Atuagagdliutit - 26.06.1969, Side 12

Fisker-uddannelsen måske
snart i faste rammer
Men endnu behandles den på forundersøgelsesplan. — Det fiskerifaglige
udvalg håber snart at kunne afgive betænkning om fremtidens fiskeriuddan-
nelse.
UDDANNELSESNYT
ilmiartitaunermit nutårsiagssat
aulisartut aulajangersumik
erninaK ilmiartalisassut
sulile tamåna påsiniainerinaK tungavigalugo ingerdlåneKartoK.
aulisarnermik iliniartitsinermik udvalge Kanigtukut isumaliu-
tigssissumik sarKumiussaKåsagunartoK
inutigssarsiutit åssigingitsut iliniarneKarsinaussut amerdliartuinarrnata aper-
mitigingitsorneKarsindungil'iK aulisartugssatut iliniartitsinerup tungåtigut Ka-
non iliuseicartOKarsimanersoK. aulisartugssåme erKarsautigalugit inutigssarsiu-
tit avdlat tungaisigutdle iliniartitsissOKartarnerpa? aulisarnerme nunavtine inu-
tigssarsiutit pingåmerssaråt, av dianit angnertunerussumik aningaussatigut
isertitaKarfiussartoK.
aperkut tamåna påsiniardlugo OKa-
loKatigisimavavut sulinermut -tunga-
titdlugo sujunersuissartOK ArKaluk
Kleemann, faglærer Jens Kreutz-
mann åma aulisarnermik iliniartitsi-
nermut tungatitdlugo udvalgime su-
juligtaissoK, Nungme sulivfigssup su-
julerssortå Martin Nedergaard.
påsinarsivoK aulisartumik taineicå-
sagåine sukutdlunit iliniarsimanigssaK
piumassarineKångitsoK. aulisartusa-
gåinile soruname tamatumunga tu-
ngassumik påsisimassaKarnigssaK pi-
umassarineKångitsungilaK, tåssame ki-
kutdlunit angatdlatinut tungassumik
ilisimassaKångitsut aulisariutine inug-
tagssatut tiguneKarsinåungingmata.
aulisarnermik soKutigingnigtut tamå-
kuninga tungassunik påsi-simassaKar-
nigssåt åssigingitsutigut isumagine-
KartarpoK. ingmikutdle iliniartitsisso-
KartångilaK åmame silarssup ilaine
avdlane taimailiortOKartångilaK.
faglærer Jens Kreutzmann 1964-ime
peKataulerpoiK kursuseaarnea av-dla-
lunit avKutigalugit aulisartut iliniar-
figssaKamigssånik påsiniaissunut.
Jens Kreutzmann NorgemukancårpoK
norskit aulisartunik iliniartitsissarne-
rat påsiniaivfigiartordlugo. taimane
Norge silarssuarme nunanit kisime
aulisartunut ilisimassagssanik niaKor-
ssortarissanigtaoK iliniartitsinermik
ingerdlataKarpoK. Norgeme påsiniai-
nermine ilångutdlugit sangmivataoK
fabrikime sulissugssat iliniartineKar-
tarnerat, formandigssanik iliniartitsi-
nea åma fabrikine ingmikut sulissug-
ssani'k iliniartitsineK.
Norgeme påsiniaineirarérmat Dan-
markime udvalgiliortOKarpoK, tåussu-
malo ilaussortarai KGH-mit sivnissoK,
åma norsken: aulisariutip nålagå ni-
ngitagarssutit måne atulermatale pe-
KatausimassoK. tauva udvalge isuma-
liutigssissumik sarKumiussaKarpoK
Kalåtdlit-nunåne aulisamikut iliniar-
fiusinaussunut tungassunik.
ernarsaut maungåinartoK
— taimanikut neriutigisimagaluar-
para norskit periausiat maligdlugo i-
liniartitsissalernigssaK, Jens Kreutz-
mann Atuagagdliutinut oKarpoK. —
Norgeme periautsit pitsaunersiordlu-
git Danmarkimilo periautsit pitsau-
nersiordlugit fiskeskipperinik iliniar-
titsissutigssatut åndgssupavut. tama-
tuma nalåne taimågdlåt Danmarkime
angatdlatit ingerdlånigssanut sumi-
ssuser'siornermutdlo tungassut ilini-
arti'tsissutiginekarput, tåssa fiskeskip-
perisut iliniartitsineK tamatumane pi-
neKardlune. ajoraluartumigdle erKar-
saut maungåinarpoK -tåssa Danmarki-
me inatsisinut tungatitdlugo tugdluå-
ngipatdlåKigame. tamånale piviussu-
ngortineKarsimassugpat imaKa uvdlu-
mikut pissutsit avdlauvdluinarsimå-
sagaluarput.
— tauvale isumaKatigingnenarpoK
Kalåtdlit-nunåne åssigmgitsunik kur-
suseKartitsisassugut, Jens Kreutzmann
nangigpoK. autdlaneautigalugit kursu-
seKartipavut farmandingorniartut åma
skipperitut soraerumérniartut. isuma-
«arpunga kursuseKartitsinerit iluag-
titdluarsimassut. nuånerpoK -kursuse-
Kartut sujugdlit ilait ardlaaartut uv-
dlumikut måne fabrikeKarfingne su-
linerme sujulerssuissulersimangmata.
tamatuma kingorna kursuseaartitsi-
niartarsimavugut pissariaKartitsineK
nåpertordlugo. sordlo kilisauterssortut
påsisimassaKarsimångitdlat Kalorssuit
iluarsåuneKarnigssånik, sordlo kapisi-
lingniat rejerniatdlo amerdliartuinar-
tut. itaimaingmat sivikikaluartumik
kursuseKartitsivugut Kalorssuit iluar-
séunigssånik, -KalorssualiortOK Jakob
Rosing iliniartitsissoralugo.
taimatut kursuseKartitsinermut ata-
titdlugo pingårtisimavarpu-t nautsor-
SsuserineK (angrmiardlugo inugtaussut
nåpertuivdluartumik akigssarsissar-
nigssåt), radiunut tungassunik iliniar-
neK, (tamåko atornigssaisigut agdla-
gartaKalemigssaK anguniardlugo), i-
nugtaoKataunermut tungassunik ilisi-
massagssat (erhvervsstøttimut, bolig-
støttimut åma sitdlimasinermut tu-
ngassut) motorinik iliniameK, soru-
nalume åma kalåtdlit Kavdlunåtdlo o-
Kausinut tungassut kisalo ikiuencår-
nigssaK.
taimågdlåt Manitsume moitorinik i-
liniarnermut tungassumik kursuse-
Kartitsivugut. tåssane peKataussut ilait
agdlagartamik tunineKarput motorinik
pårssisinaunermut ugpernarsåumik.
iliniartitsineK sukuminerussoK
sule aulajangerslmassumik pilersså-
rutigineKångilaK taimatut kursuseKar-
titsissarneK Kanos ingerdlaterKingne-
KåsanersoK. nalungilarale angnerussu-
mik nautsorssutinut tungassumik atu-
artitsissarnigssaK agsut pissariaKarti-
neKartoK. aningaussarpagssuime auli-
sartut taorsigagssarsiarissarpait nåla-
gauvfiup atorniartarfianit tapivfigi-
neKartardlutigdlume erhvervstøttimit.
taimaingmat åma motorinik pårssine«
pingårtuvoK tamåna taorsigagssarsiat
aserfatdlatsailineKarnigssånut tungå-
ssuteKarmat. nautsorssuserineK ang-
nerussumik ilisimaneKalersugpat auli-
sartut periarfigssaKalisagaluarput pit-
saunerussumik ingerdlatsilernigssa-
mut.
åmåtaordle Kularingilara angatdla-
tit nulålianik atortulersugaunerånut
tungassunik iliniartitsineK agsorujug-
ssuaK aulisartunut pingåruteKåsaga-
luartoK. nalungilarpume aulisartut på-
sisimassaKartut ekkolodit radaritdlo
atornigssånik agsorssuaK iluaKutigi-
ssaråt tamånalo kinguneKartartOK pi-
ssaKarnerussalernerånik. imaKa tek-
nikerinik iliniartitsissugssanik aulisa-
riutit ilaussoKartineKarsinaugaluar-
put, taimailivdlutik angatdlatit nåla-
gait tamåko atornigssånik sivikitsui-
naK atordlugo ilikartineKarsinaugalu-
arput, nangmingnérdlutik ukiorpag-
ssuit påsiniailussåginaratik.
inigssakitdliorneK
— kursuseKartitsissarneK atautsi-
mut eKiterneKarsinåunginerpoK sordlo
Nungme?
— formandigssanik kursuseKartitsi-
ssarnerit unigtitariaKarsimavavut
Nungme inigssiniarnerup ajornaku-
sorpatdlårnera pissutigalugo. fagsko-
lile atulerpat tamatumuna pitsångori-
arneKåsaoK, sulile naluvarput fagsko-
lertågssame periarfigssat KanoK ang-
nertutigisanersut.
pissutsime åma avdlausimåsagalu-
anput aulisarneK pissusigssamisukå-
nersumik ingerdlasimagaluarpat. au-
lisarneK nunavtine månåkutut inger-
dlåneKaratdlartitdlugo iliniartitsineK
nunaKarfikutårtumik ingerdlåneKar-
tariaKarpoK, tåssa nunaKarfingne å-
ssigingitsune pissaria-Kartitsinerit å-
ssigigtångingmata. nunavtinime ajor-
nartorsiutit aulisarnerup tungåtigu-
taoK åssigingitdlat.
ajornartorsiut avdla tåssa sulivfe-
Karfit iliniartitsinermik sangmissa-
Kartut nåmagtumik suleKatigingine-
rat. suliavtinut tungassut ilisimassa-
KarfigerKalårpatdlårpavut, atåssute-
Karnerunigssardlo norKåissutigineKå-
ngipatdlårpoK.
naggatåtigut oKautigisinauvara Ka-
lorssuarnik iluarsainermut tungassu-
mik Nanortalingme kursuseKartitsini-
artOKartOK. -tamatumane inuit 35 pe-
Kataujumavdlutik nalunaersimagalu-
arput, 20-inarnutdle inigssaKarmat
sivnere itigartitariaKarsimavavut. a-
joraluarpoK Nanortalingme aulisartut
taima avingarusimatigissut angneru-
ssumik sulivfiginiarneKångingmata.
umiartortut kursusenartut
sulinermut -tungatitdlugo sujunersu-
issartOK ArKaluk Kleemann nalu-
naerpoK Esbjergip umiartortunut atu-
arfiane kursuseKartitsine« iluagtitdlu-
arsimassoK. sujorna kalåtdlit inusug-
tut 72 atuarfingme tåssanisimåput, u-
kioK månalo pøKataujumavdlutik 120
nalunaersi-måput.
kursuseKartitsineK tåuna niaKor-
ssortariåinarnut tungassoK ArKaluk
Kleemannip. OKautigå, taimåikaluar-
tordle pingåruteKardluinartoK inu-
sugtunut umiartomermik soKutigissa-
Kartunut. sujorna kursuseKarsimassut
72 agfait Danmarkime aulisariutine
inugtauvfigssarsisimåput taimatutaoK
umiarssuåinarne.
aulisarnermut tungatitdlugo iliniar-
titsinerme udvalgip sujuligtaissua,
Nungme sulivfigssup sujulerssuissua
Martin Nedergaard nalunaerpoK ud-
valgime sulissutigineKartut aulisar-
nermut tungatitdlugo iliniarnigssamut
kursuseKamigssamutdlo periarfig-
ssausinaussut. Martin Nedergaardip
neriutiginerarpå udvalge suliane piv-
dlugo ungasigsorssungitsukut isuma-
liutigssissumik sarKumiussaKarsinau-
ju mårt ok.
Når man til stadighed hører om de
fag, hvor man kan påbegynde en lær-
lingeuddannelse — flere og flere kom-
mer til — bliver det et uundgåeligt
spørgsmål, hvad man gør for uddan-
nelsen af unge mænd til fiskerierhver-
vet; om der overhovedet eksisterer en
reel udaannelse med krav til lærested,
mes ler og lærling. Det er trods alt vor
landsdels hovederhverv det vi tjener
ener burue tjene vore penge pa.
r forsøget på at belyse dette emne,
har vi talt med aroejdsmarKedskon-
suient Arualuk Kleemann, fiskeribio-
log jens Kreutzmann, og formanden
for det lisk-erifaglige udvalg, driftsle-
uer Marun Nedergaard, Godthåb Fi-
skeindustri.
Det viser sig, at der ikke stilles no-
gen som helst krav for at en mand kan
Kalde sig fisker. Men for at være fi-
sker derimod kræves noget mere, idet
enhver ikke kan påregne at få hyre
på et fiskefartøj uden fagligt kend-
skab. Dette faglige kendskab søger
man pa forskellig måde at give de
Uskeriinteresserede unge og ældre.
Men nogen egentlig uddannelse findes
ikke, og det gør der for den sags skyld
heller ikke andre steder i verden.
Fiskeribiolog Jens Kreutzmann blev
i 1964 inddraget i et arbejde, som
skulle belyse mulighederne for en bred
fiskeruddannelse eller kursusvirksom-
hed, der kunne sidestilles med en så-
dan. Jens Kreutzmann indledte sine
undersøgelser med et par besøg i
Norge, hvor han studerede den norske
fiskeriundervisning. Norge var på det
tidspunkt det eneste land i Europa, der
overhovedet beskæftigede sig med en
teoretisk undervisning om fiskeriet.
Studiet i Norge omfattede også under-
visning af fabrikspersonale, formands-
emner, specialarbejdere til fabrikker,
og så videre.
Efter undersøgelserne i Norge ned-
satte man i Danmark et udvalg, der
bl. a. bestod af en repræsentant fra
KGH og en norsk fiskeriskipper, der
arbejdede med linebådene i Grønland
lige fra starten. Udvalget afgav en
betænkning om eventuelle muligheder
for en uddannelse i fiskerierhvervet i
Grønland.
IDEEN LØB UD I SANDET
— Jeg havde dengang forhåbninger
om en uddannelse efter norsk møn-
ster, siger Jens Kreutzmann til Grøn-
landsposten. — Vi tog det bedste fra
det norske og det bedste fra det dan-
ske og sammenfattede det i en fiske-
skipperundervisning. I Danmark havde
man på dette tidspunkt kun naviga-
tion som undervisningsfag. Dette
skulle altså være en regulær uddan-
nelse som fiskeskipper. Ideen løb des-
værre ud i sandet, fordi den varierede
for meget fra dansk lovgivning. Da
ville vi ellers have været de første
med en regulær fiskeskipperuddan-
nelse, og så havde meget måske set
anderledes ud i dag.
— Resultatet blev da, at vi skulle
søge kørt en række kurser i Grønland,
fortsætter Jens Kreutzmann. — Vi
startede med kursus for formandsem-
ner og for dem, der gerne ville have
skippereksamen. Og jeg tror, kur-
serne lykkedes udmærket. Det har
været glædeligt at se, at flere af de
første kursister i dag sidder som ar-
bejdsledere forskellige steder i Grøn-
land.
Herefter søgte vi at ordne kurserne
efter behov. Fiskere med trawl havde
f. eks. ingen erfaringer med repara-
tion af trawl, f. eks. det stigende antal
laksefiskere og rejefiskere. Vi etable-
rede derfor et kortvarigt kursus i vod-
vinderi med vodbinder Jakob Rosing
som lærer.
Som bifag ved disse vodbindingskur-
ser har vi lagt vægt på regning og
regnskabsføring (formålet er en ret-
færdig aflønning af mandskabet), ra-
diolære (med certifikat), medborger-
kundskabe (administration under for-
skellige former indenfor erhvervsstøtte
og boligstøtte, forsikringer) og motor-
lære samt selvfølgelig dansk og grøn-
landsk sprog og førstehjælp.
Kun i Sukkertoppen har vi kørt et
decideret motorlærekursus. Her fik
nogle af deltagerne duelighedsbevis i
motorpasning.
GRUNDIGERE UNDERVISNING
Der er endnu ikke helt faste planer
om, hvordan denne kursusform skulle
drives videre, men jeg ved, at der er
stort behov for en lidt mere vidtgående
regnskabsundervisning. Det er jo store
beløb, skipperne har fået stillet til rå-
dighed af statens midler i form af er-
hvervsstøtte eller tilskud. Derfor er
også et fag som motorpasning vigtigt,
fordi det drejer sig om vedligeholdelse
af det materiel, skipperen har anskaf-
fet sig for disse penge. En større viden
om regnskabsteknik kunne have givet
skipperen udvidede muligheder for in-
vestering i sit erhverv.
Endvidere er jeg sikker på, at under-
visning om elektronisk apparatur ville
betyde overordentlig meget for fisker-
ne. Vi ved jo, at skippere med erfaring
i brugen af ekkolod og radar får et
enormt og håndfast udbytte af denne
viden — i form af bedre fiskeri. Man
kunne ligefrem tænke sig at sende
teknikere med på togtene — blot en
tid, selvfølgelig — så skipperne ikke
nødvendigvis skulle eksperimentere
sig frem i årevis for at blive nogen-
lunde gode til at udnytte deres tek-
niske apparatur.
DÅRLIG INDKVARTERING
— Hvad med at centralisere kursus-
virksomheden og kalde eleverne til
undervisning i Godthåb?
— Vi standsede i sin tid formands-
kurserne, fordi vi havde meget dårlige
indkvarteringsforhold i byen her. Der
skulle blive bedre forhold og mulig-
heder, når fagskolen kommer i gang,
men endnu ved jeg ikke noget om,
hvilke muligheder, vi får i fagskolen.
Situationen havde også været noget
anderledes, hvis fiskeriet blot var gået
normalt. Som fiskeriet i øjeblikket er
i Grønland, må undervisningen til-
rettelægges på lokalt basis, idet de lo-
kale behov og hensyn er så forskellige-
Problemerne er ikke ensartede for
Grønland.
Et andet problem -er det manglende
samarbejde mellem de institutioner,
der har med grønlandsk uddannelse
at gøre. Vi ved for lidt om hinandens
-arbejde, og kun få bestræber sig på at
kontakte de øvrige.
For at føre min lille „betænkning"
ajour, kan jeg meddele, at vi netop
har afsluttet tilmeldelsen til et vod-
binderkursus i Nanortalik, hvor i alt
35 personer ønskede at deltage. Vi
havde imidlertid kun plads til 20 og
måtte derfor afvise de 15. Det er for-
kert, at man ikke gør noget mere for
et så isoleret fiskerisamfund som
Nanortalik.
„KURSUS S“
Fra Arbejds- og Socialdirektoratet
oplyser arbejdsmarkedskonsulent Ar-
Kaluk Kleemann, at man har haft god
succes med „Kursus S“ — søfartskur-
set på Esbjerg Søfartsskole. Sidste år
var 72 unge grønlændere på skolen, og
i år — tilmeldingen er netop afslut-
tet — har ikke færre end 120 meldt
sig til.
Kursus S er udelukkende et teore-
tisk kursus, siger ArKaluk Kleemann,
men alligevel særdeles værdifuldt for
unge søfartsinter-esserede. Af de 72
kursister fra sidste år fik godt halv-
delen hyre på skibe i Danmark, hvor
de får kvalificeret sejltid (i relation til
en eventuel skipperuddannelse).
Formanden for det fiskerifaglige ud-
valg, driftsleder Martin Nedergaard,
Godthåb Fiskeindustri A/S, oplyser, at
man i udvalget arbejder med de fore-
liggende muligheder for uddannelse og
kursusvirksomhed indenfor fiskerier-
hvervet. Martin Nedergaard håber, at
man inden alt for længe får mulighed
for at fremkomme med en betænkning
om udvalgets arbejde.
—den.
Note
Desværre har vi ikke haft tid til at
bringe en berigtigelse af artiklen på
side 12 i sidste nummer om elektronik-
mekanikeruddannelse i Grønland. Det
er den netop åbnede uddannelsesmu-
lighed, der gælder elektromekanikere
og ikke som i artiklen nævnt elektro-
nikmekanikere. Elektromekanikerud-
dannelsen hører nemlig under smede-
og maskinarbejderfaget, og artiklen
kunne derfor give anledning til mis-
forståelser. Vi håber i næste nummer
af Grønlandsposten at kunne bringe
den allerede varslede berigtigelse.
...i lufttætte folieposer. Denne
fikse emballage sikrer gærens
holdbarhed i mange måneder.
Indholdet i posen svarer til 50 g
almindelig gær. Med DANISCO
TØRGÆR har De altid frisk
tørgær i huset.
...folienik uvsigdlulnartunik pOg-
dlit. - pQt taimåitut takujumi-
nardluinartut xapuit kåumater-
pagssuarne avdlångujåinigssåt
isumangnaerpåt. imai nalexarput
xapungnik panersigåungitsunik
50 gr.-nik. DANISCO-p xapuisa
panertut tamatigut xapungnik
panertOtexartisavåtit.
AKTIESELSKABET DANISCO • 8. KRISTI AN I AGADE • 2100 KBH. 0
Hi
12