Atuagagdliutit - 29.01.1970, Blaðsíða 6

Smagsforbedring af
vandet i Grønland
GTO udfører forsøg med henblik på at give vandet bedre smag, sam-
tidig med at man ønsker at begrænse omfanget af korrosionsangreb, som
skyldes kulsyreindholdet i vandet.
Grønlands tekniske Organisation arbejder nu med forsøg, der tager
sigte på at opnå en forbedring af vandsmagen, således at man bl. a.
kan undgå den generende klorsmag. Samtidig vil man begrænse mu-
lighederne for tærende angreb i vandledninger — angreb der skyldes
vandets indhold af kulsyre, og som medfører alvorlige økonomiske tab
ved ødelæggelse af ledningerne.
Om disse bestræbelser på at for-
bedre vandkvaliteten i de grøn-
landske byer fortæller sektions-
ingeniør Eichstedt Nielsen, GTO.
— Hidtil har GTO på vandfor-
syningsområdet set det som sin
væsentligste opgave at bygge
vandværker og vandbehandlings-
anlæg, pumpestationer m. m. for
at skaffe byerne og deres fiskein-
dustri rimelige vandmængder af
en acceptabel kvalitet. Dette ar-
bejde har stået på i ca. 15 år, og
vi er nu i den situation, at vi med
gennemførelsen af femårsplanen
frem til 1974 har fået bygget
vandværker i alle de 16 grøn-
landske byer. Vi er nu som an-
den etape i arbejdet med at for-
bedre den grønlandske vandforsy-
ning gået igang med undersøgel-
ser af mulighederne for at højne
vandkvaliteten.
EN NY METODE
Vi har betydelige tæringsproble-
mer. Smeltevandet og overflade-
vandet fra vandsøerne indeholder
aggressive kulsyrer. Vandet må
derfor afsyres ved at passere fil-
tre, eller der kan tilsættes kemi-
kalier i form af soda og kalk,
det sidste for, at der skal danne
sig en beskyttende kalkhinde in-
den i rørerne, hvorigennem van-
det føres til byerne. Det har imid-
lertid vist, at disse forhåbninger
ikke slår til, og man forsøger der-
for ved hjælp af andre metoder at
komme denne tæring til livs.
Trods alle bestræbelser for at
beskytte råvandet i vandsøer o.
lign., er det ikke til at undgå, at
der sker en vis forurening af det.
Det er derfor et led i vandbe-
handlingen, at vandet tilsættes
klor — et krav, der naturligt nok
også er stillet af sundhedsmyndig-
hederne. Kloringen er hidtil sket
på en måde, der svarer til, hvad
man gør de fleste andre steder
under lignende forhold.
Det har imidlertid vist sig ak-
tuelt at finde frem til en anden
DANMARKS STØRSTE LEVERANDØR
I EENARMEDE TYVEKNÆGTE OG
SPILLEAUTOMATER.
Eenarmede tyveknægte i mrk.: Aristo-
krat, Bally, Sega, 100 Musikboxe,
bowlingbaner og kuglespil, sælges
billigt, gerne konto.
NORDISK SPILLEAUTOMAT
INDUSTRI A/S
3460 - Birkerød - Danmark
form for kloring med specielt
sigte på det grønlandske vand, og
der har derfor været udført for-
søg med en såkaldt overkloring.
Det lyder måske umiddelbart af-
skrækkende for dem, der skal
drikke vandet, at der nu skal til-
sættes yderligere klor. Det er
imidlertid en af de kvalitetsfor-
bedringer, der opnås, at overklo-
ringen gør det muligt at fjerne
klorsmagen ved, at vandet pas-
serer aktive kulfiltre, inden det
går ud til forbrugerne.
FORSØG I GODTHÅB
Forsøg hermed er udført i Godt-
håb og afsluttet i foråret 1969 med
godt resultat. Godt i den forstand,
at det har vist sig muligt for per-
sonalet at gennemføre denne
vandbehandling rent driftstek-
nisk. Sundhedsmyndighederne har
da også udtalt sig positivt om
dette arbejde, sådan som det er
udført under forsøget.
Der skal nu søges om de nød-
vendige midler, hvorefter de nød-
vendige overkloringsanlæg skal
indarbejdes i investeringsplanen
for de kommende år.
Erfaringerne fra Godthåb kan
imidlertid ikke uden videre over-
føres til andre grønlandske byer,
og der skal derfor udføres lig-
nende forsøg også andre steder.
Næste gang bliver der tale om
forsøg i Julianehåb, hvor man
regner med at gå i gang lige efter
nytår.
For forbrugerne er det vigtigt,
at vandet ved den her løseligt
skitserede behandling får en væ-
sentlig bedre smag.
Samtidig skal der — ligeledes i
Godthåb — gøres forsøg med
sigte på at komme af med den
voldsomme tæring i vandlednin-
gerne. Man har længe været teo-
retisk klar over, hvordan man
skulle løse denne opgave, men
først for et års tid siden har man
set den løst i praksis, nemlig i
forbindelse med et anlæg ved
Esbjerg. Man overdocerer her
kulsyre i vandet og tilsætter der-
efter kalk og får dermed et ter-
mostabilt vand, hvorefter vand-
ledningen får den ønskede kalk-
hinde indvendig til beskyttelse
mod tærende angreb. Disse an-
greb har først og fremmest gjort
sig gældende i varmtvandssyste-
merne. Der er eksempler på, at
sådanne ledninger er gennemtæ-
ret totalt i løbet af blot et år. Det
er ødelæggelser, der koster mange
penge, og økonomisk er der der-
for meget at vinde ved indførel-
sen af en metode, der kan ned-
sætte omfanget af disse angreb.
med SIDSTE NYT om
stereohovedtelefoner
og højttalere tilsendes
GRATIS ^
F.H.C. KUNDESERVICE
Landgreven 7 1301 Kbh. K.
Dcgntelefon (01) 14 98 51
En lille by med legende eskimobørn i Alaska. Man Alaskame igdloKarflnguame eskimut mérartait pinguar-
ser tomme tromler, der bruges som skraldekasser. tut. nåpartat uliap pukue takugssåuput erKaivigtut
atorneKartut.
Vil have del i Alaskas olierigdomme
Willie Hensley er en eskimo på 28 år, og han er fast besluttet på at få
gennemført de krav, som den indfødte befolkning i Alaska stiller for at
få jordspørgsmålet løst.
Alaska har et modstykke til Jonathan Motzfeldt. Han hedder Willie
Hensley eller Erråraluk, som han kaldes blandt sine egne. Hensley
er 28 år og medlem af Alaskas lovgivende forsamling. Oprindelig stu-
derede han jura på et universitet i Washington, men han opgave stu-
dierne til fordel for politik. I dag er han leder af en forening af Ala-
skas indfødte, hvis mål er at løse ejendomsretten til jorden.
Hensley var med i den inter-
nationale eskimo-konference i
Frankrig og gjorde et godt ind-
tryk på mødedeltagerne. Han er
en moderne repræsentant for
eskimoerne i Alaska og er meget
optaget af de problemer, hans
folk kæmper for at få løst.
VORT STØRSTE PROBLEM
— Vort største problem er spørgs-
målet om jordlovene, udtaler han.
Ifølge en gammel amerikansk lov
har de indfødte ret til det land,
de lever i. Retten til landet er
aldrig afskaffet i Alaska. Den har
altid været et åbent spørgsmål.
Men det begyndte først rigtigt i
1966, da Alaskas oprindelige be-
folkning, eskimoere, indianere og
aleuttere sluttede sig sammen i
en forening.
Gennem årene har den ameri-
kanske stat betalt millioner af
dollars til indianere for brugsret-
ten til jorden, men indianerne har
aldrig fået, hvad deres land er
værd. Nu vil vi modsætte os, at
vi kommer i den samme situa-
tion.
Arbejdet til løsning af jord-
spørgsmålet foregår på den må-
de, at man søger kontakt med
den indfødte befolkning og laver
en oversigt over, hvad de for-
langer for jorden. Adskillige sag-
førere arbejder med dette spørgs-
mål, og eskimoerne har enga-
geret kendte amerikanske sagfø-
rere.
DE INDFØDTES KRAV
— Hvad forlanges der fra for-
eningens side?
— Den lokale befolkning gør
krav på 400.000 acres jord og
500 mili. dollars i ertstatning fra
den amerikanske regering samt
2 pct. af olie- og mineraludvin-
ding. Pengene skal bruges til bed-
re boliger, til uddannelse og bed-
re sundhedsvæsen. De indfødte
i Alaska har de dårligste boliger
i hele landet og den laveste ind-
komst. Sundhedsvæsenet er under
al kritik og skolerne er dårlige.
Fødevarepriserne i Alaska er de
højeste i USA, og de indfødtes
indkomster står ikke i rimeligt
forhold til varepriserne.
Willie Hensley (Erråraluk)
— Er der chancer for at få
kravene gennemført?
— Det tror jeg. Washington har
bevilget 500 miil. dollars til for-
bedringer fbrdelt over 20 år. Men
vi vil have pengene i løbet af
4—5 år, og man må forudsætte
en hård kamp for at få gennem-
ført kravet om 2 pct. af olieind-
komsterne.
De indfødte i Alaska tæller
55.000 mennesker, hvoraf de 29.000
er eskimoere. Man har aldrig ført
beskyttelsespolitik i Alaska, men
de indfødte har altid været un-
dertrykt og udnyttet og er det
stadig. Man har aldrig tænkt på
udvikling for den indfødte be-
folkning.
I min hjemby, der har 2000
indbyggere, er eskimoerne dob-
beltsprogede. Eskimoisk er hjern-
mesprog, men den unge genera-
tion forlader nu det eskimoiske
sprog til fordel for engelsk.
BLADET „TUNDRA TIMES"
— Findes der politiske partier i
Alaska?
— Der er to amerikanske par-
tier, og de fleste indfødte stem-
mer demokratisk. Man har over-
vejet at danne et indfødt parti,
men det vigtigste i øjeblikket er,
at de indfødte holder sammen.
— Har man blade, der vareta-
ger de indfødtes interesser?
— Vi har et engelsk sproget
blad „Tundra Times", som blev
startet i 1950 af en eskimo .ved
navn Haward Rock. Bladet betød
meget for den lokale befolknings
politiske aktivisering. Før den tid
var der overhovedet ingen poli-
tisk aktivitet hos eskimoerne. De
hvide hindrede eskimoerne i at
deltage i politik. Bladet spiller
stadig en stor rolle for eskimoer-
ne. Og nu er eskimoerne begyndt
at holde store amerikanske blade,
men „Tundra Times" er stadig et
meget vigtig politisk organ.
— Hvilket sprog taler De i De-
res hjem?
— Jeg er gift med en ameri-
kansk pige og taler derfor ameri-
kansk mecj hende. Men jeg taler
eskimoisk til min lille søn.
Julut.
6