Atuagagdliutit - 02.10.1969, Blaðsíða 24

M®
VIDENSKAB
m mm

E
En medicin kommer til verden
Helt nye metoder anvendes i arbejdet for at finde virksomme og sikre præ-
parater mod de mange sygdomme, der stadig plager menneskeheden.
Af Walter Frohlich
Los Angeles (RB-speoial)
Hver eneste uge ankommer store kølebiler med en mærkelig last til labora-
toriet på en stor amerikansk medicinalfabrik. Indholdet bliver straks taget ud
med en forsigtighed, som var det uerstattelige kosbarheder. Men det er ikke
antikviteter eller kunst, derimod skjoldbruskkirtler fra slagtesvin, som bliver
sendt fra en række slagterier.
Fra disse kirtler, der efter fjernel-
sen fra det døde dyr er blevet forma-
let og pakket i kasser, udvinder viden-
skabsmændene en virksom kemisk
substans, som de håber vil blive til en
ny medicin til gavn for syge menne-
sker over hele verden. Det er lykke-
des videnskabsmændene fra ialt
30.000 kirtler at udvinde en tiendedel
af et gram af ren ealcitonin.
Dette stof blev opdaget for ikke
længe siden. Det er et hormon, et ke-
misk stof, der formes naturligt i men-
neskers og dyrs skjoldbruskkirtler og
bliver ført ud i legemet fra kirtlen af
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sorthvid
Arne Jensen . Box 624 . Esbjerg
blodet. Hormoner kan selv a minimale
mængder have stor indflydelse på an-
dre dele af kroppen, end hvor de pro-
duceres, og ealcitonin er ingen undta-
gelse.
Videnskabsmændene mener, at cal-
citonin kan forhindre unormal ned-
brydning af knoglernes kalkindhold og
i det hele taget vedligeholde deres
sundhedstilstand. Uden tilstrækkeligt
kalkindhold bliver knoglerne svage og
møre.
Derfor skulle ealcitonin kunne blive
en vigtig hjælp til at hele knoglebrud
hurtigt og effektivt, samt til at hel-
brede og måske endda forebygge
osteoporose, en knoglesygdom, der
ikke er ualmindelig hos ældre men-
nesker.
FINDES ENDNU KUN PÅ
LABORATORIET
Men ealcitonin er endnu kun en ke-
misk substans, ikke en medicin. Med
den nuværende teknik skulle der 60
millioner svin til at fremstille blot et
pund ealcitonin, og hvis stoffet derfor
nogen sinde skal få virkelig praktisk
værdi, må videnskabsmændene lære
at fremstille det kunstigt og finde
frem itil en ikke alt for kostbar proces.
Endnu mens der arbejdes på dette,
må man løse andre problemer. Hvor-
dan virker stoffet, hvordan skal det
doseres? Tusinder og atter tusinder
af dyreforsøg får forud, før man ved
nok om virkningen og sikkerheden til
at man kan gøre det første forsøg på
et menneske.
Atter andre videnskabsmænd be-
skæftiger sig sideløbende med den
rolle, det naturlige kalk i det menne-
skelige legeme spiller, og håber der-
igennem at kaste lys over årsagerne
fil en række sygdomme. Og kemikere
forsøger at forstærke calcitoninets
virkning ved at ændre dets moleky-
lære opbygning — på samme måde,
som andre naturlige hormoners virk-
ning er blevet øget i tilfældet P-piller.
Historien om ealcitonin er meget
lig de mange andre forskningsprojek-
ter, der med store udgifter og årelangt
arbejde udføres mange steder i verden
med det formål at frembringe nye og
bedre mediciner.
OPDAGET I CANADA
Omkring 90 procent af de forskel-
lige slags medicinalvarer, der i dag
bliver foreskrevet af lægerne, fandtes
ikke for blot 15 år siden. Millioner af
mennesker over hele verden kan takke
disse nye medikamenter for, at de
stadig er i live. Blandt de „overle-
vende" er tidligere patienter, der er
blevet helbredt for sygdomme som tu-
berkulose, lungebetændelse, influenza
og tropiske sygdomme.
Udviklingen af de fleste former for
medicin sker gennem et samarbejde
mellem industrien, regeringen samt
universitetets- eller private laborato-
rier. Desuden videnskabsmænds in-
Modeme^lejlighed
kan tilbydes familie på permission eller ferie i Danmark. Stor stue og
soveværelse, elkøkken og bad. Ombygget bondehus, beliggende Juellinge
på Stevns, ca. 60 km syd for København. Gunstige betingelser ved læn-
gere lejemål. Henvendelse:
Skoleinspektør Sigurd Gudiksen, Sukkertoppen
HYhhr Ele9ante mobler i fornem kvalitet
III UUL 0g gennemarbejdede detaljer. De er
de sidste nyheder fra forende danske mobel-
velkommen til at se
fabrikker hos:
BOLIGMONTERING
Kongevejen (ved blok P) . Postboks 105 . Godthåb . Telefon 1092
temationale samarbejde, der blandt
andet har spillet en rolle i calcitoni-
nets historie.
Calcitonin blev opdaget på univer-
sitetet i British Columbia, Canada.
Siden er det amerikanske sundheds-
væsen og tre midicinalfabrikker, der-
iblandt et amerikansk, kommet med i
arbejdet. Top-moderne instrumenter
og teknik har sparet års hårdt arbejde
omkring udvindeisen af calcitonin og
analyserne a.f stoffets molekylære op-
bygning.
For eksempel udfører det såkaldte
„modstrømsfordelingsapparat" på en
otte timers „arbejdsdag", hvad der
ellers ville kræve 250 menneskers ar-
bejde i den samme tid. Apparatet ad-
skiller væsker fra hinanden i et vir-
var af automatisk bevægelige glasrør,
og den gennemførte de 20.000 adskil-
lelsesfaser, der er nødvendige for at
udvinde ren calcitonin, på 180 ar-
bejdsdage.
Med de meget små mængder cal-
citonin, videnskabsmændene havde at
arbejde med, brugtes der en mikro-
skop-teknik til at knuse stoffets mole-
kyle og finde frem til dets opbygning
gennem et „fingeraftryk-system". I en
proces, der kaldes chromatografi ef-
terlader alle molekyler individuelle
spor på et stykke særlig præparareret
filterpapir, og under påvirkning af et
elektrisk felt bevæger de sig atter in-
dividuelt.
Ved hjælp af disse metoder fandt
videnskabsmændene, at calcitoninmo-
lekylet er en kæde på 32 amonisyrer.
Men i hvilken rækkefølge var disse
syrer anbragt i kæden? Teoretisk
kunne der være millioner af kombi-
nationer. Videnskabsmændene synteti-
serede dele af molekylet, satte disse
dele sammen, og lidt efter lidt fandt
man frem 'til den rigtige rækkefølge.
TEKNISKE FREMSKRIDT
Disse moderne metoder står i skarp
kontrast til f. eks. det arbejde, der gik
forud, da Alexander Fleming kun 40
år tidligere opdage penicillinet. Del
gik ikke mindre end 12 år, før den
aktive bakteriebekæmpende substans
var udskilt. Det første penicillin var
en grov blanding, og selv da det un-
der anden verdenskrig blev stærkt
benyttet, fandtes der ikke virkelig
overbevisende eksperimentelle data
om stoffet, ejheller viden om dets
sammensætning.
Som modsætning kan nævnes en an-
søgning for nylig fra et amerikansk
medicinalvarefirma til sundhedssty-
relsen om godkendelse af et nyt præ'
parat. Ansøgningen var bilagt 27 tykke
bind, ialt 14.000 bogsider, tæt beskre-
vet med oplysninger og resultater fra
eksperimenter gennem fire år. Udgif-
terne til dette arbejde var løbet op i
millioner af dollars, og 4.500 forsøgs-
personer var blevet brugt af 200 uaf-
hængige læger.
Omkring 2000 kemiske reaktioner
kan finde sted i en enkelt celle i det
menneskelige legeme. Over 100.000
biokemiske processer kræves, for at
et menneske skal leve og være ved
godt helbred. Forstyrrelser i enhvei
af disse processer kan være den egent-
lige årsag til en lang række sygdom-
me. Arbejdet med at tegne „moleky-
lære blåtryk" af sygdomme er kæm-
pemæssigt og først nu ved at begynde.
Og dog er næsten alle eksisterende
sygdomme og de mulige midler mod
dem i dette øjeblik ved at blive un-
dersøgt på laboratorier over hele ver-
den. Calcitonin og dets mulige betyd-
ning for sygdom eller sundhed er kun
et minimalt afsnit i historien om det
videnskabelige arbejde til hjælp f°r
menneskeheden.
I BÅDE EUROPA OG USA ER:
Hjertesygdomme og kræft
hyppigste døds-årsager
Og der er stigning i disse sygdommes andel i dødsårsagerne, fastslår rap"
port fra Verdenssundhedsorganisationen.
Over halvdelen af samtlige dødsfald i De forenede Stater skyldes hjertesyQ'
domme og kræft. Den samme situation finder man i 20 af de 23 europæiske
lande, som rapporterer til Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Denne oplysning findes i World
Health Statistics Annual", der netop
er udsendt af WHO, og som giver tal-
lene for 1966.
Selv om dødelighedsprocenten si-
den 1962 er faldet i næsten alle eu-
ropæiske lande, er der en stigning i
antallet af dødsfald som følge af
hjertesygdomme og kræft både i USA
og i de fleste europæiske lande. Und-
tagelser er Frankrig, Jugoslavien,
Ungarn og Østrig, hvor der er en
nedgang i det antal dødsfald, der skyl-
des hjerte- og blodkarsygdomme. Is-
land og Rumænien er de eneste lande,
hvor kræften er på tilbagetog.
I den gruppe af lande, statistikken
omfatter, er hjerte- og blodkarsyg-
domme langt den største dødsårsag.
USA står øverst med 54,3 procent af
samtlige dødsfald som følge af de
nævnte sygdomme. Finland følger
efter med 54 procent. De øvrige nor-
diske lande har følgende procenttal:
Danmark 52,3, Island 43,9, Norge 50,1
og Sverige 52,4. Lavest procenttal har
Jugoslavien: 29,9 procent. Ser man
på procenttallene for mænd og kvin-
der, viser det sig, at med Island som
eneste undtagelse dør der procentvis
flere kvinder end mænd af hjerte- og
blodkarsygdomme.
FLERE MÆND END KVINDER
DØR AF KRÆFT
Ondartede svulster — omfattende
alle de forskellige former for kræft —
er den næsthyppigste dødsårsag i Eu-
ropa og USA. Den højeste kræftdøde-
lighed rapporteres fra Nederlandene
(23,1 procent af alle dødsfald) og den
laveste fra Portugal (10,6 procent). I
alle landene er kræft den største
dødsårsag i aldersgrupperne 45 til 54
år. Undtagelser er Findland, Island,
Frankrig og Schweiz, hvor det gælder
for aldersgruppen 55 til 65 år.
Der er procentvis flere mænd end
kvinder, der dør af kræft. Undtagelser
er her Danmark, Island, Norge, Sve-
rige, USA, Vesttyskland, Polen og
Portugal.
„World Health Statistics Annual"
indeholder også oplysninger om døde-
ligheden med hensyn til de forskellig6
former for kræft. I 15 af landene står
mavekræft øverst. I andre lande (det
gælder Danmark, Finland, USA, Bel-
gien, Grækenland, Nederlandene, Eng-
land, Skotland og Nordirland) er det
kræft i luftrøret, bronkierne og lun-
gerne, der er årsag til de fleste kræft-
dødsfald.
POKALER
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
Chokolade med
original spiritus
sukulåte imigagssarKing-
mik imalik
24