Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 2

UDDANNELSESNYT
iliniartitaunermit nutarsiagssat
Redaktion:
A. Kleemann og
Jens Brønden
lærlingit pissugssauvfé
piginautitauvfé il. il.
Kalåtdlit-nunåne lærlingit
navsuiauvfiginerat
Lærlingens forpligtelser,
hans krav og rettigheder
Et forsøg på at anskueliggøre de interessanteste forhold i loven om lære-
forhold i Grønland.
nalinginaussumik ilisimaneKarpoK,
Kalåtdlit-nunåne inusugtut iliniarnig-
ssamut tungassunik lærlingitutdlo a-
torfinigtitaunermik, lærlingip pissug-
ssauvfinik pisinautitauvfinigdlo ilisi-
massaKarKalårtussut. lærlingip KaKu-
go iliniartitaunerminik isumaKatigl-
ssutaussoK atorungnaersisinauvå? me-
sterip KaKugo? lærlinge kivfakului-
nauva sunut tamanut atugagssaK? pi-
ssugssauva mesterime ilaKutai kivfar-
tutinåsavdlugit? nåparsimanera kiap
akilisavå? illniagaKartitauneK sivit-
sorneKarsinauva?
aperKutit tåuko avdlarpagssuitdlo
lærlinginut pingåruteKartut ikingner-
ssåinånguisa akisinauvait. lærlingitdle
pivdlugit inatsisit åma ajornaitsui-
nåungitdlat. OKausiliomerat påsiumi-
naikulugdlune.
agdlautigissåkut uvguna Kalåtdlit-
nunåne lærlingit inatsisaisa paragrafé
soKutiginarnerit påsiuminartungorti-
niarneKåsåput.
angut niviarsiardlunit 18 inordlugit
ukiulik sulivfingme suliap ingmikut
iliniartariaKameranik akuerissausima-
ssume (lærlingit inatsisait najoncuta-
ralugit) iliniagaKarumassoK iliniar-
nigssamik isumaKatiglssumik atsiuga-
KåsaoK. isumaKatigissut nalunaerssu-
siartaKåsaoK iliniartitaunikut ministe-
riamit akuerineKarsimassumik. tåuna
imersomeKåsaoK atsiorneKåsavdlunilo
mesterimit iliniartitsiumassumit, lær-
lingimit lærlingivdlo angajorKåvinit.
isumaKatiglssume avdlångortitagssa-
Kåsagpat tamåna lærlingeudvalgimut
aperKutigerKårneKåsaoK. isumaKatigi-
ssut kæmnereKarfingmit ugpernarsar-
neKåsaoK inatsisit maligdlugit sulia-
rineKarsimassussoK.
lærlingip suliagssai
lærlingip sulivfeKarfingmine meste-
rerissane sapingisaminik ikiorniåsavå,
mesterivdlo lærlingine avdlamut atu-
sångilå taimågdlåt sulivfiup iluane
suliagssanut. KaKutiguinaK ingmikut
pissoKartitdlugo lærlinge iliniagånut
tungångitsunik sulisineKartarsinau-
VOK.
mesterip lærlingine suliagssanut
perxissusianut ajoicutausinaussunut
atusångilå. suliagssardlo artugå åma
suliaritiniarssarisanago.
lærlinge mesterimine najugaKåsag-
pat, inigsså pencingnigssamut kommi-
ssionimit takoncårneKaratdlåsaoK,
taimatutaoK åma pissoKåsaoK inigssa-
mik sumilunit inersuneKarpat.
nåparsimaneK
lærlinge perulungnartumik nåpau-
texalerpat imalunit ajoKusersimagpat,
tamånalo pissutigalugo iliniartitau-
nigssamik isumaKatigissutaussoK nå-
magtivfigssane nåvdlugo ingerdlåne-
Karsinaujungnaerpat, mestere pisi-
nauvoK isumaKatigissutaussoK Kåu-
matit mardluk ingerdlaneråne ato-
rungnaersisinauvdlugo.
lærlinge nåparsimanerme nalåne a-
kigssarsiaKarnigssaminut pisinauti-
tauvoK isumaKatigissut inatsisit ma-
ligdlugit atorungnaersineKarnigssåta
tungånut, sivisunerpåmigdle Kåumati-
ne pingasune. lærlinge nåparsimagpat
mesterip nakorsap atsiornera nåpar-
inatsisait soKutiginarnersiordlugit
simasimanermut ugpernarsautaussoK
taku j umåsa vdlugo pisinautitau vok.
taimåitumik ugpernarsautigssaKångig-
pat mesterip lærlingimik isumaKati-
glssutigissane piårtumik atorungnaer-
sisinauvå.
lærlinge iliniarnerme nalåne katit-
dlugit Kåumatit sisamat migssåne nå-
parsimassarsimagpat mesterip lær-
lingivdlo piumassarisinauvait iliniar-
nerup sivitsorneKarnigsså, lærlinge-
udvalgivdlo iliniarnerup sivitsutigsså
aulajangisavåt.
udvalgip aulajangigå tamåna Ka-
låtdlit-nunåne atautsimut lærlinge-
udvalgiussumit aulajangerneKartug-
ssåusaoK. udvalgip tåussuma aulaja-
ngigå avdlamut ingerdlatereångneKar-
sinåungilaK (oKartugssaussut Kutdliu-
ssut avdlångortitsisinåungitdlat).
lærlinge mesterimine najugaKarpat,
mesterip lærlingime nerissaKamera
ineKarneralo akilersugarisavai. lær-
linge mesterimine ineKångigpat me-
steriussup lærlingine nerissagssarsiu-
teKartisavå, taimågdlåt nåparsima-
vingme uningatitdlugo taimatut tapi-
u teKarf igissåsanago.
iliniartoK amaK nårtulersimagpat
mesterip lærlingivdlo piumassarisi-
nauvåt erninigssaK Kåumatinik pinga-
sunik sujorKUtdlugo Kåumåmigdlo a-
tautsimik kingornagut sulingivfeKar-
sinaunigssaK tamatumale nalinganik
iliniartitaunera sivitsorneKåinåsavdlu-
ne. taima pissoKartitdlugo mesterip
piumassarisinauvå lærlingitut isuma-
Katiglssutaussup atorungnaersineKar-
nigsså, lærlingile tamatumunga akuer-
ssiumångikaluarpatdlunit mesterip
isumaKatigissut atorungnaersisinauvå.
mesterip atorungnaersisinauvå
ilmiartitaunigssamik isumaKatigi-
ssut atorungnåisaoK mestere tOKUgpat,
imalunit mesterip sulivfiutå atorung-
naerpat aningaussaerunermik avdla-
migdlunit pissuteKardlune unigsimag-
pat Kåumatit mardluk sivnerdlugit —
tamånale atungilaK suliumajungnaer-
nerne avdlanigdlunit åssipaluinik pi-
ssoKartitdlugo.
mesterip iliniartitsissussup isuma-
Katigissut atorungnaersitugssåusavå,
lærlinge atuagarssomermut pissug-
ssauvfingminut peKatauniångigpat i-
malunit atuagarssorneranit soraersi-
tausimagpat.
kisalo mesterip isumaKatigissut a-
torungnaersisinauvå lærlinge peru-
lugdlune nåparsimalerpat ajoirusersi-
magpatdlunlt piujuartugssamik. Smalo
isumaKatigissut atorungnaersineKarsi-
nauvoK lærlinge pissugssauvfingminik
isumaKatiglssutigineKarérsunik unior-
Kutitsissåinarpat.
kingugdliutdlugo taineKarpoK me-
sterip isumaKatigissut atorungnaersi-
sinaugå lærlinge piåralune piner-
dlungniarsimanine pissutigalugo er-
KartuneKarsimagpat parnaerussagsså-
ngordlugo, sulisitagssångordlugo ima-
lunit pårineKartugssångordlugo.
lærlingip atorungnaersisinauvå
lærlinge 18-inik ukioKalerérsimagu-
ne åssiglngitsunik pissuteKardlune
nangminérdlune isumaKatigissut ato-
rungnaersisinauvå. 18-itdle inordlugit
ukioKarpat angajorKåvisa sivnerdlugo
isumaKatigissut atorungnaersitugssåu-
savåt.
lærlingip isumaKatiglssutigissanik
atorungnaersitsiniarsinauneranut må-
ko pissutausinåuput:
fa mestere piåralune pinerdlungniar-
simanine pissutigalugit erKartune-
»arsimagpat parnaerussagssångor-
dlugo, sulisitagssångordlugo, påri-
neKartugssångordlugo åssigissånig-
dlunit pissagssångordlugo.
fa mestere isumaKatiglssutikut pi-
ssugssauvfingminik uniorKutitsisi-
magpat,
fa mesterip nåmaginartumik lærlinge
pissusilersorneratigutaoK nåkutigi-
sinåungigpago, ussernartunutdlo
sunertipilunginigsså isumagisinåu-
ngigpago.
fa mesterip sulivfiutå nungneKarpat,
taimalo lærlingip najugarissånit u-
ngasigpatdlålerpat.
fa lærlinge avdlame angerdlarsimav-
figtårpat, taimalo sutdlivingmut u-
ngasigpatdlålerdlune.
fa mestere sutdlivingminit Kåumatit
pingasut sivnerdlugit pérusimasi-
magpat lærlingivdlo iliniartitaune-
ra iliniarsimassumit avdlamit isu-
magineKarsinåungigpat.
fa lærlinge nåparsimanermigut avdla-
migdlunit perKuteKardlune iliniar-
nerminut piginåussuseKarnine, isu-
maKatiglssutip atsiorneragut pigi-
simassaminik, ånaissaKarpat, ima-
lunit
fa nakorsaK isumaKarpat lærlingip i-
liniarfine inunerminut perm'ssutsi-
minutdlo akomutigisinaugå.
fa lærlinge arnaK katikune imalunit
nårtulersimagune.
fa lærlinge amap mesterimine naju-
gaKartup inigssisimavfingmine ni-
ngiussup toKuneragut, imalunit åi-
paringnerat isassorpat.
fa kisalo lærlingeudvalge iliniartitau-
nerup unigtitaunigssånik piuma-
ssaKarpat.
lærlingitut iliniartitaunerme OKau-
tigissagssat amerdlagaluaKaut, ukule
soKutiginarnerssaugunarput. lærlingit
inatsisåinut avdlanut tungåssutigdlit
navsuiauvfigineKarnigssåt kigsautigi-
saguvsiuk agdlagdluse ilisimatitigut.
Kåtiguliornigsså: Atuagagdliutit/
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
-den.
iliniartitauneK
sulinerdlo
ungasingitsukut atuarfeKarnerme
KutdlersaKarfingmit, fagskolimit, lær-
lingeudvalge åmalo sulivfigssaKartitsi-
niarnerme ikiorsiniamermilo Kutdler-
saKarfingmit autdlartitat atautsimlput
KanoK iliordlune suleKatigigdluarne-
rusinaunigssaK OKaluseralugo, åmalo
inutigssarsiutinik iliniarnermut tu-
ngassunik påsissutigssat tamavta ing-
mikut pigissavut KanoK siåmartersi-
nåusanerdlugit.
isumagssarsiarisimavarput Atuagag-
dliutit piukunardluartussut inusugtut
utorKaitdio inutigssarsiutine iliniar-
nigssamik periarfigssaKardluåssusiå-
nik påsisitsiniaivfigtut atusavdlugit,
åmalo suliat sutigut avdlånguteKartar-
nersut tusagagssiarissåsavdlugit.
A/G Kupernermik uvavtinut atu-
gagssisimavoK, taimailivdlune suliv-
figssarsiussissarfingme konsulentiu-
ssok ArKaluk Kleeman Atuagagdliu-
tine suleKataussumik ikiorteKardlune
tamåkununga tungassunik sarKumiu-
ssaKartåsaoK.
kalåtdlit inutigssarsiutaisa pingår-
nerssanik erKartuinerup saniatigut su-
livfit åssiglngitsut inungnit taineKa-
rérsunit tusagagssiarineKartåsåput å-
malo kursusinut, iliniartitaunikut av-
dlångutinik inutigssarsiomermilo på-
sissutigssanik tamalånik avisikut sar-
KumiussaKartoKartåsaoK.
neriugpugut angajorKåt, inusugtut,
atuarfit, inutigssarsiornerme udvalge,
sulisitsissut igdloKarfingnilo OKartug-
ssaussut agdlautigissanik soKutiging-
nigkumårtut.
kursuseKarnigssanut nalunaerfigssat
åssigissaitdlo avdlångortineKarsima-
gångata Kalåtdlit-nunåta radiuatigut
autdlakåtitagkap „atorfigssarKigsoK“p
autdlartinerane nalunaerutigineKåså-
put sorunalime åma Atuagagdliutiti-
gut nalunaerutiginiartåsavavut.
nalunaerutigisavarputdlo KuperneK
„iliniartitauneK sulinerdlo" A/G-ip
sarKumernere tamåkiavdlugit tåkutar-
tugssåungingmat.
Det er almindeligt kendt, at der i
ungdommens Grønland hersker stor
uvidenhed om lærekontrakter og om
de væsentligste forhold ved lærlinges
ansættelse, lærlinges forpligtelser og
krav. Hvornår kan lærlingen ophæve
kontrakten? Hvornår kan mesteren?
Er lærlingen arbejdsdreng, kan han
sættes til hvad som helst? Er han for-
pligtet til at udføre almindeligt kiv-
fak-arbejde for mesterens familie?
Hvem betaler hans sygdom? Kan lære-
tiden forlænges?
Disse og mange andre spørgsmål af
vital betydning for lærlingene, kender
kun de færreste svaret på. Men loven
om lærlingeforhold er heller ikke let
tilgængelig. Det er ikke nemt at for-
stå meningen i et indviklet formular-
sprog.
Følgende er et forsøg på at gøre de
mest interessante paragraffer i loven
om lærlingeforhold i Grønland „for-
døjelige".
Hvis en ung mand eller en pige un-
der 18 år bliver .ansat i en virksom-
hed, hvor det arbejde, de skal udføre,
er godkendt som fag (efter loven om
lærlingeforhold), skal der oprettes en
lærekontrakt. Kontrakten er et skema,
der er godkendt af undervisningsmini-
steren. Skemaet skal udfyldes og un-
derskrives af læremesteren, af lærlin-
gen og af lærlingens forældre. Hvis
noget skal laves om i kontrakten, skal
man først spørge lærlingeudvalget. På
kontrakten skal kæmnerkontoret do-
kumentere, at den er skrevet i over-
ensstemmelse med loven.
LÆRLINGENS ARBEJDE
Lærlingen skal hjælpe læremesteren
i virksomheden så godt, som han kan,
og mesteren må ikke bruge lærlingen
til andet arbejde end det, der kommer
virksomheden ved. Kun undtagelsesvis
må lærlingen sættes til et arbejde, som
ikke har med hans faglige uddannelse
at gøre.
Mester må ikke bruge lærlingen til
arbejde, som er skadeligt for hans
helbred og sundhed. Arbejde, som han
ikke er fysisk stærk nok til at udføre,
må han heller ikke beordres til.
Hvis lærlingen skal have logi hos
læremesteren, skal sundhedskommis-
sionen først godkende det.
SYGDOM
Hvis lærlingen bliver alvorlig syg,
eller hvis han bliver ramt af en skade,
så man ikke med rimelighed kan for-
lange, at lærekontrakten skal fortsætte
til dens udløb, har mester ret til at op-
sige den med to måneders varsel.
Lærlingen har ret til løn under syg-
dom indtil læreforholdets lovlige op-
hør, men ikke mere end tre måneder.
Når lærlingen er syg, har mester ret
til at forlange lægeattest. Hvis han
ikke får den, kan han ophæve lære-
kontrakten med øjeblikkelig varsel.
Hvis lærlingen på grund af sygdom
forsømmer mere end i alt fire måne-
der i læretiden, kan både læremeste-
ren og lærlingen selv forlange lære-
tiden forlænget med det tidsrum, der
nærmere fastsættes af lærlingeudval-
get.
Udvalgets afgørelse kan indbringes
for det fælles lærlingeudvalg for
Grønland. Dette udvalgs afgørelse er
endelig (afgørelsen kan ikke ændres
eller indankes for højere instans).
Hvis lærlingen bor hos læremeste-
ren under sygdom, skal mester betale
kost og logi, så længe lærlingen bliver
i hans hus. Hvis lærlingen ikke bor
hos mester under sygdom, skal han
have kostpenge, blot ikke i perioder,
hvor han er indlagt på sygehus, og
heller ikke, hvis sygdommen stræk-
ker sig over mere end tre måneder.
Hvis en kvindelig lærling bliver gra-
vid, kan begge parter forlange lære-
forholdet afbrudt tre måneder før og
en måned efter fødslen, så læreforhol-
det forlænges tilsvarende.
Hvis mester forlanger læreforholdet
afbrudt, og den kvindelige lærling ikke
vil gå med til det, kan mester ophæve
forholdet.
MESTER KAN HÆVE
LÆREFORHOLDET
Lærekontrakten bortfalder, hvis
mester dør, eller hvis mesters virk-
somhed på grund af konkurs eller
anden årsag standses i mere end to
måneder — blot ikke under lock-out,
strejke eller tvingende naturforhold.
Læremesteren skal hæve kontrak-
ten, hvis lærlingen ikke vil deltage i
den obligatoriske undervisning, eller
hvis han bortvises fra undervisnin-
gen.
Endvidere kan læremesteren hæve
kontrakten, hvis lærlingen bliver al-
vorligt syg eller kommer til skade med
varigt men. Og han kan hæve kon-
trakten, hvis lærlingen gør sig skyldig
i væsentligt brud på de forpligtelser,
han har pådraget sig i kontrakten.
Til sidst nævnes det, at mester kan
hæve kontrakten, hvis lærlingen idøm-
mes fængselsstraf, arbejdshus, sik-
kerhedsforvarring eller lign. for en
forbrydelse, han har begået med vilje.
LÆRLINGEN KAN HÆVE
LÆREFORHOLDET
Hvis lærlingen er fyldt 18 år kan
han hæve kontrakten af mange for-
skellige årsager. Hvis han er under
18, skal hans forældre ophæve kon-
trakten på hans vegne.
Følgende kan begrunde, at lærlingen
ophæver kontrakten:
fa hvis læremesteren idømmes fæng-
selsstraf, arbejdshus, sikkerhedsfor-
varring el. lign. for en forbrydelse,
han har begået med vilje,
fa hvis læremesteren gør sig skyl-
dig i væsentlig brud på de forplig-
telser, han har pådraget sig i kon-
tragten,
fa hvis læremesteren ikke i rimeligt
omfang våger over lærlingens op-
førelse og sædelige forhold og be-
skytter ham mod umoralsk påvirk-
ning,
fa i tilfælde af, at læremesterens virk-
somhed flyttes, og afstanden fra
lærlingens bopæl bliver for stor,
fa hvis lærlingens hjem flyttes og af-
standen derved bliver for stor,
fa hvis læremesteren er fraværende
fra virksomheden i over tre måne-
de uden at lærlingens oplæring va-
retages af en fagligt uddannet per-
son,
fa hvis lærlingen efter sygdom eller
af anden grund mister den evne at
opnå uddannelse i faget, han havde,
da kontrakten blev underskrevet,
fa eller hvis lærlingens fortsatte ud-
dannelse i faget efter en læges
skøn kan rumme fare for hans liv
eller helbred,
når en kvindelig lærling bliver
gift, eller når hun bliver gravid,
fa når en kvindelig lærling er i hu-
set hos en gift læremester, og me-
sters hustru dør, eller deres samliv
ophører, og
fa når lærlingeudvalget udtaler sig for
en ophævelse af læreforholdet.
Der kunne siges meget mere om læ-
reforholdet, men dette skulle være det
mest interessante. Er der nogen, som
ønsker andre forhold belyst i loven om
lærlingeforhold, så skriv, og lad os
det vide.
Skriv til Atuagagdliutit/Grønlands-
posten, postbox 39, 3900 Godthåb.
—den.
Uddannelsesnyt
For nogen tid siden satte repræsen-
tanter fra skoledirektørens kontor,
fagskolen, de faglige lærlingsudvalg og
arbejds- og socialdirektoratet sig ned
for at drøfte, hvorledes man bedst
kunne samarbejde, og hvorledes de
oplysninger, vi hver for sig har om
erhvervsuddannelse og arbejdsmar-
kedet, kunne blive spredt.
Blandt andet havde vi den ide, at
Atuagagdliutit/Grønlandsposten burde
være det sted, hvor unge og voksne
skulle kunne få et virkeligt billede af,
hvad der tilbydes af erhvervsuddan-
nelser, og hvad der i øvrigt sker af
ændringer indenfor arbejdslivet.
A/G har venligst stillet spalteplads
til vores rådighed, således tat arbejds-
markedskonsulent Arxaluk Kleemann
sammen med en medarbejder ved A/G
redigerer stoffet.
Såvel i tilknytning til Atuagagdliu-
tits artikler om de grønlandske ho-
vederhverv som til mange andre for-
mer for beskæftigelse vil de ovenfor
nævnte fremover sørge for, at oplys-
ninger om kurser, ændringer af ud-
dannelser og andet erhvervsoplysende
stof bringes i bladet.
Vi håber, forældre, unge, skoler,
erhvervsudvalg, arbejdsgivere og lo-
kale myndigheder vil interessere sig
for stoffet.
Skulle der ske ændringer f. eks. med
hensyn til tilmeldelsesfrister til et kur-
sus, vil ændringer blive meddelt i be-
gyndelsen af den radioudsendelse, der
går i Grønlands Radio under navnet
„Stillingen er åben", men vil natur-
ligvis også blive søgt meddelt her i
bladet.
For en ordens skyld, skal det til
sidst bemærkes, at rubrikken „Ud-
dannelsesnyt" ikke forpligter sig til at
udkomme i hver udgave af A/G.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutltarpai. ikuatdlag-
tomikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtomigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalatdlit-nunåne 1882-im?t sitdlimasissartoK
2