Atuagagdliutit - 29.02.1968, Side 23

Sara Eugenius
inussoK 6. maj 1895 — toKussoK 19. januar 1968
Sara Eugenius piniartorssuarmit au-
lisartussumitdlo JåkuaraK Eugeniusi-
mit panigineKarpoK, tåuna nordlit a-
joKersuiartortitaKaratdlarmata ilagivi-
nut ilaussusimavoK Avangnardlerne
najugaKaraluardlune. Sara uvavtinut
nunap nålagåta igdlorssuanut pivoK
ukioK 1924 kivfångordlune. tamatuma
kingorna 1932-me avalagkavta ilagå-
tigut. taimanlkut uvanga Grønlands
Styrelse-me agdlagfeKarfingmut pi-
ssortångoriartorpunga. tamatuma ki-
ngorna Sara kipingivigsumik uvaguv-
tinisimavoK ukiune 44-ne.
ilåne ima agdlagsimavunga: „puissi-
nik tugtunigdlo piniartoK JåkuaraK
(1863—1934) nungmio agdlautigissa-
KarsimavoK atuaruminardluinartunik
KuleKutserdlugo „inusungnermit er-
Kaimassat", tåunalo Atuagagdliutinut
1934—35-me nailisardlugo ilångune-
KarsimavoK. OKalugtuatdlandgsuvoK
pisanganardlune tiguartinardlunilo,
piginåussusialo tamåna uvangåtaoK
nalungitdluarpara. piginåussuserdlo
tamåna SårKap anguminit kingornusi-
mavå. SåraK OKalugtualersitdlugo tu-
sarnårtuartarsimavara nuånarissarsi-
mavdlugulo, uvaguvtinilo ukiorpag-
ssuarne sulinermine ilaKutavtitut
nautsorssutilersimavarput. Knud Ras-
mussenip, W, Thalbitzerip avdlarpag-
ssuitdlo JåkuaraK kalåtdlit OKalualå-
vinik, ilerKuinik, inatsisainik inussau-
siånigdlo ilisimassaKaKingmat OKalug-
tuartitarsimavåt — SårKap ilisimassat
tamåko tamaisa åma nalungilai.
Nungmit autdlaleravta angutåta nu-
liara OKarfigå: „paniga ilingnut tu-
niupara nalunginavko ajungitsumik
piumårit åmalo aulajaitsumik ajungit-
sumigdlo kivfauvfigiumåråse."
tamånalo erKordluinarpoK. ukiune
tamardluinarne SåraK eKiasuitdluinar-
dlune ikiuiumatuvdlunilo uvaguvtinut
ikingutausimavoK. naggatå tikitdlugo
suliagssane perKigsårtumik piumåssu-
seKardlunilo igdluvtine suliarissarsi-
mavai tamavtinut nuånårutaussumik
iluaKutaussumigdlo. inuk KaKutigortu-
mik aulajåissusilik sutigut tamatigut
ilumortoK inugpalugtoK aningaussa-
nigdlo atuiniartorssungitsoK. peKati-
gigfiup atarKineKardluartup Det kvin-
delige velgørende Selskab-ip atarKi-
nåumik agdlagartamik nersornåumik
tunisimavå, tamatumungalo atatitdlu-
go inunerata sivnera tamåt aningau-
ssanik ukiumortumik tunissuteKarfigi-
ssardlugo sivisumik ilumortumigdlo
igdluvtine sulisimanera pivdlugo.
asangnissufeeKarfigeKaluta uvaguv-
tinipoK. ernerput Mogens, Mikki-mik
taineKartartOK asangneKalune tatigi-
naKalunilo pårissarisimavå, tåussuma-
lo akivdlugo amåtaoK taima Kanilår-
figalugo. anånarsiamisut issigå, nang-
minérdlunilo OKartarpoK mardlungnik
Sara Eugenius
6. maj 1895 — 19. januar 1968.
Såra Eugenius var datter af storfan-
geren og fiskeren JåkuaraK Eugenius,
som tilhørte den daværende tyske
herrnhuter-mission, men boede i Is-
landsdalen. Såra kom i 1924 som kiv-
fak i vort hjem i landsfogedgården ved
Godthåb og fulgte med os til Køben-
havn, da jeg i 1932 rejste hjem for at
blive kontorchef i Grønlands Styrelse,
og har været hos os uafbrudt — i 44
år.
Jeg har engang skrevet følgende:
„Sæl- og rensjægeren JåkuaraK (1863-
1934) fra Nuk har forfattet en meget
læseværdig selvbiografi, optaget i for-
kortet form i „Atuagagdliutit" 1934-35
som „inusungnermit erKaimassat“
(Livserindringer). Han var en storartet
og fængslende, lynende intelligent for-
tæller, som også jeg har kendt. Hans
datter Såra har arvet denne evne. Jeg
har ofte, når hun er i fortællerhumø-
ret, glædet mig over den, da Såra gen-
nem de mange år har været en virk-
som og højtskattet medhjælp i vort
hus, ligeberettiget medlem af vor lille
familie. Såvel Knud Rasmussen som
Wm. Thalbitzer og flere andre har øst
af JåkuaraKS rige viden om gamle
grønlandske sagn, skikke, vedtægter
og levemåder — Såra har samme kend-
skab.
Da vi rejste fra Godthåb sagde fa-
deren til min kone: „Ja, nu giver jeg
min datter til dig, fordi jeg ved, at du
vil være god mod hende, ligesom hun
vil være jer alle en tro og ærlig kiv-
fak“.
Dette slog aldeles til. I alle årene
har Såra været en utrolig flittig og
hjælpsom ven. Til det sidste udførte
hun et udmærket og pligttro arbejde
i vort hjem til glæde for os alle. Og
til gavn. Hun var en sjælden, trofast
natur, bundærlig i alle forhold, per-
sonlige som økonomiske, af stor men-
neskelighed. Den ansete forening, Det
kvindelige velgørende Selskab, har
skænket hende et æresdiplom og en
årlig, livsvarig hædersgave for lang og
tro gerning i vort hus.
Med hele sit sind hang hun ved os
alle. Hun var en kærlig og pålidelig
barnepige for vor søn Mogens, kaldet
Mikki, som på sin side omfattede
hende med samme hengivenhed. Han
kaldte hende plejemor, og talte om, at
han jo faktisk havde to mødre, sin
naturlige mor og sin anåna. Hans tre
små børn, Michael 11, Marianne 8 og
Charlotte 5, tog Såra også til sin favn,
legede med dem, vågede over dem og
glædede dem opmærksomt og på alle
måder. De omfattede omvendt hende
med samme inderlighed.
Min kone og Såra var særdeles for-
trolige indbyrdes. Intet forblev uom-
talt dem imellem, og hun kunne trygt
stole på Såra i alle retninger. Indbyr-
des talte de sammen i det sjove „køk-
ken-grønlandsk" fra Godthåb, ufor-
ståeligt for andre. Min søn og Såra
talte klingende grønlandsk med hin-
anden, og de små forsøgte sig lige-
ledes i denne retning.
Såra var også eminent dygtig til det
fine grønlandske perlebroderi, hun
sammensatte mønstrene med en smuk,
aldrig svigtende smagfuldhed. Hun
skaffede sig derved af og til en lille
ekstra-indtægt på denne besømmelse.
Hun havde selvsagt en ret stor grøn-
landsk bekendtskabskreds, som hun
gerne kom sammen med, både ude og
herhjemme. Hendes bedste venner var
nok hendes bysbarn, Marie Møller,
datter af organist Jonathan Petersen,
og gift med Jens Møller i Kryolitsel-
skabet her. Såra havde to værelser, et
arbejds- og soveværelse i vor lejlighed
og en lille dagligstue på mellemetagen.
Hun har mange gange og til mange
forskellige udtalt som sin sidste vilje
et bestemt ønske om, at hendes be-
skedne efterladenskaber alle skulle til-
falde hendes elskede tre småbørn som
erindringer efter hende, men noget
skriftligt (testamente) foreligger ikke.
I flere henseender var Såra uheldig-
vis handicappet. Men hun fandt sig dog
hurtigt til rette i storbyen, men var
jo ret gammel, da hun kom til Kø-
benhavn, og havde også af den grund
vanskeligheder med at lære dansk.
En tiltagende og stærk tunghørhed
gjorde det ikke lettere. Hun kunne
dog glæde sig over de danske billed-
blade og hun var en passioneret læser
af Atuagagdliutit og de mange grøn-
landske lokalblade, og hun slugte med
ivrig læselyst alle udkommende bøger
på det grønlandske sprog. Men hun
måtte altfor ofte føle sig ensom og iso-
leret i danske selskaber — det har tit
og mange gange gjort os ondt for
hende.
Såras pludselige død var smertefuld
for os alle på flere måder. Hun døde
i et fremmed hjem, da hun en aften
var gået på besøg. Medens man der
sad og så på fjernsynet, faldt hun i
søvn — troede man da. Men da man
ville vække hende, var dette umuligt.
Hun havde fået en hjertelammelse. Vi
modtog den stærkt chokerende efter-
retning herom næste morgen tidlig
gennem en civilbetjent, og hen på
formiddagen måtte vi tage afsked med
hende i et hospitals uhyggelige ligstue.
Det var slemt. Og det er vor stadige
sorg, at vi ikke fik lov til at sige farvel
til hende, med hjertens tak for et helt
livs opofrelse, kærlighed og troskab.
Efter eget ønske blev hun brændt.
I krematoriet blev der vist hende og
os stor deltagelse fra både grønlandsk
og dansk side. Der var adskillige sig-
nerede kranse og i øvrigt et rigt blom-
sterflor. Hele vor lille familie var til
stede, også de tre små børn, der selv
havde ønsket at vise Såra det, man
kalder den sidste ære. Pastor Samuel
Olsen talte varmt og smukt og sandt
ved båren. Såras ynglingssalmer blev
sunget: „KåumarpoK nuna“, „suluisa
atå Jisup" og „sok nikatdlortåsavit"?
Til sidst sang grønlænderne i kor „Gu-
terput". Urnen med asken vil efter
hendes ønske blive sendt til Godthåb
for der at jordsættes i så stor nærhed
som muligt af hendes forgudede og
elskede farmors gravsted.
I sandhed! Såra var et mønster på
den tro tjenerinde fra den gamle, min
længst henfarne tid. Ingen i vor lille
kreds vil nogensinde kunne glemme
hende, men vi vil stedse bevare hende
i et langt, trofast og taknemligt minde.
Bryggergården, Kastrup, i febr. 1968.
Knud Oldendow.
anånaKardlune, anånavine Sårardlo.
Mikkip mérai pingasut, Michael 11-
nik ukiulik, Marianne 8-nik Charlotte-
lo 5-nik ukiugdlit SårKap amåtaoK på-
kutarsimavai, pinguaKatigissardlugit,
nåkutigissardlugit nuånårtitarissar-
dlugitdlo. méncatdlo tamarmiuvdlutik
åma taimatordluinaK nuånaritigalugo.
nuliara Sårardlo ilisarisimarigtoru-
jugssuput, tåukulo akornåne OKaloKa-
tigingneK issertuångisåinarpoK, ningi-
ussuvdlo SåraK tamanut tatigivdlui-
narpå. ingmingnut OKalutarnere Kuia-
nardluinartarput kalåtdlisut akornile-
rujugssuarnik avdlanit påsissagssåu-
ngitsunik oKalutaramik. ernera Sårar-
dlo kalåtdlisordluinaK OKalutarput, Ki-
tornaisalo angutik ilaorniardlugo ilå-
nériardlutik kalåtdlisut OKalungniar-
tartorssuput.
SåraK åma kalåtdlit kussanartuliai-
nut pikorigdluinartuvoK, pingårtumik
sapånganik nuissinermut. katitertagai
kussanardluinartarput tamanit nuå-
narineKaKissut. taimailivdlunilo ilåti-
gut suliaminik aningaussarsilårtardlu-
ne.
pissariaKångikaluarpordlunit OKau-
tigisavdlugo SåraK ikinguterpagssua-
Karmat. ikingutigivdluarnerpåvå nu-
narKatigisimassane Marie Møller or-
ganip Jonathan Petersenip pania or-
ssugiagsioKatigingne sulissumik Jens
Møllerimik uvilik.
SåraK mardlungnik ineKarpoK. åipå
sulissarfigitigalugo sinigtarfia åipålo
inime atsingnerussume inerssuårå. ar-
dlaleriaKalune ardlaligpagssuarnut o-
Kautigissarsimavå kigsautigalugo pigi-
ssånguane mérKat nuånarissame pi-
ngasut piumårait encåissutigssatut,
tamånale pivdlugo agdlagaKarsimångi-
laK.
ardlaligtigut ajoraluartumik SåraK
ajoKuteKarpoK. tamånale ajoKutigina-
go igdlorpagssuaKarfigssuarme inuneK
sungiusimavdlugo. Københavnimutdle
pinermine utoncaliarssålerérsimagame
Kavdlunåt OKausisa ilikarniarnerat a-
jornakusortisimavdlugo. tamatumanilo
ajoKutaisa ilagisimavåt tusitdlagkiar-
tuinarnera. taimåikaluartordle Kav-
dlunåt avisé åssiliartagdlit nuånarsau-
tigivdluartarsimavai, Atuagagdliutit
atuartuåinardlugit avisérKatdlo ka-
låtdlisut uningatinåsanagit åmalo a-
tuagkat kalåtdlisut sarKumersut ta-
maisa atuartardlugit. ajoraluartumig-
dle ardlaligpagssuariardlune kiserdli-
ortutut misigisimassarunarpoK pi-
ngårtumik Kavdlunåt akornånititdlu-
ne. uvagutdlo tamåna pivdlugo nag-
dligissaraluarparput.
SårKap tåssångåinartumik toKunera
uvavtinut ånernartumik misigivfiu-
vok. tOKUvoK angerdlarsimavfigingisa-
minitdlune, unuit ardlåne igdloKar-
fingme pulaortitdlune TV issigingnår-
titdlugo ilaisa sinilersorisimavåt. iter-
sarniaraluaramikule toKusimassoK på-
sivåt, umåminik unigtordlune. aKagu-
ane uvdlåkut politinit nalunaerfigine-
Karavta ånilårutigeKårput, uvdlup
KerKariartorneranilo nåparsimaviup
tOKUSsunut inåne avångunartume ki-
ngugdlermérdlugo inuvdluarKujartor-
tariaKarsimavarput. ajoKaoK. månalo
tikitdlugo sule aliasutigisimavarput
nangminérdluta umåmit pissumik i-
nuvdluarKUvdlugulo Kutsavigisinausi-
månginavtigo umatitdlugo, ikiukumå-
ssusia, asangnissusia ilumussusialo
pivdlugit.
nangmineK kigsautigissai maligdlu-
git ikuatdlagauvoK. ikuatdlaissarfing-
me najutut kalåtdlit Kavdlunåtdlo a-
merdlaKaut, kranserpagssuit naussor-
pagssuitdlo igdlerfianut iliorarneKar-
simåput. ilaKutarigsugut tamåkerdluta
najupugut, méranuutivutaoK naggå-
mik atarKingningniardlutik nangming-
atissaK anangniut
Kalåtdlit-nunane atugagssar-
KigsoK kissarneK uningatitara-
miuk
atissaK anangniut nutåK, Kularnå-
ngitsumik Kalåtdlit-nunane atusav-
dlugo nalerKutdluartOK Københavni-
me oKåtårneKarsimavoK. oKåtårineK
Skovshovedip umiarssualiviane pivoK,
atissaK angumut atitineKarpoK, tåuna-
lo atordlugo oKåtårissoK akunerup åi-
påta KerKa imamipoK mardluinarnik
kiåssusilingme.
angut imånut avalagtinago kissar-
nersiorneKarpoK, kissarneralo 37,7-iu-
ssok angut KaKingmat avdlångorsimå-
ngilaK.
atissaK sananeKautimigut inuk a-
tortoK pugtassugssåinångornago åma-
le kissarneranik avdlångornavérsår-
titsissugssiauvoK.
anangniut tåuna 600 krunit migsså-
ne naleKarpoK. angutip atissaK atiga-
miuk sutdlisåinarnik atissaKarpoK ati-
niarneralo minutinik mardlungnik-pi-
r.gasunik sivisussuseKarpoK.
neK kigsautigissartik maligdlugo ilåu-
put. palase Samuel Olsen igdlerfiup
saniane kussanartumik erKortumigdlo
OKalugpoK. SårKap tugsiutit nuånari-
ssai „KåumarpoK nuna“, „suluisa atå-
ne Jisup" åmalo „sok nikatdlortåsavit"
atornenarput. naggatåtigut kalåtdlit
„Guterput" tugsiarpåt. kigsautigisså
maligdlugo arssai Nungmut iliartor-
neicåsåput, tåssane ajornångigpat asa-
ssame ånåme ilerra sapingisamik Ka-
ningniarumavdlugo.
erKortuvoK Såra tåssaungmat kivfat
Kanganitsat ilumortumik sulissussissut
ilagingmåssuk, Kanganitsat uvanga
nalivne Kångiuterérsumit pissut ilåt.
ilaKutaringussugut akornavtine KaKU-
gumutdlunit SåraK puiornaviångilar-
put, erKaimajuésavarputdlo sivisumik,
aulajaitsumigdlo kivfatut Kutsavigi-
ngågagssatut.
Bryggergården, Kastrup,
februar 1968
Knud Oldendow.
TV nunavtine
ajornangilaK
autdlakåtitsivit Kanigtumortut kisimik atorsmaugatdlartut tek-
nikikut påsiniaisitat taimatut inigaKartut
sule kiavdlunit ilisimångilå KaKugo
nunavtine TV-KalerumårnersoK (ra-
diukut åssinik issigingnågagssiut), ta-
månale pivdlugo suliniarnerit inger-
dlåneKardlualerérput, GTO-p atautsi-
mititaliå misigssuisimavoK nunavtine
TV-Kalernigsså teknikikut Kanos ajor-
nakusortigisanersoK påsiniardlugo,
månalo atautsimititaliaK tåuna Dan-
markimut utersimalerpoK påsissutig-
ssanik nagsardlune.
nunavtine TV-Kalernigssånik aper-
Kut ukiune kingugdlerne OKatdlisigi-
neKartarsimavoK, månale tikitdlugo
isumaliutip piviussungortiniarneKar-
nigsså sulissutigineKalersimångilaK.
nunavta KåKaisa Koruisalo TV-p mali-
gaussai ingerdlaornerisigut akornuser-
sorpatdlårtugssaungmatigik. pilersså-
rutaussordle tåssa måna piarérsarne-
KalerpoK.
autdlakåtitsissutit mikissut
atautsimititaliaussup ilaussortarissai
mardluk, civilingeniør Ib Lønberg, na-
lunaerasuartauserivingmérsoK åma
ingeniør Viggo Pedersen Danmarkip
radiuanérsoK, OKauseKarput Kalåtdlit-
nunåne TV-Kalernigsså avKUtigssiu-
niardlugo pissariaKåsassoK igdloKarfit
angnerit autdlakåtitsivéralersornig-
ssåt. nunarput autdlakåtitsissutit så-
■kortut mardlugdlunit atordlugit tamå-
kerdlugo icagdlerneK ajornåsangmat.
atautsimititaliamut ilaussortaussut
tåuko mardluk ajornåsangatingika-
luarpåt maligaussat mingnerpåt ator-
dlugit Nungmit nunamut tamarmut
autdlakåtitsissarsinaunigssaK, taimai-
liornigssardle akisuvatdlårpoK.
init autdlakåtitsivigssat angivat-
dlårssunginigssånik teknikerit kigsau-
tigissaKarput, imaKalo autdlakåtitsi-
ssarfingme init mardluinautineKartar-
sinåusagpata nåmaginartitdlugit, åipå
inéraK inungnut mardlungnutdlunit
nåmagtoK åipålo erinarssoKatigit iser-
simavfigisinaussåtut angnertutigissu-
ngordlugo.
torautit mardluk
OKautsit mardluk
nuname mardlungnik oKausilingme
soruname ajornartorsiutaussugssau-
vok autdlakåtitat tamanut påsitiniar-
nigssåt, åma Kalåtdlit-nunåt TV-Kali-
sagpat tamåna ajornartorsiutaussug-
ssauvoK. tamånale åma teknik ator-
dlugo iluarsineKarsinauvoK, tåssa aut-
dlakåtitsissut mardlungnik torautiler-
dlugo, (kanaler) autdlakåtitame åssi-
liaK atausiugaluartoK TV-p tikutå i-
nigssinarneKarsinauvoK OKautsit ator-
neKartut ardlånut, tåssa kalåtdlisumut
Kavdlunåtumutdlunit. taimailiortoKar-
sinaugaluartoK kisiåne åma tåssa pi-
ngitsornane akitsorsautauvdlunilo aut-
dlakåtitagssiornermut ajornartorsior-
titsissugssauvoK.
ilimagineKarpoK ungasigpatdlångit-
sukut GTO Danmarkip radiuanik isu-
maKatigingningniåsassoK autdlakåtit-
sissumik isumagingnigtugssatut, ator-
torissanik pigingnigtugssatut autdla-
kåtitagssiortugssanigdlo atorfinigtitsi-
ssarnigssamik isumagingningnigssa-
mut piginauneKartitaujumavdlune.
FHC KONTAKT
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H. C. Electronics
Landgreven 7, Kbh.K.
Døgntelefon: (01)149851
23