Atuagagdliutit - 19.12.1968, Qupperneq 31

Lidt om lystfiskeri
I Danmark betages lystfiskeren af
fejende siv over udstrakte enge, mor-
gensolen, der kvæler nattens dis, et
stille mosevand, hvor gedden lurer, og
hvor suden i aftenmørket smasker un-
der hyldens blomster, og den milde
bæk, hvor ørreden i sensommeren går
op for at lege i det rislende, klare
vand. Han fisker, fordi det er hans na-
tur. Men det, han elsker, er de steder,
han kender, det vand, som er hans,
og alt, som grænser op dertil. Han el-
sker det som den afslapning og rekrea-
tion, der betinger alt det øvrige, han
foretager sig, er og elsker.
I Grønland blomstrer hylden ikke,
men naturen tilfredsstiller et behov,
som slet ikke eksisterer i Danmark.
Det er ikke fiskene, for de er kun en
lille del af en omfattende helhed, og i
øvrigt er lystfiskeriet i Grønland nøj-
agtigt så lunefuldt som i Danmark.
Men det er målestokken, de store
længder og lodrette højder, den stærke
lyd og den voldsomme stilhed. Som i
Danmark tvinges lystfiskeren her til
atter og atter at samle viden, studere
og høste erfaringer for at sikre sig
fangst. Og den forsikring får han
aldrig.
Fortællingen her er kun om et par
tilfældige muligheder af de mange, en
lystfisker har i Grønland. Det første
sted er en kort, bred elv med kun ét
høl, og dens øvrige udstrækning —
tre-fire hundrede meter fra søen til
bunden af fjordarmen — er et bru-
sende lavvandet område med enkelte
små strømhvirvler. Der er rullesten
overalt, glinsende i solen gennem en
regnbue af elvens støv. Helt oppe ved
høl’et rejser fjeldsiden sig lodret op
fra fossen, men længere nede flader
landet ud i et grønt engdrag med ud-
sigt over den sensommerblå bugt. Det
er midt i bærtiden.
Baglandet ved søen er en enorm
slette med stolte fjelde til alle sider.
Langt borte buldrer en smeltevandsfos
ned over ældgammel granit, og med
mellemrum vælter et klippeskred ned
ad skråningerne og river æl, birk og
kvaner med sig i dybet. Ekkoet holder
liv i begivenheden.
Men i al denne stadige og ustadige
larm er der vidunderligt stille og fre-
deligt ved elven. Midt i hvirvlerne un-
der faldet fra søen stikker en flad
klippeblok op. Den styrtede ned for
nogle år siden efter et par milliarder
års forvitring. Nu er den standplads
for lystfiskeren.
Der står mange fjeldørred ved høl’et.
Fire-fem punds fisk i vandet er ikke
noget særsyn, men på land repræsen-
tere de en begivenhed af de usædvan-
lige.
Linen skyder ud gennem regnbuens
farver som en lysende, stænkende våd
stribe, og spinneren slår ned i vandet
ovre på den modsatte side af høl’et,
hvor strømmen tager til og kaster
vandmasserne videre nedad og ud mod
fjorden. Spinneren står næsten stille
i vandet, og solen blinker i vingen.
Langsomt arbejder den sig op gennem
strømmen, angribes undertiden af
yngre, kåde fisk, men ænses ikke af de
inuit silatdt tamarmik ikuatdlagtåmigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtftr-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nSmag-
tumik sitdlimasertisimanersutit misigssomia-
ruk.
kæmnere tamatuminga oKaloKatigdk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
store. De er kommet for at lege og
formere sig og tager meget nødig
føde til sig. Når det hænder, er det en
refleks, og den kan blive skæbnesvan-
ger, hvis det er lystfiskerens agn, den
reagerer på.
Netop når linen strammes så plud-
seligt og hårdt, at vandet slynges af
med et hult smæld, er det lystfiskerens
store øjeblik. Nu gælder det hans ev-
ner som fangstmand i en kamp for at
holde fisken fri af de farlige sten,
trætte den, gøre den „mør" til indha-
ling. Det er det øjeblik, han glemmer
naturen, det øjeblik han ikke ser
noget andet i verden end fisken, dens
blanke kraftige krop, der springer af
vandet for at slippe af med sit lumske
bytte. Stangens elastiske bøjninger hø-
res som hæse pust i luften, fisken træt-
tes, spinnes længere ind og havner til
sidst i fangstnettets masker.
Under hjemturen hentes af og til en
fisk op af det flade, fossende vand,
og kampen synes ofte voldsommere,
end den er.
Efter en strålende dag med fangsten
liggende på en sten ved teltet fore-
kommer naturen, vejret og stedet med
dets omgivelser helt anderledes end
ved ankomsten. Det er blevet mere
kendt, indviet som fiskeplads.
Om aftenen er alt blå-grønt og rå-
koldt.
Men der er utallige andre fiskeplad-
ser. Smalle, langstrakte elve, over et
fladt terræn, der oversvømmes af ti-
devandet hver trettende time. Netop et
sådant sted, hvor elven udmunder, er
der en kendt fiskeplads, der har navn
efter fisken. Selve udløbet er smalt
og tragtformet, og når tidevandet fos-
ser ind, er strømmen så stærk, at en
næsten fuldvoksen sælunge en dag
først i september ikke nåede at redde
sig ud fra det lavvandede område.
Den fulgte fjeldørreden ind, men op-
dagede for sent sit fejlgreb og blev
skudt i forsøget på at slippe ud gen-
nem det strømfyldte nåleøje.
Men når tidevandet går ud, er ste-
det ideelt til fjeldørredfiskeri. Strøm-
stedet tager sig ud som en fossende
elv, og fisken står ofte tæt i det vilde
vand. Her fanges ofte gode fisk, men
det kan også være en mager affære
uden særlige oplevelser. Da kan man
blive nødt til at vandre ind over det
øde område langs elven, der her min-
der om en almindelig dansk å. Vege-
tationen er som en vestjysk hede, ræv-
ling, mos, lav og bærbuske.
Men søen 'ligger hævet mellem nogle
mindre fjeldknolde. Der er ikke noget
videre afløb efter den tørre sommer,
og ørreden holder til i mindre lav-
vandede basiner i elven lige under
søen. Med lidt held kan man fange
gode fisk på de steder, men ikke kæm-
per; blot smukke fisk i god kondition.
Selv de små er fightere og giver et
rasende ryk i linen.
I søen holder nogle gamle udmar-
vede ørreder til, helt røde. De tidli-
gere år har de undladt at gå tilbage
efter klækningen, og nu har de udvik-
let sig til hidsige rovfisk med store
hoveder og et frygtindgydende „næb".
De giver god kamp, er hidsige og vilde
tii

sg.FOTOKOPI
! .
w G
V hj.
ATELIER
E LE KT R A A/s
Kompagnistræde.22 Ml 4222
KØBENHAVN
til det sidste. Men vægten svarer ikke
til de øvrige mål.
Men første sæson som lystfisker i
Grønland udtømmer så langtfra de
muligheder denne landsdel byder på.
Der er mange andre fisk end fjeld-
ørred. Og der er mange andre slags
terræn, og naturen, der veksler fra
fjord til fjord.
Hylden blomstrer ikke i Grønland,
og der findes hverken gedder eller
suder. Men mulighederne er ubegræn-
sede. Det er ikke fisken, men landets
uudtømmelige hele, det store og vold-
somme, der nærer interessen for denne
sport, en vandretur med stang og hjul
og net. Lystfiskeren kommer ikke til
at kede sig. Han har tiden for sig, og
den må godt „tage sig med ro“.
Jens Brønden.
aparmitlgluilnéklt
Ilt plhaunerelugkat
SINGALWATTE
THE
Christiansborg gaveæske
fyldt med de lækreste
rene og fyldte chokolader
fra AIS GaUe&Jessen
...dejligt!
.... Christiansborg gaveæske sukulåtinik akuitsunik
imigkanigdlo igdlingnarnerpånik imalik A/S Galle &
Jessen-imit pissoK. ... mamåsagaluarmigame!
31