Atuagagdliutit - 21.11.1968, Blaðsíða 13

Grønlændere som danskere
skal have stærke skuldre
— Grønland er et privilegium for Danmark, en hvæssesten for dansk for-
måen, for dansk åndelig bærekraft, for dansk evne til tillidsfuldt og resul-
tatskabende samarbejde med en minoritet i folkelegemet, sagde landsråds-
formand Erling Hoegh i et foredrag i Det grønlandske Selskab i København.
I et foredrag i Det grønlandske Sel-
skab i København kom landsrådsfor-
mand Erling Høegh ind på en række
aktuelle politiske problemer. Emnet
var „Grønlands status i dag set fra
Grønlands landsråds side“.
Vedrørende landsrådets debat om
erhvervsskrisen sagde landsrådsfor-
manden, at han ved denne lejlighed
kraftigt og utvetydigt gjorde opmærk-
som på, at en øget arbejdsindsats i
Grønland er nødvendig. — Ingen vil
med rette kunne anklage landsrådet
for at have lagt fingrene imellem i
denne sag, sagde Erling Høegh.
Samtidig dementerede han opfattel-
sen af, at landsrådets forretningsud-
valg er kommet til København for at
bede om statsstøtte til erhvervene. —
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh Københavnime Det grønland-
ske Selskab-ime OKalugiarnermine
poiitikikut ajornartorsiutinik ericartu-
lsimavoK. KuleKutarineKarsimavoK
„Kalåtdlit-nunåta angusimassai lands-
rådip tungånit issigalugit".
inutigssarsiornikut ajornartorsior-
neK pivdlugo landsrådip OKalusering-
ningneranut tungatitdlugo landsradip
sujuligtaissua oitarpoK, OKatdlinerme
tåssane såkortumik paitsugagssåu-
ngnsumigcuo oxautigisimavdlugo, Ka-
latdiit-nunåne angnertunerussumik
suiinialernigssaK pissariaKartOK. —
kinalumt ugpernarsautigssaKarulune
OKarsinåungnaK tamatumane lands-
rade ajoKusineruinarsimassoK, Erling
Høegh oKanpoK.
OKautigåtaoK erKungitsoK OKautigi-
neKarsimangmat landsrådip xorret-
mngsudvalgia Københavmliarsima-
ssok inutigssarsiutinui atugagssanik
naiagauvfingmut Kinujartordiune. —
nalatdlit-nunåne ajornariorsiutinut
akiunigssamut piarérsimavugut suli-
nerulernikut, sipårniarnerulernikut
tamatumunaio atortugssanik nala-
gauvxmgmit atugagssangortitanik a-
tordluainerulerniKut, neriugpungalo
nålagauvfiup atugagssångortitagkane
ingerdlatinåsagai.
K’utdligssat
taimatutaoK landsrådip aumarssu-
arsiorfik K’utdligssat pivdlugit OKat-
dlinerme ajornartorsiut nåmaginartu-
mik suliariniarsimavå. apenxume ta-
matumane ajornånginersiuinardluta
inåriniarsimångilagut. suliagssau nar-
Ka tikitdlugo misigssorneKarsimavoK,
sujunigssamilo aumarssuarsiorfik a-
ningaussarsiornikut KanoK periarfig-
ssarigtiginersoK ilångutdlugo.
Kutdligssarmiut neriutigssaKartini-
arsimångilagut nalungerigkavtinik a-
torsinåungitsumik. naitsumik oKauti-
galugo isumaKatausimavugut tåunalo
tungavigalugo sulinialersimavdluta
Kutdligssarmiut avdlane periarfigssi-
niardlugit. umativtigut tamåna OKit-
sorsiutigisimångeKårput, taimatutaoK
nuånårutiginartarsimångikaluaKår-
put, taimatutaoK nuånårutiginartarsi-
mångikaluaKårput Kalåtdlit-nunåta
ilånit nugtertut issigilerångavtigik i-
malunit sinerissame nunaKarfit Kima-
tat takuvdlugit. åipåtigutdle Kinulor-
niarsinåungilagut tapIssuteKarfiger-
Kuvdluta sujunigssame periarfigssa-
KångitsoK napatimnarniardlugo.
avdlat akiligånik nangminigssarsi-
orniarneK ingalagsimaniartariaKar-
parput.
kalåtdlit akissugssaunerat
landsråde ersserKigdluartumik Ka-
låtdlit-nunåne ineriartornermik aki-
I Grønland er man indstillet på at tage
kampen op med problemerne i form
af øget indsats, større sparsommelig-
hed og dermed bedre udnyttelse af de
midler, der stilles til rådighed af sta-
ten, og som jeg håber fortsat vil blive
bevilgede.
K’UTDLIGSSAT
På samme måde har landsrådet un-
der behandlingen af spørgsmålet om
kulminen i K’utdligssat søgt at tage
saglig stilling til problemet. Vi har af-
stået fra en letkøbt appel til danske
skatteyderes pengepung i denne sag.
Sagen er analyseret til bunds, hvad
angår kulbruddets økonomiske mu-
ligheder i fremtiden.
ssugssaoKatigingnigput. landsråde i-
malunit sujunersuissoKarfingne, piler -
ssårusiortarfingne aulajangissugssani-
lo kalåtdlit ilaussortaussut ukiune ki-
ngugdlerne suliagssamit suliagssamut
isumainik tusarniaivfigineKartarsimå-
put OKalungnigssamutdlo periarfigssa-
KartineKartardlutik. ineriartorneK tåu-
na piumassariguvtigo, mana piviussu-
ngortineKalerérsoK tungavigssaulerér-
sordlo avdlångortineKarsinåungilaK
uivernerssuaKalersitsinane, taimåitu-
migdlo nangmaKataussariaKarpugut.
KanoK oKimåikaluatdlarpat. KanoK
nuånarineKångitsigigaluarpat.
suliniarnenput pingåruteKartunik
aulajangissoKalersitdlugo uterisxnar-
nerussugssåungilaK. suliniarnerput tå-
ssaussariaKarpoK uvgornartut — a-
merdlaKissutigut alianartut — ineri-
artorneruj ugssuarme nagsatarineKar-
tut (ilåtigut nangmineK piumassai'put)
anigorniåsavdlugit.
akilerårutit
tamatuma kingorna landsrådip su-
juligtaissuata landskassip aningaussa-
tigut ajornartorsiuteKarnera erKartor-
på, ilåtigut kalåtdlit inutigssarsiutå-
nut tapersersuinermigut angnikitdli-
lerissariaKarsimassoK tamåna pivdlu-
go:
— avdloriarnerit sujugdlit tigune-
Karérsimåput angatdlatit motorigdlit
akileråruteKartilerniardlugit, tamatu-
male saniatigut Kalåtdlit-nunåta mi-
nisteriå suleKatigalugo misigssorpar-
put akitsutit akilerårutitdlo sut atu-
sanerivut. Kalåtdlit-nunåne inugtau-
ssut pigigsårnerit, kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo nangmagaKåsavdlutik måna i-
nerisimalerunarput. tungavigssaKå-
ngilaK Kalåtdlit-nunåt akilerårutinit
Kimånerme torKorfigisavdlugo, sordlo
uvdlumikut taimåitoK.
avdlångorneK
taimailiornigssaK avdlångutinik ma-
ligteKartariaKarpoK, sutdlo avdlångu-
teKarnigssaK uvdlumikut piumassari-
ngilåt, Erling Høegh aperivoK:
taivai aulisariutérKat uvdlumikut
kilisautinit landsrådip kigsautigissai-
nit KångersimaneKartut. ineriartorner-
dle tåuna avKUsårtariaKarparput,
nauk Kalåtdlit-nunåne ilåtigut agssor-
tuissoKai'aluartoK.
Erling Høeghip nautsorssutigåtaoK
savalingmiormiut tungånut pissutsit
avdlånguteKartineKarumårtut. Nung-
me isumaKatigingniarnivtigut oKarfi-
gisimavavut, uvdloK nagdliukumårtoK
savalingmiormiut Kalåtdlit-nunåne
aulisaKataussalernigssåt åmalo uva-
gut tåuko aulisariarKUvdlugit Kaer-
Kussalerumårivut.
landsrådip sujuligtaissuata takor-
nariartitsissarneK augtitagssarsiomer-
Vi har ikke villet give K’utdligssats
befolkning håb, som vi var overbevist
om, var falske. Vi har kort sagt tilslut-
tet os tanken og har på dette grund-
lag indledt bestræbelser på at skaffe
beboerne muligheder andre steder. Vi
har ikke gjort det med let hjerte, lige-
så lidt som det er med let hjerte eller
glæde, vi i dag iagttager andre fra-
flytningssteder i Grønland, eller ser
forladte bygder langs vor kystlinie.
På den anden side vil vi ikke nu kom-
me med hatten i hånden og bede om
støtte til oprettelse af det, der er uden
fremtidsmuligheder.
En idealisme på bekostning af an-
dres penge må vi tage afstand fra.
GRØNLANDSK ANSVAR
Landsrådet har et klart medansvar
for udviklingen i Grønland. Landsrå-
det eller grønlandske medlemmer af
de forskellige rådgivende, planlæg-
gende og besluttende forsamlinger har
igennem de sidste år fra sag til sag
dlo taivai sujunersuivdlunilo inuiaKa-
tigingnik misigssuinerme udvalge a-
tulersenungneKåsassoK. — illsimatu-
ssuseK avKutigalugo påsissariaKarpoK,
nutårpagssuit sujunertarissax erKor-
dlugo uvavtinut suniuteKalersimaner-
sut.
Danmark-Kalåtdlit-nunåt
naggatåtigut sujuligtaissup Dan-
markip tungånut pissuseK erKartorpå.
Kalåtdlit-nunåne misigissuseK piviu-
ssulerinermut saKisimavoK Danmark-
ivdlo tungånut pissugssauvfeKarner-
migtaoK misigisimavfiuvoK, sujulig-
taissoK isumaKarpoK inuiaKatigit dan-
skit avdlångutigisimagåt nåmagigtar-
sinaunertik ånaisimagamiko.
— sumutdlunit iluaKutausinåungilaK
erKumitsumik landsråde sulineralo ta-
tiginångitsutut siaruarterniåsavdlugo,
åmåtaoK kalåtdlit-Kavdlunåtdlo ing-
mingnut ataKatigingnerunigssåt ilua-
KuserneKarnaviångilaK tungavigssa-
Karpiångitsumik Kalåtdlit-nunåt ani-
ngaussagssaeruneråsavdlugo åmalo
kalåtdlit tåssauneråsavdlugit neriu-
tigssaKarnångitsut inerajungnermik
eKiasugtut Kinuluginarnermigdlo pigi-
nauvfeKartut.
nutåmik kommissionerssualiorniar-
toKartoK OKalugtOKarpoK. aulaja-
ngerérsumik isumerlngikaluardlunga
OKarsinauvunga, usuma tamåna uva-
nga tapersersungeKigiga. landsråde
Grønlandsrådilo uvdlumikut nåma-
Kaut inatsissartut nålagkersuissutdlo
nunap ingmikortortåta tåussuma pi-
ssusinik påsititåsavdlugit, nutåmik
kommissionerssualiornikut nutånik
sarKumersoKarsinaunaviångilaK.
tamatuma akerdlianik kommissione
Kalåtdlit-nunåne Kularnermik sapiu-
mernermigdlo siaruarterissuginåsaoK,
sulilunime kommissionip kingugdliup
suliarissaisa inernere iniaussårpavut.
OKatdlisigineKarportaoK inatsissar-
tune Kalåtdlit-nunåt pivdlugo OKat-
dlineKåsassoK. uvanga uvdlumikut
isumaKångilanga oKatdlinigssaK tu-
nga vigssaKartoK.
tamåko oKautigåka imåingitsoK i-
ssornartorsiorneKarnigssamut, isuma-
nik sarKumersuinigssamut agssortu-
nernutdlo ilaorusunginama. taimåi-
ngilaK. Kalåtdlit-nunåne landsrådimi-
lo nålårpugut, Kalåtdlit-nunåt inusug-
tOK nangmineK Kavdlunåtdlunit nipi-
mingnik tusartitsiniarångata. OKauti-
gigavkitdle pissuteKarput isumaKarpi-
ångitsunik, nåpertuivdluångitsunik,
OKautsinik uvdlumikut kalåtdl'inut tu-
ngassunik påsisimassaKarpiångitsunik
aniatitsissut ikilersuivdlutigdlo ase-
rorterisinaungmata.
Kalåtdlit-nunåt Danmarkilo ataKa-
tigigput, ilaKutarigput. Kalåtdlit-nu-
nåt danskit nålagauvfiata ilåtut Dan-
markimit pissugssauvfigineKåinångi-
laK åmale ingmikut pisinautitauvfigå,
Kavdlunåt KanoK angussaKarniarsi-
naunerånut ugtuivfigssaK, Kavdlunåt
anersåkut piginåussusiånut, Kavdlu-
nåt pisinaunerånut inuiaKatigit iking-
nerit tatigeKatigigdlune angussaKar-
niardlunilo suleKatigingnermik inger-
dlatseKatigisinaunerinik takutitsivig-
ssåt.
været taget med på råd og har haft
mulighed for at tale. Har vi villet den
udvikling, der nu er en realitet og som
fundamentalt ikke kan ændres uden
kaos, må vi også ville byrderne. Hvor
tunge, de end er. Hvor upopulære, de
end er.
Vor stræben må ikke og skal ikke gå
ud på at stritte imod, når en alvorlig
beslutning skal træffes. Vor stræben
må gå ud på at afbøde de beklagelige
— i mange tilfælde tragiske bivirk-
ninger — som udviklingen og den store
(ofte af os selv ønskede) omstilling
ofte fører med sig.
SKAT OG AFGIFTER
Derefter omtalte landsrådsforman-
den de økonomiske vanskeligheder for
landsKassen, der bi. a. har betydet ind-
skrænket støtte til de grønlandske er-
hverv:
— De første beskedne skridt er ta-
get ved at anbefale afgift på motor-
køretøjer, men vi undersøger samtidig
sammen med Ministeriet for Grøn-
land, hvilken afgift og skattevej, vi
bør betræde. Den velstående del af
borgerne i Grønland, grønlændere som
danskere, må nu have skuldre, der er
brede nok til at bære byrder. Der er
næppe basis for, at Grønland skal
være skattely i det omfang, det i dag
er tilfældet.
OMSTILLING
Det vil kræve omstilling, men hvad
kræver ikke omstilling i dag, spurgte
Erling Høegh.
Han nævnede de små fiskekuttere,
der distanceres af trawlere, som lands-
rådet går ind for. Men vi må igennem
denne udvikling i Grønland, også trods
de tegn på modvilje, der i dag vises.
Erling Høegh ventede også en æn-
dring i forholdet til færingerne. Un-
der forhandlingerne i Godthåb lagde
vi ikke skjul på, at den dag må kom-
me, da vi ikke alene ønsker at færin-
gerne skal blive ligeberettede med
hensyn til fiskeri ved Grønland, men
at vi også vil invitere dem.
Landsrådsformanden kom ind på
turismen og minedrift og slog til lyd
for en genoplivelse af samfundsforsk-
ningsudvalget. — Vi må på videnska-
beligt grundlag have undersøgt, om de
mange nye fænomener, der vælter ind
over os virker efter deres hensigt.
DANMARK—GRØNLAND
Til slut omtalte landsrådsformanden
forholdet til Danmark. Mens følelsen
i Grønland var ændret i retning af
realisme og følelse af større forplig-
telser overfor Danmark, mente lands-
rådsformanden, at den store ændring
blandt den danske befolkning gik i ret-
ning af, at man havde tabt tålmodig-
heden.
— Det tjener intet formål på mere
eller mindre kryptisk vis at så mistro til
landsrådet og dets arbejde. Det tjener
heller ikke den dansk-grønlandske sag
på et tyndt grundlag at fremstille
Grønland som en oplagt falliterklæ-
ring og grønlænderne som en samling
umuliusser og drikfældige dovendid-
rikker uden evne til andet end at ind-
kassere almisser.
Man taler nu om en stor, ny grøn-
landskommission. Uden at ville lægge
mig fast på et synspunkt i den forbin-
delse vil jeg sige, at jeg umiddelbart
ikke har sympati for tanken. Grøn-
lands landsråd og Grønlandsrådet
skulle i dag nok kunne forsyne folke-
ting og regering med de nødvendige
oplysninger om forholdene i landsde-
len, og et nyt, stort, tidkrævende kom-
missionsarbejde vil næppe kunne brin-
ge andet væsentligt nyt frem.
Derimod vil en ny kommission
kunne forhale og forsinke og sprede
ny tvivl og ny usikkerhed i Grønland,
hvor vi endnu er ved at fordøje sid-
ste kommissions resultater.
Man taler også om en stor grøn-
landsdebat i folketinget. Jeg er i dag
ikke ganske sikker på, at behovet for
en sådan debat er til stede.
Disse ting nævner jeg ikke, fordi
jeg på nogen måde vender mig mod
kritik, åben meningstilkendegivelse og
skarp debat. Tværtimod. Vi lytter i
Grønland og i landsrådet, hvadenten
det er det unge Grønland eller den
danske offentligheds talsmænd, der
løfter røsten. Men jeg har nævnt det,
fordi de tankeløse, de uretfærdige ord,
ord uden fornødent kendskab til grøn-
lændernes situation i dag, grønlænde-
res tidsmæssige og modenhedsmæssige
baggrundsmuligheder, kan såre uri-
meligt og ødelægge.
Grønland og Danmark hører sam-
men, er i familie. Grønland er som
dansk landsdel ikke blot en forplig-
telse for Danmark, men også et pri-
vilegium, en hvæssesten for dansk for-
måen, for dansk åndelig bærekraft,
for dansk evne til tillidsfuldt og resul-
tatskabende samarbejde med en mino-
ritet i folkelegemet.
-ØXJRRa “\
/TTJBOBG SQUASH- \
: igssamut j
\ ataierinefcarpunga! /
TUBORG SQUASH
■
...i lufttætte folieposer. Denne
fikse emballage sikrer gærens
holdbarhed i mange måneder.
Indholdet i posen svarer til 50 g
almindelig gær. Med DANISCO
TØRGÆR har De altid frisk
tørgær i huset.
...folienik uvsigdlufnartunik pQg-
dlit. - pQt taimåitut takujumi-
nardlulnartut Kapuit Kåumater-
pagssuarne avdlångujåinigssåt
isumangnaerpåt. imai naleKarput
Kapungnik panersigåungitsunik
50 gr.-nik. DANISCO-p Kapuisa
panertut tamatigut Kapungnik
panertOteKartfsavåtit.
AKTIESELSKABET DANISCO • 8. KRISTI AN I AGADE • 2100 KBH. 0
kalåtdlit xavdlunatdlo
nangmaKatigisåput
— Kalåtdlit-nunat Danmarkip ingmikut pisinautitauvfigå, Kav-
dlunåt KanoK angussaKarniarsInaunerånut ugtuivfigssaK, Kav-
dlunåt anersåkut piginåussusiånut, Kavdlunåt pisinaunerånut
inuiaKatigit ikingnerit tatigeKatigigdlune suleKatigingnermik
ingerdlatseKatigisinaunerinik takutitsivigssåt, landsrådip suju-
ligtaissua Erling Høegh Københavnime Det grønlandske Sel-
skab-ime OKalugiardlune taima OKarpoK
13