Atuagagdliutit - 26.06.1969, Side 18

Den store reform for
ægteskabet må vente
Ny ægteskabslov stadfæstet af kongen — De ændrede regler træder i kraft
fra nytår!
Den lov, næsten alle danskere kommer i berøring med i det mindste en gang
i livet, er blevet frisket ikke så lidt op. Det er ægteskabsloven. Folketinget har
færdigbehandlet et forslag om moderniseringen fra justitsminister Knud The-
strup, og kongen har stadfæstet det endelige resultat, ministeren og folketinget
sammen nåede til.
De bestemmelser, vi fortsat må leve
under indtil nytåret, da den ny lov
træder i kraft, er fra 1922. Nyskabel-
serne, som nu træder i stedet, kan for
mange forekomme at være vidtræk-
kende. Alligevel er det et spørgsmål,
om arbejdet er gjort godt nok, og ju-
stitsminister Thestrup har indvilget
i nedsættelse af en ægteskabskommis-
sion, som skal overveje en gennemgri-
bende modernisering i stil med den,
Sverige forbereder.
BØRNENES TARV
Ægteskabsloven indeholder ikke bare
bestemmelser om, hvorledes romantik
mellem to bringes ind i officielle ram-
mer med præsts eller borgmesters
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
VORT STORE LAGER AF FINERE, HANDKNYTTEDE, ORIENTALSKE
TÆPPER I FRIHAVNEN GIVER DEM MULIGHED FOR AT ERHVERVE ET
VÆRDIFULDT TÆPPE TIL EN RIMELIG PRIS, DA VARERNE ER FRI FOR
TOLD OG MOMS — VI SENDER GERNE UDVALG.
Skriv blot til os i hvilken retning Deres
ønsker går med hensyn til prislag, størrelse
og farver.
GOTHA TÆPPER A/s
GOTHERS GADE 43
finere persiske tæpper en gros og detail -j-|23 København K,
Telefon By 5061
EVINRUDE..!
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motoreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamanale kisime namångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuanarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 210 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK xalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder i verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 210 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
SE VINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput
ERFARING GIVER STYRKE
Kalfitdlit-nunfit tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdllmatigineKartuåinarput.
iikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
medvirken. Det meste af den handler
om, når det går galt — altså om se-
paration, skilsmisse, underholdsbidrag,
forældremyndighed o. s. v.
I de gældende bestemmelser er man-
den alvorligt diskrimineret, når det
gælder retten til børnene. Under ar-
bejdet med lovforslaget i folketinget
var politikerne enige i, at det måtte
være børnenes tarv, der var det af-
gørende — og ikke om retten skulle gå
til kvinden eller til manden.
Justitsministeren havde foreslået
en bestemmelse overført fra den gamle
til den ny lov, så forældreretten til
børn under to år almindeligvis skulle
tilfalde moderen. Ministeren gik med
til at slå en stor streg over denne be-
stemmelse. Retsvæsenet har fået på-
læg om, at forældremyndighedsspørgs-
målet afgøres alene efter, hvad der
findes rimeligt under særligt hensyn
til børnene.
Sammen med ægteskabsloven er
kommet en række nyskabelser i andre
love, som vedrører forholdet mellem
to. En af disse love er myndighedslo-
ven, der nu ændres, så overøvrigheden
— det vil sige amtmanden — kan give
faderen til et barn, født uden for ægte-
skab, ret til samkvem med barnet.
Betingelsen er, at det skal være
foreneligt med barnets tarv. Særlige
omstændigheder som for eksempel fa-
derens hidtidige forbindelse med bar-
net skal tale derfor.
Bestemmelsen anvendes, hvor for-
ældrene har levet i et ægteskabslig-
nende forhold. Den vil fremtidig ude-
lukke mange fadertragedier, når den
ugifte moder med den gamle, endnu
gyldige bestemmelse kan afvise fade-
rens ønske om at se sit barn.
HÆVES EN FORLOVELSE
Ægteskabsloven ihar en såre uroman-
tisk indledning, der lyder: „Hæves en
forlovelse . . .“.
Hele afsnittet om forlovelse er fjer-
net fra ægteskabsloven i dens ny
skikkelse. Afsnittet har omhandlet
muligheden for erstatning for dispo-
sitioner, den ene part har foretaget.
Kyndige jurister siger, at der allige-
vel er retsbeskyttelse for disse dispo-
sitioner i andre love. Derfor er det
unødvendigt, at ægteskabsloven også
rummer bestemmelser herom.
Det er kun i såre få tilfælde, at der
i praksis vil kunne optræde et juridisk
ansvar ved en hævet forlovelse, når
dansk rets almindelige erstatningsreg-
ler anvendes.
ÆGTESKABSALDEREN
I dag må to unge gifte sig uden videre,
når de er fyldt 21 år. Hvis forældrene
giver deres tilladelse, må den kvinde-
lige part gifte sig, hvis hun er fyldt
18. Er manden under 21 år og kvinden
under 18 skal offentlige myndigheder
give deres tilladelse.
Fremtidig må manden gifte sig med
sine forældres tilladelse, hvis han er
fyldt 20 år. Er han under 20, skal det
offentlige også give tilladelse.
Der er i dag ret strenge regler for
ægteskab mellem besvogrede. Disse
regler lempes. Der skal fortsat gives
tilladelse af justitsministeriet, hvis
sindssyge eller åndssvage vil gifte sig.
Par, der ønsker at gifte sig, skal i
dag give oplysninger om børn uden for
ægteskab. Der er dog her begrænsnin-
ger. Oplysningspligten udvides nu.
Der skal fremtidig gives oplysning om,
hvorvidt man enten har eller venter
børn med en anden mand eller kvinde.
Oplysningspligten omfatter også adop-
tivbørn, men dog ikke børn, som er
bortadopteret.
KIRKELIG LYSNING UNØDVENDIG
De gamle bestemmelser om, at der skal
afgives erklæring om eventuelle køns-
sygdomme og om den tro, mulige børn
skal opdrages i, bortfalder.
For øjeblikket prøves ægteskabsbe-
tingelserne i kvindens opholdskom-
mune. Fremtidig kan de vordende
ægtefæller vælge, om det skal ske i
mandens eller kvindens bopælskom-
mune.
Lysningen, der i dag er obligatorisk,
bortfalder. Ønsker parterne det, vil de
dog kunne få kirkelig lysning på
gammeldags maner. Kirkeministeriet
får ret til at bemyndige præster fra
ikke-anerkendte trossamfund til at
forrette vielser. Det indebærer, at f.
eks. den muhammedanske menighed i
Danmark kan blive rammen om rets-
gyldige ægteskaber, som ikke skal
sanktioneres borgerligt. Nyskabelsen
har betydning for trossamfund med
relativt få medlemmer og for frime-
nigheder.
NÅR DET IKKE GÅR
De fleste ord i ægteskabsloven gælder
de situationer, hvor det går galt. Der
er ny bestemmelser om separation og
skilsmisse.
Den klassiske manuduktørvittighed
på universiteterne — „Student, det va-
rer otte minutter at komme ind i et
ægteskab, men sandelig otte år at kom-
me ud af det“ er ingen overdrivelse.
Modsætter den ene ægtefælle sig en
skilsmisse, kan der i værste fald ga
6-7 år, før skilsmisse opnås. Nu får
enhver af ægtefællerne ret til skils-
misse, når de ikke har haft samliv i tre
år på grund af deres uoverensstem-
melse.
Når den ny lov træder i kraft be-
høver ægtefæller, der vil separeres,
ikke længere at påberåbe sig „dyb og
varig uoverensstemmelse i deres tæn-
kemåde". Det vil være tilstrækkeligt,
at de ikke mener at kunne fortsætte
samlivet og at de er enige om at søge
separation.
Mens separationstiden nu er halv-
andet år, hvis ægtefællerne er enige
om skilsmisse, og ellers to og et halvt
år, bliver den fremtidig et år.
Det er naturligvis en klar betingelse,
at ægtefællerne ikke genoptager deres
samliv i seperationstiden.
Umiddelbar adgang til skilsmisse
opnås i dag efter 4 års samlivsophæ-
velse. Det er her, at det i praksis er
svært at få skilsmisse, hvis den ene
part modsætter sig det. Fremtidig bli-
ver det tre års samlivsophævelse, der
er tilstrækkelig for opnåelse af umid-
delbar skilsmisse.
VALGMULIGHED
Der bliver valgfrihed mellem dom-
stolsafgørelse og administrativ skils-
missebevilling. Betingelserne for ot
opnå bevilling bliver i alle tilfælde, at
der er enighed om at ønske separation
eller skilsmisse — samt enighed om
vilkårene. Et separationsvilkår, der er
fastsat ved en separationsdom, skal
som hovedregel også gælde for tiden
efter skilsmissen.
Hidtil har bestemmelserne om for-
ældremyndigheden været at finde 1
myndighedsloven. Nu er de overført
til ægteskabsloven. Kompetencen til
at ændre afgørelser eller aftaler om
forældremyndighed henlægges i al-
mindelighed til domstolene. * Betingel-
serne for ændring er omformuleret,
fordi der skal tages hensyn til børne-
nes tarv.
Retten bliver efter de ny bestem-
melser i stand til at træffe en midler-
tidig bestemmelse om forældremyndig-
heden, hvis der er anlagt sag om se-
paration eller skilsmisse. Hvis samli-
vet mellem forældrene er ophævet
uden sag, kan overøvrigheden, altsa
amtmanden, træffe afgørelse om, hvem
forældremyndigheden skal tilkomme,
UNDERHOLDSBIDRAG
Bestemmelserne om underholdsbidrag
bliver fremtidig sådan, at retten af-
gør, hvorvidt der skal betales bidrag
og hvor længe, hvis ægtefællerne ikke
indgår aftale herom. Overøvrigheden
fastsætter som hidtil bidragets stør-
relse.
Der tages stadig hensyn til, om den,
der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig
et tilstrækkeligt underhold — og om
den anden part efter sine økonomiske
forhold formår at udrede bidrag. Som
noget nyt er det fremhævet, at der
kan tages hensyn til et behov fo1'
støtte til uddannelse eller lignende.
I dag kan en ægtefælle ikke pålæg-
ges bidragspligt, hvis den anden ægte-
fælle har forårsaget separation eller
skilsmissen ved sin livsførelse. Denne
bestemmelse er udgået af den ny lov.
Ved bidragsafgørelsen kan der dog
stadig tages hensyn til de oplysninger,
der foreligger om årsagen til separa-
tion og skilsmisse.
Storfamilier nævnes ikke med et
ord. Kontraktægteskaber heller ikke.
Det er det gode gammeldags ægteskab,
hvis regler blot er frisket op.
Udvandring fra Øst-
til Vest-Grønland?
Grønlandsrådet har drøftet proble-
merne i Angmagssalik kommune.
Folketallet i Østgrønland vokser
endnu kraftigere end i Vestgrønland,
og der er allerede nu i Angmagssalik
distrikt tale om en overbefolkning-
Der indhandles årligt i Angmagssalik
distrikt 7-8000 sælskind, og dette er
ikke nok til at danne erhvervsgrundlag
for den hastig voksende befolkning-
Torskefiskeriet ved Kungmiut og Kap
Dan er begrænset til 4 måneder om
året og er i øvrigt i tilbagegang-
Der er derfor behov for en mere ak-
tiv befolkningspolitik, og man kom-
mer næppe uden om, at en del af be-
boerne må udvandre til Vestgrønland-
Samtidig bør der antagelig ske en
spredning af befolkningen inden f°r
kommun-en, ligesom en intensiveret
familieplanlægning må komme på tale
med henblik på en dæmpning af be-
folkningsstigningen.
Der var enighed om at lade repræ-
sentanter for Grønlandsrådet og dettes
sekretariat aflægge besøg i Angmag-
ssalik i august for på stedet at drøfte
problemerne med befolkningen og
myndighederne.
En fremtid inden for
Grønlands Televæsen
Under forudsætning af bevillingsmyndighedernes endelige godkendelse
ønsker Grønlands Televæsen 1. august 1969 at ansætte et mindre antal
teleelever.
Der er tale om en ny ansættelsesform, der tager sigte på at uddanne
unge mennesker til med tiden at overtage de mere ledende stillinger
indenfor Grønlands Televæsen.
En forudsætning for ansættelse er, at vedkommende er fyldt 16 år og
helst ikke er over 20 år. Normalt vil ansættelse kræve realeksamen, men
ansøgere, der på anden vis har erhvervet sig tilsvarende kundskaber
vil også kunne komme i betragtning. En ufravigelig forudsætning vil
dog være, at vedkommende -er i besiddelse af gode danskkundskaber, og
der vil i øvrigt blive lagt vægt på evnen til tilegnelse af bogligt dansk-
sproget stof.
I elevtiden, der vil vare 3 år, vil eleverne modtage en praktisk og
teoretisk uddannelse indenfor televæsnets forskellige tjenestegrene, så
som fjernskrivertjeneste, telefontjeneste, telextjeneste, radiotelefon-
ekspedition, vejrtjeneste samt kontortjeneste og publikumsekspedition.
Eleverne aflønnes med henholdsvis 40 °/o, 50 °/o og 55 %> af begyndel-
seslønnen for assistenter i den grønlandske tjenestemandslovs 6. løn-
ningsklasse, og lønnen vil i øjeblikket være følgende pr. måned:
1. år ................................................ kr. 709,43
2. år ................................................. „ 886,79
3. år .................................................... 975,47
hvortil kommer stedtillæg afhængig af, hvilken by, der er tale om.
Elevtiden vil blive afsluttet med en mundtlig og skriftlig eksamen, og
forudsat, at denne bestås med et tilfredsstillende resultat, vil eleven
blive ansat som medhjælper for en 2-årig periode, og vil i disse år blive
aflønnet med henholdsvis 90 °/o og 95 %> af begyndelseslønnen i den grøn-
landske tjenestemandslovs 6. lønningsklasse.
Medhjælperlønnen vil i øjeblikket udgøre følgende pr. måned:
1. år ................................................... kr. 1.596,22
2. år ....................................................... 1.684,90
Efter tilfredsstillende afsluttet medhjælpertid, kan vedkommende på-
regne tjenestemandsansættelse som assistent i den grønlandske tjeneste-
mandslovs 6.1ønningsklasse, og der vil senere være mulighed for avan-
cement til overassistent, kontrollør m. v.
Af hensyn til uddannelsen, kan der indtil videre kun ske ansættelse
ved følgende telestationer: GODTHÅB, JULIANEHÅB, EGEDESMINDE,
GODHAVN og ANGMAGSSSALIK. Det kan ikke påregnes, at teletje-
nesten vil være i stand til at anvise boliger til elever, der eventuelt søger
uddannelse udenfor deres hjemby.
Håndskreven ansøgning om ansættelse som teleelev afgives til telegraf-
bestyreren i ansøgerens hjemby.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Direktoratet
Hauser Plads 20 . 1127 København K.
18