Atuagagdliutit - 26.06.1969, Side 4

Udrykningshold 'til fabrikkerne
En by, som lider af den grønlandske erhvervssygdom har såvel udenbys
arbejdskraft som arbejdsløshed, såvel masser af fisk som loft for fiskeind-
handlingen.
Tekst: Jens Brønden
Det er en besværlig opgave at skulle
forklare, hvorfor det grønlandske
eksporterhverv — fiskeriet — er i
vanskeligheder, hvad der er galt, hvor-
for produktionen bliver mindre og
mindre Og man må undskylde, hvis
følgende bidrag til diskussionen synes
for arogant med emnets alvorlige ku-
lisser som baggrund. Hvorfor er ud-
viklingen i situationen omkring fiske-
riet så deprimerende? — Efter en sta-
dig iagttagelse kan man opremse en
lang række urimeligheder — hvad
man hører, hvad man ser, hvad man
ved:
Det grønlandske samfund skal leve
af fiskeri! Vi ved nemlig endnu for
lidt om landsdelens geologiske vær-
dier, så lad os også i denne feature,
dette synsbedrag, holde os til fiskeriet
som den forretning, vi skal tjene penge
på. Det er den ene mulighed i det
grønlandske alternativ. Den anden er
at flytte hen, hvor der er noget at
leve af, så vi ikke nødvendigvis må
tigge så og så mange penge fra Dan-
mark hvert år for at kunne købe dan-
ske varer i danske butikker i Grøn-
land.
Altså, vi skal tjene penge på fiskeri.
En af forklaringerne på den mangel-
fulde produktion er naturligvis, at der
ingen fisk er. Men den, der er, kunne
vi jo fange og strække lidt, men vi
gør det ikke.
Hvorfor?
Begynd remsen!
„HELE DEN GRØNLANDSKE MUSIK"
Jo, for det første ....!
Næh, lad os hellere illustrere det
med eksempler, for vi kender jo ek-
sempler fra hverdagen, som giver et
udmærket billede af situationen som
helhed.
Det første eksempel kunne hentes
fra enhver grønlandsk by med fiske-
industri, blot hvor der eksisterer en
lille filetfabrik:
Fiskeriet er sæsonbetonet på de for-
skeligge produkter, og ofte kan flere
afløsende produkter slå fejl — rejer,
bundgarnstorsk, o.s.v., eller hvilken
rækkefølge de nu kommer i — og
beskæftigelsen på en sådan større el-
ler mindre fiskeindustri er altså usta-
bil. (Det er altså ikke alene arbejds-
kraften, der kan være det).
Men der findes mange stabile ar-
bejdspladser i Grønland, og ingen kan
vel betænke andre i at søge beskæf-
tigelse der. Et realistisk syn på sagen
afslører det som en frase fra fabrik-
kerne at udbede sig samfundssind, når
hver enkelt har et ansvar overfor en
familie, der naturligvis kun har rin-
gere interesse for samfundets ve og
vel end for sit eget.
Men det er ikke eksemplets sam-
lede oplysninger.
Fabrikkerne har sikret sig en fast
medarbejderstab til minimumindhand-
lingen. Men denne stab er naturligvis
ikke nok i spidsbelastningsperioderne,
og man er nødt til at trække på en
arbejdskraftreserve (som ikke eksi-
stere, og slet ikke en kvalificeret ar-
bejdskraftreserve). Følgelig må man
indføre arbejdskraftreserven fra an-
dre byer. Det koster logi, kost og me-
re eller mindre løn i de stilleliggende
perioder. Det var endnu en oplys-
ning. Hold fast ved den.
Stadig er der ikke tilstrækkelig ar-
bejdskraft til at klare spidsbelastnin-
gerne, og samtidig kan der være op-
stået en situation „på land", der gi-
ver arbejdsløshed. Når fabrikken ikke
kan klare spidsbelastningerne kan den
samtidig blive tvunget til at bremse
indhandlingen. Hold også fast ved det,
og lad os repetere.
En by, som lider af „hele den grøn-
landske musik“ (det sker hvert år),
har altså både udenbys arbejdskraft
og arbejdsløshed (arbejdskraftreser-
ve), både masser af fisk og loft over
fiskeindhandlingen, og som følge af
denne situation: udgifter, udgifter og
atter udgifter.
„Hele den grønlandske musik“ er
blot ét eksempel, og lad os bare holde
os til det, for det handler jo om fi-
skeri. Flere af den slags eksempler
forvirrer blot begreberne, så situatio-
nen blive næsten lige så uforstående
som i virkeligheden.
Og det vil jeg understrege, at
dette er ikke virkelighed. Det er
udpluk af en mere eller mindre
privat samtale mellem socialdirek-
tør Alfred Dam, her kaldet A. D.,
arbejdsmarkedskonsulent Arualuk
Kleemann (A. K.) og journalist
Jens Brønden (J. B.). Det begyndte
egentlig med, at Grønlandsposten
holdt møde med førstnævnte her-
rer for at kunne orientere sine læ-
sere om bestræbelserne på at ud-
danne fiskere blandt søfartsinter-
esserede unge grønlændere. Herom
kan de læse et andet sted i bladet.
Da emnet var udtømt i det omfang,
Grønlandsposten er i stand til at
bringe orienteringen, førte samta-
len ind på situationen i ovennævn-
te eksempel, i begyndelsen i rela-
tion til uddannelsesproblemerne.
Det skal yderligere understreges,
at ingen af de tre nævnte deltagere
mener at være autoriteter på om-
rådet.
ARBEJDSKRAFTRESERVE
LIG ARBEJDSLØSHED
A. D.: — Det forekommer paradok-
salt, at man tværer over arbejdsløs-
heden og samtidig forlanger en kon-
stant arbejdskraftreserve, der blot er
et andet ord for det samme. Men jeg
forstår godt, man gerne ser en ar-
bejdskraftreserve til stede i de situa-
tioner, hvor f. eks. en fiskeindustri
ikke er i stand til at behandle den
råvaremængde, der pludselig vælter
ind gennem portene.
Det er sikkert nødvendigt med en
arbejdskraftreserve, men det er blot
et uacceptabelt krav til den, der i så
fald må være arbejdsløs, når der
ikke er fisk. I det mindste burde han
så være lønnet af fabrikken eller sam-
fundet, eller hvad man vil. Det er da
klart, at det ansvar, han har overfor
kone og børn, for ham er større end
ansvaret overfor samfundet; det sam-
fundssind, man beder ham udvise ved
at være arbejdsløs.
J. B.: — Tanken at lønne en ar-
bejdsløs er urealistisk som løsning, el-
ler blot som ét bidrag af mange til
løsning af vor latterlige situation. Vi
kan godt være enige om, at en ar-
bejdskraftreserve eler noget i det ret-
ning synes at være nødvendig, men
muighederne for at etablere den fore-
kommer mig rent praktisk umådelig
ringe. Uanset hvordan man finder på
at gennemføre den, vil det betyde
øgede udgifter for samfundet eller fa-
brikken; produktionen er kunstig og
holdes kunstigt i gang!
UDRYKNINGSHOLD
A. D.: — Vi er ikke enige, for mu-
lighederne er jo i virkeligheden man-
ge. Hvis vi trækker det grelt op, fo-
rekommer én løsning mig oven i kø-
bet nærliggende: Vi har måske brug
for et udrykningshold!
Samfundssind er jo et indlysende
og retfærdigt krav især i dette sam-
fund med eksemplets håbløse situa-
tion. Og når talen bliver om retfær-
dighed, må det naturligvis være alle
samfundets medlemmer — som en-
keltpersoner, som stat og som lands-
råd —- der melder sig til arbejdskraft-
reservens brigade. Så må vi tørne om
det. Og så må Alfred Dam ud af hul-
lerne og knokle sin vagt igennem for
at behandle samfundets produkter.
Selvfølgelig vil jeg gøre vrøvl, „for
den og den kommunalbestyrelsesfor-
mand i den og den by nordpå skal
absolut have dette meget vigtige brev
i morgen og Grønlandsfly afgår kl.
det og det, og hist oppe og kom her-
ned".
J. B.: — Men han dør ikke!
A. D.: — Næh, han dør ikke.
ARBEJDSHIGENDE HUSMØDRE
A. K.: — Det lyder spændende, og
princippet er i orden, men det er
næppe nødvendigt med en så drastisk
energiudfoldelse. I alle byer i Grøn-
land er mange hjemmegående hus-
modre interesserede i at få et ikke alt
for bindende arbejde. Man kunne jo
undersøge sagen, og det vil måske
pynte lidt på eksemplets nedtrykken-
de faktorer.
A. D.: Men ikke alt arbejde kan ud-
føres af kvinder, og vi vil stadig
mangle en mandlig arbejdskraftreser-
ve. Og med hensyn til kvinderne, så
må man naturligvis sørge for vugge-
stuer, børnehaver, børneparkeringer,
o.s.v.; det koster også penge, men må-
ske ideen ikke er så tosset endda.
Problemerne er blot ikke løst. Jeg
tror i princippet på udrykningshold,
og skal ikke fravige det for andre
princippers skyld, men vi har — det
ved vi fra vore officielle statistikker
— i virkeligheden en arbejdskraftre-
serve, som vi blot ikke er i stand til
at trække på, fordi den selv som ar-
bejdsløs er ustabil.
Med udrykningsholdets kapaciteter
og enhver anden tænkelig arbejds-
kraftreserve vil der antagelig blive
brug for en vis minimumuddannelse
eller skoling, for hverken jeg eller
andre kontor vante, eller hjemmegåen-
de husmodre, er kvalificerede til at
filettere råvarer.
J. B.: — Så kan vi jo få lov at slæ-
be og bære fiskekasser og andet groft
arbejde.
A. D.: — Ja, det kan vi, men fa-
brikken kommer jo ingen vegne, hvis
alle slæber kasser.
A. K.: — Jeg tror, vi skal tage for-
behold) når vi taler om ustabil ar-
bejdskraft, ligesom vi tog forbehold
mod arbejdsløsheden. Vi burde gøre
os klart, om det er rigtigt, før vi ta-
ger det som et givet bidrag til diskus-
sionen.
Ustabil arbejdskraft forstås ofte
som kendetegnet for sløve, ugidelige
mennesker, der hverken ejer sam-
fundssind eller ansvar for hjem og
familie. Denne vurdering gælder ikke
for det, vi i almindelighed kalder usta-
bil arbejdskraft.
Alle arbejdspladser er ikke lige go-
de, og det er ret almindeligt at skifte
for at få bedre vilkår. Dette ustand-
selige skift kan ofte på papiret fore-
komme som arbejdsløshed og endnu
mere som ustabilitet, uden at man kan
laste manden for det.
J. B.: — Rigtigt, men han er usta-
bil alligevel. Uanset grunden og det
retfærdige og indlysende i hans mere
eller mindre tilfældige placering Pa
arbejdsmarkedet er han ustabil. Og
derfor kan -man — som A. D. siger —
ikke regne med den arbejdskraft i de
„krisesituationer", hvor der er fisk
nok.
A. K. — Enig.
J. B.: — Men det er værd at vide,
hvordan man kan udnytte den ar-
bejdskraft, der øjensynligt konstant
— men med stadigt skiftende enhe-
der — er til rådighed. Jeg ved ikke,
hvorvidt denne arbejdskraft er kvali-
ficeret, men det er et spændende svar:
den kan klare opgaven, send de uden-
bys hjem, for vi udnytter vor arbejds-
kraftreserve, har ingen arbejdsløshed,
ingen begrænsninger i indhandlingen,
ingen ekstraudgifter i forbindelse med
behandlingen af råvaren, o.s.v.
A. D.: Jeg -er bange for, det er drøm-
meri, og jeg synes, ideen med udryk-
ningshold er mere realistisk.
Man kendte jo noget tilsvarende for
mindre end en generation siden i Dan-
mark, når høsten skulle bjærges i hus.
Alle mand „af gårde" for denne ene
sag, indtil opgaven var løst. Nu er
tidsalderen mere mekaniseret, og man
har ikke i så høj grad behov for den-
ne samfundsindstilling — i hvert fald
ikke med hensyn til høsten. Det er
noget andet her, i dag, i Grønland.___
A. K.: — Jeg har hørt historien Pa
en lidt anden måde, nemlig at det
ikke var folket som helhed og som
samfundets medlemmer, der gik ind
for denne opgave, men derimod et
antal ludfattige daglejere, som ikke
havde anden mulighed for at tjene
til det daglige brød end at høste f°r
storbonden. Det -er vel nærmest det,
der ville ske her, hvis man ville søge
at realisere dette idealistiske syns-
punkt.
J. B.: — Måske er det alligevel den
rigtige løsning?
Grønlandsposten tillader sig den fri-
hed at slutte her, og får således det
sidste ord, men frasiger sig samtidig
ethvert ansvar for følgerne af denne
lille feature, idet det sidste ord er
formuleret som et spørgsmål til læ-
serne.
Samtalen er nedskrevet udelukken-
de efter hukommelsen og er natur-
ligvis — som tidligere nævnt — kun
et udpluk, essensen, om man vil. Det
er et produkt uden bevidste egocen-
triske forherligelser, og for at gøre
emnets behandling en lille smule sag-
lig, har vi valgt at lade driftsleder
Martin Nedergård, Godthåb Fiske-
industri, kommentere resultaterne P:1
side 11.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer og
småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
X
X
EVIN RU DE
RESERVEDELE og TILBEHØR
— ca. 6000 dele på lager
— 6000 migssiliortut piginexarput
— omgående ekspedition af
udenbys ordrer.
— igdloKarfingnit avdlanit piniagkat ernlna-
vik nagsidneKartarput.
Komplet lager af propeller til EVINRUDE og
andre OMC-motorer.
EVINRUDEt OMC-motoritdlo avdlat sarpé
åssigingitsut tamat pigineKarput.
Aut. forhandler
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT
Telegramadresse: TRANSARCO
TRANS-ARCTIC MARINE
- også til hverdag
malt
KAFFE
G0MALI Kaffe
kavfit
pitsagssuit.
G0MALI Kaffe
sikrer Dem
højeste
kvalitet.
DANSK-HOLLANDSK
KAFFE-C0. A/S
Grundlagt 1883
NR.

•• -
CIGAR NR. 23 gengivet i naturlig størrelse. NR. 23 angissusigssamisortoK.
CIGAREN TIL CERUTPRIS
cmsAit cerutitut akilik
... i dag koster det ikke mere at nyde en
god cigar. Derfor vælger stadig flere ci-
garrygere NR 23!
pitsaussumik cigåtornigssaK mana akisu-
nerujungnaerpoK ... taimåitumik amerd-
liartufnartut NR. 23 Kinertarpåt!
Fås i 10 stk.-pakninger eller i kas-
ser med 50, 100 eller 200 stk.
portugkatut 1 o-nik imaligtut ima-
lunit karsitut 50-nik, 100-nik 200-
nigdlunit imaligtut pineKarsinau-
VOK.
4