Atuagagdliutit - 21.11.1968, Blaðsíða 14

Hvad koster det?
Under denne overskrift skriver
Finn Lauridsen i Sukkertoppen
avis „Nipe“:
Landskassen er kommet i et økono-
misk dilemma, grundet de stærkt øge-
de sociale udgifter, og må derfor ned-
skære drastisk på planlagte anlægs-
arbejder. Disse nedskæringer kommer,
ifølge Grønlandsposten, til at ramme
opførelsen af vuggestuer, børnehaver
og børnehjem. Det kan tænkes, at man
under dette også indruller ungdoms-
klubber og fritidshjem, hvis sidst-
nævnte kategori overhovedet er på
tale i det grønlandske repertoire af
børneinstitutioner.
Samtidig med nedskæringerne er
man ved i landsrådet at udarbejde
verdens mest moderne socialforsorgs-
ordning. Disse to ting i forbindelse
giver en fornemmelse af, at man i
landsrådet handler uden først at se,
hvad det koster.
Ethvert samfund har økonomiske
problemer, så hvorfor skulle vi ikke
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører &. Entreprenører
Godthdbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
POSTBOX 22 — 3900 GODTHÅB
Magasinet præsenterer
Her er "Lido" - nyt, smart Triumph-sæt
— dejligt at få nyt undertøj — at føle sig helt ny og frisk.
BH 1/1-skål kr. 22,85 — BH 1/1-skål m. indl. kr. 18,50 — BH 3/4-skål kr. 24,85
Roll-on med „Lycra“ kr. 27,00 — Bux med „Lycra" kr, 34,85
Strømpeholder kr. 13,85 — Underkjole kr. 32,50 — Trusser kr. 11,85
Venligst opgiv størrelse — Skriv til
Magasinet
have dem her? Selvfølgelig forregner
man sig; det er store tal. Man er som
følge deraf nødt til at nedskære bud-
getter. Det kedelige er, at det ofte er
børnene, der må undgælde, når så-
danne afgørelser træffes.
Den forebyggende børneforsorg er
en meget vægtig faktor i hele den
grønlandske udvikling. Skal der være
udvikling, kræves der uddannelse. Den
må ikke være den enkelte beskåret,
altså er det nødvendigt, at alle børn
får tilbud om mulighed for plads i
børneinstitutionerne. Mange forældre
vil sikkert sige — vi skal nok selv op-
drage vores børn. — Nogle kan sikkert
også, men andre kan ikke, ikke for-
svarligt. Det er f. eks. himmelråbende
uforsvarligt at efterlade sine børn i
hjemmet og selv gå på arbejde, som
aet desværre i alt for mange tilfælde
sker. Skaden, disse børn pådrager sig,
er uoprettelig. Børn skal for at op-
vokse harmonisk, være udsat for vok-
senpåvirkning og samvær med andre
børn, det skal føle tryghed og mæthed,
uet skal udsættes for så mange sti-
mulerende situationer som muligt. Som
det gar nu, opnas kun en stadig for-
øgelse af ae sociale udgifter.
Man bør nok grundigt overveje,
hvorvidt det er formålstjenligt at ned-
skære, hvor det drejer sig om fore-
byggende børneforsorg. Set fra et pæ-
dagogisk synspunkt er det som at be-
gynde med taget, når et hus skal byg-
ges.
De mennesker, der har arbejdet med
børn i Grønland, vil alle kunne doku-
mentere, hvor dårligt udrustet de børn
er, der har været overladt til sig selv
og gaden, for slet ikke at nævne de
ikke få tilfælde, hvor børn er låst inde,
medens far og mor er på arbejde.
De har, når de begynder i skolen,
så mange huller i deres naturlige ud-
vikling, at man mange gange undrer
sig over, hvorledes de skal slippe hel-
skindet fra den enorme belastning, det
er, pludseligt at skulle honorere de
krav, der stilles til et skolebarn. Disse
taget i betragtning, og med henblik på
de unges uddannelse, burde landsrå-
dets fornemste opgave være at sørge
for institutioner til alle børn, det vil
sige, vuggestuer, børnehaver og fri-
tidshjem.
Før disse forhold er i orden, bør
man vogte sig for at have for højt-
flyvende planer om Grønlands fremtid.
Hvem siger
det er
svært at finde
på julegaver
Der findes Parker
i alle prislag.
Deres forhandler vil
med glæde vise Dem
det store udvalg.
PARKER
Det er ikke den private
rejefabriks skyld
at KGH’s rejefabrik i Jakobshavn
går dårligt, skriver direktør Ebbe
Lysemose, „Arctic Seafood Ltd.“
i Jakobshavn avis „IluliarmioK":
I „IluliarmioK" nr. 18 har bladet
under overskriften „Hvorfor flytte
KGH“ beskæftiget sig med KGH’s
eventuelle uaiiyming ira Køoenhavn,
idet biaaet citerer et maiæg ai direk-
tør H. C. Christiansen i „jyllandspo-
sten'. Det iremgår bi. a. al citatet, at
direktør Christiansen mener, at de 2
rejetåDrikker i Jakooshavn gar dår-
ligt.
Direktør Ebbe Lysemose, Arctic Sea-
iood Dtd. nar i den anledning anmodet
biadet om at optage lølgenue indlæg:
„indledningsvis må jeg gøre op-
mærksom pa, at jeg mdtn nar undladt
offentligt at give udtryk tor mit syn
pa statslig contra privat drift ai pro-
duktionsvirksomhederne i Grønland.
Der nar ganske vist md imellem væ-
ret episoder, som det nok kunne have
været betimeligt at omtale, men dels
nar jeg lundet det mest rimeligt og
lair, pa baggrund ai min tidligere
langvarige ansættelse i KGH, at tie
stille, og deis er det min opfattelse,
og det er det stadig, at der ikke er no-
get vundet ved at skyde hinanden
uette ener hint i skoene.
Nar nu direktør Christiansen imid-
lertid har fundet det på sin plads
offentligt at udtale sig om vort fir-
mas trivsel — og dette på en lidet
gunstig måde — er det på tide at tage
til genmæle.
At KGH’s fabrik her i Jakobshavn
går dårligt giver næppe anledning til
særlig undren. De egentlige årsager
hertil skal jeg ikke udtale mig om; de
er velkendte af folk med indsigt i
statsdrift, omend det hist og her kni-
ber lidt med den ærlige erkendelse.
Jeg skal blot nøjes med at påpege det
faktum, at KGH’s ledelse ikke evnede
at skabe noget, der blot kunne beteg-
nes som et hæderligt overskud i de
„fredelige monopolår" fra fabrikkens
start i 1963 og indtil den private
fabriks etablering i efteråret 1967.
Dette til trods for at den nævnte pe-
riode netop omfattede en stor del af
det, man passende kunne betegne som
„den gyldne periode" for rejefabrikan-
ter.
At etableringen af den private fabrik
skulle være årsag til, at KGH’s fabrik
går dårligt, turde derfor være en mild
overdrivelse og en lidt letsindig om-
gang med sandheden. Men ethvert
halmstrå må øjensynlig gribes for ti-
den og benyttes i politisk øjemed.
Direktør Christiansen ved sikkert
udmærket godt, at Jakobshavn på læn-
gere sigt bliver rigelig stor til at huse
2 produktionsvirksomheder med op-
timal produktionsøkonomi. Og sagen
er jo simpelthen den, at skal der hen
ad vejen skabes virksomheder ai en
størrelsesorden, som lokalbefolkningen
skal have mulighed for at overtage og
drive, så skal det ske nu, og så må
alle — og herunder altså også direk-
tør Christiansen — finde sig i de
ulemper, der er forbundet med mid-
lertidig overbeskæftigelse.
Med hensyn til at Arctic Seafood
Ltd. går dårligt, vil jeg gerne spørge:
„Hvor ved De det fra, direktør Chri-
stiansen — har De ved selvsyn kon-
stateret, at vore pillepladser er man-
gelfuldt besat"! Nej, det har De ikke,
men hvis De under Deres besøg i Ja-
kobshavn i sommer havde kunnet af-
se tid til at orientere Dem om vor
virksomheds trivsel ved et lille visit
— som De hermed skal vide, at De
altid er velkommen til at aflægge hos
os — så ville De have kunnet konsta-
tere, at alle pillepladser benyttes. Vi
har bestemt ingen grund til at klage
over arbejdskraften, og vore faktiske
produktionstal ligger da også betyde-
ligt over de budgetterede.
Det er tillige med en vis glæde, at
vi kan notere os, at etableringen af
vor virksomhed — øjensynligt gennem
konkurrencemomentet — har betydet
en aktivitetsforøgelse her i Jakobs-
havn af et ikke ringe omfang. Ind-
komststigningen for fiskere og for de
ved begge fabrikker beskæftigede ar-
bejdere andrager skønsmæssigt fra 0,8
til 1 miil. kroner. Det er dog en betrag-
telig stigning i dette første produk-
tionsår med 2 fabrikker. Lad være så,
at underskuddet på KGH’s fabrik er
steget lidt. Det vil efter min mening
kun være et overgangsfænomen, og
det skal nok vise sig, at skatteborger-
ne i Danmark på lidt længere sigt
slipper betydeligt billigere om ved
driften af dette nordlige, dersom pri-
vatiseringen af produktionsapparatet
får lov at ske i rimelig takt, og der-
som de spæde forsøg, der gøres i disse
år, møder den fornødne forståelse og
støtte hos de sagen vedkommende
myndigheder.
Nu er det muligt, at direktør Chri-
stiansen med sit indlæg i „Jyllands-
posten" blot har ønsket at hentyde til
det lidt træge afsætningsmarked, der
er for rejeprodukter i øjeblikket. I så
fald vil jeg håbe, at det bliver muligt
for direktøren at formulere fremtidi-
ge indlæg lidt klarere. Men skal om-
talte lindlæg forstås bogstaveligt, vil
jeg slutte mit lille indlæg med at an-
befale, at direktør Christiansen næste
gang orienterer sig lidt bedre, før han
offentligt giver udtryk for vort fir-
mas trivsel. Det vil være mere hæ-
derligt og tillidsvækkende."
E. Lysemose.
Det kan man ikke være bekendt
Det er beklageligt, at de folk, der
hidtil er flyttet fra K’utdligssat,
faktisk er sendt ud i „det blå“,
skriver redaktøren af Vajgat-avis
„K’utdleic", Jens Nielsen:
Det er et vældigt apparat, der i de
kommende år skal sættes i sving for
at få byens befolkning indpasset i er-
hvervslivet sydpå. Men ingen anstren-
gelser bør spares for at få denne store
fraflytning til at falde heldigt ud. Hvis
man med rette kan sige, at kulbryd-
ningen i K’utdligssat fra begyndelsen
har været en stor misforståelse, og
hvis man med rette kan hævde, at

MINERALVAND
najorneKarsinauvoK
akunago
akuvdlugulumt
myndighederne har nølet utilladeligt
længe med at træffe en afgørelse, så
bør der nu rådes bod på disse fejlta-
gelser ved en overordentlig indsats i
tilrettelæggelsen af fraflytningen.
I en artikel i dagbladet „Politiken"
— gengivet d dette nummer — rejses
der kritik mod den fraflytning, der
allerede har fundet sted. Det hævdes,
at fraflytterne sendes ud i det blå,
uden oplysninger om arbejds- og bo-
ligmuligheder i tilflytterbyerne. Fra
arbejds- og socialdirektionen har man
imødegået kritikken ved at henvise
til, at disse oplysninger kan fås på
kæmnerkontoret her i byen. Således
forholder det sig desværre ikke. Det
er en beklagelig kendsgerning, at de
folk, der hidtil er flyttet fra K’utdlig-
ssat, faktisk i nogen grad er sendt ud
i „det blå".
Det kan man ikke være bekendt.
Befolkningen her har nu mere end
nogensinde krav på en fair behand-
ling. Der må oprettes en effektiv fra-
flytterservice her i byen. Der må være
et nært samarbejde med tilflytterbyer-
ne, således at de folk, der flytter, for-
inden kan få alle relevante oplysnin-
ger om deres fremtidige boliger, hus-
lejestørrelse, indtjeningsmuligheder m.
v. Og der bør være mulighed for i god
tid at informere såvel K’utdligssats
som tilflytterbyernes skolevæsen,
sundhedsvæsen m. m. om, hvem der
flytter.
ej-
SANYO
— japans største fabrik for transi-
storradio. Fra 200,— til 840, — kr.,
autoradio 236,— og 556,— kr. Tran-
sistorradio og pladespiller sammen-
bygget 276,— kr.
Fotohuset, Sædding, Esbjerg.
14