Atuagagdliutit - 09.05.1968, Síða 23

Tilflytter
Er det mon rigtigt, at tilflyttere hol-
der sig væk fra gudstjenesten i deres
nye by, fordi de fornemmer menighe-
den som et lukket miljø, som andre
end byens faste stok har svært ved at
blive indladt i? Det hævdes, at nogle
af dem, der af forskellige grunde —
vel først og fremmest for at søge bedre
erhvervsmæssige levemuligheder eller
for deres børns uddannelses skyld —
er brudt op fra bygden og søgt ind til
byen, mister deres fra hjembygden op-
retholdt trofaste forbindelse med søn-
dagsgudstjenesten, fordi de føler, at de
også i kirken er „tilflyttere".
Vi mener selv at kunne konstatere,
at de trofaste kirkegængere i en by
som Godthåb især er de folk, der har
boet i byen i mange år. Vi savner
nogle af de mange nye familier, som
vi ved er flyttet til storbyen fra den
lille bygd, og som vi mener at vide var
vant til at komme i kirken i deres
gamle miljø.
Enhver kan forestille sig, at det ikke
må være let at bryde op fra det sted,
hvor man har levet i årtier „i fred med
sig selv, sin Gud og sin næste", for at
blive plantet ind i et forstyrret bysam-
fund med helt ændrede rammer både
for sit arbejde og for sit hjemmeliv.
Det gør ligefrem ondt, hvis det er
rigtigt, at end ikke ved menighedens
gudstjeneste føler tilflytterne sig rig-
tig hjemme. Det skulle dog netop være
et særkende for kristendommen, at den
sprænger de grænser, vi sætter imel-
lem os. Kristendommen skulle netop
åbne de lukkede miljøer og komme ind
som en frisk forårsluft. På et såkaldt
tilflytter-møde for nylig kom det frem,
at disse mennesker, som er brudt op
fra et tilvant og på mange måder kært
miljø, på arbejdspladsen, over for
myndighederne og måske også over
for foreningerne, føler sig fremmede
i alt for lang tid. Det vil være en al-
vorlig anklage mod menigheden i den
store by, hvis tilflytteren ikke engang
i kirken kan føle sig hjemme og „ånde
ud“ i troen på, at „her er ikke forskel
på jøde og græker, træl og fri, mand
og kvinde; thi alle er I een i Kristus
Jesus".
ser
kuisimassut tamarmik suliagssåt
pissarneK maligdlugo ukioK månå-
taoK Kristusip Kilaliarfiane avåmut
ajoKersuiartortitsinermut atortugssa-
nik katerssuineKåsaoK. Kalåtdlit-nu-
nåne oxalugfingne tamane OKalugfiu-
tigalutigdlo atuarfiutigissune tamane
palasit ajoKitdlo kajumigsårisåput su-
hniarneK naitsumik OKardlune kri-
stumiut nalunaiautåta inuiangnut ili-
sarssingitsunut åneKarnigssåta taper-
sersornigssånut. katerssuineK inger-
dlåsaoK ima oKausertaKardlune: „kui-
Meddelelse
I slutningen af denne måned vil
der være gået et år, siden de nuvæ-
rende medlemmer af menighedsrepræ-
sentationerne blev valgt. Foranlediget
af forespørgsler til provstiet skal jeg
erindre om, at der derfor snart skal
foretages valg af formand, af sekretær
samt ligeledes af næstformand og kas-
serer, hvis man også har valgt så-
danne. Anordningen vedr. menigheds-
repræsentation i Grønland siger gan-
ske vist ikke noget herom, men af
kirkeministeriet blev det slået fast, at
naan her skal følge den kommunale
ordning, således at formand, sekretær
osv. kun vælges for eea år ad gangen.
Eer kan naturligvis blive tale om gen-
valg.
Når der er foretaget valg, skal resul-
tatet heraf — via præstegældet —
meddeles provstiet, hvad anten der
har været tale om genvalg eller ny-
valg.
ser
simassut tamarmik nåmagsiniagag-
ssåt."
Danmarkime avåmut ajoKersuiar-
tortitsinermut soKutigissaKarneK ki-
nguårit ingerdlaneråne angnikipat-
dlårtuinarmisimavoK folkekirkep ilu-
ane pietismimut tunganerussuinaml-
simavdlune, imalunit folkekirkemut
ilaussorpianisimanane. „folkekirkep
kristumiortaisa nalinginaunerussut"
ilarssue inuiaKatigingnut kristumiu-
ngitsunut ajoKersuiartortitsinigssap
pissariaKåssusianik sianigissaKångit-
sutut isimåput. ingminermingne su-
liagssaKaKaut, avåmutdlo ajoKersuiar-
torneK påsisimavdlugo soKUtigingnig-
tuinait nåkutigissagssåtut.
Kalåtdlit-nunåne kinguårit inger-
dlaneråne suliagssat taimåitut unga-
sigsutut isimåput. ivangkiliup avåmut
åneKarnigssåta pissariaKåssusianik
påsingnilålerneK agdliartulersoK mi-
sigineKarpoK kalåtdlit ilagit Gustav
Olsen nunarKatimingnut avanerssu-
armitunut autdlartingmåssuk 1900-t
autdlartineréne. mingnerungitsumik
Knud Rasmussenip tåssuna suliagssap
pissariaKåssusia tikuarpå. suliagssaK
KasusuisårnartoK ajoKersuiartortita-
mit kalåtdlimit ikiortainitdlo suliari-
neKarpoK, taimalo ThulemisaoK kui-
simassunik kristumiunik ilagéKale-
riartordlune.
„kuisimassut tamarmik suliagssåt"
taima taiguteKarpoK. erKorpordlo, na-
lunaerumingme tipaitsungnartumik
nangmineK tigusisimassup åmåtaoK
avdlanut tusarKussarmago ilagser-
Kuvdlugo ajagtorKuvdlugulunit. ta-
måna kristumiussutsip erKumissutai-
nut ilauvoK — åmåtaoK Kavsit ma-
miatsautigissartagånut — kristumiu-
ssuseK OKartarmat „avdlame ånagfig-
ssaKångitsoK, atermingme avdlamik
Kilaup atåne inungnut tuniussausso-
Kångingmat ånåssutigssamik." ilåti-
gutdlo oKartardlune inungmik inu-
ssoKångitsoK atip tåussuma sussag-
ssaringisånik.
avåmut ajoKersuiartortitsineK ta-
mangajangme inuit nangmingnérdlu-
tik tunissutåinit ingerdlatauvoK. ajo-
KersuiartortitaKarfingne suliait tama-
nut tungåssuteKartoK ingerdlåneKar-
tarpoK atuarfingnut OKalugfingnut
nåparsimavingnutdlo tungéssuteKar-
tOK. avdlatut OKardlune: OKalussine-
KåinångilaK. åmåtaordle sulineKar-
poK iliniartitaunerup perKingnigssav-
dlo tungågut. OKautigineKarérsututdlo
suliaK aitsåt ingerdlarKigtuarsinauvoK
påsiguvtigo tåssaussoK „kuisimassut
tamarmik suliagssåt."
Kalåtdlit-nunanmgåmt ukiut ta-
maisa katerssugkavut Santalimiunut
nagsiutarpavut. inuiait angnertorssu-
ngitsut Indiap kangiane avangnarpa-
sigsume itut. inuiangnik Santalime
a j OKersuiartornermut suliaKartunik
Kangale atåssuteKartuvugut, neriug-
pugutdlo sule ukioK månåtaoK tuni-
ssuteKarfigisinåusavdlugit.
ser.
Alle døbtes sag
Traditionen tro holdes der også i år
indsamling på Kristi Himmelfartsdag
til fordel for Ydre Mission. I alle kir-
ker og skolekapeller i Grønland vil
præsten eller kateketen opfordre til at
støtte det arbejde, der kort går ud på
at bringe det kristne budskab videre
til folk, der ikke kender det. Indsam-
lingen foregår i år under mottoet:
„Alle døbtes sag".
I Danmark har interessen for Ydre
Mission i generationer i alt for høj
grad været henvist til snævre, i rege-
len pietistiske kredse inden for Folke-
kirken, eller til ikke-folkekirkelige
kredse. Det store flertal af „alminde-
lige folkekirke-kristne" stod fremmed
over for tanken om nødvendigheden
af et missionerende arbejde blandt
ikke-kristne folkeslag. Man havde nok
i sig selv og opfattede Ydre Mission
som noget, som særligt interesserede
kunne give sig af med.
I Grønland lå i generationer den
slags opgaver langt borte. En svagt
spirende forståelse af nødvendigheden
af at bringe evangeliet videre ud mær-
kedes, da den grønlandske menighed
sendte Gustav Olsen op til sine lands-
mænd i det yderste nord i begyndelsen
af århundredet. Ikke mindst Knud
Rasmussen pegede her på opgavens
nødvendighed. Et udholdende arbejde
blev gjort af den grønlandske missio-
nær og hans hjælpere og efterhånden
kunne man også i Thule tale om en
kristen kirke af døbte.
„Alle døbtes sag" hedder det. Og
det er jo rigtigt, at den, der selv har
modtaget det glædelige budskab, gerne
vil, at også andre skal høre det — til
modtagelse eller forkastelse. Det hører
med til kristendommens egenart — i
øvrigt til manges forargelse — dels at
den påstår, at „der er ikke frelse i no-
gen anden; thi der er ikke under him-
melen givet mennesker noget andet
navn, hvorved vi kan frelses" — dels
at den påstår, at der ikke lever noget
menneske, hvem dette navn ikke an-
går.
Næsten alt Ydre Mission-arbejde
lever af private gaver. Ude i marken
forefår der et vidt forgrenet arbejde i
skoler og kirker og på hospitaler. Med
andre ord: der pædikedes ikke kun.
Der arbejdes inden for det uddannel-
sesmæssige og sundhedsmæssige om-
råde, og arbejdet kan som sagt kun
føres videre, hvis vi forstår, at det er
„alle døbtes sag".
Fra Grønland sender vi hvert år
vores gave til santalerne, en mindre
befolkningsgruppe i det nordøstlige
Indien. Vi har en gammel forbindelse
med folk, der arbejder inden for San-
tal-missionen, og vi håber igen i år
at kunne sende dem en gave.
1968-72-imut sanaortugagssat
sordlo radiukut taitsiameKarérsoK
åmåtaoK ilagit tungåtigut ukiune tug-
dleme tatdlimane sanaortugagssat o-
KatdlisigineKarput sanaortugagssanik
atautsimissuteKarnerme sapåtip aku-
nerane kingugdlerme Nungme pisi-
mavdlune. sujunersusiame Grønlands-
rådip agdlagtoKarfiane suliaussume
landsrådimutdlo Grønlandsrådimutdlo
sarKumiussagssaussume ministerimit
akuerineKartinago, åmåtaoK ilagit tu-
ngåta sulivfeKarfigtut avdlatutdle
migdlilerivfigineKarnerit malugissa-
riaKarsimavai. ukiune 1968-imit 72-
imut sanaortugagssautivta pingårner-
ssait pilerssårusiamltut imåiput: ukioK
måna imaKalunit 1969 upernåltut K’a-
sigiånguane oKalugfiliaK palasivdlo
igdlorssuagsså inårneKåsåput. 1969-
ime oKalugfiliagssamik autdlartitaKå-
sångilaK. Nungme OKalugfigsågssaK
1970-ime autdlartisaoK inemeKåsav-
dlunilo 3. juli 1971 Hans Egedep Grøn-
landimut pineranit ukiut 250-ingor-
torsiomeråne atorKårtitaunigssamut.
ajussårutigåra K’aKortup oKalugfigsså
sule ukioK atauseK kinguarterKigsi-
mangmat, aitsåt autdlartineKarsinåu-
savdlune 1971-ime inerneKåsavdlunilo
1972-ime. Påmiune oKalugfigtågssaK
suliarineKåsaoK 1972-ime 73-imilo.
pingårtumik ukiut tåukua tatdlimat
naggatåtungåne Påmiut OKalugfing-
mik åipagsså pissariaKartilersimåsa-
Kåt Påmiut nugterfigineKartorujug-
ssusassut ilimagineKarmat.
ukiut tamaisa aningaussat atautsi-
mortut ingmikortineKartarput ilive-
Karfingne suliagssanut angnertuneru-
ssunut atortugssat, ilåtigut nutåliag-
ssanut, ilåtigutdlo angnertumik iluar-
sagagssanut. taimailivdlune ukioK
måna K’aKortume iliveKarfigtårtug-
ssauvoK.
kisalo aningaussat ingmikortine-
Karsimåput oKalugfiorérsut OKalug-
fiutigalutigdlo atuarfiussut ilaisa ang-
nertumik suliarerKingneKarnigssånut.
taimailivdluta neriutigårput tåukuni-
nga Agdluitsup-påta OKalugfia avdlå-
ngortiterneKarsinaujumårsoralugo.
ser.
Anlægsopgaver
1968-72
Som det kort har været omtalt i ra-
dioavisen er også kirkens byggepro-
gram for de kommende 5 år blevet
behandlet på de anlægsmøder, der
har fundet sted i Godthåb i sidste uge.
På den plan, som er udarbejdet af
Grønlandsrådets sekretariat, og som
skal forelægges for Landsrådet og
Grønlandsrådet, før det skal godken-
des af ministeren, har også kirken,
ligesom de øvrige institutioner, måttet
registrere nedskæringer. De vigtigste
af vore anlægsopgaver i årene 1968-72
bliver efter planen følgende: i år, eller
måske først foråret 1969, bygges kirke
og præstebolig i Christianshåb færdig.
I 1969 påbegyndes intet kirkebyggeri.
De nnye kirke i Godthåb påbegyndes
i 1970 og skal stå færdig til indvielse
den 3. juli 1971, 250-årsdagen for Hans
Egedes komme til Grønland. Jeg måtte
beklage, at kirken i Julianehåb igen er
blevet udskudt et år, således at den
først skal påbegyndes i 1971 og fær-
diggøres i 1972. I Frederikshåb skal
der bygges ny kirke i 1972 og 1973.
Især i 5-årets slutning vil savnet af en
kirke nr. 2 i Frederikshåb blive meget
føleligt, idet der forventes en stor be-
folkningstilvækst i Frederikshåb.
Til hvert år er der afsat beløb til
større kirkegårdsarbejder, dels nyan-
læg, dels større istandsættelser. I Ju-
lianehåb skal der således anlægges en
ny kirkegård i år.
Endelig er der afsat et beløb til
større ombygningsarbejder af bestå-
ende kirker og skolekapeller. Her hå-
ber vi således at kunne foretage en
væsentlig ombygning af kirken i Syd-
prøven.
ser
nalunaerut
Kåumatip tåussuma nånerane ukioK
ilivitsoK nåjumårpoK måna ilagingnut
sivnersaussut KinerneKarnerånit.
provsteKarfingmut aperKutigineKartu-
nit pissutigssaKartitauvdlunga erKai-
sitsisaunga tamåna pivdlugo erninaK
sujuligtaissugssarsiornigssaK, agdlag-
tugssarsiornigssaK, su j uligtaissumut
tugdligssarsiornigssaK, aningausseri-
ssugssarsiornigssardlo pissariaKaleru-
mårtut, su j uligtaissumut tugdleKar-
dlunilo aningausserissoKarsimagåine.
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnersait piv-
dlugit inatsisaussume tamatumuna
taissaKångikaluarpoK, kirkeministe-
riamitdle aulajangersagauvoK tåssu-
na kommunalit årKigssuivfigissaune-
rat malingneKåsassoK, taimailivdlune
sujuligtaissoK, agdlagtussoK, il. il. u-
kioK atausikutåginardlugit Kineme-
Kartåsavdlutik. soruname KinerneKar-
Kigsinauvdlutik.
KinersineKarérpat tamatuma iner-
nere palaseKarfikortumik provsteKar-
fingmut nalunaerutigineKåsåput Ki-
nerKingneKartugpatalunit nutåmig-
dlunit Kinigaugpata.
Generalforsamling
Der indkaldes herved til ordinær
generalforsamling tirsdag den 18.
juni kl. 14,00. Mødested: Den kon-
gelige grønlandske Handels kontor,
København. Dagsorden ifølge ved-
tægter.
A/S NarssaK Pelsavl.
Jesu
lignelser
Den utro godsbestyrer II
(Lukas evang. 16, 6-9)
Jisusip
assersutai
piligtautitaK ilumungitsoK II
(blik. {vangk. 16, 6-9)
Og således gik han videre fra den ene til den anden, og de
blev så taknemlige for den store venlighed, han viste dem,
at de nok havde lyst til at hjælpe ham til gengæld. Den
utro godsbestyrer havde virkelig regnet den rigtigt ud.
Og Jesus „roste" ham, fordi han havde forstået at bære sig
så klogt og behændigt ad. De mennesker, der har deres
hjerte i denne verden, er gerne mere udspekulerede end
lysets børn, der tænker på Gud.
Jesus gav derfor sine tilhørere det råd, at de skulle skaffe
sig venner ved hjælp af deres jordiske gods, „Når det er
forbi med det, kan de gå i forbøn for jeg hos Gud og mod-
tage jer i de evige boliger".
akiligagssagdlit tamaisa taimatut iliorfigai, taimalo agtigi-
ssumik inugsiamersårfigingmåtik Kujamasugtorujugssuångo-
ramik ikiorumatdlerpåt. piligtautitap ilumungitsup KanoK
iliornigssane nalomisigiéngilå.
Jisusivdio „nersorpå," taimatut silatutigissumlk eicaitsigi-
ssumigdlo iliormat. silap matuma Kitornai Kaumassup Kitor-
nainit Gutimik erKarsauteKartunit silatunerungmata.
taimaingmat tusarnårtine Jisusip sujunersorpai nunap pé
ikingutigssarsiutigerKuvdlugit," tauva suerugpat Gutimut
Kinutisangmatigik ininutdlo ituinartunut isertisavdlugit."
23