Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.11.1968, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 21.11.1968, Blaðsíða 4
Vi kræver for lidt af os selv Jeg mener, at vi grønlændere kræver for meget gennem vore politikere. Vi bør kræve mere af os selv. Det er en forudsætning for en velbalanceret udvikling og kun derved har vi ret til at modtage hjælp ude fra, siger visi- tatsprovst, forfatteren Otto Sandgreen. — Vi skal kaldes grønlændere, så længe vi bor i Grønland, uanset om vi begynder at tale dansk. Men vi må prøve på at værne om det grøn- landske sprog i det omfang, det er os muligt. Litteratur er den bedste mu- lighed herfor. Der er for ringe interesse for skribentvirksomhed blandt grønlændere i vore dage. Og det er jeg skuffet over. Der er uden tvivl adskillige af mine landsmænd, som kan skrive bøger, men de gør det ikke, siger visitatsprovst Otto Sandgreen, Jakobshavn i en samtale med Grønlandsposten. Otto Sandgreen er knapt 54 år. Han har haft interesse for at skrive alle- rede fra sine unge dage. Før han be- gyndte at skrive selvstændigt afskrev han i 1935 Det ny Testamente med pen og blæk på siderne i en lommebog. Den håndskrevne bog måler ikke mere end 15,5X9,07 cm. Dengang havde man ikke et grønlandsk Ny Testamente i handy format. Otto Sandgreen var med det første hold, da efterskolen i Egedesminde EVINRUDE TILBEHØR OG RESERVEDELE SALG OG SERVICE STORT udvalg i nye og brugte motorer — forlang tilbud. TRANS-ARCTIC MARINE atortugssai åma kingorårtigssat tunissagssat åma iluaKusersOtit motorit nutåt åma atorsimassut amerdlasdrpag- ssuit Kinigagssat — pisiagssartai takujumaniåkit TRANS-ARCTIC MARINE Evinrude isumagingnigtarfigtut akuerineKarsimassoK, Aut. EVINRUDE servicestation, K’UTDLIGSSAT, Tig. adr.: Transarco startede i 1928. Han var på seminariet i Godthåb i årene 1930-34. Efter et Danmarksophold med videreuddannel- se i 1937-38, præsteviedes han samme år i Godthåb og rejste til Thule, hvor han virkede i 6 år. Siden har ban vir- ket som præst i byerne: Godhavn: K’utdligssat, tJmånaK, Scoresbysund, Angmagssalik og Sukkertoppen. Han har tilbragt 9 år på østkysten. I 1964 blev han udnævnt til visitatsprovst og indledte et virke i Sydprøven. Senere flyttede han til NarssaK, og virker nu i Jakobshavn. FATTIGE I ÅNDEN Otto Sandgreen begyndte at skrive, mens han var præst i Thule. Hidtil har han udgivet seks bøger og ligger inde med adskillige manuskripter, blandt andet en bog om kateketer. Hans første bog blev udgivet i 1952. Seks bøger i løbet af 16 år lyder må- ske ikke af meget efter dansk måle- stok, men Otto Sandgreen er den mest produktive nulevende grønlandske for- fatter. — Hvorfor tror De der findes så få grønlandske forfattere? — Det skyldes, at vi er fattige i ån- den. Livet som fanger og fisker er hårdt. Der er ikke tid til at beskæf- tige sig med det åndelige. Nu er livet blevet lettere, og der er mere tid til lej en bil til opholdet 1 Danmark. Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og minedsprlser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring tU 12 05 75. PUGGAARDSGADE 21, KOBENHAVN V. GRC har Grønlands største udvalg i grammofonplader — altid mindst 2000 LP plader på lager, til hurtig levering — og priserne er særde- les fordelagtige. Tænker De på ny radio eller båndoptager — skriv efter brochurer — GRC kan levere alle kendte verdensmærker til de helt rigtige priser. ... stil ind på GRC EN GOD RADIOFORBINDELSE! at skrive bøger. Færingerne er et lille folk, men hvad skrivelyst angår er de langt foran os. Og det er fordi færin- gerne fra gammel tid har haft forbin- delse med omverdenen, og at de kan dansk. Med undtagelse af de seneste år har vi ikke haft kontakt med ver- den uden for, og vi har ikke lært an- dre sprog. Desuden har grønlænderne ikke været vant til at skrive, men de har altid haft evnen til at fortælle. Vore sagn eksisterer den dag i dag, takket være mundtlig overlevering. FANGERKULTUREN — Den gamle grønlandske kultur, som sagnene beretter om, eksisterer den stadig i dag? — Den grønlandske fangerkultur er nu så godt som forsvundet. Der fin- des ikke flere kajakker i Godthåb f. eks. og mange fangerudtryk er glemt. Det er fordi, vi har fået et nyt er- hverv, der også betyder nye klæder og nye boliger. Den gamle kultur har mange gode sider, men den kan ikke genoplives. Sparsommelighed og på- passelighed er et udtryk for fanger- kulturen. De gode skikke forsvinder lidt efter lidt, beklageligvis. — Vi det sige, at den grønlandske mentalitet har forandret sig? — Ja, der er sket en mentalitetsæn- dring på en række områder, men det er f. eks. ikke tilfældet, når det gælder børneopdragelse. Mange forældre op- drager i dag deres børn, som man gjorde det i gamle dage. De lader dem sejle deres egen sø. Men de nye tider stiller andre krav. I dag kan vi ikke undvære disciplin i børneopdragelsen. Vi må prøve på at tilegne os de gode sider af dansk kultur, men det skal ikke opfattes som trang til at kopiere. MISFORSTÅELSE — Hvad er det rigtige? Skal vi prøve på at holde fast ved alt, hvad der er grønlandsk? — Det kan vi ikke. Dertil er indfly- delsen ude fra for stor. Vi vil øde- lægge os selv, hvis vi prøver på ar klamre os til alt, hvad der har med Grønland at gøre. Der er mange, som i dag er grønlændere, fordi de taler grønlandsk. Derfor må vi prøve på at værne om det grønlandske sprog. Det er min opfattelse, at vi grønlæn- dere har misforstået ideen med dansk grønlandspolitik. Hvis vi havde for- stået den til bunds og havde været mere samarbejdsvillige, ville vi uden tvivl have undgået de mange skæv- heder, som udviklingen har ført med sig. Man siger ganske vist, at den dan- ske politik i Grønland er forfejlet, men den opfattelse deler jeg ikke. Jeg mener, at vi grønlændere kræver for meget gennem vore politikere. Vi bør kræve mere af os selv. Det er forud- sætningen for en vel afbalanceret ud- vikling og kun derved har vi ret til at modtage hjælp ude fra. — Hvad er årsagen til, at grønlæn- dernes omdømme ikke altid er det bedste? — Vore forfædre fangerne var på- passelige. Dengang var livet mere kræ- vende end nu. I dag kan vi købe alt, fikst og færdigt. Det er en af årsager- ne til de unges ødelæggelsestrang. Vi har ikke ret meget begreb om materia- lernes værdi, fordi vi ikke selv tilvir- ker dem. Man taler tit om børns og unges ødelæggelsestrang, men det er uretfærdigt alene at skyde skylden på børn og unge. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man lader materialer ligge ude i det fri uden nogen form for beskyt- telse. Letsindighed er ikke ukendt hos børn og unge, og det gælder ikke alene den grønlandske ungdom. Voksne, som ikke passer bedre på materialer, bæ- rer også skylden for ødelæggelserne. FOR MANGE DANSKERE — De sagde, at livet var mere kræ- vende i gamle dage? — Det er rigtigt. Livet i dag er meget lettere, og i dag har man større mulig- heder end tidligere. Fattigdom har mange gange præget det gamle grøn- landske samfund, men livet i dag er mere mageligt. Mulighederne er større i dag, hvis vi ellers udnytter dem rigtigt. Det gør mig mange gange ondt, at der er så få grønlændere, som har drevet det til noget. Muligheder er der ellers nok af. Der er for få grønlæn- dere, som har opnået gode stillinger. Der burde være mange flere. Der er for mange danskere i Grønland. Gan- ske vist kan vi alle indrømme, at vi ikke kan undvære danskerne, men man tager dette for højtideligt. Gang på gang understreger man danskernes uundværlighed. Det kan opfattes som forsøg på at dominere grønlænderne. — Er vi et samfund i forfald? — Det udtryk er for stærkt. Men det er givet, at vi ikke kan eksistere som et folk, hvis vi ikke bliver hjulpet ude fra. Det skyldes, at vort land er fattigt. Men det skyldes også, at vi grønlændere kræver for lidt af os selv. Julut. Ef par børnehjem foran udvidelser Udvidelse af personale nødvendiggør udvidelser af hjemmene. Grønlands landsråd har bedt Dansk Røde Kors om indtil videre at fort- sætte administrationen af de tre bør- nehjem, der blev overdraget til lands- rådet for et års tid siden. Dansk Røde Kors har påtaget sig fortsat at betale 10 pct. af de samlede udgifter ved hjemmenes drift, hvilket i året 1967 udgjorde 77.000 kr., hedder det bl. a. i en beretning om Dansk Røde Kors arbejde i tiden 1. april 1966 til 31. marts 1968. Ved projekteringen af børnehjem- mene i Godthåb og Egedesminde blev der til personalet kun beregnet plads til forstanderinde og kivfakker. Da hjemmet i Julianehåb blev opført, var man blevet klar over, at det var nød- vendigt også at have en assistent. Nu er der ved hvert børnehjem ansat to assistenter med børneforsorgsuddan- nelse, og færre har man ikke anset for at være forsvarligt, hvis antallet af børn — ca. 24 pr. hjem — skal beholdes. Men denne udvidelse af personalet har skabt visse boligproblemer. Mange af de ansatte har i deres fritid ingen ordentlig mulighed for at kunne træk- ke sig tilbage til eget privatliv, hvil- ket kan indvirke uheldigt på deres arbejde. Grønlands landsråd er klar over dette forhold. Man arbejder så- ledes med skitsen til en til- eller ny- bygning 1 Egedesminde. I udvidelsen ønskes placeret værelser til to assi- stenter og to barnem edhjælpere. I Godthåb har man forsøgt at leje et par lejligheder ude i byen, men en an- søgning herom er blevet afslået af det kommunale boligudvalg på grund af den eksisterende vanskelige boligsi- tuation. En ny udvej til løsning af pro- blemet må derfor hurtigt findes, hed- der det videre i beretningen. Formanden for Dansk Røde Kors’ grønlandsudvalg gennem 22 år, kontor- chef G. N. Bugge trak sig i begyndel- sen af 1968 tilbage fra formandsposten og blev afløst af amtslæge — tidligere landslæge i Grønland — Preben Smith. Landsrådets formand, pastor Erling Høegh, og arbejds- og socialdirektør Alfred Dam er indtrådt i udvalget. Hus til leje fra 1. december til 1. juli 1969. Beliggenhed Norddjursland, 15 km fra Grenå. Moderne installationer, garage, 10000 m2 parklignende have. Leje 600 kr. pr. md., depositum 3000 kr. Billet mrk. „Hus til leje", Grønlandsposten, Godthåb. Villa i København til salg På grund af sygdom, er villa beliggende på Italiensvej, Københavns kommune, til salg. Villaen indeholder to stk. 3-værelses lejligheder, toilet, bad, central- varme, højtryksoliefyr, kælder under hele huset, pænt anlagt have og karport. Huset er godt vedligeholdt. Pris ca. 230.000,00 med mindste udbe- taling ca. kr. 30.000,00. Henvendelse: Installatør Edv. Schjødt, Italiensvej 42, 2300 København S, eller Linjemester Niels Munk, Elværket, Godthåb. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.