Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 4
5 af 7 mands besætning afmønstret i protest Fem færøske besætningsmedlemmer om bord på Esbjerg-kutteren „Hertha" er rejst hjem foreløbig for egen regning i protest mod „ærekrænkelse og løgnagtige beskyldninger" — Kun skipperen og 1. maskinmesteren er ble- vet tilbage. „Grønlandsposten" har haft besøg af to utilfredse færinger. De fortalte, at de var gået i land fra Esbjerg-kut- teren „Hertha" sammen med tre landsmænd i protest mod en skriftlig udtalelse fra rederiet Poseidon, Es- bjerg. Da de forlod „Hertha", lå ski- bet fortøjet i Kungnåt-bugten med kun to mands besætning. Færingerne fortalte, at de blev på- mønstret „Hertha" 26. maj i år og sejlede med det samme herop. De har været heroppe hele sommeren, først i NapassoK og siden 30. juli i Arsuk. Under opholdet i NapassoK var „Her- tha“s besætning gentagne gange fra folk i land blevet beskyldt for at være en flok dovne slyngler. Skibets 1. me- ster — en dansker — var utilfreds IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 1401 KØBENHAVN K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGES OVER HELE VERDEN UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT FRA VOR KREDITOPLAGER ELLER FRIHAVNSLAGER SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE med disse udtalelser, og da han ikke ville finde sig i disse beskyldninger, skrev han til direktør Claus Sørensen. BESKYLDNINGERNE GENTAGET I ET BREV FRA FIRMAET I et håndskrevet uddrag af et brev, dateret 12. august og sendt til ma- skinmesteren om bord på „Hertha" fra rederiet Poseidon, Esbjerg, står der bl. a.: Med hensyn til, at besæt- ningen var en flok dovne slyngler, da vil vi bare ganske kort sige, at da Frede Sørensen udtalte dette, mente han det og gør det for øvrigt stadig, at færinger hellere ville flække en arm på langs end at hjælpe til i land, og at han, da han udtalte sig, mente, at når han sagde det til dem, at de så var klar over, at det var de andre. — Det er Frede Sørensens udtalel- ser, vi er utilfredse med. Vi sendte et telegram med følgende ordlyd: På grund af ærekrænkelse og løgnagtige beskyldninger, rejser vi omgående. Telegrammet var underskrevet af be- sætningen, men da vi rejste, var skip- peren og 1. mesteren tilbage om bord, sagde de to færinger, der besøgte bla- det. De oplyste, at de „sagde op" 10. september og rejste fem dage senere. — Nu skal vi videre med fly hjem- over. Foreløbig rejser vi hjem for egen regning, men sagen tages op igen både med sagførerbistand og igennem vor egen organisation Føoroya Fiski- mannafelag (Færøernes Fiskerfor- ening), sagde de to færinger. — Er det første gang, De var på- mønstret „Hertha"? — Nej, styrmanden har f. eks. væ- ret om bord på skibet i syv år, en anden i fem år, og en tredje i tre år, svarede de to færinger og fortsatte: — „Hertha“s besætning er ikke plig- tig til at arbejde på land. Til trods herfor har vi igennem årene udført arbejder på land, f. eks. har vi i år opført et tankanlæg i NapassoK. Der- for kan vi ikke godtage udtalelser, der ikke stemmer med virkeligheden. Hundested- motoren DEN MEST ENKLE OG LYD- SVAGE MOTOR A/S Hundested Motorfabrik 3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR Vandsøen i Angmagssalik er stor, og der er godt og rigeligt Angmagssalingme tasek imekarfiussoK angeKaok, kfkutdlo vand til alle. tamarmik ajungitsumik nåmagtumigdlo imigssakarput. Angmagssalik er overbefolket kende af institutioner. Mange er an- sat ved KGH, el-tjenesten og GTO. At finde beskæftigelse er et problem især for de unge piger. Der er ca. 200 piger i alderen fra 15-20 år her i byen, og de har ikke noget at lave. Der er ingen fiskeri af betydning, og vi har kun en eneste fanger. Sidste år kom han hjem fra KangerdlugssuaK med 2-300 sælskind og flere bjørneskind. Kap Dan er vor store hovedpine. Der bor 400 mennesker, og de lever næsten udelukkende af at sælge hus- flidsarbejder til turister. 1 år har der været ca. 800 en-dags turister. Stedet skulle have været flyttet, allerede da man i sin tid anlagde flyvepladsen. Det var også meningen, men befolk- ningen ville ikke. Vi har et problem med restancer. I øjeblikket er der 313.000 kr. i re- stancer på boligstøttelån og 229.000 kr. på erhvervsstøttelån. Men alle steder har man nu lavet en ordning, hvor- efter afdragene bliver tilbageholdt. Derfor er restancerne nu dalende. MANGE UÆGTE BØRN — Der er forholdsvis flere børn på Østkyste end på Vestkysten? — Det er rigtigt. Og vi har en guds velsignelse af børn med mere eller mindre tilfældige fædre. Mange af dem er frataget mødrene, fordi de ikke passer dem. Der er 57 børn i distrik- tet, hvor man ikke kunne konstatere, hvem faderen er. Kredsretten kunne simpelthen ikke opklare disse fader- skabssager, og kommunen sørger for børnene. Det skyldes overvejende, at der var en stor ophobning af gamle faderskabssager, da kredsretten blev oprettet i 1964. — Kommunen har store sociale ud- gifter? — Sidste år blev der udbetalt 2,1 miil. kr. i sociale ydelser, hvoraf landskassen ydede de 1,6 miil. kr. Der er temmelig mange enker i di- striktet. Sidste år blev der således udbetalt 104.000 kr. i enkehjælp og 283.000 kr. i aldersrente. Der er mange mennesker, især i Kungmiut. — Har amerikanernes tilstedevæ- relse noget at sige med hensyn til de „faderløse" børn? — Ikke mere. Nu bor amerikanerne fuldstændig isoleret, og det overholdes meget strengt. Men før i tiden var det helt tosset. Alle havde piger fra chefen og nedefter, og deres forbrug af spi- ritus og tobak var meget stort. — Hvordan vil man løse problemet med de „faderløse" børn? — Man kunne måske sende de små institutionsbørn til Danmark. Skole- væsenet vil udfærdige en skrivelse herom, som vil blive behandlet i kom- munalbestyrelsen. GODE BOLIGER — Så godt som alle huse er nye her i byen? — Ja, vi har forholdsvis gode bo- liger. Siden 1958 er der opført 318 boligstøttehusc i distriktet, det vil sige 40 nye boligstøttehuse om året. I — Men det er mit indtryk, at der kan eksistere lidt flere end de 1200-1300 mennesker, som Grønlandsrådet vil have befolkningen i Angmagssalik bragt ned til. Det bliver også svært at flytte så mange mennesker, udtaler kæmner P. Holt Andersen, Angmagssalik. — Der er i år sendt ca. 80 unge mennesker fra Angmagssalik distrikt til Vest- kystens industribyer. Der kom ellers mange flere ansøgninger. Alene til Godthåb Fiskeindustri blev der sendt 34 arbejdere, og dem vil man forsøge at få til at blive. Frivillig flytning på den måde er den rigtige. Den kan sikkert stimuleres, hvis man kan overføre en del af boligstøtteansøgningerne fra Angmagssalik til Vestkysten. Men man må tilbyde tilflytterne fast arbejde. Ellers er der ingen mening med flytningen. Dette siger kæmner P. Holt Ander- sen, Angmagssalik, i en samtale med Grønlandsposten, og kæmneren fort- sætter: — Ingen af de unge, der blev sendt ud i år, er endnu vendt tilbage. Men mange af dem er nødt til at komme tilbage, fordi de ikke kan få fast ar- bejde og bolig. KGH antager østkyst- arbejdere på 6 måneders kontrakt, og de fleste kommer hjem med fine ka- rakterer. BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN — Overbefolkning har gjort Ang- magssaliks fremtid usikker? — Der er sket en vældig befolk- ningstilvækst i de senere år og fiske- riet er gået tilbage. I 1965 boede der 2100 mennesker i distriktet. I dag er befolkningsantallet steget til 2500, hvoraf de 850 bor i Angmagssalik by. Mellem 65 og 70 procent af befolknin- gen i distriktet er børn under 15 år. Grønlandsrådet vil have befolknin- gen bragt ned til 1200-1300. Men det er mit indtryk, at der kan eksistere lidt flere. Det bliver også svært at flytte så mange mennesker. Men man må tilstræbe at sprede befolkningen. Og her har familieplanlægning uden tvivl en del at sige. Den har ikke væ- ret praktiseret før her i distriktet. — Eksistensmulighederne er små? — Man kan sagtens leve i Angmag- ssalik distrikt, men man kan ikke tjene nok til at betale afdrag. I Ang- magssalik by leves næsten udeluk- Beboere på alderdomshjemmet. utorkait igdluamiut. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.