Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 19.12.1968, Qupperneq 31

Atuagagdliutit - 19.12.1968, Qupperneq 31
Lidt om lystfiskeri I Danmark betages lystfiskeren af fejende siv over udstrakte enge, mor- gensolen, der kvæler nattens dis, et stille mosevand, hvor gedden lurer, og hvor suden i aftenmørket smasker un- der hyldens blomster, og den milde bæk, hvor ørreden i sensommeren går op for at lege i det rislende, klare vand. Han fisker, fordi det er hans na- tur. Men det, han elsker, er de steder, han kender, det vand, som er hans, og alt, som grænser op dertil. Han el- sker det som den afslapning og rekrea- tion, der betinger alt det øvrige, han foretager sig, er og elsker. I Grønland blomstrer hylden ikke, men naturen tilfredsstiller et behov, som slet ikke eksisterer i Danmark. Det er ikke fiskene, for de er kun en lille del af en omfattende helhed, og i øvrigt er lystfiskeriet i Grønland nøj- agtigt så lunefuldt som i Danmark. Men det er målestokken, de store længder og lodrette højder, den stærke lyd og den voldsomme stilhed. Som i Danmark tvinges lystfiskeren her til atter og atter at samle viden, studere og høste erfaringer for at sikre sig fangst. Og den forsikring får han aldrig. Fortællingen her er kun om et par tilfældige muligheder af de mange, en lystfisker har i Grønland. Det første sted er en kort, bred elv med kun ét høl, og dens øvrige udstrækning — tre-fire hundrede meter fra søen til bunden af fjordarmen — er et bru- sende lavvandet område med enkelte små strømhvirvler. Der er rullesten overalt, glinsende i solen gennem en regnbue af elvens støv. Helt oppe ved høl’et rejser fjeldsiden sig lodret op fra fossen, men længere nede flader landet ud i et grønt engdrag med ud- sigt over den sensommerblå bugt. Det er midt i bærtiden. Baglandet ved søen er en enorm slette med stolte fjelde til alle sider. Langt borte buldrer en smeltevandsfos ned over ældgammel granit, og med mellemrum vælter et klippeskred ned ad skråningerne og river æl, birk og kvaner med sig i dybet. Ekkoet holder liv i begivenheden. Men i al denne stadige og ustadige larm er der vidunderligt stille og fre- deligt ved elven. Midt i hvirvlerne un- der faldet fra søen stikker en flad klippeblok op. Den styrtede ned for nogle år siden efter et par milliarder års forvitring. Nu er den standplads for lystfiskeren. Der står mange fjeldørred ved høl’et. Fire-fem punds fisk i vandet er ikke noget særsyn, men på land repræsen- tere de en begivenhed af de usædvan- lige. Linen skyder ud gennem regnbuens farver som en lysende, stænkende våd stribe, og spinneren slår ned i vandet ovre på den modsatte side af høl’et, hvor strømmen tager til og kaster vandmasserne videre nedad og ud mod fjorden. Spinneren står næsten stille i vandet, og solen blinker i vingen. Langsomt arbejder den sig op gennem strømmen, angribes undertiden af yngre, kåde fisk, men ænses ikke af de inuit silatdt tamarmik ikuatdlagtåmigssamut sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtftr- nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nSmag- tumik sitdlimasertisimanersutit misigssomia- ruk. kæmnere tamatuminga oKaloKatigdk! KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring i Grønland siden 1882 Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK store. De er kommet for at lege og formere sig og tager meget nødig føde til sig. Når det hænder, er det en refleks, og den kan blive skæbnesvan- ger, hvis det er lystfiskerens agn, den reagerer på. Netop når linen strammes så plud- seligt og hårdt, at vandet slynges af med et hult smæld, er det lystfiskerens store øjeblik. Nu gælder det hans ev- ner som fangstmand i en kamp for at holde fisken fri af de farlige sten, trætte den, gøre den „mør" til indha- ling. Det er det øjeblik, han glemmer naturen, det øjeblik han ikke ser noget andet i verden end fisken, dens blanke kraftige krop, der springer af vandet for at slippe af med sit lumske bytte. Stangens elastiske bøjninger hø- res som hæse pust i luften, fisken træt- tes, spinnes længere ind og havner til sidst i fangstnettets masker. Under hjemturen hentes af og til en fisk op af det flade, fossende vand, og kampen synes ofte voldsommere, end den er. Efter en strålende dag med fangsten liggende på en sten ved teltet fore- kommer naturen, vejret og stedet med dets omgivelser helt anderledes end ved ankomsten. Det er blevet mere kendt, indviet som fiskeplads. Om aftenen er alt blå-grønt og rå- koldt. Men der er utallige andre fiskeplad- ser. Smalle, langstrakte elve, over et fladt terræn, der oversvømmes af ti- devandet hver trettende time. Netop et sådant sted, hvor elven udmunder, er der en kendt fiskeplads, der har navn efter fisken. Selve udløbet er smalt og tragtformet, og når tidevandet fos- ser ind, er strømmen så stærk, at en næsten fuldvoksen sælunge en dag først i september ikke nåede at redde sig ud fra det lavvandede område. Den fulgte fjeldørreden ind, men op- dagede for sent sit fejlgreb og blev skudt i forsøget på at slippe ud gen- nem det strømfyldte nåleøje. Men når tidevandet går ud, er ste- det ideelt til fjeldørredfiskeri. Strøm- stedet tager sig ud som en fossende elv, og fisken står ofte tæt i det vilde vand. Her fanges ofte gode fisk, men det kan også være en mager affære uden særlige oplevelser. Da kan man blive nødt til at vandre ind over det øde område langs elven, der her min- der om en almindelig dansk å. Vege- tationen er som en vestjysk hede, ræv- ling, mos, lav og bærbuske. Men søen 'ligger hævet mellem nogle mindre fjeldknolde. Der er ikke noget videre afløb efter den tørre sommer, og ørreden holder til i mindre lav- vandede basiner i elven lige under søen. Med lidt held kan man fange gode fisk på de steder, men ikke kæm- per; blot smukke fisk i god kondition. Selv de små er fightere og giver et rasende ryk i linen. I søen holder nogle gamle udmar- vede ørreder til, helt røde. De tidli- gere år har de undladt at gå tilbage efter klækningen, og nu har de udvik- let sig til hidsige rovfisk med store hoveder og et frygtindgydende „næb". De giver god kamp, er hidsige og vilde tii sg.FOTOKOPI ! . w G V hj. ATELIER E LE KT R A A/s Kompagnistræde.22 Ml 4222 KØBENHAVN til det sidste. Men vægten svarer ikke til de øvrige mål. Men første sæson som lystfisker i Grønland udtømmer så langtfra de muligheder denne landsdel byder på. Der er mange andre fisk end fjeld- ørred. Og der er mange andre slags terræn, og naturen, der veksler fra fjord til fjord. Hylden blomstrer ikke i Grønland, og der findes hverken gedder eller suder. Men mulighederne er ubegræn- sede. Det er ikke fisken, men landets uudtømmelige hele, det store og vold- somme, der nærer interessen for denne sport, en vandretur med stang og hjul og net. Lystfiskeren kommer ikke til at kede sig. Han har tiden for sig, og den må godt „tage sig med ro“. Jens Brønden. aparmitlgluilnéklt Ilt plhaunerelugkat SINGALWATTE THE Christiansborg gaveæske fyldt med de lækreste rene og fyldte chokolader fra AIS GaUe&Jessen ...dejligt! .... Christiansborg gaveæske sukulåtinik akuitsunik imigkanigdlo igdlingnarnerpånik imalik A/S Galle & Jessen-imit pissoK. ... mamåsagaluarmigame! 31

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.