Atuagagdliutit - 26.06.1969, Blaðsíða 21

imuk maman!
°ET ER MÆLK, DET ER DEJLIGT!
Udnytter De den gratis mælkeordning?
Alle børn i alderen V2 til 14 år har
ret til en gratis dåse mælkepulver
Pr- uge svarende til V2 1. mælk dag-
lig- Børn i alderen O—V2 år har ret
2 dåser mælkepulver svarende til
1 !■ mælk dagligt.
Da børnene ikke kan undvære mæl-
den, der bl. a. indeholder kalk, der
er nødvendig for børnenes tænder og
knogler, samt C-vitamin, der i til-
strækkelig mængde beskytter børnene
mod mange slags sygdomme, er det
overordentlig betydningsfuldt, at for-
aldrene modtager denne gave og sør-
ger for, at børnene drikker mindst
‘A 1. dagligt. Mælkepulveret er tilsat
C-vitamin — så meget — at V* 1. til-
beredt mælk giver et dagsbehov af
dette vitamin. Hverken U.H.T.-mælk
■eller frossen mælk indeholder C-vi-
tamin.
økonomi. Den kan udelades. Såfremt
det anvendte smagsstof er saft, må
denne være kold, ligesom mælken og-
så må være kold.
Drikken kan blandes direkte i glas-
set, eller mælk og smagsstof piskes
godt sammen i en skål, derefter piskes
isen i, og drikken hældes i glas. Op-
skrifterne er beregnet til 2 glas:
California—mælk
2 dl. mælk
1 V2 dl. appelsinsaft/evt. appelsin-
juice
2 spsk. vanilleis.
Thule—special
2 dl. mælk
2 spsk. ananassaft
stykker af ananas
2 spsk. vanilleis.
Mælk kan serveres på talrige
MADER F. EKS. SOM MÆLKEDRIK:
Mælkedrikke laves af tilberedt
oiaelk, et eller andet smagsstof og evt.
vanilleis. Isen tilsættes efter smag og
Hønseæg - og andre æg
I de fleste madopskrifter, hvor der
anvendes æg, er der regnet med høn-
seæS. Man kan naturligvis lige så godt
bruge æg fra andre fugle. Der skal
blot et lille regnestykke til, for at det
bliver rigtigt.
Et middelstort hønseæg vejer ca. 60
§ram. Æg fra andre fugle har ofte
andre størrelser. Derfor vil der blive
et- misforhold mellem æggene og de
andre ingredienser i madopskriften,
såfremt man ikke tager sig i agt. Af
ben grund er det rart at vide, at:
2 hele hønseæg fylder 1 dl.
3 hvider fra hønseæg fylder 1 dl.
5 blommer fra hønseæg fylder
1 dl.
Står der således f. eks. i en opskrift,
at der skal anvendes 5 æg, svarer
bette altså til 2 V2 dl., og så tager
man blot så mange af de fugleæg
fnan nu har, at de — udslået — fyl-
der 2 V2 dl.
Til slut. Det er altid en god regel
at slå hvert enkelt æg ud i en kop
eEer på en tallerken for sig, inden
bet blandes sammen med opskriftens
andre ingredienser, idet man herved
kan undersøge om ægget er godt. Et
fordærvet æg kan nemlig ødelægge
nele den ret, man laver.
Kostkonsulenten.
Gravad laks
JVten kan anvende flere eller færre kryd-
uener efter behag.
J-il hvert kg laks beregnes:
J- A strøgen spiseskefuld salt
strøgen spiseskefuld sukker
'J strøgen teskefuld hvid peber
ligeligt tørret dild.
van e laksen — uden hoved — kan „gra-
- das“. men bedste resultat opnås, såfremt
kun
, — mellemstykket anvendes (resten kan
sk middag). Fisken befries for slim,
*æi 0g indvolde og aftørres med papir
mi? uøkkenrullen- Fisken flækkes, ryg- og
aeben fjernes pil omhyggeligt alle små-
ud. Skindet bliver siddende på.
*Uet’erne tørres omhyggeligt. Salt, suk-
k«rt peber °S dild blandes og filet’ernes
[^udsider indgnides hermed. Stykkerne
lprfges med kødsiderne mod hinanden, så-
rr\rvSs at det ene stykkes bugside ligger
ua det andet stykkes rygside.
u/r^d drysses over og laksestykkerne an-
sn~?iges i let pres — f. eks. mellem to
kkebrætter — på et holdt sted til den
tølgende dag.
ih5?AvAD LAKS kan serveres på flere
ttonsst k GkS i iynde skiver eller i por-
be* Tynde SKIVER: Krydderierne skra-
ld af* Laksen skæres for på skrå, i så
ski S skiver som det er muligt, uden at
iartdet taSes med. Anrettes f. eks. på et
se~! °S pyntes med citron og dild — eller
veres på rugbrød og pyntes med dild
cltron eller stænkes med marinade.
nart1 ogs^ serveres med kartofler og mari-
eller til stuvet spinat.
skrai?TlONSSTYKKER: Krydderierne
abes af, og den fede bugstribe skæres
avT; Laksen deles i passende stykker, der
bArtttes et fad. Pyntes med citron-
0 Ue og dild. Stuvet spinat eller kartofler
** marinade kan evt. serveres til.
pr. portion beregnes:
? sP&k. majsolie
,, sPsk. eddike
/.* tsk. salt
/,* tsk. sennep
llut peber
^vt. tørret dild.
oli °* krydderier og dild i en skål, tilsæt
gaffe]°s eddike under piskning med en
en'f] større portioner kan man anvende
heri ske °S ryste ingredienserne sammen
Kosthonsulenten.
Solbær-drik
2 dl. kærnemælk — sødmælk kan
også anvendes
V2 dl. solbærsaft
1 isterning.
Kirsebær-drik
2 dl. kærnemælk — sødmælk kan
evt. anvendes i stedet
V* dl. kirsebærsaft
1 isterning.
RETTER MED MÆLK
Festlig torsk (ca. 6 pers.).
500 gr. gulerødder, 50 gr. margarine
1 1. mælk
60 gr. margarine, 60 gr. hvedemel
og ca. 1V2 tsk. salt
5—600 gr. torskefilet.
De rensede gulerødder skæres i
tynde skiver, der dampes i 50 gr. mar-
garine i en gryde. Mælken tilsættes,
og når gulerødderne er næsten møre,
tilsættes 60 gr. margarine og 60 gr.
mel, der forinden er rørt godt sam-
men. Stuvningen koger godt igennem
og lægges derefter i et smurt gratin-
fad-lagvis med mindre stykker tor-
skefilet. Sættes i varm ovn ca. 200°
i ca. 25 min., derefter sættes varmen
op til 250° i 5 min.
Kostkonsulenten.
kapisilik akutigssalerdlugo
uningatitaK
akorutigssat amerdlanerussut ikingneru-
ssutdlunit atorneKamigssåt nangmineK au-
lajangerneK ajornångilaK. kapisilingmut
(eKalungmutdlunit) akutigssalerdlugo uni-
ngatitagssamut 1 kilumut akutigssatut uko
nautsorssutigissariaKarput:
,taratsut alugssautip åipagsså avigdlugo,
sukut alugssautip agfå,
Kasilitsut KaKortut alugssautip agfå,
KasilitsuarKat amerdlanårdlugit.
kapisilik (eKalugdlunit niaKuigaK tamå-
kerdlugo akutigssalerdlugo uningatineKar-
sinauvoK, pitsaunerpaussarpordle KerKata
tungå kisime taimatut atorneKarångat (siv-
nera Otdlugo uvdlo’KerKasiutigineKarsinau-
vok). aulisagaK nivguiarneKåsaoK, tavtaiar-
neKåsavdlune erdlavérneKåsavdlunilo. på-
piaramik igavfingme atugagssiamik atdlar-
terneKåsaoK. tissaneKåsaoK, Kimerdlue sa-
nerånilo sauné pérneKåsavdlutik. saunérai
tamaisa piardluåsavatit. amia pérneKåså-
ngilaK.
nerpit panerterdluarneKåsåput. taratsut,
sukut, Kasilitsut KasilitsuarKatdlo akulerig-
seriardlugit nerpingnut tagiuneKåsåput.
nerpit ingmingnut patitineKåsåput igdlua’
tungå ta aKajå igdlua’tungå ta Kimerdluanut
tugtitdlugo.
KasilitsuarKanik nåkalåriardlugit OKimåi-
patdlångitsunik naidssuserneKåsåput —
sordlo kigterinerme atdleKiitat mardluk a-
kornånut ilivdlugit — nigdlatårtumititdlu-
gitdlo unuisineKåsavdlutik.
kapisigdlit eKatdlutdlunit taimatut suliat
såtunguångordlugit kigterdlugit ångajå-
ngordlugitdlunit avgordlugit nerineKarsi-
nåuput.
satunguanik kitsigkat. Kasilitsut il. il. ki-
liortordlugit plarneKåsåput. sapingisamik
kussanarsårdlugo nerpik kitserneKåsaoK a-
mia ilångutlsanago. pugutaussamut iliorar-
neKåsåput citroninik Kasilitsuancanigdlo
pinersauserdlugit åma igfianut Kagdlersd-
tigineKarsinåuput KasilitsuarKanik citroni-
nigdlo pinersauserdlugit imalunit marina-
dimik kuseriartameKarsinauvdlutik. kar-
toflinik marinadimigdlo imalunit spinatinik
utanik igdlulerdlugit åma nerineKarsinåu-
put.
ångajångordlugit avgugkat: Kasilitsut il.
il. kiliortordlugit piarneKåsåput, aKajamer-
nitdlo orssoKarnerssait pémeKåsåput. ånga-
jåkutårdlugo avgorneKåsaoK, ptigutaussa-
mutdlo iliorarneKåsavdlune citroninik Ka-
silitsuarKanigdlo pinersauserdlugo. spinati-
nik titanik imalunit kartoflinik marinadi-
migdlo igdlulerdlugit nerineKarsinåuput.
marinadiliamut uko akusåput:
majsolie alugssautit 2,
sérnartOK alugssaut 1,
taratsut alugssautérKap agfå,
sennep alugssautérKap agfå,
Kasilitsumemgit,
KasilitsuarKat panertut åma akuliune-
Karsinåuput.
akårutigssat KasilitsuarKatdlo errortor-
fingmut ikeriardlugit oliamik sémartumig-
dlo akuneKåsåput ajagssåumik aulatitiga-
lugit. angnertdmik marinadiliusagåine pui-
aussaK atomeKarslnauvoK.
kostkonsulente.
Dåseåbner
Hvor mange gange i løbet af en uge
har De brug for at lukke en dåse op?
Sikkert mange. Har De en god og
effektiv dåseåbner? eller hører De til
dem, der går til angreb med hammer
og knibtang? Det sidste kan ikke be-
tale sig, det tager for lang tid, og man
skærer fingrene.
En virkelig god dåseåbner, der aldrig
svigter, er de De ser på billedet her.
De er fremstillet i samarbejde med
Statens Husholdningsråd. Materialet
er hærdet rustfrit stål. Her er ingen
hjul eller anden mekanik, der kan
svigte. Denne dåseåbner er god at
have inden for rækkevidde.
Dåseåbneren fremstilles i to model-
ler, én til brug for højre hånd og en
for venstre.
Kostkonsulenten.
Kiv dier tussanut
angmaut
sapåtip akunerata atautsip ingerdla-
nerane Kavseriardlutit Kivdlertussa-
nik angmaissarpit? imaKa ardlaleria-
Kalutit. pitsaussumik Kivdlertussanut
angmauteirarpit? imalunit kåutamik
pusugutinigdlo atortoKardlutit Kiv-
dlertussanik angmarterissarpit? kåu-
tamik pusugutinigdlo angmarterissar-
nex ingminut akilersinåungilaic på-
mårnarpatdlåKigame kilernaramilo.
Kivdlertussanut angmaut pitsaviu-
ssok åssilissame uvane takuneKarsi-
nauvoK. igdlune atortut pivdlugit su-
junersuissartut nålagauvfingmit ator-
feKartitaussut suleKatigalugit sanau-
vok. sisak mångarik mångertornineK
ajortOK Kivdlertussanut angmausiari-
neKarsimavoK. agssakåssoKångilaK av-
dlamigdlunit ajutorsinaussumik ila-
Karane. Kivdlertussanut angmaut tåu-
na pigiuminaKaoK.
angmaut åssigingitsut mardlungor-
dlugo sananeKartarpoK, talerpingmor-
tariångordlugo såmingmortariångor-
dlugulo.
kostkonsulente.
kukukut avdlatdlo mane
nerissagssianut najoTKutagssiane
månit ilautineKarångata amerdlaner-
påtigut kukukut måne erKarsautigine-
Kartarput. sornguname tingmissat av-
dlat måne kukukut månisutdle atorsi-
nauvdluartigaut. kukukut månigingi-
sait atoråine erKaimassariaKarpoK ku-
kukut .måninit angnerusinaunerat
mingnerusinauneratdlunit.
kukukup månia akunagtumik angi-
ssusilik 60 gram migssiliordlugo OKi-
måissuseKarpoK. tingmissat avdlat ku-
kukut måninit angnerusinaungmata
mingnerusinaungmatalunit nerissag-
ssianut akugisagåine angnårussinig-
ssaK mingnårussinigssardlunit sianigi-
ssariaKarpoK. taimaingmat erKaima-
ssariaKarpoK:
kukukut måne ilivitsut mardluk 1
deciliiterimik angissuseKarmata.
kukukut månisa pingasut KaKor-
tortait 1 deciliterimik 'angissuse-
Karmata.
kukukut månisa tatdlimat augpa-
lugtortait 1 deciliterimik angissu-
seKarmata.
nerissagssianut najorKutagssiame
agdlagsimagpat månit tatdlimat ator-
neKåsassut tauva nalunartångilaK 2V2
deciliter atorneKåsassoK. tingmissat
avdlat måné atoråine imaertardlugit
2V2 deciliter iminartariaKarpoK.
naggatågut taineKåsaoK månit atau-
siåkårdlugit titorfingmut pugutamut-
dlunit imaertariaKartartut nerissag-
ssianut akugssanut avdlanut akuliuti-
nagit. taimailiornikut månit akomu-
teKånginersut påsiniarneKarsinåuput.
måniup mikiarsimassup nerissagssiaK
tamåkivigdlugo atortugssaujungnaer-
sisinauvå.
kostkonsulente.
imuk akeKangitsoK ator dlu art arpiuk?
mérKat arfinilingnik Kåumatilingnit
14 tikitdlugit ukiugdlit tamarmik i-
mungmik panertumik Kivdlertussamik
atautsimik akeKångitsumik sapåtip a-
kuneranut pisinåuput — taimalo uv-
dlut tamaisa literip Keraanik imugtu-
gaKarsinauvdlutik. mérKat inordlånit
arfinilingnik Kåumatigdlit tikitdlugit
imungnik panertunik Kivdlertussanik
mardlungnik sapåtip akuneranut pi-
sinautitåuput — uvdlormut litere a-
tauseK imugtugaKarsinauvdlutik.
mérKat imuk pingitsorsinåungilåt.
tamatumunga pissutaussut ilagait i-
mup kalkimik, mérKat kigutåinut
saorninutdlo pissariaKartunik, åmalo
C-vitaminimik, nåmagtumik pigssar-
siarititdlugit mérKat nåpauterpagssu-
arnut igdlersutigissartagånik, akoKar-
nera. taimaingmat pingåruteKardlui-
narpoK tunissutip tåussuma angajor-
Kånit sumiginarneKartånginigsså. a-
ngajorKataoK isumagissariaKarpåt
.mérKat mingnerpåmik literip KerKa-
nik uvdlormut imugtortarnigssåt. i-
muit panertut C-vitaminik akussåu-
put, akussoK ima angnertutigalune i-
muk literip KerKa uvdlormut imerta-
råine vitamine uvdlormut pissariaga-
gaK nåmagtitdlugo pineKarsinauvdlu-
ne. imuk avdlångorane sivisumik piu-
sinaussuliaK imugdlo Kerititax C-vita-
minimik akoKångitdlat.
åssigingitsorpagssuarnut
imuk atorneKarsinauvoK
sordlo imigagssatut: imungmit imi-
gagssiat imungmit suliarineKarsima-
ssumit (imungnit panertunit imiler-
dlugit imuliamit) ardlånik mamarsau-
sigkamik imaKalo vanillemit sikuliaK.
nangmineK mamarissaK aningaussat-
dlo KanoK amerdlatigissut atoruma-
ssat najorKutaralugit sikup akuliu-
ssagssap angissusigsså aulajangerneK
ajornångilaK, sikule pingitsorneKarsi-
nauvoK. mamarsausiut saftiugpat nig-
dlertutitariaKarpoK. imuk åma nig-
dlertusaoK.
imigagssaK imertarfingme akorne-
KarsinauvoK, imalunit imuk mamar-
sautigssardlo errortorfingmititdlugit
piskerumik aulaterneKardluåsåput a-
kulerigsitdluardlugit, tugdliutdlugo si-
'ko akuliuteriardlugo piskerumik ator-
toKardlune aulaterdluardlugit akuli-
utdluarneKåsåput, imigagssardlo imer-
tarfingnut kuerarneKåsaoK. imertarfit
mardluk imarisinaussait uko imigag-
ssiarineKarsinåuput:
imuk CalifomiamiutoK
imuk 2 dl.
appelsinsaft imalt. appelsinjuise 1V2
dl.
vanillemit sikuliaK alugssautit 2.
Thule-special
imuk 2 dl.
ananassaft alugssautit 2
ananasimemgit
vanillemit sikuliaK alugssautit 2.
solbærilik
imuk sérnartOK nutårdlunit 2 dl.
solbærsaft V* dl.
imeK Kerititdlugo sikuliaK 1
kirsebærilik
imuk sérnartOK nutårdlunit 2 dl.
kirsebærsaft V2 dl.
imeK Kerititdlugo sikuliaK 1
nerissagssat imugtagdlit
sårugdlik mamarsågaK
(inungnut 6-inut)
gulerodit 500 gr., måkarina 50 gr.
imuk litere atauseK
måkarina 60 gr., Kajussat 60 gr. ta-
ratsutdlo alugssautérKap åipagsså-
ta agfå migss.
sårugdligit nerpé 500—600 gr.
gulerodit saleriardlugit såtunguå-
kutårdlugit kigterneKåsåput igamut-
dlo ikeriardlugit måkarinamik 50
gramimik akuvdlugit uneKåsavdlu-
tik. imuk akuliuneKåsaoK, gulerodit-
dlo aKilingajalerpata måkarina 60 gr.
Kajussatdlo 60 gr. aulaterutdlugit ing-
mingnut akuleruneKarsimassut akuli-
uneKarsimassut akuliuneKåsåput. iga-
mitut Kalautdluariardlugit tamatuma
kingorna gratinfadimut måkarinamik
punermigdlunit tanigsimassumut ne-
rissagssiagssat iliorameKåsåput så-
rugdligit nerpé mikissunguåkutåt gu-
lerodinik uneKarsimassunik akuni-
lertardlugit. minutit 25 migss. igfior-
fingmitineKåsåput 200 gradit migss.
kissåssuseKartume, tamatumalo ki-
ngorna minutine tatdlimane 250 gra-
dinik kissåssusilingmitineKåsåput.
kostkonsulente
HDH HL-e&rma&c
MED INDBYGGET RUMTERMOSTAT sikrer Dem nem og behagelig
opvarmning. De indstiller blot på den temperatur, De ønsker, og den
indbyggede termostat regulerer automatisk radiatoren - også når De ikke
er hjemme - og sparer derved brug af unødvendig strøm.
De kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk fra døre
og vinduer.
DAN SEMI DIESEL
angatdlatit motéré niaKQssagdlit ima-
lunit nigdlertumik autdlartftagkat
type AMI 6-8 hk
type AMU 9-11 hk
pissariångitsut Kajangnaitsut.
A S Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadr.: DANMOTOR
DAN SEMI DIESEL
bådmotorer med glødehoved eller
koldstart
type AMI 6-8 hk
type AMU 9-11 hk
enkel og robust.
21