Atuagagdliutit - 29.01.1970, Blaðsíða 22

Det japanske ungdomsoprør
- også et moralsk problem
Overfyldning og økonomisk udnyttelse på universiteterne afføder studen-
terebsættelse af disse — Men baggrunden er at finde i den moralske
overgivelse efter 2. verdenskrig, siger japansk professor — Til overens-
komstforhandlinger på besat universitet.
Af SVEND GARBARSCH
København (RB-special).
Hosei-universitetets område var oversået af glasskår og forbrændte
metaldele. Murene var overklistret med plakater. Der var praktisk
taget ikke en hel rude, og i flere af bygningerne, hvor lokalerne var
gabende tomme. Lugtede der af brand. Indgangen til området var
blokeret, og enhver, der gik ind gennem åbningen i barrikaden, fik
sin identitet kontrolleret af studenternes vagter. En højttaler bekendt-
gjorde, „at der foregik overenskomstforhandlinger", og man fik flere
steder stukket løbesedler ud af de
besat. Der hvilede en atmosfære af
over Hosei.
Universitetet er en af de ca: 50
højere læreanstalter, der i øje-
blikket er lukket af de japanske
studenter. Den ydre anledning er
protest mod regeringens politik,
den indre er utilfredshed med for-
holdene på selve undervisnings-
anstalten.
I et af auditorierne foregik
„overenskomstforhandlinger". En
af de mange, dette universitet
havde oplevet. Interessen var for-
holdsvis begrænset. På trods af,
at Hosei-universitetet er over-
fyldt med indskrevne studenter,
var auditoriet langt fra halvt
fuldt.
På podiet sad forhandlings-
grupperne — til venstre studen-
terne, til højre professorerne.
studenter, der holdt universitetet
en slags lettere organiseret anarki
Begge parter og publikum syntes
at kede sig jævnt, mens en stu-
denterleder var i gang med en
lang tirade om studenternes krav,
der havde nærmest ultimativ ka-
rakter.
BEFRIELSER IGEN OG IGEN
Det er frygten for fremtiden, der
ansporer de japanske studenter i
deres aktioner. Der foregår en
overproduktion af studenter,
hvoraf en væsentlig del har fået
undervisning af underlødig art.
Men hertil kommer, at den ud-
bredte studenteruro på mange
universiteter har hindret, at der
i år kunne holdes adgangs- og
afgangseksaminer.
Det er den samme frygt for

Inuit silatflt tamarmik ikuatdlagtfimigssamut
sitdlfmasertlsimassariaicarput. ikuatdlagtår-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nfimag-
tumik sitdlimasertisimanersutit mlsigssomla-
ruk.
kæmnere tamatuminga oicaloicatlgdk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland sidan 1882
Kalfttdllt-nunine 1882-imit sitdlimastssartoK
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
fremtiden, der nu får det store
flertal af studenter til fredeligt
at møde op til undervisningen,
når deres universitet genåbner,
efter at politiet har befriet det for
aktivister. I år har politiet fore-
taget omkring 340 sådanne aktio-
ner, og tusindvis af studenter-
ledere er blevet arresteret. Si-
tuationen har mange steder ud-
viklet sig til en tragi-komisk far-
ce: Universitetet besættes af stu-
denterne, politiet rydder det, kort
efter besættes det igen, og hele
komedien begynder forfra.
Studenter med hel eller halv
uddannelse og studenter, der ak-
tivt har deltaget i urolighederne,
skulle man tro var udelukket fra
ansættelse i private firmaer. Men
interessant nok viser undersøgel-
ser i år at mange firmaers behov
for nye folk er større end frygten
for de dårligt uddannede. Ja, nog-
le firmaer udsøgte sig endda om-
hyggeligt aktivister i håb om, at
deres initiativ og søgen efter nye
veje kunne gavne firmaets ud-
vikling. Håbet er ikke uberetti-
get, siger disse firmaer nu.
RINGERE FORHOLD —
HØJERE GEBYRER
Tilbage står imidlertid fortsat
den store brede flok af studenter.
Mange af dem må forudse ar-
bejdsløshed eller beskæftigelse i
fag, hvor en akademisk uddan-
nelse normalt ikke er nødvendig.
Studenter-produktionens eks-
plosive udvikling skyldes dels
forældrenes ønske om at se deres
børn gøre karriere og dels, at
universiteterne har givet efter for
dette pres fra forældrene. Indtil
fornyligt var det muligt for prak-
tisk taget enhver med passende
økonomiske midler at starte et
universitet eller en anden højere
læreanstalt. Japan har ikke min-
dre end 845 af slagsen, hvoraf
hele 669 er private. Der er over
halvanden million studenter i
landet. Næsten 1,2 miil. af dem
studerer på private institutioner.
Med i betragtning må dog ta-
ges, at Japan har over 100 mil-
lioner indbyggere, og at kun 377
af de 845 højere læreanstalter kan
kaldes egentlige universiteter.
Læreanstalterne er vokset i
størrelse fra år til år. Mange af
dem er nu så store, at admini-
strationen af dem mere er af teo-
retisk end af praktisk art. Plads-
holdene er blevet stadigt mere
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
7—25 HK
Fra 7—25 HK
SKAGEN
Professor Wakaizumi: Der hviler et enormt ansvar på Japans poli-
tiske og opinionsmæssige ledere..
ilisimatoK Wakaizumi: Japanime nålagkersuissut inuitdlo isumåinut
sunissarnerme pissortaussut angnertupilorujugssuarmik akissugssåu-
ssuseKarput ..
begrænsede. Antallet af lærere i
forhold til antallet af studenter
er forskubbet. Sidste år steg an-
tallet af studenter pr. lærer til
17,7 på universiteterne taget un-
der eet. Men universiteterne er
fortsat med at opkræve stadigt
højere gebyrer — mange steder
er prisen 4.000 kr. om året pr.
student.
LIGERET OG PLANLØSHED
Japanernes enestående tilpas-
ningsevne bevirkede, at den eks-
plosion af utilfredshed, der måtte
blive resultatet af de forringede
forhold på de overfyldte institu-
tioner og på arbejdsmarkedet,
blev holdt tilbage i nogen tid,
men da den først kom, var den
til gengæld særdeles voldsom.
Intet land i verden har oplevet
studenteruroligheder i det om-
fang, Japan har.
Da Japan for 100 år siden af
amerikanerne med magt blev
tvunget ind i den moderne ud-
vikling — efter omkring 400 års
middelalder — erstattedes den
arvelige rangfølge i samfundet
med udvælgelse gennem eksa-
menspapirer. Dette har i efter-
krigstidens lighedssamfund na-
turligt øget presset på universi-
teterne. Disse gav efter for for-
ældrenes krav om de „lige mu-
ligheder", der taltes om, men re-
sultatet blev en planløs udvidelse
af universiteterne.
Langt fra alle unge japanere
var egnede til at leve i den in-
tense konkurrenceverden, univer-
siteterne er. For dem betød uni-
versitetsuddannelsen derfor en
svækkelse af deres mentale og
moralske udvikling, påpeger en
yngre japansk professor, Kei
Wakaizumi, der indgående har
beskæftiget sig med problematik-
ken omkring studenteruroen. Wa-
kaizumi, der underviser på det
tekniske universitet i Kyoto har
tidligere været professor ved det
nationale forsvarsakademi i To-
kyo.
EN MORALSK KRISE
Wakaizumi peger på den mo-
ralske overgivelse, der fandt
sted ved krigsafslutningen på stu-
denternes umodenhed og deres
selvoptagethed samt på det socia-
le pres. Alle disse ting er årsag
til, at studenteuroen i Japan er
blevet voldsom, siger han. Pro-
blemet er af dybt moralsk ka-
rakter, mener professoren, som
også ser en sammenhæng med de
begrænsninger, der var i Japans
uafhængighed efter krigen.
Det var USA, der stod for disse
begrænsninger, og det var derfor,
at det japanske folk blev overføl-
somt over for amerikanerne og
alt, hvad der har med Amerika
at gøre.
Det er denne overfølsomhed,
der får de venstreorienterede,
især studenterne, til at rette skyt-
set mod USA’s vietnampolitik,
mod den amerikansk-japanske
sikkerhedspagt, der skal fornyes
i år, og i det hele taget mod
Sato-regeringens påståede servi-
litet overfor Amerika.
For Wakaizumi er imidlertid
nok så vigtigt Japans nuværende
luksus- og lediggangstilværelse
og uansvarligheden. Deres revol-
te er et koncentreret udtryk for
disse mørke sider af det moderne
Japan, siger han.
OPRØR MENS TID ER
— Det er selv dette problem — og
skyggesiden af efterkrigstiden —
Japans folk for alvor må gøre op
med, hvis det skal finde en mulig
løsning på samfundsvanskelighe-
derne. Der hviler et enormt an-
svar på nationens politiske og
opinionsmæssige ledere. Og dette
kan ikke understreges kraftigt
nok, erklærer professoren.
Kun få studenter analyserer
problemet så dybt som Wakai-
zumi. Mange af dem har mere en
følelse af, at det er nu, man skal
gøre oprør mod de snævre sam-
fundsrammer. Senere må de ind-
passe sig i disse rammer. Men
samfundet, som sætter rammerne,
er kun så småt begyndt at lytte
til folk som Wakaizumi. Endnu
angriber man kun — med titu-
sinder af betjente og soldater —
virkningerne af oprøret, og lader
årsagerne hvile.
22