Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 7

i efteråret 1969, sig som modstan-
dere af integrationspolitikken.
Hvis man forlader den totale
integration som målsætning for
det grønlandske samfund og i ste-
det som fremtidsdrøm og -mål
indsætter et grønlandsk samfund
med selvstyre, måske i retning af
det færøske, så er der en uhyre
stor del af de gældende politik-
ker, der må ændres. Vil der f.
eks. være mening i, stadig at have
fremmedsproget dansk som admi-
nistrationssprog, arbejdssprog,
undervisningssprog og som sprog
i retsvæsenet, når der er tale om
selvstyre? — Der kunne nævnes
i hobetal af andre aktiviteter,
der måtte ændres, hvis målsæt-
ningen ændres.
En anden vigtig sag, man inte-
resserer sig for blandt grønlæn-
dere i Danmark, er ejendomsfor-
holdene i forbindelse med Grøn-
lands jord, både brugsret, over-
flade, undergrund og det, man
kalder fastlandssoklen. Kan vi
ikke være enige om, at hvis
Grønland i det hele taget skal
have „en grønlandsk fremtid",
altså selvstyre og fuld selvbe-
stemmelsesret inden for eget hus,
så er det helt nødvendigt at den
har fuld ejendomsret og bestem-
melsesret for egne landområder?
Er det ikke sandt, at ikke en ene-
ste grønlandsk person, institution
eller offentligt råd ejer en stump
af Grønlands jord? Er det ikke
rigtigt, at der kun er en minelov
samt nogle lovforslag, som er på
forberedende stade i Ministeriet
for Grønland, men bortset fra
dette ikke en smule lovgivning
på dette uhyre vigtige felt? Og
er det da ikke sandt, at den dan-
ske regering via Ministeriet for
Grønland er i fuld gang med at
give Grønlands jord bort under
fødderne på nuværende og frem-
tidige grønlændere både til un-
dersøgelsesselskaber og udvin-
dingsselskaber af både dansk og
udenlandsk oprindelse?
Sig mig — er det ikke rele-
vante problemer? Er det ikke
nødvendigt, at enhver gør sig
disse ting klart, uanset han er
grønlænder eller dansker?
Er det virkelig nødvendigt, som
det ofte påstås af vore kritikere
på Grønland, at man skal bo på
Grønland for at gøre sig sådanne
tanker?
Lad os også se lidt på de mere
kildne problemer, som forårsages
af udviklingsaktiviteterne og for-
holdet mellem de grønlandske og
danske befolkningsgrupper på
Grønland.
Det er klart, at de danske ad-
ministratorer og politikere, på
grund af den uklare målsætnings-
formulering og generelle brede
ønskeligste fra grønlandske poli-
tikeres side, af effektivitetshen-
syn og økonomiske hensyn, hur-
tigst muligt vil omdanne det
grønlandske samfund til noget,
de kender og kan håndtere, nem-
lig et samfund, der er modelleret
efter det danske. I en sådan pro-
ces er den spredte bebyggelse og
leveform, grønlandsk kultur og
sprog direkte hæmmende fakto-
rer og må følgelig justeres eller
udryddes. Mogens Boserup er vel
den, der klarest har givet udtryk
for disse tanker.
Selv om vi alle hernede er ra-
sende over en sådan udvikling,
kan vi ikke 100 procent laste
danskerne for en sådan udvik-
ling. De gør trods alt kun deres
bedste for at løse en given op-
gave. Hovedskylden må bæres af
grønlænderne og deres politikere
selv, fordi de ikke i første om-
gang selv i tide har formuleret
klare målsætninger, og politikker
(midler), og i anden omgang ikke
formår at sige fra, når de be-
gynder at skimte konsekvenser-
ne. Det får så stå hen, om de ikke
har magtet det eller måske har
lyttet til dårlige rådgivere.
Lad mig spørge igen: Er det
ikke rigtigt, at det grønlandske
sprog på det nærmeste er udryd-
det som undervisningssprog, ar-
bejdssprog, administrationssprog
og som retssprog, og kun er hen-
vist til at være et hjemmesprog?
Er det ikke også rigtigt, at langt
de fleste af socialt velstillede
grønlændere, dvs. grønlændere i
topstillinger, også har dansk som
hjemmesprog — dette især i
Godthåb? Det er jo så dejligt at
være accepteret af overklassen —
og danskerne er jo økonomisk,
funktionsmæssigt, uddannelses-
mæssigt og socialt en overklasse
på Grønland, både udsendte
håndværkere, administrationsfolk
og private, som sidder på 80 °/o
af alt økonomisk liv på Grøn-
land.
Hvis jeg var dansker, ville jeg
da naturligt gøre alt for at denne
tingenes tilstand består, men
hvad med de grønlændere, der
får del i kagen og betaler med
deres grønlandske identitet —
kan man forstå dem?
I alle andre egne af hele ver-
den har en sådan social opdeling,
som går ad folkegrænser, givet
anledning til spændinger, gnid-
ninger, modsætninger og eksplo-
sioner. Situationen er ikke spor
anderledes i sin opbygning på
Grønland- end de andre steder,
hvor det er gået galt. Det er det,
vi hernede ikke kan lide og er
bange for, og det er det, vi ad-
varer imod. Vi skal da vel ikke
vente, til det går galt?
Daværende grønlandsminister
Carl P. Jensen sagde en gang i et
foredrag i Socialpolitisk forening
i København, at man forventede,
at kun 1 ud af hver 10. grøn-
landsk familie ville komme
uskadt gennem udviklingsperio-
den, og at det derfor hastede med
en sociallovgivning på Grønland.
Når han vidste det, så må grøn-
landske politikere vel også have
vidst det.
Daværende politimester over
Grønland, Jørgen Hertling, frem-
viste ved et foredrag i PeKatigit
Kalåtdlit statistikker over vok-
sen- og ungdomskriminalitet i
de grønlandske byer, som efter
Dame, dansktalende
søges fra 1/8 1970 til at p'asse Anette på 4 år, hele dagen. Skrift-
lig henvendelse til:
Kitty Mortensen, Wesselngade 22 B, 3. tv., 2200 København N.
Costa Blanca - Sydspanien
Mit pragtfulde, nybyggede hus i særklasse, beliggende med ud-
sigt til hav og fjælde, til salg omgående.
HELLE WOLFF,
Colonia Scandinavia 28, Alfaz del Pi, Alicante, Spanien.
hans egne usdagn sagde sparto
til alt inden for samme områder
i Danmark. Han sagde, at voldsa-
ger tog et faretruende opsving.
Der skal normalt meget til at
tage pusten fra en hårdhudet po-
litimester, men man fattede, at
han tog sig det personligt meget
nær.
I en ganske ny statistik om ar-
bejdsløsheden i Egedesminde ta-
les om en arbejdsløshed i TipitoK
på over 50 %> i visse grupper og
gennemsnitligt 31,4 #/o.
Mange andre facetter kunne
trækkes frem, men det skrevne
skulle være tilstrækkeligt til at
anskueliggøre, at der her er tale
om et samfund, helt ude af ba-
lance.
Vil nogen derfor fortælle mig,
at det er et roligt samfund med
et harmonisk forhold mellem så
vidt forskellige befolkningsgrup-
per som det grønlandske og dan-
ske?
Derfor kunne det være interes-
sant at vide, hvorledes de kredse
i den overvejende danske by
Godthåb, der er så rasende over
kommentarer hernede fra, kan
melde om, at der er ideel idyl i
forholdet mellem de to befolk-
ningsgrupper. Hvem taler disse
kredse med? Udover de blandt
den danske overklasse accepte-
rede grønlændere, hvor mange
almindelige grønlændere kom-
mer så disse kredse i forbindelse
med? Kan vi virkelig tage disse
kredse fra Godthåb som ekspo-
nenter for Grønland?
Til den eventuelle danske læser
kunne jeg tænke mig at stille
følgende spørgsmål: Tror du vir-
kelig inderst inde, at det er be-
fordrende for samarbejdet og det
gode, harmoniske forhold til
grønlændere, at både udviklingen
og samarbejdet baseres på, at
man konstant fortæller og minder
grønlænderen om, at hans kultur
ikke duer og hans sprog ikke
duer og det derfor må smides
væk og at han værgo’ har at
blive dansk i sind, sprog og tan-
ke? Hvordan tror du, den grøn-
landske skolelærer føler sig ved
at skulle arbejde med i et skole-
system, som han i kraft af sin
uddannelse ved er pædagogisk
skrup forkert? Hvordan tror du,
den dygtige grønlandske hånd-
værker føler sig, når han ser de
gode formandsposter gå til en
dansker, fordi han selv ikke me-
strer dansk 100 procent? Hvor-
dan tror du, en grønlandsksproget
borger føler sig, når han gennem
en måske ikke særlig god tolk
HHSELECTA
SAMTALEANLÆG
giver øjeblikkelig kontakt mellem 2 eller
liere punkter. Der findes anlæg med 2 -
4 - 5 og 7 stationer så der er sikkert og-
så en model der passer til Deres behov.
Vor nye udførlige brochure over disse
smukke - driftsikre og prisbillige anlæg
tilsendes gratis.
F.H.C. KUNDESERVICE
Landgreven 7 1301 Kbh. K.
Døgntelefon (01) 149851
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliaritftarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
skal forelægge sin sag for en
dansk administrator og måske får
afslag på sit andragende? Tror
du på, at en kriminel får synder-
lig respekt og forståelse for et
retssystem, som han skal prøve
at fatte på anden eller tredie
hånd, selv om han selv sidder
som centrum? Tror du ikke selv
på, at den konstante underlegen-
hedsfølelse, mindreværd koblet
med misundelse over din bedre
økonomiske og sociale stilling
automatisk ender i had? — Prøv
at svare ærligt — i det mindste
for dig selv.
Til den eventuelle grønlandske
læser spørger jeg: Tror du virke-
lig inderst inde på, at du vil have
det bedre materielt og åndeligt,
hvis du fornægter den arv, du
har fået fra dine forfædre — din
grønlandske identitet? Er det
ikke rigtigt, at tabet af din grøn-
landske egenart, dit sprog og din
kultur er konsekvensen af den
nuværende integrationspolitik?
Er du og de af dine landsmænd,
du kender, blevet lykkeligere af
den hurtige udvikling? Tror du
på, at dit samfund vil udvikle sig
harmonisk, når det konstant har
en stor fremmed overklasse til
at påvirke sig? Mener du, at det
er rigtigt, at tusinder af dine
landsmænd skal sendes til Dan-
mark for at søge arbejde, medens
tusinder af danskere skal optage
arbejdspladserne på Grønland?
Også du bør svare dig selv ærligt.
Det ovenstående er kort og
summarisk nogle af de proble-
mer, som vi både som grønlæn-
dere og som danske borgere, bør
have interesse for og pligt til at
tage op. I et demokratisk sam-
fund er samfundet kun så godt
som borgerne gør det til, og det
er borgerne og ikke politikerne
og administratorerne, der bestem-
mer.
Jeg må slutte med at gentage
mit spørgsmål: Er det virkelig
rigtigt, at man kun kan skaffe
sig indsigt i og behandle de pro-
blemstillinger, jeg har berørt,
hvis man bor på Grønland?
Med dette indlæg håber jeg at
have mindsket den gensidige for-
ståelses ak så lange afstande.
Jeg modtager meget gerne svar,
både gennem A/G eller til:
AngmalortoK Olsen,
Kærstykkevej 59,
2650 Hvidovre.
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artiklei• og belysninger en gros
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
-----—-------——— --------------
Udvalg sendes uden forbindende
algiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag HammerskjSIds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
1^1
ADRAGSTED
KOL HOF-JUVELERER OQ HOr-aULOSMBD
<TX«) København
^BREDGADE
* >J uinrouar um

Grønlandske charms i sølv eller
guld modelleret af Cecilie Kleist.
Smykker forarbejdes efter op-
gave. Vore varer findes i Grøn-
lands førende varehuse.
kalåtdlit charmi »ølvit kflltitdlo Ceci-
lie Kleistip tanåve
pfnersautit imlssutit sananexarslnåu-
put. niorKutigssiavut Kalétdlit-nunåne
nkivertarfingne nulmanerussune pine-
Karsfnåuput.
F0SKA
har et overskud af proteiner, kalk,
jern, fosfor og b-vitaminer - et over-
skud til at vokse på, til at arbejde
på - og til at blive glad på.
Spis FOSKA hver morgeni
sivnilingnik proteineKarpoK. kalkeKardtune,
savimineKardlune. fosforeKardlune b-vitamine
Kardlunilo, sivnilingmigtaoK agdliartutig-
ssaKarpoK, sulinermutdlo nukigssaKartitsisav-
dlurte - tarmatutdlo nuånålersitsisavdlune.
FOSKA uvdlåt tamaisa nerissaruk!
7