Atuagagdliutit - 21.11.1968, Side 4

Vi kræver for lidt af os selv
Jeg mener, at vi grønlændere kræver for meget gennem vore politikere. Vi
bør kræve mere af os selv. Det er en forudsætning for en velbalanceret
udvikling og kun derved har vi ret til at modtage hjælp ude fra, siger visi-
tatsprovst, forfatteren Otto Sandgreen.
— Vi skal kaldes grønlændere, så længe vi bor i Grønland, uanset om
vi begynder at tale dansk. Men vi må prøve på at værne om det grøn-
landske sprog i det omfang, det er os muligt. Litteratur er den bedste mu-
lighed herfor. Der er for ringe interesse for skribentvirksomhed blandt
grønlændere i vore dage. Og det er jeg skuffet over. Der er uden tvivl
adskillige af mine landsmænd, som kan skrive bøger, men de gør det
ikke, siger visitatsprovst Otto Sandgreen, Jakobshavn i en samtale med
Grønlandsposten.
Otto Sandgreen er knapt 54 år. Han
har haft interesse for at skrive alle-
rede fra sine unge dage. Før han be-
gyndte at skrive selvstændigt afskrev
han i 1935 Det ny Testamente med pen
og blæk på siderne i en lommebog. Den
håndskrevne bog måler ikke mere end
15,5X9,07 cm. Dengang havde man
ikke et grønlandsk Ny Testamente i
handy format.
Otto Sandgreen var med det første
hold, da efterskolen i Egedesminde
EVINRUDE
TILBEHØR OG RESERVEDELE
SALG OG SERVICE
STORT udvalg i nye og brugte motorer —
forlang tilbud.
TRANS-ARCTIC MARINE
atortugssai åma kingorårtigssat
tunissagssat åma iluaKusersOtit
motorit nutåt åma atorsimassut amerdlasdrpag-
ssuit Kinigagssat — pisiagssartai takujumaniåkit
TRANS-ARCTIC MARINE
Evinrude isumagingnigtarfigtut akuerineKarsimassoK,
Aut. EVINRUDE servicestation, K’UTDLIGSSAT, Tig. adr.: Transarco
startede i 1928. Han var på seminariet
i Godthåb i årene 1930-34. Efter et
Danmarksophold med videreuddannel-
se i 1937-38, præsteviedes han samme
år i Godthåb og rejste til Thule, hvor
han virkede i 6 år. Siden har ban vir-
ket som præst i byerne: Godhavn:
K’utdligssat, tJmånaK, Scoresbysund,
Angmagssalik og Sukkertoppen. Han
har tilbragt 9 år på østkysten. I 1964
blev han udnævnt til visitatsprovst og
indledte et virke i Sydprøven. Senere
flyttede han til NarssaK, og virker nu
i Jakobshavn.
FATTIGE I ÅNDEN
Otto Sandgreen begyndte at skrive,
mens han var præst i Thule. Hidtil
har han udgivet seks bøger og ligger
inde med adskillige manuskripter,
blandt andet en bog om kateketer.
Hans første bog blev udgivet i 1952.
Seks bøger i løbet af 16 år lyder må-
ske ikke af meget efter dansk måle-
stok, men Otto Sandgreen er den mest
produktive nulevende grønlandske for-
fatter.
— Hvorfor tror De der findes så få
grønlandske forfattere?
— Det skyldes, at vi er fattige i ån-
den. Livet som fanger og fisker er
hårdt. Der er ikke tid til at beskæf-
tige sig med det åndelige. Nu er livet
blevet lettere, og der er mere tid til
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og minedsprlser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring tU
12 05 75.
PUGGAARDSGADE 21, KOBENHAVN V.
GRC har Grønlands største udvalg i grammofonplader — altid mindst
2000 LP plader på lager, til hurtig levering — og priserne er særde-
les fordelagtige.
Tænker De på ny radio eller båndoptager — skriv efter brochurer —
GRC kan levere alle kendte verdensmærker til de helt rigtige priser.
... stil ind på GRC
EN GOD RADIOFORBINDELSE!
at skrive bøger. Færingerne er et lille
folk, men hvad skrivelyst angår er de
langt foran os. Og det er fordi færin-
gerne fra gammel tid har haft forbin-
delse med omverdenen, og at de kan
dansk. Med undtagelse af de seneste
år har vi ikke haft kontakt med ver-
den uden for, og vi har ikke lært an-
dre sprog. Desuden har grønlænderne
ikke været vant til at skrive, men de
har altid haft evnen til at fortælle.
Vore sagn eksisterer den dag i dag,
takket være mundtlig overlevering.
FANGERKULTUREN
— Den gamle grønlandske kultur,
som sagnene beretter om, eksisterer
den stadig i dag?
— Den grønlandske fangerkultur er
nu så godt som forsvundet. Der fin-
des ikke flere kajakker i Godthåb f.
eks. og mange fangerudtryk er glemt.
Det er fordi, vi har fået et nyt er-
hverv, der også betyder nye klæder
og nye boliger. Den gamle kultur har
mange gode sider, men den kan ikke
genoplives. Sparsommelighed og på-
passelighed er et udtryk for fanger-
kulturen. De gode skikke forsvinder
lidt efter lidt, beklageligvis.
— Vi det sige, at den grønlandske
mentalitet har forandret sig?
— Ja, der er sket en mentalitetsæn-
dring på en række områder, men det
er f. eks. ikke tilfældet, når det gælder
børneopdragelse. Mange forældre op-
drager i dag deres børn, som man
gjorde det i gamle dage. De lader dem
sejle deres egen sø. Men de nye tider
stiller andre krav. I dag kan vi ikke
undvære disciplin i børneopdragelsen.
Vi må prøve på at tilegne os de gode
sider af dansk kultur, men det skal
ikke opfattes som trang til at kopiere.
MISFORSTÅELSE
— Hvad er det rigtige? Skal vi prøve
på at holde fast ved alt, hvad der er
grønlandsk?
— Det kan vi ikke. Dertil er indfly-
delsen ude fra for stor. Vi vil øde-
lægge os selv, hvis vi prøver på ar
klamre os til alt, hvad der har med
Grønland at gøre. Der er mange, som
i dag er grønlændere, fordi de taler
grønlandsk. Derfor må vi prøve på at
værne om det grønlandske sprog.
Det er min opfattelse, at vi grønlæn-
dere har misforstået ideen med dansk
grønlandspolitik. Hvis vi havde for-
stået den til bunds og havde været
mere samarbejdsvillige, ville vi uden
tvivl have undgået de mange skæv-
heder, som udviklingen har ført med
sig. Man siger ganske vist, at den dan-
ske politik i Grønland er forfejlet,
men den opfattelse deler jeg ikke. Jeg
mener, at vi grønlændere kræver for
meget gennem vore politikere. Vi bør
kræve mere af os selv. Det er forud-
sætningen for en vel afbalanceret ud-
vikling og kun derved har vi ret til at
modtage hjælp ude fra.
— Hvad er årsagen til, at grønlæn-
dernes omdømme ikke altid er det
bedste?
— Vore forfædre fangerne var på-
passelige. Dengang var livet mere kræ-
vende end nu. I dag kan vi købe alt,
fikst og færdigt. Det er en af årsager-
ne til de unges ødelæggelsestrang. Vi
har ikke ret meget begreb om materia-
lernes værdi, fordi vi ikke selv tilvir-
ker dem. Man taler tit om børns og
unges ødelæggelsestrang, men det er
uretfærdigt alene at skyde skylden på
børn og unge. Jeg kan ikke forstå,
hvorfor man lader materialer ligge ude
i det fri uden nogen form for beskyt-
telse. Letsindighed er ikke ukendt hos
børn og unge, og det gælder ikke alene
den grønlandske ungdom. Voksne, som
ikke passer bedre på materialer, bæ-
rer også skylden for ødelæggelserne.
FOR MANGE DANSKERE
— De sagde, at livet var mere kræ-
vende i gamle dage?
— Det er rigtigt. Livet i dag er meget
lettere, og i dag har man større mulig-
heder end tidligere. Fattigdom har
mange gange præget det gamle grøn-
landske samfund, men livet i dag er
mere mageligt. Mulighederne er større
i dag, hvis vi ellers udnytter dem
rigtigt.
Det gør mig mange gange ondt, at
der er så få grønlændere, som har
drevet det til noget. Muligheder er der
ellers nok af. Der er for få grønlæn-
dere, som har opnået gode stillinger.
Der burde være mange flere. Der er
for mange danskere i Grønland. Gan-
ske vist kan vi alle indrømme, at vi
ikke kan undvære danskerne, men man
tager dette for højtideligt. Gang på
gang understreger man danskernes
uundværlighed. Det kan opfattes som
forsøg på at dominere grønlænderne.
— Er vi et samfund i forfald?
— Det udtryk er for stærkt. Men
det er givet, at vi ikke kan eksistere
som et folk, hvis vi ikke bliver hjulpet
ude fra. Det skyldes, at vort land er
fattigt. Men det skyldes også, at vi
grønlændere kræver for lidt af os selv.
Julut.
Ef par børnehjem
foran udvidelser
Udvidelse af personale nødvendiggør udvidelser af hjemmene.
Grønlands landsråd har bedt Dansk
Røde Kors om indtil videre at fort-
sætte administrationen af de tre bør-
nehjem, der blev overdraget til lands-
rådet for et års tid siden. Dansk Røde
Kors har påtaget sig fortsat at betale
10 pct. af de samlede udgifter ved
hjemmenes drift, hvilket i året 1967
udgjorde 77.000 kr., hedder det bl. a.
i en beretning om Dansk Røde Kors
arbejde i tiden 1. april 1966 til 31.
marts 1968.
Ved projekteringen af børnehjem-
mene i Godthåb og Egedesminde blev
der til personalet kun beregnet plads
til forstanderinde og kivfakker. Da
hjemmet i Julianehåb blev opført, var
man blevet klar over, at det var nød-
vendigt også at have en assistent. Nu
er der ved hvert børnehjem ansat to
assistenter med børneforsorgsuddan-
nelse, og færre har man ikke anset for
at være forsvarligt, hvis antallet af
børn — ca. 24 pr. hjem — skal beholdes.
Men denne udvidelse af personalet
har skabt visse boligproblemer. Mange
af de ansatte har i deres fritid ingen
ordentlig mulighed for at kunne træk-
ke sig tilbage til eget privatliv, hvil-
ket kan indvirke uheldigt på deres
arbejde. Grønlands landsråd er klar
over dette forhold. Man arbejder så-
ledes med skitsen til en til- eller ny-
bygning 1 Egedesminde. I udvidelsen
ønskes placeret værelser til to assi-
stenter og to barnem edhjælpere.
I Godthåb har man forsøgt at leje et
par lejligheder ude i byen, men en an-
søgning herom er blevet afslået af det
kommunale boligudvalg på grund af
den eksisterende vanskelige boligsi-
tuation. En ny udvej til løsning af pro-
blemet må derfor hurtigt findes, hed-
der det videre i beretningen.
Formanden for Dansk Røde Kors’
grønlandsudvalg gennem 22 år, kontor-
chef G. N. Bugge trak sig i begyndel-
sen af 1968 tilbage fra formandsposten
og blev afløst af amtslæge — tidligere
landslæge i Grønland — Preben Smith.
Landsrådets formand, pastor Erling
Høegh, og arbejds- og socialdirektør
Alfred Dam er indtrådt i udvalget.
Hus til leje
fra 1. december til 1. juli 1969. Beliggenhed Norddjursland, 15 km fra
Grenå. Moderne installationer, garage, 10000 m2 parklignende have. Leje
600 kr. pr. md., depositum 3000 kr.
Billet mrk. „Hus til leje", Grønlandsposten, Godthåb.
Villa i København til salg
På grund af sygdom, er villa beliggende på Italiensvej, Københavns
kommune, til salg.
Villaen indeholder to stk. 3-værelses lejligheder, toilet, bad, central-
varme, højtryksoliefyr, kælder under hele huset, pænt anlagt have og
karport. Huset er godt vedligeholdt. Pris ca. 230.000,00 med mindste udbe-
taling ca. kr. 30.000,00. Henvendelse:
Installatør Edv. Schjødt, Italiensvej 42, 2300 København S, eller
Linjemester Niels Munk, Elværket, Godthåb.
4