Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 12

Stort jernmalmfund
i Godthåbf jorden
Men der er ingen grund til for megen optimisme. Først om ti år vil man
være klar over, om der kan blive tale om udnyttelse.
Kryolit-selskab et har i bunden af
Godthåb-fjorden konstateret en uhyre
stor forekomst af jernmalm. Selska-
bets direktør Vincent Petersen udta-
ler til Politiken, at man 85 km inde
i landet har lokaliseret jernmalm på
to milliarder tons. Malmen ligger på
kanten af indlandsisen og delvis un-
der den. Indholdet af jern er på 38-39
pct., svarende til den type, som ud-
vindes i Labrador og i det nordlige
Canada.
Der er både søer og bjerge mellem
fjorden og jernmalmen, så der bliver
tale om store transportomkostninger
ved en eventuel brydning. Direktør
Vincent Petersen siger også, at der
er andre utallige spørgsmål, som må
opklares, inden man overhovedet kan
begynde at tænke på bryde malmen.
— I øjeblikket kan vi kun sige, at
der ligger kolossalt meget, for meget
til ikke at undersøge mulighederne,
udtaler Vincent Petersen.
SAMARBEJDE MED UDLANDET
På spørgsmålet, om Kryolitselskabet
kan klare opgaven alene, svarer Vin-
cent Petersen, at det er helt utæn-
keligt. Der skal investeres adskillige
hundrede millioner. Det er et projekt
så stort, at der nok skulle brydes
mindst 10 millioner tons om året, og
der er malm nok til mere end 100 års
brydning. Men det er helt givet, at
det kan kun løses ved et samarbejde
mellem dansk og udenlandsk — må-
ske skandinavisk — kapital, mener
Vincent Petersen.
At man er gået så stille med fundet
skyldes den omstændighed, at man i
årenes løb har talt om mange fund,
som ikke er blevet til noget. Og ende-
lig ligger en eventuel udnyttelse så
langt ude i fremtiden, at direktøren
tror, der i givet fald vil gå 10 år, før
et muligt projekt viser sig. Dertil
kommer de specielle grønlandske na-
turforhold. Man ved med sikkerhed,
at det er meget koldt på randen af
indlandsisen om vinteren. Det vil
vanskeliggøre en eventuel udnyttelse
i betydelig grad.
FÅR INGEN BETYDNING
FOR BESKÆFTIGELSEN
Så snart der foreligger rapporter om
malmfund i Grønland — og der har
været mange i årenes løb — melder
spørgsmålet sig straks, hvilke kon-
sekvenser det ville få for Grønlands
økonomi. Om dette spørgsmål siger
Vincent Petersen:
— Det ville ikke klare problemerne
for grønlænderne. For jeg kan ikke
se, at en brydning ville skaffe væ-
sentlig mere beskæftigelse for grøn-
lændere. Der er så mange, der drøm-
mer om en stor tid for grønlænderne,
hvis der kom gang i minedriften. Det
er klart, at man ved en udvinding
af malmen i Grønland vil ansætte så
mange grønlændere som muligt, men
den væsentlige arbejdskraft måtte
man hente i udlandet og i Danmark.
Ved en virkelig stor minedrift
drejer det sig ikke om mere end nogle
hundrede mænd. Gevinsten ved en
eventuel minedrift i Grønland vil
glide ind på det danske samfunds
valutakonto. Det, der vil opstå er jo
en eksportindustri.
Vincent Petersen mener i øvrigt,
at man ganske langsomt må begynde
at trække den grønlandske arbejds-
kraf til Danmark, hvis alt andet skul-
le glippe. Artiklen 1 Politiken, hvor
det store malmfund bliver omtalt, har
overskriften: Grønlænderne må her-
ned.
Julut.
-bygget til at blive brugt
også på Grønland
OPEL fås i mange forskellige typer.
OPEL har netop den motorkraft man behøver.
OPEL har billige reservedele.
OPEL er økonomisk i drift og vedligeholdelse.
OPEL har 3 års anti-rust program.
OPEL klarer selv de vanskeligste opgaver.
Kontakt os venligst angående priser.
Tilbud uden forbindende.
Brochurer sendes overalt.
OPEL-VAUXHALL-BEDFORD
FREDERIKSEN
GENERAL MOTORS
NYKØBING SJL
TELEFON 415 . NYKØBING *900
Indlandsisens ranzone ved Ujaragssuit i bunden af Godt- sermerssQp erKå NQp kangerdluane Ujaragssuit timåne, sa-
håbfjorden, hvor man har lokaliseret kolossale jernmalm viminigssarujugssuarmik navssårfiussoK.
fo rekomster.
saviminigssaruj ugssuarmik
navssåK Nup kangerdluane
— pissutigssaitångitsordle isumavdluarpatdlasavdlune, ukiut ku-
lit Kångiugpata aitsat påsinarsiumarmat navssåK piarneKarsi-
nåusanersoK
Nup kangerdluata Kinguane savimi-
nigssanarferujugssuaK navssarineitar-
simavoK orssugiagssioKatigingnit. pe-
Katigit direktøriat Vincent Petersen
avisimut Politikenimut OKarpoK, nu-
nap timåne 85 km-itut tivfasigtigissu-
me navssårineKarsimassoK saviminig-
ssaK to milliarder tons. augtitagssaK
sermerssup sinånipoK iiåtigutdlo ama
atåne. saviminermik 38—39 pet-imik
akonarpoK, tåssa Labradorime Cana-
davdlo avangnåne piarneicartutut sa-
viminermik akOKartigalune.
kangerdlungmit saviminigssaKarfiup
tungånut taseKardlunilo KåKaKarpoK
taimaingmatdlo piaineKåsagaluarpat
agssartuineK akisusaicalune. direktør
Vincent Petersen åma OKarpoK aper-
lcuterparujugssuit påsiniarneKartar-
tugssaussut piaisinaulernigssaK ericar-
sautigineKalersinago.
— månåkut taimågdlåt oitarsi-
nauvugut augtitagssaK tupingnåi-
nartumik angnertoK Nup kanger-
dluanitoK, angnertungårmatdlo Ka-
noK iliorneKarsinaunigsså misig-
ssungitsorneKarsinåungitsoK, Vin-
cent Petersen OKarpoK.
navssåK taima nivtarsåuneKarsimé-
ngitsigingmat pissutauvoK ukiut inger-
dlaneråne nunavtine augtitagssanik
navssårpagssuarnik tutsiutOKartarsi-
magaluarnera piarneKarsinausimå-
ngitsunigdle. kisalo mana navssåp pi-
arneicarsinaunigsså uvgunåinaK pisi-
naorKajångilaic. direktøre isumaKar-
poK mingnerpåmik ukiut iculit Kå-
ngiugpata aitsåt KanoK iliortoKarsinau-
nigsså ersserKigsumik påsinarsiumår-
toK. åmale nunavta imåinåunginerssua
piaisinaunigssamut angisumik aper-
KutaussugssauvoK. naluneKångilaK
sermerssåp sinåne ukiunerane issig-
taKissoK, tamånalo mikingitsumik pi-
aisinaunigssamut akornutaussugssau-
VOK.
sulivfigssaKarnermut
suniu teKåsångitsoK
nunavtine augtitagssanik navssårto-
Karneranik tutsiutoKariarångat erni-
naK aperKutingortineKartarpoK tama-
tuma KanoK nunavtine aningaussar-
siornermut suniuteKarsinaunigsså. ta-
måna pivdlugo Vincent Petersen onar-
poic:
— månåkut navssåK kalåtdlit ajor-
nartorsiutåinik Kångisitsisinaussug-
ssåungilaK. isumaKångilangame pia1"
nigssan kalåtdlit sulivfigssaKarnerå-
nut ilapigtutaungårumårtoK. amerdla-
r.issut takordlortarpåt augtitagssarsi-
orneK Kalåtdiit-nunåne ingerdlåneKa-
Ierpat tamatuma kalåtdlinut angner-
torujugssuarmik iluuKutaunigsså. so-
runame nalunångilaK augtitagssarsior-
toKalisagpat sapingisamik kalåtdlit
amerdlasut sulissoriniarneKåsassut,
sulissugssatdle amerdlanerpåt nuna-
nit avdlanit Danmarkimitdlo pigssar-
siarissariaKåsåput.
augtitagssarsiorfigssuarne angutit
untritigdlit ardlaKångitsuinait suli-
ssorineKartarput. Kalåtdiit-nunåne
augtitagssarsiortOKalisagpat iluanåru-
taussugssat isertugssåuput danskit
inoKatigit, nuname avdlamiut aningau-
ssåinik, sitdlimatåinut, augtitagssarsi-
ornerme tåssaujumårmat nunanut av-
dlanul niorKuteKarneK.
amétaordle Vincent Petersen isu-
maKarpoK arritsumik kalåtdlit Dan-
markimut nugternigssåt erKarsautigi-
ssariaKalisassoK, periarfigssausinau-
ssut tamarmik ajutusagaluarpata. Po-
litikenime agdlautigissaK saviminig-
ssarssuarmik navssåmik erKartuissoK
KuleKutaKarpoK: kalåtdlit maunga
nugtertariaKarput..
Julut.
avdlamiut sulenatigalugit
aperKutigincKarmat orssugiagssio-
uatigit kisimitdlutik suliagssaK tamå-
na nåmagsiniarsinauneråt Vincent Pe-
tersen akivoK, tamåna ajornardlui-
nartoK. krunit milliunit untritigdlit
ardlagdlit aningaussalissutigineKar-
tugssåuput. saviminigssaK angnertu-
ngårmat mingnerpåmik ukiumut 10
mili. tons piarneKartarsinåusåput,
augtitagssardlo nåmagpoK ukiut 100
sivnerdlugit piainigssamut. nalunå-
ngitdluinartordlc OKautigå piaineK
autdlarnerncKarsinaussoK Kavdlunåt
nuname avdlamiutdlo — iimuui skan-
dinaviamiut — aningaussaiineratigut
aitsåt.
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SØN A/S
Nyropsgade 18, V - tlf. (01) *12 58 43
A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S
Lystrupvej 50, Risskov, tlf. (06) *17 80 77
Malmlejeområdet med de karakteristi-
ske årer i klippen. Rensjægerne har i
mange år spekuleret over, hvad det
kunne være for noget.
saviminigssaKarfik KaersoK nungaruti
tartoK. auvartut Kangånitdle pasitsåu
tarsimavåt tamåne sumik ardlånik nav
ssågssaKarsinaunigsså.
lonS
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
karamellet erKortutuat tåssåuput Toms Guld Karameller
12