Atuagagdliutit - 23.01.1969, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Nungme smenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
„ kujatdliup namteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
nauitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
sunanna ajoKutigigiput?
akak Nikulåt toKuvoK
J. F. kingumut nunarpunåsit danskit
avisisa sarKåne tutsiutinguarujoK, Ka-
KutigoKissumigdlo pissoKarpoK nu-
narput silarssuarmiut avdlat avisine
erKartorneKardlune.
pissutaussoK? tamavta nalungilar-
put: inusugtut pinerdlungniat såku-
lersordluarsimaKissut sisamat igdlo-
Karfik ungussarångoK issigtune. taku-
vat, tåssa OKatdlisigssatsialak, sulilu-
me pitsaunerulerpoK encoriarsinau-
gåine inusugtut tåuko sisamat ake-
Kångitsumik iliniartitaugalugtualeKi-
nginersut nåmagsissapilugtik pivdlu-
go.
sunaliuna ajoKutigigiput, uvagut i-
noKatigit inusugtavut taimåitunik
navssårsiorsinaungmata? nunavtine u-
kiune måkunane ulapårfiugaluaKissu-
ne kalåtdlit sarfarsiatåginarnerat piv-
dlugo tamåna inusugtut akiniutigisag-
påssuk, tauva sujunigssaK isumavdlu-
arnångeKaoK. uvagume inersimassut
ilånériardluta aulakorujugssuardluta
Kiarujortarpugut soriarsinåungissu-
serput pivdlugo.
sunauna pissutaussoK inoKatigingu-
ane uvaguvtine kikut tamarmik ing-
mingnut ilisarisimavfiåne taimatut pi-
ssoKarsinaungmat? kukuvatdlåsasimå-
ngilaK Jørgen Olsenitut oKaruvta:
kalåtdlinuko akunermingne Kumut i-
ssigissaKånginermit toKulersut. sar-
farsiatåginarneK ilerKulersimavoK isu-
maKartoKardlune KanoK ilioraluaråine
tåssa soKutåungitsoK. nukagtitauner-
mit kalåtdlit ajulersunuko.
kalåtdlit inusugtut ardlaicairissut ig-
dloKarfingne tarflnartarput suniaratik
pinerdlugtuliorniartardlutigdlo imana
avångusugkaluarnermit. sumungnar-
figssaKångitdlåme sungivfingmingne
soKutigissatik sangmisinåusavdlugit.
utorKaunerussut oKartarput: inusugtut
uvdlumikut ilorrisårpatdlåKaut, su-
migdlunit suliumångitdlat. nåmik u-
vagut inusugkatdlaravta!
inusugtut tarflnartarput isumagine-
Kånginamik. inusugtutdle KanoK su-
liagssersorneKardlutigdlo sangmissag-
ssersorneKåsåpat. ukiut ardlalialuit
Kångiutut Jørgen Olsen landsrådime
sujunersuteKarpoK inusugtut pingit-
sailineKardlutik sulisineKartalemig-
ssånik. sujunersutdle pitsaussoK ta-
måna a'kuerineKångilaK. suliagssaK ta-
måna sangmineKartariaKalinginerpoK?
Kanorme ilivdluta uvagut kalåtdlit a-
kissugsséussusermik misigisimalisau-
gut pissugssauvfilerneKångikuvta?
avdlanigdle åma avKutigssanarpa i-
nusugtut pinerdlungniartamerat ang-
nertusiartulnartOK akiorniardlugo? —
sujunersutit mardlugsuit taisinauva-
vut: imigagssaK inerterKutaule inu-
sugtunut 21 inordlugit ukiulingnut, i-
nusugtut imeruersautinik sutugasar-
dlutik OKalugtartuvdlo nutainik tu-
sarnårdlutik isersimaortarfigssåinik
pilersitsissoKardle pigårtartoKamer-
migdlo iluamérsumik åndgssussisso-
Kardle. tamanitdle pingårneK puigor-
nago: uvagut kalåtdlit suleKatigsseri-
neKarta naligissafcut, ingminutdlo ta-
tiginerput ånaissarput utertiniarne-
Kardle.
nunarput inutsialangmik ånaissa-
KarpoK, åkak Nikulåt toKungmat 66-
ingajangnik ukionardlune. Kangåtsåp
niuvertorusia ilisimaneKardluartoK,
Nikolaj Rosing, inuvoK KaKutigortOK.
landsrådime ilaussortatut nunarput-
dlo pivdlugo atautsimititarssuarne i-
laussortatut ineriartorneK malungnau-
teKarfigisimavå, kisiåniliuna tamanit
angnermik inugtut erKaimaneKartug-
ssaussoK, ikinguterpagssuarminit nu-
navtine Danmarkimilo.
angåkup iliniartitå Nikulåtdlo iluar-
sivfeKånge, sordlo ingminut taima pi-
ssartoK, inunermine åssiglngitsorpag-
ssuarnik misiligtagaKarsimavoK. kuisi-
mångitsut akornåne agdlisarsimavoK
Tunume, angume palase Kristian Ro-
singip ajoKersuiartortitatut sulivfigi-
ssåne. piniartut méraisa kisimitdlutik
anguniarnigssamut akuerineKartarfiat
nagdleriarnago angume Kajarssua „a-
torsimavå" angisorssuarmigdlo ångu-
tigisimavdlugo. tugdlusimårdlune OKa-
lugtuartarpoK: navérsingilangalunit!
tamatuma kingorna Nikulåt piniartu-
ngorpoK pinerrarigsut akornåne aju-
kunéngitsoK.
Nikulåp Kåinåkut pikorlssutse ar-
dlaleriardlune iluaKutigissarsimavå i-
nusugtuvdlune nåpaj amut iliniariar-
tordlune avalagkame. Glasgowime tu-
luit alutorssartivigsorsimavai Kajartu-
arfigissaKåtårdlugit, Tivolivdlo taser-
tåne kingussaKåtårdlune issigingnår-
titsigame 50 krunisisimavoK, ilagoK
taimane aningaussat amerdlåssusé.
Nikulåtdlo tukusugame kalåleicatine
issikilértisimångilai.
Danmarkimititdlune Nikulåp ilisa-
risimalersimavå nuånårtorivdluagke
Knud Rasmussen, tåussuma igdluane
Hundestedimltume agsut nuånersar-
tarsimavoK Kunutilo anguniaKatigig-
kångamik.
ukiut sulivfine pitsaunerpåt atorpai
Kangåtsåme, niuvertorusiuvdlune ki-
salo timikut tarnikutdlo nakorsauv-
dlune. Nikulåt inungnik ilisimassalig-
ssuvok kikutdlo tamarmik tatigalugo
ornigsinaussarpåt ajornartorsiuteKa-
rångamik nangmingneK iluarsineK sa-
pigkamingnik.
Nikulåt KaKutigortumik inuk pitsau-
ssuvok, kalåtdlit kulturiata erssiutai-
nik pitsaunerpånik kisalo danskit kul-
turiat erssiutainik pitsaunerpånik pi-
giliussivdluarsinausimassoK. Nikulåt
inoKatine pingårtitdluardlugit inuvoK.
atausiardlune najorsimagåine tåssa i-
nuneK tamåt ikingutigilertariaKarpoK,
Nikulåvdlo ikingutine pakatsisikumå-
ngisåinarpai.
Nikulåp itimatarai Kitornane inersi-
massut arfineK pingasut nulilo Kåtå-
nguaK, ukiut 35 sivnerdlugit åiparing-
nermingne tapersersortigivdluarsima-
ssane.
KaKutigortumik Nikulåt kungikunik
nuånarissaKartuvoK, nåparsimalerér-
simavordle aussaK kingugdleK kunge
nulilo tikerårmata. Nikulåt mérKatut-
dle nuånårtigaoK akuerineKarame ku-
ngikorsiortune nagdliutorsiortunut i-
launigssamut. tåssa nuånårutå angi-
sok kingugdleK toKutinane.
inutsialagssuaK pérupoK, inuk, inu-
nera ardlaligpagssuarnut misigissutsi-
kut pisungutausimassoK. uvagut, iki-
ngutaussugut, Kujaniardluta entaisså-
savarput.
Jørgen Fleischer
En fjerde helikopter?
Grønlandsflys bestyrelse og KGH’s styrelsesråd har anbefalet en indstil-
ling om køb af en fjerde maskine.
Hvad er der i vejen med os?
J F. Atter er Grønland på forsiden
i de danske aviser, og der er indtruf-
fet det meget sjældne tilfælde, at
Grønland blev omtalt i verdenspres-
sen.
Anledningen? Den kender vi alle-
sammen: En svært bevæbnet ung-
domsbande på fire medlemmer belej-
rer en by i det arktiske. Det er godt
stof, og det bliver ikke mindre godt
af, at de fire unge nu får en gratis
uddannelse stillet i udsigt „til gen-
gæld" for deres udåd.
Hvad er der i vejen med samfundet,
når nogle unge kan finde på den slags
forbrydelser? Hvis det skal være reak-
tionen, ungdommens måde at reagere
på den inaktivitet, som grønlænderen
ofte indtager i disse ellers så hektiske
år heroppe, så er fremtiden sandelig
ikke lys. Vi voksne græder nu og da
i det stille over vor afmagt i en salig
brandert.
Hvad er årsagen til, at den slags
kan ske i vort lille samfund, hvor alle
kender hinanden? Det er vist ikke
meget galt, når vi siger med Jørgen
Olsen: Grønlænderne er blevet sløve
åndeligt set, fordi de ikke har nogen
at se op til i deres midte. De er ble-
vet ligegyldige og tror, at det ikke
spiller nogen rolle, hvad man end fo-
retager sig. De er blevet skånet i den
grad, at de ikke mere har vilje til at
vise respekt.
Mange unge grønlændere strejfer
om i byerne uden mål og med, og be-
går forbrydelser for at sætte kulør på
den triste tilværelse. De har ingen
steder at gå hen og dyrke deres in-
teresser i deres fritid. Den ældre ge-
neration siger: De unge har det for
godt nu om dage. De gider ikke at
bestille noget. Det var noget andet,
da vi var unge!
De unge driver om, fordi ingen ta-
ger sig af dem. Men hvordan skal
man aktiviseres ungdommen? Allere-
de for nogle år siden foreslog Jørgen
Olsen i landsrådet en tvungen ar-
bejdstjeneste for ungdommen. Det go-
de forslag blev imidlertid nedstemt.
Var det ikke en ide at tage det op
igen? Hvordan skal vi blive ansvars-
bevidste, når vi ingen pligter har?
Er der ellers andre udveje for at
bekæmpe den tiltagende ungdomskri-
minalitet?
Vi kan nævne et par forslag: For-
bud mod adgang til spiritus for unge
under 21 år, oprettelse af mælke- og
pladebarer og etablering af effektiv
nattevagtordning. Og det vigtigste af
alt: Indbyd grønlænderen til samar-
bejde som ligemand og prøv at give
ham den selvrespekt, han har mistet.
Hvis alt går vel, regner man med,
at Grønlandsfly får endnu en helikop-
ter til sommer. En indstilling om køb
af en fjerde helikopter forelægges om
kort tid Grønlandsministeren. En ny
maskine vil koste omkring 8 millio-
ner kroner med det specialudstyr, der
er nødvendig til ruteflyvning i Grøn-
land. Indstillingen går ud på, at købe-
summen financieres ved enten lån i
Danmark eller i udlandet. Det skyl-
des, at en ansøgning om statsbevilling
gennem finansudvalget efter alt at
dømme vil blive mødt med et afslag,
på grund af den nuværende økonomi-
ske situation.
Indstillingen om anskaffelse af en
fjerde maskine er godkendt af såvel
Grønlandsflys bestyrelse som af
KGH’s styrelsesråd. Der gøres op-
mærksom på, hvor vigtigt det er at
Onkel Nikolaj er død
Grønland er en hædersmand fatti-
gere. Onkel Nikolaj er gået bort i en
alder af knap 66 år. KangåtsiaKS
navnkundige udstedsbestyrer, Nikolaj
Rosing, var et menneske af en sjæl-
den god karakter. Som landsrådsmed-
lem og medlem af den store Grøn-
landskommission har han været med
til at præge udviklingen. Men det var
først og fremmest som menneske, at
han vil blive husket af hans mange
venner både i Grønland og i Danmark.
Åndemanerlærlingen og den ufor-
bederlige Nikolaj, som han gerne om-
talte sig selv, har prøvet lidt af hvert
i sit liv. Han var opvokset blandt hed-
ninger i Østgrønland, hvor hans fader,
pastor Kristian Rosing, var missionær.
Før han nåede den alder, hvor fanger-
børn fik lov til at gå på fangst uden
voksen ledsager, „lånte" han sin fa-
ders kajak og fangede en stor sæl.
Stolt plejede han at fortælle: Jeg fik
ikke engang skæld ud! Siden da var
Nikolaj en fanger, som kunne måle
sig med de bedste i faget.
Nikolajs færdigheder i kajak kom
ham mange gange tilgode, da han som
ung blev sendt til Danmark i bødker-
lære. Det var under den første ver-
denskrig. I Glasgow imponerede han
englænderne med sine kajakkunster,
og på Tivoli-søen viste han sine fær-
digheder formedelst 50 kr., uhørt
mange penge dengang. Han delte dem
gavmildt med sine kammerater.
I Danmark lærte Nikolaj sit store
forbillede Knud Rasmussen at kende.
Og hos ham i Hundested tilbragte han
nogle af sine bedste stunder. Nikolaj
og Knud gik på sæljagt.
Sine bedste virkeår tilbragte han i
KangåtsiaK, hvor han var stedets køb-
mand, læge og sjælesørger. Nikolaj
var en stor menneskekender og alle
kunne trygt komme til ham, når de
havde problemer, som de ikke selv
kunne klare.
Nikolaj var en gentleman som få,
et fint menneske med stor psykolo-
gisk indsigt, en mand for hvem det
fuldt ud var lykkedes at tilegne sig
det bedste i den grønlandske og det
bedste i den danske kultur. Nikolaj
levede og åndede for sine medmen-
nesker. Havde man været sammen
med ham een gang, havde man vun-
det en ven for livet. Og Nikolaj har
aldrig skuffet sine venner.
Nikolaj efterlod sig otte voksne børn
og sin hustru Kathrine, hans bedste
støtte gennem mere end 35 års ægte-
skab.
Han var kongetro som få, men alle-
rede mærket af sygdommen, da kon-
gen og dronningen kom på besøg sid-
ste sommer. Nikolaj var lykkelig som
barn, da han fik lov til at være med
i festlighederne under kongebesøget.
Det var hans sidste store glæde inden
døden indhentede ham.
Et stort menneske er gået bort, et
menneske, hvis liv har været en beri-
gelse for mange. Vi, hans venner, vil
mindes ham med taknemmelighed.
Jørgen Fleischer.
Statsministerbesøg
Foreløbig er det meddelt, at stats-
minister Ililmar Baunsgaards besøg i
Grønland til sommer starter i „slut-
ningen af juli“ — efter al sandsynlig-
hed torsdag 24. juli. Besøget skal
strække sig over en halv snes dage,
men den endelige rejseplan er endnu
ikke lagt.
Ministeren for Grønland, A. C. Nor-
mann, ledsager statsministeren under
hele besøget.
Statsministeren og Grønlandsmini-
steren drøftede rejsen til Grønland på
et ministermøde forleden.
Ministeriet for Grønland vil i den
kommende tid planlægge rejsen i de-
taljer.
få en helikopter i drift. Til sommer
venter man, at passagerantallet vil
stige yderligere. Kystskibene anløber
Søndre Strømfjord kun een gang om
ugen og kan ikke opsuge de mange
hundrede passagerer fra København.
Desuden forudses til sommer tre
ugentlige flyforbindelser på ruten Ka-
strup—Søndre Strømfjord.
LEJE AF MATERIEL
Grønlandsfly lægger stor vægt på,
at en fjerde helikopter bør sættes i
leveringsordre så betids, at den kan
komme i drift til sommer, når trafik-
presset er størst. Dertil kommer, at
to af selskabets maskiner i år skal
underkastes såkaldte modifikationer,
en ret langvarig proces, under hvil-
ken maskinerne må tages ud af drift.
Helikopternes motorer skal ombygges
til en større kapacitet og deres gear-
bokse skal tilsvarende ændres.
Hvis man ikke kan få godkendt en
leveringsordre så betids, at den nye
maskine kan glide i sommerprogram-
met, overvejer Grønlandsfly en alter-
nativ løsning, nemlig muligheden af
leje materiel.
ingmikut sujuner-
suissartoK
sulinikut ikiuissarnikutdlo direktø-
reKarfik aulajangerpoK piårnerpåmik
atorfinigtitsiumavdlune ikiuissamikut
sujunersuissartumik, ajornartorsiuti-
nik K’utdligssanit nugternermut tu-
ngatitdlugo suliaKartugssamik. tåuna
kæmnerimut tugdlersauvdlune suli-
saoK, nugterniartunik sujunersuissu-
savdlune åma nugternerme suliaKar-
tut pissortat åssigingitsut atautsimor-
tiniåsavdlugit.
skoleinspektørertåt
nunavtine atuarfeKarfingme skole-
inspektørinik mardlungnik viceskole-
inspektørinigdlo Kulingiluanik måna
atorfinigtitsissoKarpoK. skoleinspektø-
ritut atorfinigtineKarput viceskole-
inspektør Lars Chemnitz, måna Dan-
markimltoK åma iliniartitsissoK John
Jensen, måna sulingivfeKartoK.
viceskoleinspektøritut uko atorfinig-
tineKarput: Ib Faurholt, UmånaK, Mo-
gens Lyngsø Nielsen, NarssaK, Hans
Jørgen Leer, Angmagssalik, Jørgen
Gandrup, Ilulissat, Torben Jensen,
K’asigiånguit, Jean Marie Soulie, K’e-
KertarssuaK, Vang Eyvind Madsen,
K’aKortoK åma Bent Bislev kisalo
Hans Jørgen Møller Jensen, tamarmik
måna sulingivfeKartut.
filmertitsfssutit
una:clomsklubiiiut
O
nunavtine ungdomsklubit Kulit Ka-
nigtukut tunineKartugssåuput filmer-
titsissutinik nipilingnik. filmertitsi-
ssutit tåuko „Grønland“imik måna
Nungmut tikiuneKarput. aningaussat
tåukuninga pisissutit katerssorneKar-
simåput danskit ungdomsklubinit a-
visip „Ude og Hjemme“p katerssui-
sitsiniarnera avKutigalugo.
ungdomsklubit tunineKartugssat
igdloKarfingne ukunaniput: tJmåna-
me, K’asigiénguane, Ausiangne, Sisi-
miune, Nungme, K’aKortume Narssa-
me åma Påmiune. Kanigtukut klubbit
tåuko filminik åssigingitsunik nag-
sineKartugssåuput nålagauvfiup filmi-
nik isumagingnigtoKarfianit.
radiostyrelsime
ilaussortartåK
radiostyrelse aulajangerpoK kultu-
reKarnikut ministereKarfingmut inå-
ssutiginiardlugo provst Kristian Lau-
ri'tzenip radiostyrelsime ilaussortå-
ngornigsså. provst Svend Erik Ras-
mussen, måna Haderslevime doms-
provstingortoK radiostyrelsime ila-
gingnut tungatitdlugo ilaussortaugalu-
arpoK.
radiostyrelsip åma OKatdlisigå ra-
diup pissortå Frederik Nielsen uper-
nåmut tunuåsagpat KanoK pissoKaru-
mårnigsså. radiostyrelsip sujuligtai-
ssua landshøvding N. O. Christensen
nalunaerpoK tamatumane atorfinig-
titsinigssaK pivdlugo kingusingneru-
ssukut nalunaeruteKartoKarumårtoK.
helikopterit sisåmisåpat?
Grønlandsflyp bestyrelsiata KGH-vdlo styrelsesrådiata akuer-
ssoråt helikopterit sisamagssanik pigssarsiniarnigssaK
pilerssårutit iluagtisagpata nautsor-
ssutigineKarpoK Grønlandsfly aussa-
mut helikopterit ilagssånik pigssar-
siumårtoK. tamatuminga inåssutigi-
ssan Kanigtukut sarKumiuneKartug-
ssauvoK nunavtinut ministerimut.
tingmissartOK nut&ic akeuartugssauvoK
8 miil. krunit migssiliordlugit, tåssa
nunavtine angatdlataunigssamut ing-
mikut atortorissai ilångutdlugit. pisi-
nigssamik inåssutigissaussume OKauti-
gineKarpoK tingmissartOK pigssarsia-
rineKasassoK Danmarkime nunanilu-
nit avdlane taorsigagssarsinikut, tåssa
nålagauvfiup aningaussat atugagsså-
ngortitagai avKUtigalugit pigssarsini-
arnigssaK akerdlilerneKåsangatineKar-
mat måna Danmarkime aningaussati-
gut ajornartorsiorneK pissutigalugo.
helikopterit sisåmerneKarnigssånik
inåssutigissaK akuerineKarsimavoK
Grønlandsflyp bestyrelsianit åma
KGH-ip styrelsesrådianit. tamatuma-
ne ersserKigsarneKarpoK KanoK pi-
ngårtigissoK helikopterimik sule av-
dlamik pisårnigssaK. ilimagineKarpoK
aussamut ilaussut sule amerdleriaru-
mårtut. sinerssortautit sapåtip akune-
ranut atausiåinardlutik Kangerdlug-
ssuaK avKusårtarpåt Københavnimit-
dlo ilaussorpagssuit sinerissamut a-
ngatdlåsinaunagit. åmåtaordle aussa-
mut ilimagineKarpoK Kastrupimit Ka-
ngerdlugssuarmut sapåtip akuneranut
pingasoriardlune tingmissartoKartall-
sassoK.
åtartornikut
Grønlandsflyp agsut pingårtipå he-
likopterit sisamagssånik noncaissoKar-
nigsså sapingisamik piårtumik, ting-
missartOK atulersinauniåsangmat au-
ssamut angatdlåneK pilerugtorpat. tai-
mailiornigssaK pissariaKardluinarpoK
Grønlandsflyp helikopteriutaisa ilait
mardluk aussamut atorungnaeratdlar-
dlutik angnertumik sivisumigdlo mi-
sigssorneKartugssaungmata åndgssu-
neKardlutigdlo. tamatumane helikop-
terit motoré sanarKingneKåsåput så-
kortuningordlugit gearboksilo åma av-
alångortineKartugssåuput pitsauneru-
ssungordlugit.
helikopterit sisåmerneKarnigssånik
norKåissuteKarnigssaK piårtumik pisi-
nåungigpat taimalo tingmissartOK nu-
tåK aussamut atulersinåusångigpat
Grønlandsflyp isumaliorKutigå åtar-
tomikut tamatuma iluarsiniarnigsså.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11