Atuagagdliutit - 26.06.1969, Síða 26

Bedre chancer for en
udvidelse af De Seks
Charles de Gaulles fald har skabt en ny situation i Fællesmarkedet — Den
vesttyske og den italienske udenrigsminister er optimistiske.
Af RB’s korrespondent Mogens Bryde
Bruxelles (RB-special)
Stemningen i de europæiske institutioner i Bruxelles blev forandret med eet
slag, da meddelelsen om Charles de Gaulles tilbagetræden som Frankrigs præsi-
dent efter nederlaget i folkeafstemningen kom. Der kan ikke herske tvivl om,
at den franske præsident i stigende grad gennem årene er blevet betragtet som
en hindring for den europæiske integration, og hans forsvinden måtte derfor
nødvendigvis fremkalde lettelse.
Mange seriøse mennesker, som ellers
ikke føler trang til åbenlyse demon-
strationer, fortalte ofte deres venner,
at de havde sat en flaske champagne
til side — til brug den dag, Charles de
Gaulle forsvandt. Champagnen blev
drukket natten til den 28. april. Man-
ge, der pessimistisk havde væddet om,
at præsidenten vil blive siddende hele
embedsperioden ud — det vil sige til
december 1972 — betalte med glæde
deres tabte penge.
Det ville således være forkert at
påstå, at de Gaulles fald ligefrem blev
mødt med tårer i de europæiske insti-
tutioner i Bruxelles.
VETO MOD FORHANDLINGER
Den udbredte uvilje mod den fran-
ske præsident skyldes ikke alene, at
han med stor energi og uden hensyn-
tagen til sine partneres mening har
nedlagt veto mod forhandlinger om
optagelse af nye medlemslande i Fæl-
lesmarkedet. De europæiske funktio-
nærer mente, at de Gaulle havde i
sinde at ødelægge den europæiske kon-
struktion i dens nuværende form. Han
understregede ved mange lejligheder
sin uvilje over for Europa-kommissio-
nen, som i følge Rom-traktatens be-
stemmelser er drivkraften i Fælles-
markedet. Han søgte — undertiden
med held — at begrænse kommissio-
nens magt, og det lykkedes ham såle-
des at bringe dens mangeårige præsi-
dent, vesttyskeren Walter Hallstein,
til fald for to år siden.
Hallstein havde efter den franske
p'ræsidents mening etableret sig som
en slags statsoverhoved i Bruxelles.
Sandheden var blot, at Hallstein blot
havde holdt sig til Rom-traktatens
ord.
Den franske præsident fik held til at
hindre Rom-traktatens bestemmelser
om flertalsafstemning i at blive til
virkelighed, og han nægtede flere
gange at rette sig efter ordrer fra kom-
missionen om ophævelse af restriktio-
ner.
Det vakte også uro i Fællesmarke-
dets institutioner, da de Gaulle an-
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit oudinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentraler
står bogstaverne B&W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautit nalunaeKutaKarput B&W, tåunalo
KularnavérutauvoK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarisimassaisa tamåko isumangnait-
sunigssait akikitsunigssaitdlo Kularissariaerutitisimagai.
'' diesel motorer
tydede, at han kunne tænke sig en lø-
sere europæisk konstruktion. En vir-
keliggørelse af disse tanker ville have
medført et sammenbrud af den euro-
pæiske konstruktion og tilbagevenden
til nationalismen.
DEN NYE PRÆSIDENT
Nu er spørgsmålet, om den nye fran-
ske præsident vil føre en .anden euro-
pæisk politik end de Gaulles. Vil der
snart blive åbnet mulighed for for-
handlinger med Storbritannien, Dan-
mark, Norge, Sverige og Irland, som
alle ønsker tilknytning til Fællesmar-
kedet?
Nogle kredse i disse ansøgerlande
har reageret på en lidt overraskende
måde. Efter i mange år at have hen-
vist til de Gaulle som den, der bloke-
rede en stor europæisk markedsløs-
ning, siger disse kredse nu, at det jo
ikke er sikkert, at de Gaulles forsvin-
den vil forbedre muligheden for ud-
videlse af Fællesmarkedet. Måske vil
en ny fransk præsident være lige så
stejl i sin veto-politik som de Gaulle.
Det er et synspunkt, som ikke deles
i Fællesmarkedet. De første officielle
reaktioner kom fra to så fremtrædende
europæiske politiskere som den vest-
tyske udenrigsminister Willy Brandt
og den italienske udenrigsminister
Pietro Nenni. Begge mente, at de
Gaulles fald betyder lyse udsigter for
forhandlinger om Fællesmarkedets ud-
videlse. De var klar over, at forhand-
lingerne ikke kan begynde med det
samme, men de var overbevist om, at
de Gaulles efterfølger vil være positiv
i sin europæiske politik.
Den samme opfattelse har de fleste
diplomatiske og politiske iagttagere i
Bruxelles: Der vil komme en afgø-
rende forandring i Frankrigs euro-
pæiske politik.
DET VESTTYSKE VALG
Kun en enestående politisk personlig-
hed som Charles de Gaulle har kunnet
føre en europæisk nej politik, som vi
har oplevet siden 1963. Hans autoritet
var anerkendt, og den vesttyske for-
bundskansler Kurt Georg Kiesinger
sagde fornylig, at man opnåede det
modsatte af, hvad man ønskede, hvis
man lagde pres på den franske præsi-
dent.
Det er højst usandsynligt, at den nye
præsident vil fortsætte den linje —
selvom han måske havde lyst til af
gøre det. Den særlige form for fransk
diplomati, der har præget ikke blot
Europa, men væsentlige dele af den
øvrige verden, er nu forbi, og vi vil
formentlig komme til at opleve en
mere realitetsbetonet politik, mere
samarbejde mellem Frankrig og det
øvrige Europa og navnlig mere hen-
syntagen til andre meninger.
Det var Charles de Gaulles totale
foragt for andre landes opfattelse, der
særlig fremkaldte vrede blandt part-
nerne i Fællesmarkedet. Den franske
præsident kunne på en pressekonfe-
rence i Paris meddele, at forhandlin-
gerne om britisk medlemsskab af Fæl-
lesmarkedet skulle ophøre — og der-
med var det sidste ord sagt i den sag.
Partnerne var velkomne til at pro-
testere — men det hjalp bare ikke no-
get.
Den slags er forbi nu. Den nye
præsident George Pompidou har
privat givet udtryk for, at han
ikke er enig med de Gaulle i hans
Europa-politik — hverken i dens stil
eller indhold. De øvrige mulige efter-
følgere har en Europa-politik, som lig-
ger endnu længere væk fra de Gaulles.
Men det er klart, at forudsætningen
for, at der snart kan komme gang i de
europæiske forhandlinger, er fortsat
stabilitet i Frankrig — både politisk
og økonomisk. Uro og usikkerhed i
Frankrig vil være uheldigt for hele
Europa. Dertil kommer, at den nye
præsident og hans regering i begyndel-
sen får andre ting at spekulere på end
at indbyde Storbritannien til forhand-
linger om medlemsskab af Fællesmar-
kedet. Regeringen skal først koncen-
trere sig om de interne problemer. Til
efteråret skal der være valg i Vest-
tyskland.
Men til oktober eller november
skulle der være mulighed for, at den
europæiske dialog kan blive genopta-
get. Den har været afbrudt alt for
længe.
Millioner af »glemte« børn
I udviklingslandene verden over le-
ver lige ved en milliard børn under
15 år. De udgør 40-45 procent af den
samlede befolkning. Som situationen
er i dag, vil kun lidt over halvdelen af
de børn, der overlever de første år
og når til skolealderen, nogenside
komme til at sidde i et klasseværelse,
og af dem, der kommer i skole, vil min-
dre end halvdelen følge med gennem
folkeskoleårene.
Dette fastslog direktøren for FNs
Børnefond, UNICEF, Henry B. La-
bouisse, på UNICEFs årlige styrelses-
møde, der indledtes i Chiles hovedstad
Santiago den 19. maj.
Af de rapporter, der blev aflagt om
arbejdet i det forløbne år, fremgik
bl. a.:
— I Latinamerika har UNICEF i før-
ste række været beskæftiget med fort-
sættelsen af malaria-udryddelsespro-
jektet, folkeskoleundervisning, fami-
lievelfærdsprogrammer og før-faglig
uddannelse.
— I de 13 lande og 9 territorier i
Østasien er børnene i grupper indtil
den skolepligtige alder sandsynligvis
de mest forsømte medlemmer af sam-
fundet. Regeringerne har i højere grad
opmærksomheden henvendt på de
unge fra 14-15 år og opefter, som ved
demonstrationer og uroligheder har
gjort indtryk på myndighederne. 50
procent af befolkningen i denne del af
verden er under 20 år. UNICEF har
ydet en omfattende sundhedsindsats i
dette område.
— I det sydlige Centralasien, hvor
befolkningerne vbkser med 2,4 procent
om året, frembyder Indien et specielt
problem. Der findes her et udstrakt
„ingenmandsland" med millioner af
børn, som UNICEF ikke har kunnet
komme i kontakt med. Store afstande
og manglende kommunikationer ude-
lukker disse børn' fra at kunne nyde
godt af sociale programmer. De får
ingen skoleundervisning og må for
størstedelen se frem til et liv i ar-
bejdsløshed. UNICEF har fremskaffet
1.000 lastbiler og jeeps, der skal bringe
folk fra sundhedsforsorgen frem med
nødvendige forsyninger.
— I landene i det østlige Middel-
havs-område er kampen mod malaria
blevet fortsat. Sygdommen er nu prak-
tisk taget udryddet i Libanon. Der
viste sig øget interesse for familie-
planlægning i lande som Den forenede
arabiske Republik, Iran, Jordan, Liba-
non og Tyrkiet.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.

A-BRABSTED
KGL. HOF-JUVELERER OO HOF-GULDSMED
<5X9 K0BENHAVNøifTe)
XBREDQADE 17 JT
* XS aaCNOLAUT 1*54
pfnersautit sananexarsfnåuput kig-
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorxutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.