Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 14

Er det det eneste rigtige?
Koncentrationsbestræbelserne har medført forskellige problemer som til-
pasningsvanskeligheder, alkoholisme, mentale lidelser, ungdomskrimina-
litet og disciplinproblemer i skolerne.
Af translatør JENS POULSEN
KONCENTRATIONSPOLITIKKEN:
To ting er jeg ganske 'klar over.
For det første: Pjecen „Fra bygd til
by“ udkom for over ét år siden. For
det andet: Af flere forskellige grunde
er jeg ikke kompetent til at kritisere
den nu førte befolkningspolitik. Men
samtidig véd jeg, at vi aldrig når frem
til den fra alle sider ønskede brede
debat om Grønlandsproblemerne, så-
fremt kun kompetente folk skulle ha-
ve lov til at skrive deres „seriøse"
artikler.
Det er den sidstnævnte tanke, der
får mig til at fatte mod og skrive den
artikel, jeg så længe havde haft lyst
til at skrive som kommentar til „Fra
bygd til by“. Nordmanden Ottar
Brox’s artikel „Fra bygd til by?“ har
været en yderligere spore til handling.
I øvrigt har jeg hæftet mig ved en
notits i de danske aviser om, at Grøn-
landsrådet på sin 12. møderække (de-
cember 1968) havde meddelt, at der
ikke var noget ønske om en princi-
piel ændring af den nuværende be-
folkningskoncentrationspolitik. — Men
tilbage til pjecen.
TEORETIKERNES SELVTILLID
Grønlandsministeriets pjece nr. 2
om det grønlandske samfund er et ty-
pisk eksempel på teoretikernes mis-
undelsesværdige tillid til sig selv. Den
er også eksempel på, hvordan man fra
administrativ og anden side kan prøve
på at overbevise folk (i dette tilfælde
den grønlandske befolkning samt dan-
ske og grønlandske politikere — thi
bogen er også omdelt i folketinget)
om, at de ideer, der engang er und-
fanget, er de eneste rigtige — trods
hverdagens mange eksempler på, at
ikke alt er såre godt, hvorfor det må-
ske kunne være på sin plads i det
mindste at fare frem med en vis for-
sigtighed, når man skal propagandere
for bestemte synspunkter.
Under læsningen af pjecen følte jeg
mange gange ubehag, — irritation
over, at man i den grad har undladt
bare at sætte et par små spørgsmåls-
tegn ved den hidtil førte lokaliserings-
politik, eller dele af den.
EN MODIG MAND
Derfor var det med en vis glæde,
at jeg i sin tid. fulgte debatten ved
første behandlingen af forslag om
støtte til erhverv i Grønland. Her ske-
te det nemlig, at en modig mand i
den konservative folketingsmand Hans
Jørgen Lembourns skikkelse trådte
frem i tingets talerstol og sagde, at
det måske ikke var så sikkert, at mål-
sætningen i befolkningspolitikken i
Grønland, trods hidtidig støtte fra
flertallets side, var rigtig. I det mind-
ste mente han, at lovforslagets § 1, stk.
2 („Ved ydelser af støtte skal der sø-
ges opnået en lokalisering, der er
hensigtsmæssigt og tilpasset andre
udviklingsfremmende foranstaltnin-
ger, som det offentlige har eller på-
tænker iværksat") burde formuleres
mildere for at undgå, at mere teoretisk
indstillede planlæggere fik for store
beføjelser.
Lembourn mente ikke, at den kon-
centrationspolitik, som man har gen-
nemført, i virkeligheden kunne holde.
— Ikke uventet fik han fra tidligere
grønlandsminister Carl P. Jensens side
en sædvanlig bedrevidende og skole-
mesteragtige henstilling om at læse
sine lektier lidt grundigere igennem.
I dette tilfælde skulle hr. Lembourn
læse „Fra bygd til by“ grundigt igen-
nem, thi „det siger et og andet om
hensigtsmæssigheden, når det gælder
lokalisering", som Carl P. Jensen ud-
trykte det.
INGEN SLINGER I VALSEN
Det skal da også indrømmes, at i
pjecen er der ingen tvivl. Efter den
er det økonomisk rigtigt at fordele in-
vesteringerne sådan som det er sket.
Også tempoet er rigtigt. Tilmed er
det, man laver, socialt retfærdigt. Der
er overhovedet ingen slinger i valsen.
Samtlige henvisninger til forhold og
tendenser andre steder i verden, be-
kræfter efter pjecens ordlyd rigtig-
heden af den nuværende politik.
Lad mig straks indrømme, at jeg
uvidende mand i en artikel, der til-
med må være kort, ikke magter at
argumentere imod de mange „selv-
indlysende" påstande i pjecen. Jeg
afstår så herfra men vil i stedet prøve
på, ganske kort, at give udtryk for
den nagende tvivl, jeg føler, når det
gælder nogle af de i pjecen omtalte
forhold. Samtidig vil jeg henvise til
Ottar Brox’s ovennævnte artikel.
Formålet med planen er jo at skabe
bedre levevilkår, bedre indtægtsmu-
ligheder og bedre fremtidsudsigter for
den grønlandske befolkning.
DE HYÆNER!
At skabe bedre levevilkår og bedre
indtægtsmuligheder. — Noget tyder
på, at det industrisamfund, som pla-
nen sigter på at bygge op, kun kan
fungere, hvis de rent menneskelige
vilkår bliver dårligere end de har
været. Vi har allerede idag set den
førte befolkningspolitiks resultater,
som ikke har direkte med økonomi at
gøre — altså sådanne som i daglig
tale kaldes „sociale" og „kulturelle"
— og her er det måske tilstrækkeligt
at henvise til de generelle virkninger
af koncentrationsbestræbelserne. Vig-
tigst her er den i Grønland velkendte
øgede frekvens af såkaldte tilpas-
ningsvanskeligheder : alkoholisme,
mentale lidelser, ungdomskriminalitet,
disciplinproblemer i skolen o.s.v.
løvrigt: De hyæner, (visse journa-
lister) der tit og gerne hyler med teo-
retikerne, men som samtidig føler af-
sporet henrykkelse ved at skrive om
„nogle ordentlige fuldemik’er i Grøn-
land" m. m., bør måske tænke lidt
over sammenhængen mellem økono-
misk politik og forekomsten af socia-
le problemer.
Med andre ord: Hvis man holder
sig strengt til målsætningen — at øge
velstanden og især den sociale vel-
færd i Grønland — så er det svært
at få sig selv til at sige, at planen har
holdt hvad den lovede.
HVAD ER RETFÆRDIGHED?
Alle kræfter og midler koncentreres
om at udbygge 4—5 „åbentvandsbyer".
Hvis forslaget om støtte til erhverv i
Grønland bliver vedtaget i uændret
skikkelse (dette ikke ske!) vil der i
endnu højere grad end hidtil komme
slagside i fordelingen af de midler,
der fra syddansk side bliver øst ud
over Grønland. Og endda taler man
i pjecen om retfærdighed. Hvad er
retfærdighed, hvem skal afgøre om en
handling i en given situation er ret-
færdig !
Og er det foreneligt med sand de-
mokrati at nægte en mand fra en
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGES OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FÅ ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
bygd et erhvervsstøttelån på 10.000
kr. som han trænger til for at han
kan synes, at han har det godt, mens
vi bruger det mangedobbelte på hans
landsmand, der efter planlæggernes
mening er „klogere" og vælger at bo
i en by.
DET BILLIGSTE ALTERNATIV
— Men — planlæggerne har ikke
glemt den befolkning, som bliver til-
bage i bygderne! Der står allersidst
i pjecen, at „der overvejes forskel-
lige foranstaltninger, som uden at
kræve større investeringer kan lette
det daglige for dem. Bl. a. overvejer
man billige lån og eventuelt tilskud
til reparation af boliger. Det er lige-
ledes sandsynligt, at man vil støtte
nye erhvervsmuligheder, som ikke
stiller store kapitalkrav, f. eks. gen-
nem ophjælpning af husflid og hjem-
meindustri." — Ja, det er sandelig i
sidste øjeblik, at man kommer i tan-
ke om kombinationserhverv til byg-
dernes fisker- og fangerbefolkning.
Lad os se planer herfor hurtigst mu-
ligt.
Situationen kræver handling, og ef-
tersom staten har forpligtet sig til,
at folk skal have det godt, må det,
såfremt vi kan påvise, at det er væ-
sentligt billigere for staten at opnå
en vis levestandard for en befolk-
ningsgruppe ved at investere i byg-
derne, hvor folk i dag bor, end ved
at flytte dem til centrene, være legi-
timt for staten at vælge det billigste
alternativ. —
I pjecen understreges flere gange,
at borgerne i et bysamfund vil have
I artiklens afsnit om Nordafar hed-
der det bl. a.: — I realiteten er det
udelukkende færøske fiskere, der
bringer fangst i land til det store fi-
skerianlæg, idet kun et enkelt eller
to norske bådelag er med til at sikre
tilførslerne — nordmændene foretræk-
ker øjensyligt havfiskeriet, baseret på
saltfiskeproduktion. (Nordafar ejes og
drives som bekendt både af færinger
og nordmænd. Det er også velkendt,
at grønlandske kuttere er begyndt at
levere deres fangster til Nordafar).
Redaktør Eiden Muller fortsætter:
— Dette rejser både fra et færøsk
og et grønlandsk synspunkt spørgs-
målet om berettigelsen af fortsat norsk
deltagelse 1 Nordafar-koncernen. Fra
færøsk side er der tidligere — ud fra
et positivt færøsk ønske om at med-
tage også de grønlandske fiskere i
samarbejdet i videste udstrækning —
fremsat forslag om, at man skulle til-
stræbe en reorganisation af Nordafar-
selskabet, på den måde, at de norske
interesser i dette overtages af grøn-
lænderne, naturligvis med fuld er-
statning til nordmændene.
Dette forslag har imidlertid ikke
hidtil vundet gehør, muligvis fordi de
norske parthavere ikke har været vil-
lige til at opgive deres interesser i
Færingehavn. Men i færøske erhvervs-
kredse er der et voksende ønske om,
at grønlænderne tages med i fælles-
skabet; man finder det både rimeligt
og naturligt — så meget mere som
nordmændene jo i dag rent faktisk
kun er med til at hente profitten
hjem qua deres andel i Nordafar, me-
dens de i realiteten overhovedet ikke
er med til at forsyne fiskerianlægget
med råprodukter!
Der er og vil altid være et stort be-
hov for fisk og fiskeprodukter; men
samtidig stiger kvalitetskravene over-
alt, og konkurrencen er knivskarp
fra de store fiskerinationers side, i
første række England, Vesttyskland,
Frankrig og Spanien, sidst i stigende
grad fra Sovjet og Japan, der råder
over kapital i langt større målestok
end færinger, og hvis fiskerier i vidt
omfang tillige er statssubventionerede.
Fællesskabet i færingers og grønlæn-
deres interesser udspringer også, me-
ner færinger, af begges fåtallighed
overfor de store, højt udviklede fiske-
rilande.
Spørgsmålet om det færøske Grøn-
lands-fiskeris fremtidige rentabilitet
er ikke mindst væsentligt i den sted-
findende konkurrence og kamp om de
grønlandske fiskerigdomme. Det fær-
øske fiskeri ved Grønland er blevet
møjsommeligt opbygget gennem snart
et halvt hundrede år. Færinger har,
navnlig i årene efter sidste krig, på-
lagt sig meget store økonomiske byr-
langt bedre chancer for at udvikle
sig kundskabsmæssigt, kulturelt og
erhvervsmæssigt.
ERHVERVSLIVETS KRAV
Også jeg er enig i, at det er bedre
for de allerfleste af os at have megen
uddannelse end lidt. Specielt er jeg
tilhænger af en uddannelse, som skaf-
fer os et rigere og morsommere liv,
og som udvikler evnen til at forstå
mere af os selv og vore omgivelser;
men det er ikke disse aspekter ved
skoleekspansionen, som er fremme i
lyset, når nødvendigheden eller øn-
skeligheden af øget uddannelse disku-
teres indenfor de forskellige udbyg-
ningsorganer. Her er det „samfundet"
eller „erhvervslivets" krav, som spil-
ler den største rolle. Men social retfær-
dighed er vel noget mere end det at
sætte flere i stand til at være med
i konkurrencen om de bedste dele af
kagen.
Forslaget til lov om støtte til er-
hverv i Grønland behandles for tiden
i et folketingsudvalg. Efter sigende
kan det forudses, at det bliver ændret
på visse punkter, og det bliver da
spændende at se, hvorvidt ændrin-
gerne vil imødekomme den justering,
som befolknings- og erhvervspolitiken
også efter min mening trænger så
stærkt til.
I øvrigt er man i ministeriet vistnok
i gang med at udarbejde pjece nr. 3
om det grønlandske samfund. Den skal
dreje sig om fiskeripolitikken. Gid den
måtte blive mindre docerende end si-
ne forgængere.
Jens Poulsen.
der for at skabe en moderne havfi-
skerflåde.
Under det voksende indtryk af den
stigende konkurrence fra fremmede
fiskerflåder står og falder færingers
fremtidsmuligheder med en fortsat
udvikling af deres eget fjernfiskeri
efter tidens mest rationelle metoder.
I denne udvikling vil man fra færøsk
side meget gerne se grønlænderne ta-
ge del, og derfor har det færøske
standpunkt været, at der burde bestå
fuld ligeberettigelse mellem de to be-
folkningsgrupper både på Færøerne og
i Grønland, i kraft af det fælles -stats-
borgerskab. Kan danske erhvervsfi-
skere også indgå i dette samarbejde
og fællesskab, vil det kun yderligere
styrke muligheden for en påkrævet
udvikling af havfiskeriet ved Grøn-
land i kappestriden med de fremmede
„super-magter".
Det fremmede indslag i fjernfiske-
riet ved Grønland har efterhånden
antaget så betragtelige dimensioner,
at der er grund til at tilstræbe en enig
grønliandsk-dansk-færøsk optræden,
som i kraft af et sådant fællesskab
vil have langt større chancer for at
gøre sig gældende end i dag, hvor
grønlandske fiskere trods alt kun i be-
grænset omfang er med i et sådant
samarbejde og danske slet ikke.
Det har altid undret færinger, hvor-
for danske fiskere og erhvervsforeta-
gender, på enkelte undtagelser nær
— i første række fiskeeksportør Claus
Sørensen i Esbjerg, der har været en
pioner inden for dansk fjernfiskeri,
men rigtignok med færøsk besætning
på sin kutter Hertha! — har vist sig
så tilbageholdende med at forsøge
fjernfiskeri ved Grønland.
De bornholmske laksefiskeres ini-
tiativ i sommer var et frisk -initiativ,
der måske kan virke ansporende på
andre danske fiskere — blot vil det
nok blive nødvendigt, at danske fi-
skere søger at anskaffe sig kuttere
af samme størrelse som de færøske,
på fra 300 til 500 tons, for at kunne
høste det fulde udbytte af en grøn-
landsk fiskesæson.
Færinger er af den opfattelse, at
der stadig findes meget store mulig-
heder for udnyttelsen af Grønlands
fiskerigdomme.
Under alle omstændigheder er det,
set med færøske øjne, et skridt i den
helt rigtige retning, at færinger og
grønlændere i dette efterår er enedes
om en løbende overenskomst i kraft
af rigsfællesskabet.
— Hvem ville under tyvernes og
tredivernes drabelige „slag" have
troet, det nogen sinde skulle kunne
ske? I hvert fald ikke færinger!
Næppe heller grønlændere og aller-
mindst de danske myndigheder.
FERM
l-.......' .L.-'
vaskemaskine
TYPE E
Med en FERM vaske-
maskine Type E er De
sikker på helt rent vas-
ketøj uden vaskeslid.
Vaskemaskinen behand-
ler tøjet så nænsomt,
som var det vasket af
Deres egne hænder, og
med en grundighed som
kendetegner FERM pro-
dukter. FERM type E
fås med eller uden var-
me og automatik, el-
eller håndvridemaskine
og til flaskegas, så De
kan altid få en model,
som passer til Deres
forhold.
maskina errorsissut FERM TYPE E
masklna errorsissut FERM TYPE E atorugko ipitdluinartunik nungutdlartltsinag-
dlo errorslsauttt. maskinap errorslssutip errortat agssangnik errorsissamertutdle
mianerssortigissumik lsumaglsavai, perklgsårutlsavallo FERM-ip nlorautlgsslaisa
plssamerisutdle. FERM TYPE E pineKarslnauvoK klssartullgtut kissartoKångitsu-
tutdlQnit automatlkiligtutdlo, elektricitetimik agssangnigdlunit slggulssutiligtut
flaskegåsilertagkatutdlo, taimåitumlk model ilingnut nalerxiitOK sukutdlflnlt pisi-
nauvat.
CENTRI-FERM
Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride-
maskine, må De have en FERM tørrecentrifuge. På
ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 70"/o
og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt
sarte — uden risiko for, at det beskadiges.
CENTRI-FERM
masklnat errorsissut FERM slgguIssuteKångitsoK Kinersimagugko, FERM-ip centri-
fugianik panersiumik pigssarsissarlaKarputlt. tåussuma pivfigssame sivikitsuarå-
nguame errortat 70 */«-mik imertakltdlisitarpai, tåssa manigsariéinångungajagdlu-
git panertitdlugit. imivfia putOKångilaK, taimåitumlk errortat stltdlunlt — Kajang-
navigsutdlQnit — centrlfugersinauvatlt aserugaunigssåinik isumakuldteKamak.
FERM
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sQgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfitinik pinlarniarit.
14
Skal Nor dafars norske aktier
overtages af grønlænderne?
I færøske erhvervskredse er der et voksende ønske om, at grønlænderne
tages med i fællesskabet — Færingerne har foreslået, at de norske interes-
ser i Nordafar overtages af grønlænderne, skriver redaktør Eiden Miiller,
Thorshavn.
1 en artikel i „Politiken“ har bladets korrespondent i Thorshavn, redaktør
Eiden Muller, beskæftiget sig med det færøske fiskeri ved Grønland på bag-
grund af den i sidste efterår indgåede langtidsoverenskomst mellem Grønlands
Landsråd og en udsendt færøsk delegation om færingers fremtidige fiskeriret-
tigheder ved Grønland.