Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.11.1968, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 21.11.1968, Blaðsíða 13
Grønlændere som danskere skal have stærke skuldre — Grønland er et privilegium for Danmark, en hvæssesten for dansk for- måen, for dansk åndelig bærekraft, for dansk evne til tillidsfuldt og resul- tatskabende samarbejde med en minoritet i folkelegemet, sagde landsråds- formand Erling Hoegh i et foredrag i Det grønlandske Selskab i København. I et foredrag i Det grønlandske Sel- skab i København kom landsrådsfor- mand Erling Høegh ind på en række aktuelle politiske problemer. Emnet var „Grønlands status i dag set fra Grønlands landsråds side“. Vedrørende landsrådets debat om erhvervsskrisen sagde landsrådsfor- manden, at han ved denne lejlighed kraftigt og utvetydigt gjorde opmærk- som på, at en øget arbejdsindsats i Grønland er nødvendig. — Ingen vil med rette kunne anklage landsrådet for at have lagt fingrene imellem i denne sag, sagde Erling Høegh. Samtidig dementerede han opfattel- sen af, at landsrådets forretningsud- valg er kommet til København for at bede om statsstøtte til erhvervene. — landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh Københavnime Det grønland- ske Selskab-ime OKalugiarnermine poiitikikut ajornartorsiutinik ericartu- lsimavoK. KuleKutarineKarsimavoK „Kalåtdlit-nunåta angusimassai lands- rådip tungånit issigalugit". inutigssarsiornikut ajornartorsior- neK pivdlugo landsrådip OKalusering- ningneranut tungatitdlugo landsradip sujuligtaissua oitarpoK, OKatdlinerme tåssane såkortumik paitsugagssåu- ngnsumigcuo oxautigisimavdlugo, Ka- latdiit-nunåne angnertunerussumik suiinialernigssaK pissariaKartOK. — kinalumt ugpernarsautigssaKarulune OKarsinåungnaK tamatumane lands- rade ajoKusineruinarsimassoK, Erling Høegh oKanpoK. OKautigåtaoK erKungitsoK OKautigi- neKarsimangmat landsrådip xorret- mngsudvalgia Københavmliarsima- ssok inutigssarsiutinui atugagssanik naiagauvfingmut Kinujartordiune. — nalatdlit-nunåne ajornariorsiutinut akiunigssamut piarérsimavugut suli- nerulernikut, sipårniarnerulernikut tamatumunaio atortugssanik nala- gauvxmgmit atugagssangortitanik a- tordluainerulerniKut, neriugpungalo nålagauvfiup atugagssångortitagkane ingerdlatinåsagai. K’utdligssat taimatutaoK landsrådip aumarssu- arsiorfik K’utdligssat pivdlugit OKat- dlinerme ajornartorsiut nåmaginartu- mik suliariniarsimavå. apenxume ta- matumane ajornånginersiuinardluta inåriniarsimångilagut. suliagssau nar- Ka tikitdlugo misigssorneKarsimavoK, sujunigssamilo aumarssuarsiorfik a- ningaussarsiornikut KanoK periarfig- ssarigtiginersoK ilångutdlugo. Kutdligssarmiut neriutigssaKartini- arsimångilagut nalungerigkavtinik a- torsinåungitsumik. naitsumik oKauti- galugo isumaKatausimavugut tåunalo tungavigalugo sulinialersimavdluta Kutdligssarmiut avdlane periarfigssi- niardlugit. umativtigut tamåna OKit- sorsiutigisimångeKårput, taimatutaoK nuånårutiginartarsimångikaluaKår- put, taimatutaoK nuånårutiginartarsi- mångikaluaKårput Kalåtdlit-nunåta ilånit nugtertut issigilerångavtigik i- malunit sinerissame nunaKarfit Kima- tat takuvdlugit. åipåtigutdle Kinulor- niarsinåungilagut tapIssuteKarfiger- Kuvdluta sujunigssame periarfigssa- KångitsoK napatimnarniardlugo. avdlat akiligånik nangminigssarsi- orniarneK ingalagsimaniartariaKar- parput. kalåtdlit akissugssaunerat landsråde ersserKigdluartumik Ka- låtdlit-nunåne ineriartornermik aki- I Grønland er man indstillet på at tage kampen op med problemerne i form af øget indsats, større sparsommelig- hed og dermed bedre udnyttelse af de midler, der stilles til rådighed af sta- ten, og som jeg håber fortsat vil blive bevilgede. K’UTDLIGSSAT På samme måde har landsrådet un- der behandlingen af spørgsmålet om kulminen i K’utdligssat søgt at tage saglig stilling til problemet. Vi har af- stået fra en letkøbt appel til danske skatteyderes pengepung i denne sag. Sagen er analyseret til bunds, hvad angår kulbruddets økonomiske mu- ligheder i fremtiden. ssugssaoKatigingnigput. landsråde i- malunit sujunersuissoKarfingne, piler - ssårusiortarfingne aulajangissugssani- lo kalåtdlit ilaussortaussut ukiune ki- ngugdlerne suliagssamit suliagssamut isumainik tusarniaivfigineKartarsimå- put OKalungnigssamutdlo periarfigssa- KartineKartardlutik. ineriartorneK tåu- na piumassariguvtigo, mana piviussu- ngortineKalerérsoK tungavigssaulerér- sordlo avdlångortineKarsinåungilaK uivernerssuaKalersitsinane, taimåitu- migdlo nangmaKataussariaKarpugut. KanoK oKimåikaluatdlarpat. KanoK nuånarineKångitsigigaluarpat. suliniarnenput pingåruteKartunik aulajangissoKalersitdlugo uterisxnar- nerussugssåungilaK. suliniarnerput tå- ssaussariaKarpoK uvgornartut — a- merdlaKissutigut alianartut — ineri- artorneruj ugssuarme nagsatarineKar- tut (ilåtigut nangmineK piumassai'put) anigorniåsavdlugit. akilerårutit tamatuma kingorna landsrådip su- juligtaissuata landskassip aningaussa- tigut ajornartorsiuteKarnera erKartor- på, ilåtigut kalåtdlit inutigssarsiutå- nut tapersersuinermigut angnikitdli- lerissariaKarsimassoK tamåna pivdlu- go: — avdloriarnerit sujugdlit tigune- Karérsimåput angatdlatit motorigdlit akileråruteKartilerniardlugit, tamatu- male saniatigut Kalåtdlit-nunåta mi- nisteriå suleKatigalugo misigssorpar- put akitsutit akilerårutitdlo sut atu- sanerivut. Kalåtdlit-nunåne inugtau- ssut pigigsårnerit, kalåtdlit Kavdlu- nåtdlo nangmagaKåsavdlutik måna i- nerisimalerunarput. tungavigssaKå- ngilaK Kalåtdlit-nunåt akilerårutinit Kimånerme torKorfigisavdlugo, sordlo uvdlumikut taimåitoK. avdlångorneK taimailiornigssaK avdlångutinik ma- ligteKartariaKarpoK, sutdlo avdlångu- teKarnigssaK uvdlumikut piumassari- ngilåt, Erling Høegh aperivoK: taivai aulisariutérKat uvdlumikut kilisautinit landsrådip kigsautigissai- nit KångersimaneKartut. ineriartorner- dle tåuna avKUsårtariaKarparput, nauk Kalåtdlit-nunåne ilåtigut agssor- tuissoKai'aluartoK. Erling Høeghip nautsorssutigåtaoK savalingmiormiut tungånut pissutsit avdlånguteKartineKarumårtut. Nung- me isumaKatigingniarnivtigut oKarfi- gisimavavut, uvdloK nagdliukumårtoK savalingmiormiut Kalåtdlit-nunåne aulisaKataussalernigssåt åmalo uva- gut tåuko aulisariarKUvdlugit Kaer- Kussalerumårivut. landsrådip sujuligtaissuata takor- nariartitsissarneK augtitagssarsiomer- Vi har ikke villet give K’utdligssats befolkning håb, som vi var overbevist om, var falske. Vi har kort sagt tilslut- tet os tanken og har på dette grund- lag indledt bestræbelser på at skaffe beboerne muligheder andre steder. Vi har ikke gjort det med let hjerte, lige- så lidt som det er med let hjerte eller glæde, vi i dag iagttager andre fra- flytningssteder i Grønland, eller ser forladte bygder langs vor kystlinie. På den anden side vil vi ikke nu kom- me med hatten i hånden og bede om støtte til oprettelse af det, der er uden fremtidsmuligheder. En idealisme på bekostning af an- dres penge må vi tage afstand fra. GRØNLANDSK ANSVAR Landsrådet har et klart medansvar for udviklingen i Grønland. Landsrå- det eller grønlandske medlemmer af de forskellige rådgivende, planlæg- gende og besluttende forsamlinger har igennem de sidste år fra sag til sag dlo taivai sujunersuivdlunilo inuiaKa- tigingnik misigssuinerme udvalge a- tulersenungneKåsassoK. — illsimatu- ssuseK avKutigalugo påsissariaKarpoK, nutårpagssuit sujunertarissax erKor- dlugo uvavtinut suniuteKalersimaner- sut. Danmark-Kalåtdlit-nunåt naggatåtigut sujuligtaissup Dan- markip tungånut pissuseK erKartorpå. Kalåtdlit-nunåne misigissuseK piviu- ssulerinermut saKisimavoK Danmark- ivdlo tungånut pissugssauvfeKarner- migtaoK misigisimavfiuvoK, sujulig- taissoK isumaKarpoK inuiaKatigit dan- skit avdlångutigisimagåt nåmagigtar- sinaunertik ånaisimagamiko. — sumutdlunit iluaKutausinåungilaK erKumitsumik landsråde sulineralo ta- tiginångitsutut siaruarterniåsavdlugo, åmåtaoK kalåtdlit-Kavdlunåtdlo ing- mingnut ataKatigingnerunigssåt ilua- KuserneKarnaviångilaK tungavigssa- Karpiångitsumik Kalåtdlit-nunåt ani- ngaussagssaeruneråsavdlugo åmalo kalåtdlit tåssauneråsavdlugit neriu- tigssaKarnångitsut inerajungnermik eKiasugtut Kinuluginarnermigdlo pigi- nauvfeKartut. nutåmik kommissionerssualiorniar- toKartoK OKalugtOKarpoK. aulaja- ngerérsumik isumerlngikaluardlunga OKarsinauvunga, usuma tamåna uva- nga tapersersungeKigiga. landsråde Grønlandsrådilo uvdlumikut nåma- Kaut inatsissartut nålagkersuissutdlo nunap ingmikortortåta tåussuma pi- ssusinik påsititåsavdlugit, nutåmik kommissionerssualiornikut nutånik sarKumersoKarsinaunaviångilaK. tamatuma akerdlianik kommissione Kalåtdlit-nunåne Kularnermik sapiu- mernermigdlo siaruarterissuginåsaoK, sulilunime kommissionip kingugdliup suliarissaisa inernere iniaussårpavut. OKatdlisigineKarportaoK inatsissar- tune Kalåtdlit-nunåt pivdlugo OKat- dlineKåsassoK. uvanga uvdlumikut isumaKångilanga oKatdlinigssaK tu- nga vigssaKartoK. tamåko oKautigåka imåingitsoK i- ssornartorsiorneKarnigssamut, isuma- nik sarKumersuinigssamut agssortu- nernutdlo ilaorusunginama. taimåi- ngilaK. Kalåtdlit-nunåne landsrådimi- lo nålårpugut, Kalåtdlit-nunåt inusug- tOK nangmineK Kavdlunåtdlunit nipi- mingnik tusartitsiniarångata. OKauti- gigavkitdle pissuteKarput isumaKarpi- ångitsunik, nåpertuivdluångitsunik, OKautsinik uvdlumikut kalåtdl'inut tu- ngassunik påsisimassaKarpiångitsunik aniatitsissut ikilersuivdlutigdlo ase- rorterisinaungmata. Kalåtdlit-nunåt Danmarkilo ataKa- tigigput, ilaKutarigput. Kalåtdlit-nu- nåt danskit nålagauvfiata ilåtut Dan- markimit pissugssauvfigineKåinångi- laK åmale ingmikut pisinautitauvfigå, Kavdlunåt KanoK angussaKarniarsi- naunerånut ugtuivfigssaK, Kavdlunåt anersåkut piginåussusiånut, Kavdlu- nåt pisinaunerånut inuiaKatigit iking- nerit tatigeKatigigdlune angussaKar- niardlunilo suleKatigingnermik inger- dlatseKatigisinaunerinik takutitsivig- ssåt. været taget med på råd og har haft mulighed for at tale. Har vi villet den udvikling, der nu er en realitet og som fundamentalt ikke kan ændres uden kaos, må vi også ville byrderne. Hvor tunge, de end er. Hvor upopulære, de end er. Vor stræben må ikke og skal ikke gå ud på at stritte imod, når en alvorlig beslutning skal træffes. Vor stræben må gå ud på at afbøde de beklagelige — i mange tilfælde tragiske bivirk- ninger — som udviklingen og den store (ofte af os selv ønskede) omstilling ofte fører med sig. SKAT OG AFGIFTER Derefter omtalte landsrådsforman- den de økonomiske vanskeligheder for landsKassen, der bi. a. har betydet ind- skrænket støtte til de grønlandske er- hverv: — De første beskedne skridt er ta- get ved at anbefale afgift på motor- køretøjer, men vi undersøger samtidig sammen med Ministeriet for Grøn- land, hvilken afgift og skattevej, vi bør betræde. Den velstående del af borgerne i Grønland, grønlændere som danskere, må nu have skuldre, der er brede nok til at bære byrder. Der er næppe basis for, at Grønland skal være skattely i det omfang, det i dag er tilfældet. OMSTILLING Det vil kræve omstilling, men hvad kræver ikke omstilling i dag, spurgte Erling Høegh. Han nævnede de små fiskekuttere, der distanceres af trawlere, som lands- rådet går ind for. Men vi må igennem denne udvikling i Grønland, også trods de tegn på modvilje, der i dag vises. Erling Høegh ventede også en æn- dring i forholdet til færingerne. Un- der forhandlingerne i Godthåb lagde vi ikke skjul på, at den dag må kom- me, da vi ikke alene ønsker at færin- gerne skal blive ligeberettede med hensyn til fiskeri ved Grønland, men at vi også vil invitere dem. Landsrådsformanden kom ind på turismen og minedrift og slog til lyd for en genoplivelse af samfundsforsk- ningsudvalget. — Vi må på videnska- beligt grundlag have undersøgt, om de mange nye fænomener, der vælter ind over os virker efter deres hensigt. DANMARK—GRØNLAND Til slut omtalte landsrådsformanden forholdet til Danmark. Mens følelsen i Grønland var ændret i retning af realisme og følelse af større forplig- telser overfor Danmark, mente lands- rådsformanden, at den store ændring blandt den danske befolkning gik i ret- ning af, at man havde tabt tålmodig- heden. — Det tjener intet formål på mere eller mindre kryptisk vis at så mistro til landsrådet og dets arbejde. Det tjener heller ikke den dansk-grønlandske sag på et tyndt grundlag at fremstille Grønland som en oplagt falliterklæ- ring og grønlænderne som en samling umuliusser og drikfældige dovendid- rikker uden evne til andet end at ind- kassere almisser. Man taler nu om en stor, ny grøn- landskommission. Uden at ville lægge mig fast på et synspunkt i den forbin- delse vil jeg sige, at jeg umiddelbart ikke har sympati for tanken. Grøn- lands landsråd og Grønlandsrådet skulle i dag nok kunne forsyne folke- ting og regering med de nødvendige oplysninger om forholdene i landsde- len, og et nyt, stort, tidkrævende kom- missionsarbejde vil næppe kunne brin- ge andet væsentligt nyt frem. Derimod vil en ny kommission kunne forhale og forsinke og sprede ny tvivl og ny usikkerhed i Grønland, hvor vi endnu er ved at fordøje sid- ste kommissions resultater. Man taler også om en stor grøn- landsdebat i folketinget. Jeg er i dag ikke ganske sikker på, at behovet for en sådan debat er til stede. Disse ting nævner jeg ikke, fordi jeg på nogen måde vender mig mod kritik, åben meningstilkendegivelse og skarp debat. Tværtimod. Vi lytter i Grønland og i landsrådet, hvadenten det er det unge Grønland eller den danske offentligheds talsmænd, der løfter røsten. Men jeg har nævnt det, fordi de tankeløse, de uretfærdige ord, ord uden fornødent kendskab til grøn- lændernes situation i dag, grønlænde- res tidsmæssige og modenhedsmæssige baggrundsmuligheder, kan såre uri- meligt og ødelægge. Grønland og Danmark hører sam- men, er i familie. Grønland er som dansk landsdel ikke blot en forplig- telse for Danmark, men også et pri- vilegium, en hvæssesten for dansk for- måen, for dansk åndelig bærekraft, for dansk evne til tillidsfuldt og resul- tatskabende samarbejde med en mino- ritet i folkelegemet. -ØXJRRa “\ /TTJBOBG SQUASH- \ : igssamut j \ ataierinefcarpunga! / TUBORG SQUASH ■ ...i lufttætte folieposer. Denne fikse emballage sikrer gærens holdbarhed i mange måneder. Indholdet i posen svarer til 50 g almindelig gær. Med DANISCO TØRGÆR har De altid frisk tørgær i huset. ...folienik uvsigdlufnartunik pQg- dlit. - pQt taimåitut takujumi- nardlulnartut Kapuit Kåumater- pagssuarne avdlångujåinigssåt isumangnaerpåt. imai naleKarput Kapungnik panersigåungitsunik 50 gr.-nik. DANISCO-p Kapuisa panertut tamatigut Kapungnik panertOteKartfsavåtit. AKTIESELSKABET DANISCO • 8. KRISTI AN I AGADE • 2100 KBH. 0 kalåtdlit xavdlunatdlo nangmaKatigisåput — Kalåtdlit-nunat Danmarkip ingmikut pisinautitauvfigå, Kav- dlunåt KanoK angussaKarniarsInaunerånut ugtuivfigssaK, Kav- dlunåt anersåkut piginåussusiånut, Kavdlunåt pisinaunerånut inuiaKatigit ikingnerit tatigeKatigigdlune suleKatigingnermik ingerdlatseKatigisinaunerinik takutitsivigssåt, landsrådip suju- ligtaissua Erling Høegh Københavnime Det grønlandske Sel- skab-ime OKalugiardlune taima OKarpoK 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.