Atuagagdliutit - 19.12.1968, Síða 2

r
G RØN LAN DS POSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
naK itigkat
GODTHÅB
»inuk sumik pisinåungilaK
idlangmit tunineKangikune«
Juan. 3,27
OKautsit tåuko najorKutanut jutdli-
me OKalussissutaussartunut ilåungi-
kaluarput, imaKa jutdlimut piarérsau-
taussutut inerusinaugaluardlutik. Ju-
énasip kuississup ajoKersugkaminut
OKauserai, tåukua ilisimatingmåne na-
jortigissåta Jisuse Kristusip måna i-
nuit Juånasimut soKUtigingningnerat
pérsitugssångorunarå. naugdlo OKaut-
sit tåuko pisimassumut aulajangersi-
massumut atatitdlugit OKausiugaluar-
tut taimåitoK ungasingnerussunutaoK
agtumåssuteKarput inunivtine sagdlu-
suissutitut naleKalersimavdlutik. o-
Kautsitdlo tåuko ilumussusiata ernar-
sautiginigssåt iluaKutigssarårput må-
nåtaoK jutdlisiulernigssavtine.
jutdlimik erKartuigångavta tamatu-
munga atatitdlugo nuånårnermigtaoK
erKartuissarpugut. mérKat jutdle nuå-
nårutigissarpåt, inersimassutaorme
Kanordlunit ilivdlutik nagdliutorssu-
armut ilimasuteKartarput. jutdlimut
pivdluarKUSsaKåtåutarpugut agdlag-
katigut telegramitigutdlo, kigsautdlo
tåuna atortardlutigo portugarpagssuit
agdlagartåinut taimailinikut Atlanti-
kume ingmingnut pårdlagautilersar-
tunut. tamåkununale KanoK isuma-
Kartarpugut? OKausiuput imaKångit-
sut? tåssåupat jutdlip nalåne atortar-
tutut atuinarissat? imalunit imåingi-
nerpa atorneKartartut nagdliutorssu-
arme tåssane Kanordlunit ikaluartit-
dlune tipaitsungnertaKartarmat ti-
paitsungnartunit nalungisavtinit av-
dlaussumik. jutdle sujugdlerpåK tai-
måitoK nalungitdluarparput. tamatu-
mlnga erKaislneKartarpugut jutdlip i-
vangkiliuata tipaitsungårutigssamik i-
nuit tamarmik pigssånik erKartuinera
sujumorångavtigo, åmame tipaitsung-
neK piviussoK sujumortaravtigo. ima-
lunit: ukiorpagssuit ingerdlaneråne
tipaitsungneK tamåna migdliartorsi-
manerpa tipaitsungnermut avdlamut
mingnerussumut pigigsårdlutik aju-
ngitdlutigdlo nalungitsuinarnut ångu-
tartumut, taimalo privatimik jutdlime
nuånissårdlutik erKigsårsinaussunut?
imalunit: sule jutdlime tipaitsungner-
mik navssågssaKarpa isumamikut ali-
asugdlutik maKaississaKardlutigdlo
jutdlisiortugssanut ångusinaussumik?
nalungilarput asassavtinik maKaissi-
ssaKarneK KanoK nakutigisinaussartOK
pingårtumik nagdliutorssuarme tåssa-
ne. imalunit: KanoK issigisavavut nå-
parsimassut ingmingnutdlunit tunga-
ssunik ajornartorsiutinik akiugag-
ssagdlit? erKaissariaKarpavutaordlu-
me nangmingneK pissunatik pissuv-
dlutigdlunit inoKatimingnik peKati-
gingnigsinaujungnaersimassut. tamå-
kununga tamanut isumavut ånguta-
riaKarput jutdlime pivdluarKussiner-
mik (jutdlimik tipaitsungnartumik)
erKarsauteKåsaguvta. tipaitsungnerme
imåitarmat avgulungneKarångame
angnerulersarmat. tipaitsugdluarner-
dlo ajomartarmat nalungikåine av-
dlat kiserdliordlutigdlo Kimagaussut.
isumaKartariaKaraluarpugut uvavti-
ne iluagtitsivigssat taima pitsautigi-
ngisåinarsimassut Kagdlikut ajungit-
sumik jutdlisiornigssamut. jutdlimut
taima amerdlatigissunik pigssarsingi-
såinarsimassugut. erKaiginarsinauva-
vut pisiortornerpagssuit. niuvertarfit
aperssortuguvtigik jutdlilemerane a-
ningaussat isertut KanoK agtigissusiå-
nik Kularnångitsumik aningaussar-
pagssuit tupingnåinartut taineKåsaga-
galuartut. ajungeKaordlo taima peri-
arfigssaKartigisinaugavta inuneK ing-
mivtinut atoruminarnerussungortisi-
nåusavdlugo. KujåssutigissariaKarpar-
put jutdle Kagdlikut taima nagdliu-
torsiorpalårutigssaKartigitisinaugav-
tigo. taimåikaluardle imaKa tipait-
sungneK tamåkununa malugineKå-
ngitsorsinauvoK. imåitumik misigi-
ssaKåinarsinauvugut isumåkut jut-
dlerpalåssuseK jutdlimilo tipaitsung-
neK aningaussanik pigigsårnikutdlunit
pineKarsinåungitsut. tåssalo jutdlip
erKuméKutå, tikuagkat sutdlunit pi-
sinaugaluaråinilunit taimåitoK pitsuv-
dlune misigineKarsinaungmat. — ig-
dluatigutdle inuk ima misigissaKar-
sinauvortaoK sordlo Brorsonip tugsi-
ume jutdlisiume OKautigissåtut: „u-
mat angnikitdliornerugångat tipait-
sungnerup noKartai sukaterneKartar-
tut nipigingnerusinångordlutik." sor-
dluna ingminuinaK isumagissume ing-
minuinaK Kaningnerpaussaminutdlo
jutdlime nuånarssarnigssamik isu-
mangnaiåussissume tipaitsungneKar-
neK ajortoK. — sulilo atauseK taisi-
nauvarput Kavsitigut tipaitsungnivti-
nik piaissartoK tåssalo måna: uvagut
nalivta inue ulapinermit någdliugti-
taugavta. pivfigssamut sipårutausi-
naussut ardlaKarnerussut navssårior-
tugautitdlugit tupingnaraluartumik u-
lapikiartulnaravta. pivfigssakivfige-
Kårput erKarsautigisavdlugo kikussu-
gut sussugutdlo. mingnerungitsumik
måne Kalåtdtlit-nunåne ukiune må-
kunane nalungilarput KanoK kinguni-
piloKartigisinaussoK sulinerme suju-
nertarissaKarneK åungaigåine. taimai-
lerpat tamarmik nalautsornertut so-
Kutåungitsututdlo ilisangmata. tai-
måisaortaoK inup inuneranut, inuniv-
ta ilamininguanut sivnerusinaussav-
tinut pinarnane. åmåtaordle måne
någsséungitsumutdlo. inunerme måne
inup periarfigssarisinaussaisa angusi-
naussaisalo pilerssårusiugaunerinut a-
ngeKissunut nalerKiutdlune ilåne i-
vangkiliup nipå uvavtinut ingassag-
tajåringerpalugdlunilo nunap pinut
tungarpalugtutut itarpoK. taimåitar-
pordlo muk inunermut uvdlume inuv-
figissavtinut utersartaramiuk, måniv-
figissavtinut månåtaoK jutdlisiorfigi-
ssagssavtinut. tåssanilo pissutsine tai-
måitune ivangkiliup oKarfiginiarpåti-
gut tamåkulunit sordlo inuneK måna
tipaitsungnerdlo tåssåungitsut uvagut
nangmineK aulajangivfigisinaussavut.
tauva imaKa Juånasip kuississup o-
Kausisa ilumornerat påsinerusinaule-
rarårput: „inuk sumik pisinåungilaK
Kilangmit tunineKångikune.“ OKautsit
tåukutaoK atuput jutdlimut matumu-
nga tipaitsungnermutdlo tåssånga ili—
magissavtinut. inuitdlo ulapituartugut
oKausigssaKarf igåtigut: „ulapinerssu-
angne unilårdlutit inuneK itinerussu-
mik erKarsautigigatdlauk. nålagiar-
nigssat pivfigssaKarfiginiariåsagit,
jutdlimuinåungitsoK sapåtitdle tamai-
sa. inunerime sumik naleKåsava i-
vangkilioKångikune OKalugfingme tu-
sartagkamik?" tåssaninarme jutdlime
tipaitsungnerup piviussup avKutai na-
nissarpavut jutdlip unuåne nalunae-
rutigineKarKårnermigsut itut. tauvalo
OKarfigineKartaraugutaoK Juånasip
kuississup OKausé atordlugit: tåssane
erdlingnaKissumik tunineKarumårtu-
gut. månåtaoK jutdlime isumanut ang-
massunut tigusiumassunutdlo OKauseK
imåitOK nipaKarumårpoK: nauk uva-
gut inuit Kanigtunguåinarmut issigi-
sinaussugut åmalo ingmånguåinaK pi-
sinaussaKartugut nangminerdlo taku-
sinaunago KaKugo KanoK itumik nag-
gateKarumårnigssaK, taimåitoK inu-
nivta matuma ungatåne asangning-
neK itoK uvavtinik pårssivdlunilo au-
la jåititsiumassoK.
tåssa Gutip sujunertarisså atortita-
migut tamatigut OKitsutigut artornar-
tutigutdlo. tamatuma ilisimanigsså u-
vavtinut pingåruteKarpa? Kavsinut i-
maKa soKutåungitsusinauvoK. ingmi-
nutdle inunerputdlo erKortumik ta-
kusinauguvta KanoK ilivdluta tamåna
ilumungigpat inuneK måna ingerdla-
ratårtinarsinauvarput KaKugulo nåju-
mårnigsså takuvdlugo: OKauseK tåuna
(KuleKutarissaK) piginago jutdlime
matumanisaoK inivut nigdlertutut er-
KajaKaut. månaie ingmivtinut kigsau-
teKatigingniarpugut jutdlime tipait-
sungnerup piviussup angusagåtigut ig-
dluvut isumavutdlo Kåumarsardlugit.
inungmume piviussungorsinaungmat,
tauvalo aitsåt erKortumik jutdlisior-
ningoraraoK.
Kristian Lauritsen
»Et menneske kan slet intet tage,
hvis ikke det er ham givet fra himlen«
Disse ord hører på en måde ikke
med til de tekster, der skal prædikes
over i Julen, vel snarere er de en slags
forberedelse til Julen. Det var de ord
som Johannes Døberen sagde til sine
disciple, da de gjorde ham opmærk-
som på, at han som fulgte efter ham,
Jesus Kristus, nu var ved at trække
folks opmærksomhed fra ham. Og selv
om disse ord var sagt ind i en bestemt
sammenhæng, så har de dog et videre
sigte, ja kommer jo til at gælde som
en sandhed for hele vort liv. Og disse
ords sandhed har vi godt af at lægge
os på sinde også nu, vi skal til at fejre
Jul igen.
Når vi taler om Jul, så taler vi jo i
samme forbindelse om glæde. Børnene
glæder sig til Jul og også de voksne
stiller vel på en eller anden måde for-
ventninger til vor højtid. Vi ønsker
jo dog hinanden glædelig Jul. Det ud-
trykkes i breve og telegrammer. Det
ønske nedfælder vi i i følgeskrivel-
serne til de mange gavepakker, der på
denne tid af året passerer hinanden
ude på Atlanten. Men hvad mener vi
med det? Er det tomme ord? Er det
noget, man blot siger, fordi det er skik
og brug ind mod Jul. Eller er det mon
ikke snarere fordi der trods alt i den-
ne fest og denne højtid er nedfældet
en glæde, som er anderledes end andre
glæder, vi kender. Sådan var det jo
den første Jul. Det kender vi jo godt.
Det bliver vi mindet om, hver gang
vi møder juleevangeliets tale om en
glæde, der skulle være for hele folket.
Men er det nu også den rette glæde,
vi møder. Eller er det i tidernes løb
blevet reduceret til en anden og ringe-
re form for glæde, der kun når til
dem, der ved om sig selv, at de har
det godt, og kan skabe lidt privat jule-
hygge. Eller findes der i Julen stadig
en glæde, der kan nå helt ud til dem,
der må fejre Jul med sorg i sindet,
fordi der er nogen, de må savne i den-
ne Jul. Vi ved, hvordan savnet af vore
kære kan være særlig stærk netop ved
denne højtid. Eller hvad skal vi mene
om dem, som har sygdom og person-
lige vanskeligheder at kæmpe med.
Vi må også tænke på alle dem, der
føler sig sat uden for det menneske-
lige fællesskab uforskyldt eller selv-
forskyldt. Alle dem må vore tanker
også nå udtil, når vi skal tænke på
en glædelig jul. For der er jo det
ved den glæde, at den bliver større
ved at blive delt, og man kan ikke
rigtig glæde sig, hvis man ved, at der
er andre, som sidder ensomme og for-
sømte hen.
Og nu skulle vi mene, at her hos os
har der aldrig været så gode mulig-
heder for en god ramme om Julen
som nu. Aldrig har vi da kunnet skaffe
os så mange ting til Julen. Vi kan bare
tænke på de mange indkøb. Og ville
vi spørge i forretningerne, hvor stor
omsætningen er nu ind mod Jul, ville
der sikkert kunne nævnes svimlende
tal. Og det er da godt, at vi har så
mange muligheder for at gøre tilvæ-
relsen behagelig for hinanden. Vi skal
da være taknemmelige for, at vi har
så meget til at skabe en festlig ramme
om Julen med. Og dog kan det ske,
Johs. 3,27
at man ingen glæde føler ved det. Man
kan komme til at gøre den erfaring, at
julestemning og juleglæde slet ikke
kan købes for penge og samfundets
goder. Det er det mærkelige ved Ju-
len, at man kan eje alt, hvad man kan
pege på og så alligevel føle sig fattig.
Og på den anden side kan et menne-
ske jo også gøre den erfaring, som er
udtrykt i Brorsons julesalme: „Når
hjertet sidder mest beklemt, da bliver
glædens harpe stemt, at den kan bed-
re klinge". Det er som om der ingen
glæde er der, hvor man kun tænker
på sig selv, kun vil sikre sig selv og
sin egen kreds lidt privat julehygge.
Og en ting mere kan vi nævne, som så
ofte stjæler glæden fra os, og det er,
at vi mennesker af idag er kommet ind
under travlhedens forfærdelige pisk.
Jo flere tidsbesparende opfindelser vi
gør, jo mere travlt får vi mærkværdig-
vis. Vi får så lidt tid til at tænke over,
hvem vi er og hvad vi er. Vi ved jo
ikke mindst her i Grønland i disse år,
hvor skæbnesvangert det kan være,
hvis man i sit arbejde taber målsæt-
ningen af syne. Så bliver det altsam-
men så tilfældigt og ligeyldigt. Det
samme må også gælde for menneske-
livet, ikke blot det lille stykke af vort
liv, som vi selv kan overse, men for
tid og evighed. Og over for tidens højt-
flyvende planer om menneskers mu-
ligheder og resultater, der kan evange-
liets tale undertiden forekomme os
meget nøgtern og jordbunden, fordi
det kalder altid et menneske tilbage
til det liv, vi lever i dag, til det, vi
er her og nu også nu, vi skal til at
fejre denne Jul. Og der i denne situa-
tion vil det sige til os, at ikke engang
sådanne ting, som tiden eller glæden
er noget, sige til os, at ikke engang
sådanne ting, som tiden eller glæden
er noget, som vi selv bestemmer over.
Så forstår vi måske også sandheden i
Johannes Døberens ord: „Et menneske
kan slet intet tage, hvis ikke det er
ham givet fra himlen." Det er et ord,
der gælder også for denne Jul og for
den glæde, vi forventer af den. Det
skal da sige til os fortravlede menne-
sker: „Du må godt midt i din travl-
hed have lov til at standse lidt op og
tænke lidt dybere over tilværelsen.
Du må godt tage dig tid til at gå i
kirke ikke blot til Jul, men hver gang
det er søndag, for hvad er dit liv værd
uden det evangelium, som lyder der?"
Det er jo dog kun der, vi finder spo-
rene af den sande juleglæde, sådan
som det blev forkyndt den første jule-
nat. Og så siges der jo dog til os, idet
vi stadig har Johannes Døberens ord
for øje, at der også vil blive givet os
noget meget værdifuldt. Også i denne
Jul vil der til åbne og modtagelige
sind lyde et ord om, at selv om vi men-
nesker kun ser så kort og i virkelighe-
den formår så lidt og heller ikke selv
kan se, hvilken afslutning det skal
tage med os engang, så ligger der dog
bag ved denne vor tilværelse en kær-
lighed, der altid vil bevare os og holde
os fast.
Det er Guds plan med os gennem
alt hvad der møder os, det lette som
det svære. Betyder det noget for os
at vide det? For mange er det måske
noget ligegyldigt, men hvis vi tør se
sandt på os selv og vor egen tilvæ-
relse, hvordan skulle vi så komme af-
sted med at leve dette liv og engang
se afslutningen på det, hvis ikke det
var sandt. Og uden dette ord vil der
jo blive så underligt koldt i vore stuer
også i denne Jul, men nu vil vi ønske
for hinanden, at den rette juleglæde
må nå os og få lov til at lyse op i vore
sind og i vore hjem. For det kan blive
virkelighed for et menneske og så er
det jo først, at det rigtig bliver Jul.
Kristian Lauritsen.
2