Atuagagdliutit - 29.02.1968, Side 13

Udsnit af det moderne køkken, der for
en del skal bruges til undervisning.
igavfiata nutåliaussup ilå iganermut ilf-
niartitsivigtut atorneKartugssaK.
kommer, men det er indlysende, at når
Godthåb er den største by i Grønland,
vil en overvejende part komme herfra.
— Med hensyn til det afgørende
spørgsmål om uddannelse, slutter Al-
fred Dam, — er det ligeledes indly-
sende, at vi med den ringe kapacitet
er nødt til at give de pågældende mere
end blot midlertidig kost og logi.
PERSONALE
Fru Ida Dalgård Hansen, Godthåb,
bliver forstander for mødre- og svang-
rehjemmet, og hun oplyser, at det fo-
reløbige personale udgør en sygeple-
jerske til leder af spædbømeafdelin-
gen plus to sygeplejersker til stillingen
1. og 2. assistent. 2. assistenten er dob-
beltsproget. Desuden skal der med ti-
den ansættes 10 bamemedhjælperele-
ver.
Svangre- og mødreafdelingen får en
dobbeltsproget sygeplejerske, og yder-
ligere er ansat en økonoma, der bl. a.
skal forestå teoretisk og praktisk hus-
holdningsundervisning, samt en old-
frue.
Yderligere er der ansat to husassi-
stenter.
— En del af de optagede på hjem-
met skal i øvrigt hjælpe med i det dag-
lige arbejde, siger fru Dalgård Han-
sen. Dette arbejde dækker en del af
den praktiske undervisning.
Forstanderen og de øvrige ansatte
har praktiske erfaringer med deres
fag under grønlandske forhold.
Ikke fremtidens byggeri
— Byggeriet af det ny mødre- og
svangrehjem bliver ikke skelsættende
for moderne byggeri i Grønland, siger
tilsynsførende ingeniør A. H. Kristof-
fersen fra Nielsen og Rauschenberger.
— Systemet vil ikke være anvendeligt
TV muligt i Grønland
De tekniske undersøgelser gav
positive resultater, men kun mu-
lighed for små lokale sendere.
Ingen ved, hvornår der kommer
fjernsyn i Grønland, men der arbejdes
med sagen. Grønlands tekniske Orga-
nisations udvalg, der gennem de se-
nere måneder har undersøgt de tek-
niske muligheder for indførelse af
fjernsyn i Grønland, er netop rejst til
Danmark med det materiale, der skal
danne grundlag for den videre plan-
lægning i sagen.
Spørgsmålet om fjernsyn i Grønland
har været diskuteret mange gange i
de sidste par år, men hidtil er man
veget tilbage for tankens viderefø-
relse. Grønlands fjelde og dale gør en
normal TV-formidiing umulig at gen-
nemføre- Men allerede nu er en løs
plan luftet,
SMA SENDERE
To af udvalgets medlemmer, civil-
ingeniør Ib Lønberg fra Post- og Tele-
grafvæsenet og ingeniør Viggo Pe-
dersen fra Danmarks Radio har ud-
talt, at den mest hensigtsmæssige løs-
ning af problemerne ved indførelse af
TV i Grønland er, at der etableres
ganske små sendere i de grønlandske
byer. Det er nemlig umuligt at dække
hele Grønland med et par store sen-
dere.
De to udvalgsmedlemmer afviser
ikke muligheden for at transmittere
programmer fra Godthåb ved hjælp
Bf mikrobølgekæder, men denne løs-
ning vil være meget kostbar.
Med hensyn til studier fraråder tek-
nikerne de helt store installationer.
Der vil blive tale om to slags studier,
dels et ganske lille med plads til en
eller to personer og dels et studie, der
kan rumme f. eks. et sangkor,
TO KANALER MED HVER SIT SPROG
Dobbeltsprogede udsendelser bliver
naturligvis et problem for det grøn-
landske fjernsyn. For fremmedspro-
gede udsendelser kan problemet løses
nogenlunde enkelt, nemlig ved, at man
etablerer to sendere, som på hver sin
kanal sender det samme billede, men
med hver sin sprogtekst. Alligevel er
dette en yderligere pomplicering af
foretagendet.
Grønlands tekniske Organisation
ventes snart at gå i forhandlinger med
Danmarks Radio om ophavsrettighe-
der og med enkeltpersoner og foreta-
gender, der leverer stof til det danske
fjernsyn.
til boligbyggeri. Og det skyldes flere
årsager.
— For det første kan vi ikke ad po-
litisk vej indhente tilladelse til bolig-
byggeri med så store lejligheder, som
det anvendte modulsystem betinger.
For det andet kræver systemet meget
fine tilkørselsveje og et stort alreal
omkring byggeriet. For det tredie —
hvis byggeriet så skal anvendes til
institutioner og lign. — vil man, som
i dette tilfælde med mødre- og svang-
rehjemmet, få vanskeligheder med de
installationer, der er indlagt i elemen-
terne, og som i virkeligheden er base-
ret på boligbyggeri. Institutionen her
har jo meget individuelle krav til in-
stallationernes placering.
— Jeg ved ikke, hvorfra Aarhuus
Stifttidende har sine oplysninger om
det 25. pct. billigere byggeri, fortsæt-
ter ingeniør Kristoffersen. Uanset, om
man i begyndelsen har skønnet det
eller ej, er det ihvert fald forkert, og
så vidt, som vi kan se i øjeblikket,
bliver byggeriet ikke billigere. Deri-
mod er det rigtigt, at det er hurtigere,
end det ordinære byggeri — en til
to måneder.
— Kvaliteten er i orden, og med
dette hensyn kan byggeriet sagtens
konkurrere, siger ingeniøren.
Institutionen indeholder alle nød-
vendige faciliteter til den daglige pleje
og undervisning. Foruden undervis-
ningslokaler må nævnes et top-mo-
derne køkken, der uden tvivl vil til-
fredsstille selv de strengeste krav.
— Men som boligbyggeri, slutter in-
geniør A. H. Kristoffersen, .— er det
øjensynligt uanvendeligt af nævnte
grunde. Ellers skulle man ligefrem ud-
forme et nyt system med moduler af
en helt anden størrelsesorden, og det
tror jeg slet ikke, der er grundlag for
at drømme om,
-den
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luftprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
— 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15 stk.
af forskellige mærker mod 6,00 kr. i fri-
mærker eller efterkrav. Prisliste i luk-
ket kuvert uden afsenderadresse gratis.
nåpautipilungnut igdlersutit
pul sllarssuarme ilisimaneKardluartut
silåinarmik putdlagdlugit misillgagkat
kigdleKångltsumik piuslnåussusigdlit.
uklut 3—5 untngatineKarslnaunerming-
nut KUlarnavérKusigkat, kr. 2,50—5,20—
6,40—8,40 dusinimut. åsslgtngitsut 15-it
misiligutigssatut nagsluneicarslnåuput
akiliutigalugit 6 kr. frlmærklngordluglt
imalunit tigunerlne akiligagssångordlu-
glt. aklt nalunaerssutait agdlagkat pdå-
nut matussamut ikivdlugit akeKånglt-
sumik nagsiuneKåsåput sumlt pinere
nalunaernagit.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde 5 - København K.
Telf. (01)11 25. 40.
Er fårestalden en domkirke?
„Stensnæs — den glemte kirke"
er netop udkommet fra Nordisk
Litteraturforlag i Odense. Den er
skrevet af journalist Rasmus Bjørg-
mose, der i et par år var lærer i
K’ornoK. Forfatteren søger en ny
teori antaget blandt de mulige an-
gående gåden om Stensnæs dom- I
kirke. Navnene på Vesterbygdens
fjorde er overleveret i rækkefølge,
og forfatteren søger løsningen heri.
Endvidere finder han det urimeligt,
at Rangafjord (den krogede) skulle
være identisk med Godthåbfjorden,
idet Godthåbf jorden fra et skibs-
dæk ikke ser det mindste kroget ud
som helhed.-Derfor må Rangafjord
være en mindre, stærkt slynget
fjordgren i Godthåbfjorden, og
Agnafjord, hvor kirken i følge over-
leverede kilder skulle ligge, er føl-
gelig også en anden. Yderligere
ved man, at kirken lå ved Hop.
Navnet eller ordet dækker et stærkt
tidevand, og med disse oplysninger
finder forfatteren frem til en ruin
ved en vig i bunden af Godthåb-
fjorden.
For den, der ikke har beskæftiget
sig med Vesterbygdens uopklarede hi-
storie, nordboernes mystiske forsvin-
den fra Grønland, stedets klima og
betingelsen for liv, for den der aldrig
har styret en motorbåd ind gennem
Godthåbfjordens blanke vand, oplevet
naturens mesterlige skuespil, det
tørre vindpust og den klare luft, for
den, der synes, at arkæologi er ro-
mantisk uden at have været med „i
marken", er „Stennæs — den glemte
kirke" en spændende bog — emnet er
oplagt, teorien indlysende og resultatet
formidabelt.
Men kender man nationalmuseets
erfaringer, resultatet af eksperters un-
undersøgelser, må man briste af latter
over denne letkøbte opdagelse, at
Stensnæs kirke, Grønland og Ameri-
kas første domkirke, skulle være en
forfalden fårestald i bunden af Godt-
håbfjorden!
★
Museumsinspektør Jørgen Meldgård,
Nationalmuseet, har forlængst afkræf-
tet påstanden om, at Bjørgmoses ruin
skulle være Stensnæs kirke. Og Bjørg-
mose er ikke selv så fast i troen, men
fastholder sin teori og mener, at han
har fundet området, hvor kirken skal
søges.
I forordet skriver Bjørgmose om sit
formodede Stensnæs:
— Siden bogen blev skrevet, har
Stensnæs været besøgt af arkæologen
Nyt grønlandsk frimærke
Grønlands postvæsen udsender den
29. februar 1968 et nyt frimærke i
værdien 60 øre i serien Kong Frederik
IX i anorak.
Frimærket er tegnet af Viggo Bang,
og gravuren er foretaget af Czeslaw
Slania. Frimærket, der er vinrødt, er
fremstillet i ark å 100 stk., og det er
blevet udsendt til poststationerne in-
den den 29. februar.
Der vil blive arrangeret førstedags-
stempling med særlig dagstempel ved
poststationen i Sdr. Strømfjord på
frimærkets udgivelsesdag.
tåssåuput Kalfit-
dlit-nunåne reje-
nut nalorssuit a-
torneKamerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piånerpåmik pisia-
rineKarsfnéuput.
iristensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELF 41477 • ETABI.1679
lej en bil
til opholdet i Dan-
mark. Nye modeller,
flere størrelser. Pris
pr. måned fra kr.
630, — med 2500 km
— Billige dag- og
ugepriser. — Forlang
komplet prisliste.
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
Jørgen Meldgård fra Nationalmuseet.
Han er kommet til et noget andet re-
sultat, idet han afviser, at tingsted
og kirke søges samme sted, og han
henviser i øvrigt til den gamle teori
om Sandnæs i Amaralik-fjorden som
domkirken. Når nationalmuseet har
talt, må amatørerne jo tie. Alligevel
har jeg besluttet at udgive min bog
i uændret form, dog med tilføjelse af
en replik om denne sag. Det sker ud
fra den betragtning, at mine teorier
om Vesterbygdens bebyggelsesforhold
trods alt bør frem til diskussion, og
under henvisning til et interview i
Grønlandsposten, hvori Meldgård bl. a.
udtaler:
Men fundet af fårestalden er ikke
bevis på, at lokaliteten ikke er Stens-
næs. Den ligger nemlig på et næs, og
det er muligt, at domkirken ligger i
nærheden, (cit. slut).
Ifølge forordet ønsker Bjørgmose sa-
gen om Vesterbygdens historie og ud-
gravning fremmet. Hans bog er provo-
kerende overfor de mere officielle
undersøgelser.
★
Bjørgmoses amatøre åbenhjertethed
og barnlige begejstring for sine opda-
gelser, vil uden tvivl gøre emnet inte-
ressant for folk, der ikke tidligere har
beskæftiget sig med Vesterbygdens
historiske efterladenskaber. Og måske
denne interesse og følgelige ødelæg-
gende invadering af de fredede arealer
vil kalde nationalmuseets eksperter
frem af busken.
Helt uden for emnet er bogen fyldt
med små sjove oplysninger om grøn-
landske forhold, parantetsbemærknin-
ger, henvisninger, stikpiller og giftig-
heder. Nu og da åbenbares et smukt
lyrisk sprog som „Elve spandt deres
plaskende sølvtråde ned over fjeldsi-
den", men ofte ramler man ind i et
firkantet og stumpt sprog.
-den
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat lluine mérsanut
frlmærkinik navssågssauarpoK
— EN NYDELSE
og der er indtogt frimærker til
børnene i pakken
7
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSt&AD.: 36 • KØBL NHAVN K
M/S »Kaskelot«
m
M.S. „Kaskelot", tilhørende Den kongelige grønlandske Handel, udbydes
herved til salg.
DATA:
Byggeår 1948
Byggeværft: Ring Andersen, Svendborg
Kendingsbogstaver: O Y H Z
Længde overalt
Bredde
Største dybgang
Bruttotonnage
Nettotonnage
Materiale
38,37 m
8,05 m
3,91 m
269 BRT
150 NRT
Eg-Bøg
Maskininstallationer:
Hovedmotor 300 hk Alpha Diesel, type 40 SR, byggeår 1948 med om-
styring fra broen.
1 stk. reserveskrue
3 „ hjælpemotorer, hvoraf den ene trækker en Norwinch hydraulisk
oliepumpe til dækspillene, som består af:
1 „ ankerspil Norwinch,
2 „ 2,5 tons lastspil Norwinch,
1 „ 1,5 tons Capstan Norwinch,
2 „ bomsvingere Norwinch.
Desuden forefindes el-dreven reservesmøreoliepumpe, luftkompressor og
last- og spulevandspumpe.
Salt- og ferskvandshydroforeanlæg.
Oliefyret centralvarmeanlæg med cirkulationspumpe, der opvarmer både
for- og agterskib.
El-anlæg:
Strømstyrke 110 volt jævnstrøm
Radiotelefonianlæg.
Radiopejler
Ekkolod.
Øvrigt udstyr:
2 stk. 18-mands redningsbåde
2 „ 12-mands gummiflåder.
Aptering:
Aptering agter for mandskab og officerer, bestående af:
1 førerkammer, 2 styrmandskamre, 2 mesterkamre, 1 kokkekammer,
1 2-mandskammer for mandskab samt salon, kabys samt bad og toilet.
Aptering forude bestående af:
2 stk. 6 mandskamre og messe. Under hvalbak 2 toiletter samt baderum.
Skibet er klasset i Bureau Veritas, og klassen løber til 1970.
Fartsområde: Europæisk fart samt fart på Grønland.
Skibet henligger i Godthåb og sælges i den stand, hvori det forefindes.
Tilbud skal være afgivet inden den 15. marts 1968 til handelsinspektøren,
Godthåb, og er bindende indtil 1. april 1968.
Købesummen skal erlægges kontant, eller behørig garanti for dens be-
taling stilles senest 5 dage efter, at accept er meddelt køber.
Udgifter til udfærdigelse, eventuel stempling og registrering af overdra-
gelsespapirer afholdes af køber, der også vederlægger eventuel mægler
udenfor købesummen.
Afhentning af skibet sker ved købers foranstaltning og for dennes reg-
ning og risiko.
Salget finder sted under forudsætning af bevillingsmyndighedernes god-
kendelse. Handelen kan frit antage de tilbud, der måtte forekomme kon-
venerende, men er i øvrigt ikke forpligtet til at antage noget af de ind-
komne tilbud.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
13