Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 14
Er det det eneste rigtige? Koncentrationsbestræbelserne har medført forskellige problemer som til- pasningsvanskeligheder, alkoholisme, mentale lidelser, ungdomskrimina- litet og disciplinproblemer i skolerne. Af translatør JENS POULSEN KONCENTRATIONSPOLITIKKEN: To ting er jeg ganske 'klar over. For det første: Pjecen „Fra bygd til by“ udkom for over ét år siden. For det andet: Af flere forskellige grunde er jeg ikke kompetent til at kritisere den nu førte befolkningspolitik. Men samtidig véd jeg, at vi aldrig når frem til den fra alle sider ønskede brede debat om Grønlandsproblemerne, så- fremt kun kompetente folk skulle ha- ve lov til at skrive deres „seriøse" artikler. Det er den sidstnævnte tanke, der får mig til at fatte mod og skrive den artikel, jeg så længe havde haft lyst til at skrive som kommentar til „Fra bygd til by“. Nordmanden Ottar Brox’s artikel „Fra bygd til by?“ har været en yderligere spore til handling. I øvrigt har jeg hæftet mig ved en notits i de danske aviser om, at Grøn- landsrådet på sin 12. møderække (de- cember 1968) havde meddelt, at der ikke var noget ønske om en princi- piel ændring af den nuværende be- folkningskoncentrationspolitik. — Men tilbage til pjecen. TEORETIKERNES SELVTILLID Grønlandsministeriets pjece nr. 2 om det grønlandske samfund er et ty- pisk eksempel på teoretikernes mis- undelsesværdige tillid til sig selv. Den er også eksempel på, hvordan man fra administrativ og anden side kan prøve på at overbevise folk (i dette tilfælde den grønlandske befolkning samt dan- ske og grønlandske politikere — thi bogen er også omdelt i folketinget) om, at de ideer, der engang er und- fanget, er de eneste rigtige — trods hverdagens mange eksempler på, at ikke alt er såre godt, hvorfor det må- ske kunne være på sin plads i det mindste at fare frem med en vis for- sigtighed, når man skal propagandere for bestemte synspunkter. Under læsningen af pjecen følte jeg mange gange ubehag, — irritation over, at man i den grad har undladt bare at sætte et par små spørgsmåls- tegn ved den hidtil førte lokaliserings- politik, eller dele af den. EN MODIG MAND Derfor var det med en vis glæde, at jeg i sin tid. fulgte debatten ved første behandlingen af forslag om støtte til erhverv i Grønland. Her ske- te det nemlig, at en modig mand i den konservative folketingsmand Hans Jørgen Lembourns skikkelse trådte frem i tingets talerstol og sagde, at det måske ikke var så sikkert, at mål- sætningen i befolkningspolitikken i Grønland, trods hidtidig støtte fra flertallets side, var rigtig. I det mind- ste mente han, at lovforslagets § 1, stk. 2 („Ved ydelser af støtte skal der sø- ges opnået en lokalisering, der er hensigtsmæssigt og tilpasset andre udviklingsfremmende foranstaltnin- ger, som det offentlige har eller på- tænker iværksat") burde formuleres mildere for at undgå, at mere teoretisk indstillede planlæggere fik for store beføjelser. Lembourn mente ikke, at den kon- centrationspolitik, som man har gen- nemført, i virkeligheden kunne holde. — Ikke uventet fik han fra tidligere grønlandsminister Carl P. Jensens side en sædvanlig bedrevidende og skole- mesteragtige henstilling om at læse sine lektier lidt grundigere igennem. I dette tilfælde skulle hr. Lembourn læse „Fra bygd til by“ grundigt igen- nem, thi „det siger et og andet om hensigtsmæssigheden, når det gælder lokalisering", som Carl P. Jensen ud- trykte det. INGEN SLINGER I VALSEN Det skal da også indrømmes, at i pjecen er der ingen tvivl. Efter den er det økonomisk rigtigt at fordele in- vesteringerne sådan som det er sket. Også tempoet er rigtigt. Tilmed er det, man laver, socialt retfærdigt. Der er overhovedet ingen slinger i valsen. Samtlige henvisninger til forhold og tendenser andre steder i verden, be- kræfter efter pjecens ordlyd rigtig- heden af den nuværende politik. Lad mig straks indrømme, at jeg uvidende mand i en artikel, der til- med må være kort, ikke magter at argumentere imod de mange „selv- indlysende" påstande i pjecen. Jeg afstår så herfra men vil i stedet prøve på, ganske kort, at give udtryk for den nagende tvivl, jeg føler, når det gælder nogle af de i pjecen omtalte forhold. Samtidig vil jeg henvise til Ottar Brox’s ovennævnte artikel. Formålet med planen er jo at skabe bedre levevilkår, bedre indtægtsmu- ligheder og bedre fremtidsudsigter for den grønlandske befolkning. DE HYÆNER! At skabe bedre levevilkår og bedre indtægtsmuligheder. — Noget tyder på, at det industrisamfund, som pla- nen sigter på at bygge op, kun kan fungere, hvis de rent menneskelige vilkår bliver dårligere end de har været. Vi har allerede idag set den førte befolkningspolitiks resultater, som ikke har direkte med økonomi at gøre — altså sådanne som i daglig tale kaldes „sociale" og „kulturelle" — og her er det måske tilstrækkeligt at henvise til de generelle virkninger af koncentrationsbestræbelserne. Vig- tigst her er den i Grønland velkendte øgede frekvens af såkaldte tilpas- ningsvanskeligheder : alkoholisme, mentale lidelser, ungdomskriminalitet, disciplinproblemer i skolen o.s.v. løvrigt: De hyæner, (visse journa- lister) der tit og gerne hyler med teo- retikerne, men som samtidig føler af- sporet henrykkelse ved at skrive om „nogle ordentlige fuldemik’er i Grøn- land" m. m., bør måske tænke lidt over sammenhængen mellem økono- misk politik og forekomsten af socia- le problemer. Med andre ord: Hvis man holder sig strengt til målsætningen — at øge velstanden og især den sociale vel- færd i Grønland — så er det svært at få sig selv til at sige, at planen har holdt hvad den lovede. HVAD ER RETFÆRDIGHED? Alle kræfter og midler koncentreres om at udbygge 4—5 „åbentvandsbyer". Hvis forslaget om støtte til erhverv i Grønland bliver vedtaget i uændret skikkelse (dette ikke ske!) vil der i endnu højere grad end hidtil komme slagside i fordelingen af de midler, der fra syddansk side bliver øst ud over Grønland. Og endda taler man i pjecen om retfærdighed. Hvad er retfærdighed, hvem skal afgøre om en handling i en given situation er ret- færdig ! Og er det foreneligt med sand de- mokrati at nægte en mand fra en IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 1401 KØBENHAVN K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGES OVER HELE VERDEN UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT FRA VOR KREDITOPLAGER ELLER FRIHAVNSLAGER SKRIV OG FÅ ET UDVALG UDEN FORBINDENDE bygd et erhvervsstøttelån på 10.000 kr. som han trænger til for at han kan synes, at han har det godt, mens vi bruger det mangedobbelte på hans landsmand, der efter planlæggernes mening er „klogere" og vælger at bo i en by. DET BILLIGSTE ALTERNATIV — Men — planlæggerne har ikke glemt den befolkning, som bliver til- bage i bygderne! Der står allersidst i pjecen, at „der overvejes forskel- lige foranstaltninger, som uden at kræve større investeringer kan lette det daglige for dem. Bl. a. overvejer man billige lån og eventuelt tilskud til reparation af boliger. Det er lige- ledes sandsynligt, at man vil støtte nye erhvervsmuligheder, som ikke stiller store kapitalkrav, f. eks. gen- nem ophjælpning af husflid og hjem- meindustri." — Ja, det er sandelig i sidste øjeblik, at man kommer i tan- ke om kombinationserhverv til byg- dernes fisker- og fangerbefolkning. Lad os se planer herfor hurtigst mu- ligt. Situationen kræver handling, og ef- tersom staten har forpligtet sig til, at folk skal have det godt, må det, såfremt vi kan påvise, at det er væ- sentligt billigere for staten at opnå en vis levestandard for en befolk- ningsgruppe ved at investere i byg- derne, hvor folk i dag bor, end ved at flytte dem til centrene, være legi- timt for staten at vælge det billigste alternativ. — I pjecen understreges flere gange, at borgerne i et bysamfund vil have I artiklens afsnit om Nordafar hed- der det bl. a.: — I realiteten er det udelukkende færøske fiskere, der bringer fangst i land til det store fi- skerianlæg, idet kun et enkelt eller to norske bådelag er med til at sikre tilførslerne — nordmændene foretræk- ker øjensyligt havfiskeriet, baseret på saltfiskeproduktion. (Nordafar ejes og drives som bekendt både af færinger og nordmænd. Det er også velkendt, at grønlandske kuttere er begyndt at levere deres fangster til Nordafar). Redaktør Eiden Muller fortsætter: — Dette rejser både fra et færøsk og et grønlandsk synspunkt spørgs- målet om berettigelsen af fortsat norsk deltagelse 1 Nordafar-koncernen. Fra færøsk side er der tidligere — ud fra et positivt færøsk ønske om at med- tage også de grønlandske fiskere i samarbejdet i videste udstrækning — fremsat forslag om, at man skulle til- stræbe en reorganisation af Nordafar- selskabet, på den måde, at de norske interesser i dette overtages af grøn- lænderne, naturligvis med fuld er- statning til nordmændene. Dette forslag har imidlertid ikke hidtil vundet gehør, muligvis fordi de norske parthavere ikke har været vil- lige til at opgive deres interesser i Færingehavn. Men i færøske erhvervs- kredse er der et voksende ønske om, at grønlænderne tages med i fælles- skabet; man finder det både rimeligt og naturligt — så meget mere som nordmændene jo i dag rent faktisk kun er med til at hente profitten hjem qua deres andel i Nordafar, me- dens de i realiteten overhovedet ikke er med til at forsyne fiskerianlægget med råprodukter! Der er og vil altid være et stort be- hov for fisk og fiskeprodukter; men samtidig stiger kvalitetskravene over- alt, og konkurrencen er knivskarp fra de store fiskerinationers side, i første række England, Vesttyskland, Frankrig og Spanien, sidst i stigende grad fra Sovjet og Japan, der råder over kapital i langt større målestok end færinger, og hvis fiskerier i vidt omfang tillige er statssubventionerede. Fællesskabet i færingers og grønlæn- deres interesser udspringer også, me- ner færinger, af begges fåtallighed overfor de store, højt udviklede fiske- rilande. Spørgsmålet om det færøske Grøn- lands-fiskeris fremtidige rentabilitet er ikke mindst væsentligt i den sted- findende konkurrence og kamp om de grønlandske fiskerigdomme. Det fær- øske fiskeri ved Grønland er blevet møjsommeligt opbygget gennem snart et halvt hundrede år. Færinger har, navnlig i årene efter sidste krig, på- lagt sig meget store økonomiske byr- langt bedre chancer for at udvikle sig kundskabsmæssigt, kulturelt og erhvervsmæssigt. ERHVERVSLIVETS KRAV Også jeg er enig i, at det er bedre for de allerfleste af os at have megen uddannelse end lidt. Specielt er jeg tilhænger af en uddannelse, som skaf- fer os et rigere og morsommere liv, og som udvikler evnen til at forstå mere af os selv og vore omgivelser; men det er ikke disse aspekter ved skoleekspansionen, som er fremme i lyset, når nødvendigheden eller øn- skeligheden af øget uddannelse disku- teres indenfor de forskellige udbyg- ningsorganer. Her er det „samfundet" eller „erhvervslivets" krav, som spil- ler den største rolle. Men social retfær- dighed er vel noget mere end det at sætte flere i stand til at være med i konkurrencen om de bedste dele af kagen. Forslaget til lov om støtte til er- hverv i Grønland behandles for tiden i et folketingsudvalg. Efter sigende kan det forudses, at det bliver ændret på visse punkter, og det bliver da spændende at se, hvorvidt ændrin- gerne vil imødekomme den justering, som befolknings- og erhvervspolitiken også efter min mening trænger så stærkt til. I øvrigt er man i ministeriet vistnok i gang med at udarbejde pjece nr. 3 om det grønlandske samfund. Den skal dreje sig om fiskeripolitikken. Gid den måtte blive mindre docerende end si- ne forgængere. Jens Poulsen. der for at skabe en moderne havfi- skerflåde. Under det voksende indtryk af den stigende konkurrence fra fremmede fiskerflåder står og falder færingers fremtidsmuligheder med en fortsat udvikling af deres eget fjernfiskeri efter tidens mest rationelle metoder. I denne udvikling vil man fra færøsk side meget gerne se grønlænderne ta- ge del, og derfor har det færøske standpunkt været, at der burde bestå fuld ligeberettigelse mellem de to be- folkningsgrupper både på Færøerne og i Grønland, i kraft af det fælles -stats- borgerskab. Kan danske erhvervsfi- skere også indgå i dette samarbejde og fællesskab, vil det kun yderligere styrke muligheden for en påkrævet udvikling af havfiskeriet ved Grøn- land i kappestriden med de fremmede „super-magter". Det fremmede indslag i fjernfiske- riet ved Grønland har efterhånden antaget så betragtelige dimensioner, at der er grund til at tilstræbe en enig grønliandsk-dansk-færøsk optræden, som i kraft af et sådant fællesskab vil have langt større chancer for at gøre sig gældende end i dag, hvor grønlandske fiskere trods alt kun i be- grænset omfang er med i et sådant samarbejde og danske slet ikke. Det har altid undret færinger, hvor- for danske fiskere og erhvervsforeta- gender, på enkelte undtagelser nær — i første række fiskeeksportør Claus Sørensen i Esbjerg, der har været en pioner inden for dansk fjernfiskeri, men rigtignok med færøsk besætning på sin kutter Hertha! — har vist sig så tilbageholdende med at forsøge fjernfiskeri ved Grønland. De bornholmske laksefiskeres ini- tiativ i sommer var et frisk -initiativ, der måske kan virke ansporende på andre danske fiskere — blot vil det nok blive nødvendigt, at danske fi- skere søger at anskaffe sig kuttere af samme størrelse som de færøske, på fra 300 til 500 tons, for at kunne høste det fulde udbytte af en grøn- landsk fiskesæson. Færinger er af den opfattelse, at der stadig findes meget store mulig- heder for udnyttelsen af Grønlands fiskerigdomme. Under alle omstændigheder er det, set med færøske øjne, et skridt i den helt rigtige retning, at færinger og grønlændere i dette efterår er enedes om en løbende overenskomst i kraft af rigsfællesskabet. — Hvem ville under tyvernes og tredivernes drabelige „slag" have troet, det nogen sinde skulle kunne ske? I hvert fald ikke færinger! Næppe heller grønlændere og aller- mindst de danske myndigheder. FERM l-.......' .L.-' vaskemaskine TYPE E Med en FERM vaske- maskine Type E er De sikker på helt rent vas- ketøj uden vaskeslid. Vaskemaskinen behand- ler tøjet så nænsomt, som var det vasket af Deres egne hænder, og med en grundighed som kendetegner FERM pro- dukter. FERM type E fås med eller uden var- me og automatik, el- eller håndvridemaskine og til flaskegas, så De kan altid få en model, som passer til Deres forhold. maskina errorsissut FERM TYPE E masklna errorsissut FERM TYPE E atorugko ipitdluinartunik nungutdlartltsinag- dlo errorslsauttt. maskinap errorslssutip errortat agssangnik errorsissamertutdle mianerssortigissumik lsumaglsavai, perklgsårutlsavallo FERM-ip nlorautlgsslaisa plssamerisutdle. FERM TYPE E pineKarslnauvoK klssartullgtut kissartoKångitsu- tutdlQnit automatlkiligtutdlo, elektricitetimik agssangnigdlunit slggulssutiligtut flaskegåsilertagkatutdlo, taimåitumlk model ilingnut nalerxiitOK sukutdlflnlt pisi- nauvat. CENTRI-FERM Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride- maskine, må De have en FERM tørrecentrifuge. På ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 70"/o og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller, så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt sarte — uden risiko for, at det beskadiges. CENTRI-FERM masklnat errorsissut FERM slgguIssuteKångitsoK Kinersimagugko, FERM-ip centri- fugianik panersiumik pigssarsissarlaKarputlt. tåussuma pivfigssame sivikitsuarå- nguame errortat 70 */«-mik imertakltdlisitarpai, tåssa manigsariéinångungajagdlu- git panertitdlugit. imivfia putOKångilaK, taimåitumlk errortat stltdlunlt — Kajang- navigsutdlQnit — centrlfugersinauvatlt aserugaunigssåinik isumakuldteKamak. FERM Vask hvad De vil FERM skal der til sQgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat. AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pisiniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssfitinik pinlarniarit. 14 Skal Nor dafars norske aktier overtages af grønlænderne? I færøske erhvervskredse er der et voksende ønske om, at grønlænderne tages med i fællesskabet — Færingerne har foreslået, at de norske interes- ser i Nordafar overtages af grønlænderne, skriver redaktør Eiden Miiller, Thorshavn. 1 en artikel i „Politiken“ har bladets korrespondent i Thorshavn, redaktør Eiden Muller, beskæftiget sig med det færøske fiskeri ved Grønland på bag- grund af den i sidste efterår indgåede langtidsoverenskomst mellem Grønlands Landsråd og en udsendt færøsk delegation om færingers fremtidige fiskeriret- tigheder ved Grønland.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.