Atuagagdliutit - 26.06.1969, Side 15

Byggede et salteri
i løbet af een nat
Tømrermester Edvard Johansen, Egedesminde, har meget at fortælle om sit
lange og arbejdsomme liv. Nu bor han alene i et hjem, som han holder i en
misundelsesværdig fin stand.
Tømrermester Edvard Johansens hjem i Egedesminde er en oplevelse at be-
søge. Sjældent ser man et så smukt og velholdt hjem. Og her bor en enlig mand
Pa 73 år. Han klarer alt det huslige arbejde selv lige fra madlavning til stor-
vask. Mange kvinder vil sikkert misunde Edvard Johansens hjem. Det er et
hevis på, at mænd ikke er ringere til det huslige arbejde end kvinder.
Edvard Johansen er „blanding". Mo-
deren var grønlænder og faderen dan-
sker. Johansen var på uddannelse i
Eanmark under den første verdens-
krig. Han fik svendebrev som skibs-
tømrer, og kom tilbage til sin fødeby
Egedesminde, hvor han i mange år
virkede som skibstømrer, tømrer og
snedker. Da landskassens bådebyg-
Seri blev startet i 1946 var han selv-
skrevet som leder. Og her arbejdede
kan, til han blev pensioneret i 1960.
tog kajak med til danmark
Edvard Johansen har spillet en stor
rolle i Egedesminde bys udvikling. Og
det har hans bysfæller ikke glemt.
E>a Egedesminde havde 200 års jubi-
læum i 1963 udnævtes han til æres-
borger og fik overrakt byens gyldne
nøgle. Edvard Johansen har været et
Sodt eksempel på mange områder. Det
Sælder ikke mindst hans arbejdsom-
hed. Det huer ham ikke at sidde med
hænderne i lommen. Han har et værk-
sted, hvor han laver møbler til salg.
Så godt som alle møbler i hjemmet
har han selv fremstillet.
Om sit liv fortæller Edvard Johan-
sen:
—• Jeg er født i Egedesminde i 1896.
Min far, der var dansk fartøjsfører fra
Bornholm, blev udstedsbestyrer i
Iginiarfik i 1906 og arbejdede der til
han blev pensioneret. Da vi i 1906
flyttede til Iginiarfik blev jeg oplært
som fanger, og det kom mig mange
Sange til gode senere hen i livet. Men
sa fik mit liv en hel anden løbebane,
f 1912 opfordrede min far mig om at
tege til Danmark på uddannelse. I
fhidten af september rejste jeg med
barken „Thorvaldsen". Vi kom til Dan-
hiark i november, men vi var også i
Norge i længere tid. Dengang havde
skibene ingen overbygning, og det var
farligt at være på dækket i stormvejr.
Midt i Atlanten mødte vi et andet
grønlandsskibet „Ceres“. Det lå un-
derdrejet med fastsurret ror. Men alt
var vel om ibord på „Ceres“ og vi kom
forbi skibet. Nogen tid efter så vi
et skib foran os. — Det var „Ceres“.
I Norge oplevede jeg første gang Eu-
r°Pa, som jeg havde hørt så meget om.
Ba vi kom til Danmark blev jeg sat i
skibstømrerlære i Vejlefjord. Jeg boede
hos min faster. De første år betalte far
foin uddannelse, men de sidste år be-
talte jeg selv. Jeg skillingede sammen
th et højskoleophold og til en uddan-
nelse på en tegneskole. Jeg tog min
hajak med til Danmark. Det fortrød
Jeg ikke. Jeg fangede en hel del sø-
fulge fra den.
flyttede mange huse
Eet var hårdt for mig, da jeg be-
Syndte at gå i skole i Danmark. I Igi-
niarfik læste jeg hos en fanger. Om
morgenen hørte han mig liggende i
briksen. Det skulle gå hurtigt. Manden
skulle jo på fangst. Jeg fik ikke noget
som helst lærdom i Grønland.
I Danmark bestod jeg svendeprøven
i skibstømrerfaget og fik et svende-
brev. Og så rejste jeg tilbage til Grøn-
land i 1920. Jeg havde ellers planer om
at tage tilbage til Danmark på videre-
uddannelse. Men da jeg kom til Grøn-
land og så, hvor fattigt landet var,
blev jeg i håb om at kunne gøre lidt
for landets udvikling. Hvis jeg var ble-
vet i Danmark, var jeg nok blevet
dræbt af tyskerne under den anden
verdenskrig. Jeg var sikker på, at jeg
havde været frihedskæmper som min
gamle mester.
I min barndom var der meget få
huse i Egedesminde. De klumpede sig
sammen omkring det nuværende ba-
geri. Der var tre-fire huse omkring
kirken og to-tre huse syd for Hande-
lens bygninger. Det var alt. Min fars
hus bruges nu som posthus. Der var
mange sæler dengang og min morbror,
Ville Brandt, var en af de stedlige
storfangere. Hans skur eksisterer
endnu.
Der var ikke engang anlæbsbro i
Egedesminde, da jeg kom til byen
efter endt uddannelse. Tidligere fand-
tes der en kaj på Ræveøen. Der var
også et pakhus på øen. Dette pakhus
flyttede jeg senere til dets nuværende
plads i Egedesminde. Sygehuset lå
dengang neden for det nuværende
kæmnerkontor. Det var oprindelig
bygget som et gæstehjem. Senere
flyttede jeg huset til det sted, hvor
det gamle sygehus i sin tid lå. Det er
også forlængst nedrevet. Jeg har også
flyttet fartøjsførerens bolig til dens
nuværende plads. Den lå ellers neden
for kolonibestyrerboligen.
Butikken var meget lille dengang.
Der var knap nok plads til fem kun-
der. Om vinteren arbejdede koloni-
sterne i to hold. Det ene hold gik på
jagt hver anden dag. Hvis det ikke
var tilfældet kunne man dengang ikke
eksistere som statsansat grønlænder.
25 ØRE I TIMEN FOR OVERARBEJDE
Den første tid i Egedesminde fik jeg
dansk løn, men på grund af misun-
delse fra andre gik jeg ned på lokal-
løn. Den højeste årsløn, nogen grøn-
lænder kunne få, var 800 kr. Men ko-
lonisterne fik meget mindre. Efter 9
år som lokalansat skrev jeg til lands-
fogeden og meddelte ham, at jeg ville
sige op, såfremt jeg ikke fik lønfor-
højelse. Der gik kun et par dage. Så
kom svaret: Lønforhøjese til 2400 kr.
om året! Det var mange penge den-
gang.
Hvert forår plejede jeg at tage ud i
distriktet for at bygge huse for Han-
delen. Jeg har rejst meget med kajak
og konebåd. Jeg kom jo ikke hjem før
sommeren var forbi.
Jeg kan da huske, at jeg sammen
med en anden byggede skoler i Aulat-
sivik og Iginiarfik i løbet af een må-
ned. Dengang skulle tømreren også
støbe grunden. For overarbejde fik
man 25 øre i timen. Vi sled som
spurve og arbejdede næsten i døgn-
drift.
I 1921 byggede jeg en kirke i Ka-
ngåtsian og senere byggede jeg en
skole samme sted. I 1924 byggede jeg
i AtaneK et salteri i løbet af een nat.
Jeg plukkede først bær på grunden
og opførte salteriet. Det blev kun til
en times søvn i løbet af det døgn.
Salteriet står endnu. Senere byggede
jeg flere huse ved daværende Færinge-
havn — Nordhavn — men nogle år
efter flyttede jeg husene til Egedes-
minde.
FIK SNAPS I STEDET FOR EDDIKE
Befolkningen var meget lille i Egedes-
minde i min ungdom. Mangt og meget
var anderledes dengang end i dag. Det
gælder f. eks. belysning. Om vinteren
arbejdede vi i værkstedet til skæret
af et tællelys.
Dengang havde man kun spiritus
to dage i løbet af et år. Det skete, når
„kommissionsgods" kom med et skib
fra Danmark. Men kolonisterne fik
hver fyraften et glas snaps. I butik-
ken lå et anker snaps ved siden af et
anker eddike. Der var en mand, som
købte eddike, men det viste sig, at han
havde fået snaps ved en fejltagelse.
Nu tales der meget om spiritus. Men
det er kedeligt, at nogle forkæmpere
mod spiritusmisbruget selv godt kan
lide at få en dram i ny og næ. Derfor
tror jeg, at man ikke kan løse pro-
blemet. Jeg er ikke afholdsmand, jeg
nyder lidt spiritus ved festlige lejlig-
heder.
Det er meget sjældent, jeg får besøg,
men jeg føler mig ikke ensom. Jeg er
meget glad for radio og går først i
seng, når udsendelserne er forbi. Til
dagligt er jeg beskæftiget med lidt
håndværk. Jeg har selv fremstillet alle
mine møbler. Tidligere tjente jeg gode
penge ved snedkerarbejdet. I sin tid
lavede jeg en udstilling af egne møb-
ler. Der er stadig rift om mine møb-
ler, men jeg kan ikke længere over-
komme alle bestillingerne.
Nu har jeg været enkemand i seks
år. Jeg prøver på at holde huset i or-
den. Sådan kan jeg bedst lide det, og
det morer mig. Et menneske må ikke
have selvmedlidenhed. Mange grøn-
lændere har den opfattelse: Jeg må
holde op med at arbejde, jeg er ble-
vet for gammel. Det er en dårlig tan-
kegang. Jeg vil sige: Lad et menneske
arbejde, sålænge det kan.
Julut.
nalunaeKutanik iluarsaineK pitsau-
nerpåK.
pilertomerpåmik tuniussissartoK.
iluarsagkat tamarmik Kulamavér-
Kusigkat.
1. kis. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg
Danmark.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGES OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
Spisestue. nerissarfik.
Et smuk hjørne med familiebilleder og teKerKut ilåt kussanartoK ilaKutartt åssi-
et brillestativ. nginik åssiliartalik issarussanutdlo inig-
ssiartalik.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
FERM jP| vaskemaskine
TYPE E
Med en FERM vaske-
maskine Type E er De
sikker på helt rent vas-
ketøj uden vaskeslid.
Vaskemaskinen behand-
ler tøjet så nænsomt,
som var det vasket af
Deres egne hænder, og
med en grundighed som
kendetegner FERM pro-
dukter. FERM type E
fås med eller uden var-
me og automatik, el-
eller håndvrldemasklne
og til flaskegas, så De
kan altid få en model,
som passer til Deres
forhold.
maskina errorsissut FERM TYPE E
maskina errorsissut FERM TYPE E atorugko lpltdlulnartunik nungutdlartitslnag-
dlo errorslsautlt. masklnap errorslssutlp errortat agssangnlk errorslssamertutdle
mlanerssortigissumik lsumaglsaval, peridgsårutlsavallo FERM-ip nioncutigsslalsa
plssarnerisutdle. FERM TYPE E pineicarslnauvoK klssartuligtut klssartoicångitsu-
tutdlflnlt automatlkiligtutdlo, elektrlcitetimik agssangnlgdlQnlt slggulssutlligtut
flaskegåsilertagkatutdlo, talmåitumik model ilingnut nalencutOK sukutdlflnlt plsi-
nauvat.
CENTRI-FERM
Hvis De vælger en FERM vaskemaskine uden vride-
maskine, må De have en FERM tørrecentrifuge. På
ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 70“A>
og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt
sarte — uden risiko for, at det beskadiges.
CENTRI-FERM
maskinat errorsissut FERM siggulssuteKångitsoK Kinersimagugko, FERM-lp centrl-
fugianik panersiumlk plgssarsissarlaKarputit. tåussuma pivflgssame slvikitsuaré-
nguame errortat 70 •/•-mik Imertakitdllsitarpai, tåssa manigsariålnångungajagdlu-
git panertitdlugit. Imlvfia putoKångilaK, talmåitumik errortat sfltdldnSt — Kajang-
navlgsutdlflnit — centrlfugerslnauvatit aserugaunlgssåinlk isumakuldteKamak.
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sOgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM. ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pisiniångikaluardlutlt atuagaussanik nalunaerssdtlnik pinlamlarlt.
FERM]
3§
15