Atuagagdliutit - 26.06.1969, Qupperneq 19

En åndsfrisk 90-årig
Endnu har man ikke hørt om en
grønlænder, der er fyldt 100 år, men
sjældent meddeles der, at en grønlæn-
der har nået den ærværdige alder af
90 år. Til de ganske få grønlændere,
der kan prale af en så høj alder, hører
fru Hedvig Lundblad, Alderdoms-
hjemmet Egedesminde. Hedvig Lund-
hlad, der stadig er en åndsfrisk og glad
dame, fyldte 90 år den 8. juni i år.
I den anledning har Egeedsminde
avis „Ausiak" haft samtale med hende.
Hedvig Lundblad fortæller sin hi-
storie:
Jeg blev født i NioKornårssuk, min
far døde, før jeg blev født, så det var
en streng tid for min mor — dengang
Var der jo ikke den forsorg for enker
°S børnene som nu. Men jeg havde en
dejlig faster, der tog sig af mig, og
hendes mand og børn var enestående
imod mig.
Det, der har gjort mest indtryk på
ttbg fra jeg kan huske, var, da de
skulle flytte til Agto fra Niaicornår-
ssuk. De havde pakket i smug for ikke
at gøre mig ked af det. Jeg hjalp, uvi-
dende om deres forestående rejse, med
d®t, jeg kunne bære ned i konebåden.
Jeg satte mig i båden sammen med
mine kusiner, men så sagde min faster,
der var meget ked af det, til min mor,
Se om du kan få hende i land. Jeg
strittede imod og råbte: „Jeg vil rejse
med min faster". Det gentog jeg mange
Sange, indtil en kone tog mig ved hån-
den og gik tur med mig på fjeldet for
at få mig på andre tanker. Min faster
°g hendes mand var gode mennesker.
Hår manden kom fra fangst, kom alle
hans børn og sad hos ham, og så ple-
Jede han at sige: „Har I aldrig tænkt
Pa> hvor synd det er for jeres lille
kusine, der ingen far har, og som ikke
får mad, hvis vi ikke giver hende no-
§ef? Hun skal først have mad, så kan
I andre få bagefter". Jeg har i mit
lange liv oplevet meget, men afskeden
med disse dejlige mennesker har hidtil
været det hårdeste for mig.
Min moder og jeg hjalp hinanden, så
godt vi kunne, indtil min moder gif-
tede sig igen. Jeg blev efterhånden en
eftertragtet barnepige, De ved med at
bære børnene på ryggen i amauten,
det kan være trættende for en lille
pige at bære de tunge børn, og mange
gange fik jeg gnavsår i skuldrene og
faldt sommetider i søvn med børnene
på ryggen, men da jeg var en tålmo-
dig barnepige blev jeg lønnet med
sælindvolde, luffer o. 1. Min moders
glæde var stor, når jeg kom hjem til
hende med mad. Jeg husker, at vi kun
én gang fik kommunehjælp, og det
var et skind og tyndt tøj til anorak,
min moder syede mig en grønlandsk
dragt, vi fik også 2 kg rugmel og spæk.
Det var, hvad jeg fik af kommune-
hjælp i min barndom.
Senere kom jeg i huset hos en dansk
udstedsbestyrer i KangåtsiaK, hvis
kone var jordemoder. Dem var jeg
hos i 7 år, og da de flyttede til Agto,
fulgte jeg med, men min gamle moder
kunne ikke undvære mig, så det var
med sorg vi skiltes. Et par år efter
kom jeg i huset hos en snedkerfami-
lie i Godhavn og fulgte dem til Umå-
naK. Jeg husker særligt ved Satut,
hvor godgørende og gavmilde befolk-
ningen var. De kunne give os en hel
spandfuld sælkød og et stort stykke
alene til mig. En dag sagde en fanger
til sin kone: „Det er synd for den
kivfak, der altid slider i det, giv hende
et sælskind", og det fik jeg. Ja, jeg
kunne blive ved med at remse op om
mange gode mennesker, jeg har truffet
gennem mit liv. Men jeg vil lige til
sidst nævne den familie, som jeg gen-
nem to generationer har tjent hos,
først hos Karl Brandt, og senere hos
hans datter Dorthe, der blev gift med
Jokum Lennert. Jeg er den familie
stor tak skyldig, fordi de optog mig,
Den 90-årige fru Hedvig Lundblad. Her
ses hun sammen med Rasmus Heininge,
der er en ren årsunge. Hedvig Lund-
blad holdt Rasmus Heininge over då-
ben for mange år siden. Rasmus Hei-
ninge er en af de kendte skikkelser
i Egedesminde. Han havde været i
KGH's tjeneste i over 45 år.
Hedvig Lundblad 90-inik ukiulik. tåssa
Rasmus Heininge ([takunge) oKaloKa-
tigigå. Hedvigip Rasmus tigumiagarå,
månamutdlo sule taissardlugo „tigu-
miagånguara". Rasmus Heininge Au-
siangne ilisimaneKardluartut ilagåt,
ukiut 45 sivnerdlugit handelime atorfe-
Kars'massoK.
forældreløse og familieløse, som et
medlem af familien.
Til slut vil jeg takke alle I gode
mennesker, der gennem et langt liv
har givet mit liv indhold og glæde.
er.
90-Uissok silagssorigsoK
sule kalåtdlimik 100-lissumik tu-
sarsimångilagut, akugtugaluartunigdle
no-lunaerutigineKartarpoK kalåtdlimik
90-ilissoKarsimassoK. nunavtine ikig-
tuminérånguit taima utorKautigilersi-
niassut ilagåt Hedvig Lundblad, Au-
sjangne utorKait igdluamio. junip 8-
une ukioK måna Hedvig Lundblad 90-
lnik ukioicalerdlune nagdliupoK, sulile
‘nlagssoreKalune Kimavdlunilo.
90-ilinerane oKaloKatigineKarsima-
V°K Ausiait avisiåne „Ausiak“me.
Hedvig Lundblad inunermine misigi-
ssaminik CKalugpalårpoK:
— NiaKornårssungme inungorpunga.
sule inungitsunga atåtaga toKusima-
v°k, uvangalo atsangma asassigissa-
ma ingmingnut pisipånga, uviatalo å-
1113 ajungitsorssuarmik pissarpånga.
angalavdlune tikikångame, méraisa-
lo angutik ungutdlugo sangmilerångå-
ssuk uvanga anånama sanianltarpu-
Qga. pileraraoK: takuk åjuna igdlor-
fanguarse, atåtaicångitsoK pilersui-
ssugssaKångitsoK, uvangalo pissavnik
uerisineKångikune pigssaitarane. nag-
dligineic ajorpisiuk? tåuna perérpat
aitsåt ilivse neriumårpuse.
ilame inup tåussuma ajungissusia.
PJanåkumut utorKarssuångornivnut
tarnåna ericarsautigissarpara. tåukua-
, inuit Kimånere uvdlumimut mi-
sigissavnit artornarnerpåtut issigissar-
Para.
atsåkut Agtumut nungnialeramik a-
ralutsisård!unga pikisimåput, uva-
hgame Kimataunigssavnik ilimasungi-
Patna pisåtanik OKinerussuni'k arKU-
ssuejtatauvunga.
igdluka umiamut ikingmata uvanga
ikeicatauvunga, tauvale atsaga umiap
iluane upipoK, sunauvfa aliasungner-
mut. tauva arnap avdlap KåKamukåu-
pånga avdlamut såsarniardlunga. ila-
vut Agtumut nungmata anånagalo ki-
simémilerpugut. angisukasingulerama
sulivdluamiartalerdlungalo pårssisso-
rineKartalerpunga, amåumit tuvikasi-
‘ka kigartalerdlugit. ilåne ijcasunermit
sinilersimassarpunga. soruname pår-
ssivdlunga akigssarsiånguåka anåna-
ma Kujarutitdlårai. puissip erdlavé
serKuilo igagångamigit igdloKativut
tamaisa nerisitarpai.
méraunivnit atausiardlunga kom-
munimit ikiomeKardlunga erKaima-
vara, tåssa ånorågssavnik sersimik
tunineicarama amerdlo, 2 kilo timiu-
ssiagssaK orssordlo. ilame pisujussu-
serput, imågdlåt kussanartunik kalåt-
dlisortårpunga.
.kingorna Kangåtsåme Kavdlunåmik
niuvertorusertåravta ukiut arfineK-
mardluk kivfauvfigåka Agtumutdlo
nålermata ilagalugit. anånagale utor-
KarssuångortoK kipilerpalulermat a-
ngerdlarfiginarpara. kingorna tusar-
para najugkama uvavnut ukiumut ka-
låliminertugagssaritiniagkatik, natår-
nat panertut kilitarssuit, eKaluit pa-
nertut tarajugkatdlo, Kimariaravkit
tamarssuisa Kingminut igisimagait.
tåuko måna tikitdlugo sule erKaima-
ssarpåka.
kingorna sanassukunut KeKertar-
ssuarmiunut kivfångorpunga, tåukua-
lo ilagalugit Omånamut takornariar-
dlunga. kisame inugssuit tikikuminar-
tut. erKaimassarpara Såtune angor-
ssortorssuit, okariartortitsissaraut: sa-
lc^'9ere mangeårige kivfak på Efter-
skolen i Egedesminde Bodil Lundblad
Oser på Hedvig Lundblad.
Ausiangne efterskolime ukiorpagssuar-
ne kivfausimassup Bodil Lundbladip
ilagsigå Hedvig Lundblad.
nassukungoK kivfåt neKaisordle. —
siparnerssuaK puliutdlugo aigdlertar-
punga, uvangalo åma ingmikut tuni-
sitardlunga. taimaitdlunga tusalerpa-
ra piniartut ilåt nuliaminut øKartoic:
kivfaK una ulapituåmartOK nagdling-
naKaoac amermik tuniniaruk. — åsit-
dlime amerssuarmik tunisipunga. ila-
me unersiutigssarpagssuaKaraluarpu-
nga.
tauva inunerma ilarujugssuane ila-
iKutarit mardluk najugarissåka erKar-
tulårumavåka, sujugdlermik ilaKutarit
Karl Brandtikut najorsimavåka. tai-
manilo Jokum Lennertip nulia Dorthe
mikissunguvoK. Dorthe uviningmatdle
najonpåka utorKait igdluanut pinera
tikitdlugo. ilaicutaringnut tåukuminga
icujåssutigssaKaKaunga ilaicutaming-
nut ilångutdlunga ukiorpagssuarne i-
noKatigisimangmanga.
inunera kingumut Kiviarångavko ki-
masugtarpunga, ilaKutarigpagssuit na-
jorsimassama ajungitsorssuarmik pi-
ssarsimangmånga, månalo tikitdlugo
sule ningiutut pissarpånga.
atuartugssat Kutsavigiumavåka u-
vavnut ajungitsuliarissartagait piv-
dlugit.
Perspektivplan
frem til 1985
Grønlandsrådets sekretariat er efter
anmodning fra regeringen gået i gang
med at udarbejde en perspektivplan
frem til 1985 til belysning af udgifts-
behovet i den pågældende periode. Det
er pålagt samtlige ministerier at tage
fat på en sådan perspektivplanlæg-
ning. Planen skulle afleveres til rege-
ringens planlægningsudvalg ved ud-
gangen af 1969 og ville blive forelagt
Grønlandsrådet på dets næste møde.
En sådan plan ville være behæftet
med store usikkerhedsmomenter bl. a.
på grund af manglende kendskab til
virkningerne på folketallet af den
øgede anvendelse af spiralen i Grøn-
land, og fordi man ikke ved, hvor
mange der i løbet af de kommende
15 år vil bosætte sig i Danmark.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
Boligadministrationen
i Grønland skal kulegraves
To danske boligfolk er kommet til Grønland for at foretage en undersø-
gelse, der skal danne grundlag for en mulig omlægning af boligadmini-
strationen i Grønland.
Ministeren nedsatte i efteråret 1967
„Udvalget vedrørende de grønlandske
boligforhold“, populært kaldet Sali-
cath-udvalget, fordi det har admini-
strerende direktør Niels Salicath fra
Københavns almindelige Boligselskab
som formand. Udvalget består af re-
præsentanter for Boligministeriet, Mi-
nisteriet for Grønland, GTO, Grøn-
landsrådets sekretariat samt boligstøt-
teudvalget i Godthåb.
Hidtil har udvalgets arbejde sam-
let sig om den ene af kommissoriets
tre hovedopgaver, nemlig „at foretage
en nærmere vurdering af muligheder-
ne for en generel omlægning af det
grønlandske boligbyggeris administra-
tive forhold samt af forvaltningen af
boligmassen", idet det er udvalgets
opfattelse, at der er et akut behov
for at sætte ind hurtigst muligt på
det nævnte emneområde.
DELBETÆNKNING
Udvalget mener om kort tid at kun-
ne afgive en delbetænkning, hvori vil
blive behandlet tre hovedpunkter, som
samtidig repræsenterer en tidsmæssig
trinfølge for forslagenes ønskelige rea-
lisering.
De mest presserende problemer ved-
rørende det første af disse hovedpunk-
ter („De mest presserende forvalt-
ningsmæssige problemer, som bør sø-
ges løst i allernærmeste fremtid, uden
at man kan afvente organisatoriske
reformer") kan sammenfattes i beho-
vet for klare retningslinier for admi-
nistrationen på næsten alle de om-
råder, hvor den skal handle, og i for-
bindelse hermed: en præcisering af
kompetenceforholdene mellem de for-
skellige implicerede.
KAN IKKE VENTE
Udvalget mener, at afhjælpning af
disse problemer ikke kan afvente rea-
liseringen af mere langsigtede løs-
ninger, og at udvalget ikke blot skal
angive nogle hovedlinier for behand-
lingen af disse spørgsmål, herunder
også sådanne som i Danmark er ble-
vet indarbejdet rutine, men som i
Grønland stadig volder administratio-
nen daglige problemer.
Til opfyldelse af dette særdeles
presserende behov har udvalget fore-
slået ministeriet, at to danske bolig-
folk med all-round kendskab til prak-
tiske forvaltningsmæssige problemer
midlertidigt ansættes under ministe-
riet, så de i Grønland kan foretage
en grundig orientering på stedet og
derefter udforme forslag til nævnte
retningslinier.
Disse to danske boligfolk ankom for
nogen tid siden til Godthåb, der er
første station på rejsen til et antal
grønlandske byer. Det er ekspeditions-
chef K. Rønde, Vejle, og forretnings-
fører Frede Christensen fra Randers.
De to boligfolk fik 4. juni forelagt
et kommissorium fra ministeriet.
Rønde og Christensen er netop rejst
nordpå for at besøge byerne fra Ja-
kobshavn og sydpå til Godthåb, hvor-
til de ankommer omkring 1. juli. Da
vil Grønlandsposten benytte sig af
sin mulighed for at få en samtale med
de danske boligfolk for at høre om
de indtryk, der skal danne grundlag
for den betænkning, de skal udar-
bejde til Ministeriet for Grønland.
-den.
-bygget til at blive brugt
også på Grønland
OPEL fås i mange forskellige typer.
OPEL har netop den motorkraft man behøver.
OPEL har billige reservedele.
OPEL er økonomisk i drift og vedligeholdelse.
OPEL har 3 års anti-rust program.
OPEL klarer selv de vanskeligste opgaver.
Kontakt os venligst angående priser.
Tilbud uden forbindende.
Brochurer sendes overalt.
ra0PEL-VAUXHALL-BEDF0RD
FREDERIKSEN
■ GENERAL MOTORS
NYKØBING SJL
TELEFON 415
NYKØBING *900
nerrivik Plumrose-p
aKerdlortigainik
Kørititainigdlo
Kagdleruk.
1«