Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 13

Arbejdsanvisning . . .
(Fortsat fra forsiden).
det foreliggende forslag om hjælp fra
det offentlige, sagde Erling Høegh.
OFFENTLIG HJÆLP
Sammenslutningens formand, Oddrc
Oisen, skriver på hovedbestyrelsens
vegne, at han ikke umiddelbart kan
tiltræde forslaget, fordi han ikke fin-
der, at forslaget om underholdsydel-
ser i tilfælde af midlertidigt behov —
f- eks. ved arbejdsløshed og sygeløn
— sikrer den enkelte på betryggende
tnåde samt at forslaget fjerner en-
hver tilskyndelse til gennem selvfor-
sikring fra arbejdernes side at med-
virke. — Jeg tænker her på den fag-
lige sygelønsordning, siger OdåK Ol-
sen, — og arbejdsløshedsforsikring.
Jeg mener tillige, at forslaget på de
nævnte områder griber ind i de al-
mindelige arbejdsopgaver parterne
knellem og dermed modvirker lands-
rådets bestræbelser på at styrke or-
ganisationerne i Grønland. Bl. a. det-
te har påvirket min bedømmelse af
forslaget.
Grønlands Arbejdersammenslutning
ser naturligis med stor sympati på de
bestræbelser om sikring af den en-
kelte samfundsborger, som forslaget
er udtryk for, fortsætter skrivelsen,
— men finder ikke, at hverken det ud-
sendte materiale eller det til direk-
tionsmødet 21. juli udarbejdede notat
På tilstrækkelig måde 'belyser mulig-
heden for andre løsninger. Det argu-
menterer blot ud fra det af arbejds-
gruppen forelagte forslag. Og skrivel-
se fra OdåK Olsen slutter: — Da jeg
e'r klar over, at beslutningen og det
Gudelige ansvar er landsrådets, skal
jeg — under hensyn til at få så mange
faktorer belyst som muligt — anmode
landsrådet at overveje følgende.
Vil det fremsatte forslag om ar-
bejdsløshedsunderstøttelse og sygeløn
1 sin gennemførelse være administra-
tiv, økonomisk og psykologisk bedre,
end hvis man gik andre veje — f. eks.
i samarbejde med arbejdsmarkedsor-
ganisationerne?
Vil det fremsatte forslag kontra
åen nuværende sygelønsordning be-
tyde, at et GAS-medlem, der gennem
sit kontingent forsikrer sig selv, får
en lavere underholdsydelse end et
ikke-medlem? (Jeg er opmærksom på,
at ydelsen (sygeløn plus ydelse) bliver
den samme.
Er borgernes retsstilling tilstræk-
keligt sikret mod hele det administra-
tive apparat?
Vil faste dagpengeydelser i dette til-
fælde af arbejdsløshed og sygeløn ikke
være bedre end en vurdering i hvert
enkelt tilfælde?
fra by til by —
EFTER tilfældige principper
Flere af landsrådsmedlemmerne
deltog i drøftelsen. Niels Holm ud-
trykte glæde med forslaget, fordi ar-
bejdskraften som den fordeles i dag
— KGH henter arbejdskraft fra den
ene by til den anden efter tilfældige
Principper — er særdeles utilfreds-
stillende. Virksomhederne betaler
transport, ophold og en del af kosten
til denne arbejdskraft, og økonomien
belastes i urimelig grad. Fiskerne,
s»m er afhængige af fabrikkernes
Økonomi er naturligvis utilfredse med
dette forhold.
Dernæst berørte Niels Holm spørgs-
målet om arbejdskraftens ustabilitet,
idet han udtrykte, at arbejderne ikke
kan forstå, at det at have arbejde,
betyder at have fast arbejde året
rundt. Arbejdsanvisningskontorerne
vil være til hjælp, idet de vil hjælpe
med til forståelsen af fast arbejde.
De vil være en del af en glidende ud-
vikling i denne overgangtid for det
grønlandske samfund.
— Et andet gavnligt resultat af ar-
bejdsmarkedsorganerne er, at de må-
ske kan medvirke til at skaffe den
udenbys arbejdskraft bedre boligfor-
hold, sagde Niels Holm, så de uden-
bys ikke overlades til tilfældigheder-
nes uføre, men glider ind i den ny
bys dagligliv.
Erling Høegh nævnte, at det åben-
bart har generet en del fastboende,
at adskillige byer søger udenbys ar-
bejdskraft, samtidig med at man har
ntilstrækkelig råvaretilførsel og der-
for indskrænkninger i beskæftigelsen.
— Det er et stort problem, sagde
Erling Høegh, — som begrunder, at
disse rto forslag behandles under eet.
Erling Høegh tilføjede, at ustabil
arbejdskraft for en stor del efter hans
vurdering skyldes ustabile arbejds-
pladser.
dansk arbejdskraft
til arbejdsløshedsbyer
Jørgen Olsen oplyste, at selvom der
er ledig arbejdskraft i en by, sender
man arbejdskraft dertil fra Danmark.
Derfor kan jeg ikke undlade at nævne
forholdet i et af afsnittene i skitse
forslaget vedrørende oprettelse af ar-
bejdsmarkedsorganer i Grønland. — I
afsnittet står, at „nærværende rede-
gørelse indeholder forslag til opbyg-
ning af kommunale arbejdsmarkeds
kontorer og forslag til etablering af
den centrale ledelse for disse.
Derimod er der ikke på nuværende
tidspunkt udarbejdet et forslag til, på
hvilken måde der skal etableres for-
bindelse mellem de grønlandske ar-
bejdsmarkedsorganer og det danske
arbejdsformidlingssystem, bl. a. med
henblik på formidling af udsendt ar-
bejdskraft“.
Erling Høegh svarede, at det afsnit
er temmelig svagt udtrykt, men det
er også temmelig svagt med kontak-
ten mellem disse to grene i arbejds-
formidlingen.
— Tanken med skitseforslaget, sag-
de Erling Høegh, — er, at man søger
at sikre de lokale firmaer arbejde —
også det arbejde, som de udsendte
firmaer for øjeblikket udfører. Ar-
bejdsmarkedskontorerne meddeler
GTO, om der er ledig arbejdskraft,
hvorefter GTO forhåbentlig rekvire-
rer den.
Isboseth Petersen gik ind for for-
slaget, men savnede fiskere og fange-
re nævnt. — Kan disse også henven-
de sig på arbejdsanvisningskontorer-
ne, spurgte han.
Erling Høegh: — Ja!
— Der er tænkt på alle grupper,
fortsatte formanden. — Alle arbejds-
søgende og arbejdskraftsøgende.
Jeg er forresten bekendt med
den betænkelighed, at den grøn-
landske arbejdskraft ikke er stabil
nok. Det er vi snart trætte af at
høre. Men jeg vil alligevel gøre
opmærksom på, at hvis det med
den kommende ordning virkelig vi-
ser sig, at den grønlandske arbejds-
kraft er ustabil, så bliver der vir-
kelig ballade, ikke blot fra dansk
side, men også fra hele det grøn-
landske samfund.
IKKE TILBAGEVISE DEN
USTABILE ARBEJDSKRAFT
Jørgen Olsen hævdede, at de ud-
sendte tager arbejdet fra de fastboen-
de. — Jeg har ved flere lejligheder
i GTOs tilsynsråd talt om forholdet,
men det har hver gang været at mær-
ke, at spørgsmålet var for varmt til
at berøre dybere. Svaret er som regel,
at de arbejder som skal udføres ligger
inden for en bestemt tidsfrist, hvor-
for udsendt arbejdskraft er en nød-
vendighed.
— Det fremgår af dette svar, fort-
satte Jørgen Olsen, — at den grøn-
landske arbejder endnu ikke nyder
den tillid, som er nødvendig for at
klare arbejdet her. Vi kan ikke uden
videre tilbagevise denne påstand som
grundløs. Det er noget, som hverken
landsråd eller GTOs tilsynsråd kan
rette op. Det er den enkelte arbej-
ders opgave. Disse udtalelser frem-
kommer jeg med, netop fordi GAS’
hovedbestyrelse og LO-repræsentan-
terne fra Danmark er til stede i dag.
Jeg vil endvidere fremhæve, sagde
Jørgen Olsen, — at når man efter
henvendelse på arbejdsanvisningskon-
toret har fået arbejde, nytter det ikke,
at man pludselig tager på fangst eller
fiskeri. Man skal respektere et fast
arbejde, og med mindre den enkelte
arbejder ikke går ind for det, nytter
bestræbelserne i forsøget intet.
Knud Kristiansen tilsluttede sig for-
slagene med samme argumenter som
Jørgen Olsen, nemlig den udsendte
arbejdskraft kontra den ledige grøn-
landske.
GAS’ GODE ARGUMENTER
Niels Holm indskød, at det er lands-
rådets ønske er at styrke Grønlands
Arbejdersammenslutning. Grunden til
at sammenslutningen endnu er så
svag, er de alt for få medlemmer.
Det er ene gode argumenter, OdåK
Olsen fremkommer med i sin skrivel-
se, fortsatte Niels Holm. — Det er
f. eks. et godt argument at sikre ar-
bejderne sygelønsordning for at træk-
ke medlemmer. Jeg forstår godt GAS,
og det ville derfor være ønskeligt, om
arbejdsgruppen .tilvejebringer en
orientering om, hvordan GAS selv
kan etablere en sådan ordning.
Erling Høegh svarede: — Som for-
mand for udvalget vil jeg til behand-
ling at dette forslag indkalde repræ-
sentanter fra GAS og arbejdsgiverne.
Jørgen Olsen påstod, at den grøn-
landske arbejdskraft forfordeles til
fordel for dansk arbejdskraft under
henvisning til kvalifikationerne: grøn-
lænder kontra dansker.
Erling Høegh svarede, at man er i
gang med at undersøge, hvorfor den
grønlandske arbejdskraft forfordeles.
Hvis det virkelig viser sig at være
tilfældet, .sagde Erling Høegh, — må
forholdet behandles og rettes.
Herefter henvistes spørgsmålene til
udvalget og senere behandling i lands-
rådet.
-den.
SVENDBORG ØUE-VARME
med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
OUEOVNE sikre, økonomiske og pålide-
lige og brønder både gasolie
0203 og petroleum. — Kr. 874,00 —
^ - 1092,00. Bundplade ekstra kr.
og o 205 50. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
^ILANGEiCa
GI. Kongevej 70-72, Kebenhavn
(01) *21 ?o
Eneretsbevilling
til efterforskning
Et canadisk selskab skal i otte år foretage efterforskning ved FiskenæsseT,
hvor der er fundet krommalm, platin og rubiner.
Grønlandsministeriet har meddelt
aktieselskabet „Platinomino" kon-
cession til i 8 år at foretage efter-
forskning af mineralske råstoffer in-
den for et nærmere afgrænset om-
råde ved Fiskenæsset. Der er tale om
eneretsbevilling til det canadiske sel-
skab, og den omfatter efterforskning
af ethvert mineralsk råstof, dog med
undtagelse af olie og gas samt uran,
thorium og andre radioaktive stoffer.
Som bekendt har man ved Fiske-
næsset fundet store forekomster af
krommalm. Men selskabet vil uden
tvivl først og fremmest koncentrere
sig om ædelmetallet platin. Der er
fundet platin ved Fiskenæsset, og det
ligger sammen med krommalmen.
Man ved endnu ikke, hvor meget pla-
tin der er ved Fiskenæsset. Indholdet
af platin skal være en halv til hel
pct. for at det kan betale sig at bryde.
Geologerne siger, at bjergarterne
ved Fiskenæsset svarer til de forma-
tioner i Sydafrika, hvor man for 40
år siden fandt en af verdens rigeste
platinforekomster. Der skulle således
være håb om at finde forekomster,
det kan betale sig at udnytte.
Platin er et af de dyreste af ædle
metaller. For ikke så mange år siden
kostede et gram 44 kr., men i dag
koster det omtrent det halve. Det
bruges mest i den kemiske industri,
men også til smykker.
Ved Fiskenæsområdet er der også
fundet rubiner. De hidtidige fund af
denne ædelsten er, hvad kvalitet og
kvantitet angår kun egnet til indu-
stribrug, men man udelukker ikke,
at der kan findes sten af smykkestens
værdi. Rubiner af god kvalitet er me-
get efterspurgt i smykkestensindu-
strien.
„Platinomino" er ifølge koncessio-
nen pligtig til over for Grønlandsmi-
nisteriet at give meddelelser om rå-
stoffund inden for det sidste forløbne
kalenderår.
Grønlandsministeriet har også sat
som betingelse, at koncessionshaveren
betaler en passende dusør til personer,
der finder eller gør selskabet opmærk-
som på forekomst af værdifulde rå-
stoffer inden for det pågældende om-
råde.
Julut.
Nyt fyrinspektionsskib
Svendborg Skibsværft har sikret sig
bygningen af et nyt fyrinspektions-
skib, der bliver det hidtil største dan-
ske skib af sin art. Ifølge tidsskriftet
„Skibet" får det nye skib speciel is-
forstærkning og særlig udrusntng med
hensyntagen til sejlads i grønlandske
farvande. Afleveringen til forsvars-
ministeriet beregnes at ville ske til
foråret 1971. Det nye skib skal afløse
„Argus", som blev bygget på Orlogs-
værftet i København i 1923.
Herrearmbåndsure
TIMEX 41641
Urkasse i 18 karat guldbelægning
Dato — Selvoptrækkende
Læderrem
Kr. 129,—
Med lænke kr. 155,—
12 måneders GARANTI
14 dages returret
Navn:
Adresse:
By:
THE GREENLAND MAIL ORDER CORP.
Boks 530 . 3900 Godthåb
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
imiussissutiliorttt
angnerss&t
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 - Imiiisslssut nutåliaussoK kajumingnartumlk lluaarigsumlgdio karser-
talik — mardtungnik fmiCissivigssalik 9,5 cm/aek. — mono — SELEKTOMAT åta-
taussamik atauslnarmlk nikltautilik — tamanut atås8userneKarslnau880K.
►
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - Imiussissut kussanartoK nut&liaussumik karsortallk — •ieamanik fmltisaivig-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtataussamik atausTnarmik nikltautilik —
tamanut atåssuserneKarsInaussoK — (miussap taklssusianut nalunaerssQtilik — éssi-
gTngitsunik periuseKardlune ImiCissIssutigssarKigsoK. ktsalo GRUNDIG-lp silar-
ssuarme tamarme tusftmassaussumik automatlkianik pilik, t&ussumalo åsai-
gtngnerussumik fmiussinigssamik erKanaerutlaav&tit. wr
V. H. PRINS . SYDVESTVEJ 129 . GLOSTRUP
KØBENHAVN. TELF. (01) 96 8844
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
13