Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 5

1961-63 blev alle jordhytter saneret
her i byen, og i år er alle jordhytter
saneret i SermiligaK. Der er ganske
v«st stadig bolignød i Angmagssalik,
®>en ikke i samme udstrækning som
Pa vestkysten. I sammenligning med
kommuner af samme størrelse på
Vestkysten er der flere boliger i Ang-
roagssalik. Der er i dag 30 boligsø-
gende distriktet, og over halvdelen
stammer fra unge mennesker.
Kap Dan blev saneret i 1964-65. Før
'ten tid boede stedets 400 indbyggere
i jordhytter, men i stedet blev der
hygget 40 nye boligstøttehuse.
Der har således været stor anlægs-
virksomhed i de senere år. Der blev
hygget et havneanlæg med et stort
Pakhus, selvbetjeningsbutik, skole,
sygehus, alderdomshjem, børnehave,
el-værk, vandværk, og etagehuse med
18 lejligheder for udsendte.
I de senere år er der også opført en
ny kirke i IsortoK og nye skoler i
Kap Dan og Kungmiut. Kap Dan får
nu i efteråret et forsamlingshus på
230 kvadratmeter. Bygningen er for-
æret af amerikanerne og indretningen
har kostet 70.000 kr. Kungmiut får
ligeledes i år et forsamlingshus til
365.000 kr. Det er en gave fra ven-
skabsbyen Gentofte.
forsømt lægemæssigt
—• Hvordan går det med vandfor-
syningen?
Glimrende. Det er overhovedet intet
Problem. Vi har masser af vand og
godt vand. Alle tjenesteboliger har
indlagt vand. Alle boligstøttehuse har
tank og får bragt vand. Og nu har vi
sommerledning til samtlige huse. I
Kungmiut er der i år udført et vand-
anlæg for 230.000 kr., og i Kap Dan
or der investeret for 194.000 kr. i vand-
anlæg. Men TiniteKilåK og IsortoK må
stadig klare sig med smeltet is om
vinteren.
— Dels har vi kloak og renovations-
ordning, der besørges af en vognmand.
Sygehuset, alderdomshjemmet og bør-
nesanatoriet er i forvejen tilsluttet
kloaknettet, og i øjeblikket er man
ved at tilslutte etagehuset og de to
rækkehuse. I år får Kungmiut en ny
vej til 100.000 kr. I 1971 vil der være
anlagt så megen vej på stedet, at nat-
renovation med traktor vil blive en
realitet.
— Sundhedsvæsenet.
— Angmagssalik er noget forsømt
lægemæssigt. Vi har et udmærket sy-
gehus og een læge. Kungmiut har
sygeplejestation, og den skal udvides
til næste år med 10 sengepladser. Di-
striktet har lægebåd på 50 tons, og
der er konsultation o'g røntgen om
bord.
— Skolevæsenet?
— Der er sket en voldsom udbyg-
ning af skolevæsenet i de senere år.
Der er 18 udsendte lærere i distriktet,
deraf de fire i Kungmiut og de tre i
Kap Dan. Der er børnehaveklasser i
Kungmiut, Kap Dan og Angmagssalik,
og mange børn sendes til Danmark på
skolegang.
— Mangler i byen?
•— Forsamlingshus og sportsplads. Et
nyt forsamlingshus til en miil. kr.
bygges næste år. Befolkningen har
sparet 125.000 kr. til formålet. Nu-
værende forsamlingshus er en gammel
barak fra IkagteKbasen, men gulvet
er efterhånden så slidt, at man ikke
længere kan have dansemik i lokalet.
Der er planer om at anlægge en
sportsplads til 223.000 kr. i Angmag-
ssalik by, og efter planen får Kung-
miut i 1970 en sportsplads til 50.000
kroner.
Julut.
Kæmner P. Holt Andersen
Administrationsbygningen i Angmag- Angmagssalingme igdloKarfiup inger-
ssalik. dlåneKarneranut agdlagfeKarfik.
900 millioner dollars
for et stykke ødemark
Hvad der kunne ske, hvis der findes olie i Grønland.
I Grønland er oliefund endnu kun
en drøm. I Alaska, USAs bundfrosne
stat højt mod nord er de en realitet.
På Nordskrænten op mod Det arktiske
Ocean har man for godt halvandet år
siden gjort de rigeste oliefund, der
nogensinde er gjort i USA. De store
Texas-l'und i sin tid er for pebernød-
der at regne i sammenligning med,
hvad man har fundet i det kolde nord.
Det blev illustreret forleden, da de
amerikanske olieselskaber for et for-
holdsvis lille område bød 900 millioner
dollars. Det foregik ved en auktion
over 179 parceller med olie i Ancro-
rage.
Man regner med, at der er fundet så
meget olie, at det vil kunne dække
behovet i dette århundrede.
Problemet er at få olien op fra den
bundfrosne jord og at få den trans-
porteret til raffinaderier længere syd-
på. Man har længe vidst, at der var
olie i Alaska, men ingen troede rigtig
på muligheden for at udnytte den.
Allerede i 1923 sikrede den daværende
amerikanske præsident sit land olie-
områder i det nordlige Alaska. De
skulle være en reserve for den ameri-
kanske flåde.
Under anden verdenskrig foregik en
vis militær udvinding, og Alaska fik
også selv en olieproduktion, men det
blev ikke til særlig meget. I 1958 blev
Alaska USA 49. stat (akkurat som
Grønland i 1953 blev et dansk amt)
men oliefeberen begyndte først i 1968.
da borehold fra Standard Oil fandt
store olieforekomster i 2500 meters
dybde. De forsøgte at holde fundet
hemmeligt, men rygtet bredte sig hur-
tigt, og i løbet af få måneder var 14
selskaber i gang med prøveboringer.
De vogtede skinsygt på hinanden og
forsøgte gennem spioner eller observa-
tioner fra fly at finde ud af, hvad kon-
kurrenterne havde fundet.
Olieområdet ligger henholdsvis 1200
og 500 kilometer fra byer som Ancho-
rage og Fairfax, men olieselskaberne
bragte udrustning frem i store trans-
portfly, og desuden har man i største
hast tværs over bjerge og tundra an-
lagt en vej. Den er dog kun farbar
om vinteren, når kørebanen er fros-
sen.
Og nu har Alaska altså fået 900
millioner dollars i kassen. Men hvem
skal have pengene. Der er kun 250.000
indbyggere i Alaska, og det foreløbige
beløb svarer til 3600 dollars pr. ind-
bygger. Men det er kun begyndelsen.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
S. Bjerregaard & Sønner
Havnen, 9900 Frederikshavn.
Når pengene begynder ;at strømme ind,
skulle ingen mere behøve at betale
skat og alligevel kunne få alverdens
goder.
Men hvem ejer Alaska. Det spørgs-
mål er aldrig rigtig blevet afgjort.
„Det store Land“, som Alaskas eski-
moer kalder det, blev opdaget af dan-
skeren Vitus Bering i ,1741, men han
var i russisk tjeneste. I 1867 købte
USA området af Rusland for 7,2 mili.
dollars. Det er en handel, som den
sovjetiske regering sikkert mange
gange har bandet over. I købesummen
indgik „de ucivtliserede stammer af
eskimoer, indianere og aleuter", der
var spredt rundt om i Alaska og de
omliggende øer. De indfødte udgør et
mindretal, omkring 50.000 eller 20 pct.
af den kvarte million indbyggere, og
70 pct. af dem lever lige så primitivt
som deres forfædre. De har den lave-
ste gennemsnitsindtægt og den laveste
levealder, nogen gruppe har i USA.
Befolkningens talsmænd har aldrig
opgivet kravet om, at 90 pct. af lan-
det tilhører den, men man opgav i
sidste øjeblik en retssag, som skulle
gå ud på at få den store oliehandel
stoppet.
Den nye generation af eskimoer i
Alaska er også anderledes indstillet
end den foregående. Vi må lære en-
gelsk, siger den. Det er vi nødt til,
fordi de fleste andre amerikanere
kun kan engelsk.
Den første udvinding af olien ven-
tes at begynde i 1972, og olieselska-
berne er allerede i gang med at finde
transportveje fra kilderne ved Det
arktiske Hav.
Det dyreste og største eksperiment
i den henseende er iværksat af Stan-
dard Oil, der har chartret tankskibet
„Manhattan", USAs største skib. Det
er på 115.000 tons — Grønlandsski-
bene er for robåde at regne ved siden
af, — og dette skib forsøger i øje-
blikket at trænge ad Roald Amund-
sens rute gennem Nordvestpassagen.
„Manhattan" er specialudrustet til
opgaven. Skroget blev skilt ad i fire
dele og på forskellige værfter isfor-
stærket i bunden. Desuden fik skibet
en ny lang bov, der kan glide op over
iskanten og knuse den med sin vægt.
I dag er skibet i virkeligheden ver-
dens største isbryder. I løbet af seks
uger regner man med at kunne trænge
frem gennem Nordvestpassagen. Det
var den, der tog Roald Amundsen tre
år, før han i 1906 slap igennem.
Men Amundsens skib havde også
kun 13 hestekræfter, mens det ame-
rikanske har 43.000. Hvis alt går efter
beregningerne vil olieselskabet bygge
seks specialudrustede tankskibe på
hver 250.000 tons. Man tror, at Nord-
vestpassagen kan holdes farbar hele
året.
au.'isartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassurpoK perKumau-
tigssatdlo aulisarnermutdio atortugssat tamaisa nior Kutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsfnåuput. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilé-
ngutdlugii.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Dan-normo semi diesel
leveres som 80 — 120 — 140 — 210
og 280 hk som 2, 3 eller 4-cylinder
motorer.
DAN-NORMO Større KRAFT på mindre
PLADS
DAN-NORMO nukik angnerussok lnlg-
ssame mingnerussume
DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO suliarlnerat oKinerussoK
slpårnarncrussoK
DAN-NORMO har hydraulisk omstyring
og kobling
DAN-NORMO hydraullsklmlk uikltaute-
KarpoK koblingeKardlunilo
DAN-NORMO har fuldautomatisk regule-
ring af indsprejtnlngsspidserne
DAN-NORMO Kltserartue automatlsklmik
Kitserartarput
A/s Motorfabriken DAN
*s
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse:
tuniunekarsinauvoK mo-
toritut 80-nik, 120-nik,
140-nik, 210-nik 280-nig-
dlo hk-Kartitdlugo, 2-nik,
3-nik imalunit 4-nik
cylinderiligtut.
DANMOTOR
Vcelø DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN-NORMO pujortulérKamut nutåmut
5