Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 18

I—-------------------------------—
sårugdligit suåinik
tukertOKångingajandgtOK
-----——~— ------------------------
Kalåtdlit-nunata imartaine sårugdligit suait kingugdlermik
tukerardluarput 1960-ime 1961-imilo — tamatuma kingorna
tukerartartut ikiliartuåginartut
agdl., åssil.: Hans Janussen
sårugdligit suåinik 1970-ime tu-
kertOKångingajagpoK. imap nig-
dlerpatdlårnera tamatumunga pi-
ssutauvoK. junip arfineK-pinga-
juåne ikånerssuarme Nup ava-
tånitume meterinik 40-nik itissu-
silingme imaK 0,2 grader Celsiu-
sinik kissåssuseKarpoK. 1949-me
puerKorneratutdle imaK nigdler-
tigaoK. 1968-ime åma imaK nig-
dlerpoK, månatut nigdlertiginga-
jagdlune. sujorna autdlarKåumut
isumavdluarnarnerugaluarpoK, si-
korssuitdle tåkukamik ajutortit-
siput. ukiune kingugdlerne pinga-
sune sårugdligit suåinik tukerto-
KångingajagdluinartarpoK. Ka-
låtdlit-nunåta imartaine sårug-
dligit suait kingugdlermik tuke-
rardluarput 1960-ime 1961-imilo.
tamatuma kingorna tukertartut
ikiliartuåginarput — ukiut tåuko
ingerdlaneråne taimågdlåt ukiu-
ne mardlungne tukertoKangåtsi-
åinartardlune. ukiune aggersune
Kalåtdlit-nunåta erKåne sårug-
dligit amerdliartungårnaviångit-
dlat, ilimagissariaKarparputdlo
ukiut aggersune ajornartorsior-
fiujumårtut, dr. phil. Erik Smidt,
Kalåtdlit-nunavtine aulisagkanik
misigssuivfingmérsoK, majime ju-
nimilo ardlalingnik misigssuiner-
me kingorna OKarpoK.
Sisimiut, Manitsup, Nup Påmi-
utdlo avatåine imap kissåssusia
misigssorneKartarsimavoK kalig-
tardlunilo aulisagkat suåinik pi-
ngårtumik sårugdligit suåinik u-
massuarKanigdlo imap KanoK pe-
Kartiginera påsiniarneKartarsi-
mavdlune. ukiune kingugdliune-
russune sårugdligit suait tukertut
amerdlanerpaugunartut 1947-me
tukerarput. taimanikut Fyllas
Bankime (Nup avatåne ikåner-
ssuarme) 40—50 meterinik itissu-
silingme imaK Celsiusip gradinik
pingasunik kissåssuseKarpoK. i-
kangnerssuarme tåssane imaK
mardluk sivnerdlugit kissåssuse-
Karångat sårugdligit suait tuke-
rardluartarput, gradile atauseK
inordlugo kissåssusekarångat så-
rugdligit suåinik tukertoKéngi-
ngajagtarpoK, dr. phil E. Smidt
OKarpoK taivdlugulo sårugdligit
suait tukerardluartartut amerdla-
nerpåtigut Kalåtdlit-nunavta ki-
mut sineriåta avatåne pingortar-
tut. Kalåtdlit-nunavta Islandiv-
dlo akornénisaoK sårugdligit suv-
fissarput, sårugdligitdlo tamåne
pingortut ilait ilånériardlutik Ka-
låtdlit-nunavta kimut sineriånut
ångutarput. ukiune sårugdlisag-
fiussune isumavdlutituarisinau-
ssarput tåssa sårugdligit Tunup
avatåne pingortut kingumut tu-
påtdlagtitdluta Kitånut uiarnig-
ssåt.
— sermerssup samungarssuaK
KivdlerivfigineKartarneragut på-
sineKartalerpoK ukiut ingerdla-
neråne silaK nigdlernerulertarne-
ra kiangnerulertarneralo. sermi-
mik Kivdlerinertigut påsissat na-
jorKutaralugit sujuligtutigineKar-
simavoK ukiune tugdlerne Kuline
— 20-ne issingnerulerumårtOK.
taimatut sujuligtuineK erKuti-
sagpat nautsorssutigissariaKåsa-
varput ukiune aggersune sårug-
dligit suåinik tukertoKånginga-
jagtåsassoK. erKaimajuartariaKar-
parput Kalåtdlit-nunåta imartai-
sa sårugdlérusinaunerat, taima-
lume pissoKardluarsinauvoK. tau-
va kalåtdlit aulisartut rejet ka-
pisigdlitdlo kisisa isumavdlutigi-
ssariaKalisavait. tamåna pissuti-
galugo nunap avatåne rejeKar-
fingnik ujardlernerussariaKarpu-
gut. tamatumunga peKatigititdlu-
go påsiniartariaKarparput auli-
sagkat avdlat sordlo Kaleragdlit,
putorutut angmagssatdlo kisalo
agssagiarssuit iluaKutiginiarsi-
naunerivut — pigssarsiviuvdluar-
sinaussunik agssagiarssoKarfe-
Karpat, månamume ilisimassa-
vut amerdlångitsuinarnik pissa-
KarfigineKartarput, E. Smidt
naggatågut OKarpoK.
EL-RADIATOR
Med det mindst mulige strømforbrug sørger Adax for ideel varmekom-
fort. Den indbyggede termostat regulerer selv radiatoren - den tænder
og slukker automatisk - garanterer den ønskede stuetemperatur, når
huset er i brug og holder det tørt og frostfrit. medens De er borte. De
kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk.
ADAX kan kombineres med den populære week-end-styring, der sør-
ger for. at Deres fritidshus er opvarmet, når De ankommer.
Kontakt Deres el-installatør.
termostaten tænder og slukker
automatisk radiatoren
havemamns
t: /. ot 4 i e ir r f. /. f: /v - c. « o s
a/s aage havemanns eftf., mosedatvej 11,2500 valby
ivnn x
EL-RADIATOR
holder
hus
med
varme
Udover skællaks er det rejer, den grønlandske fisker må sætte sin lid til.
kapisigdlit erKåisångfkåine rejet kalåtdlit aulisartuisa isumavdlutigiligagssarait.
Atter en dårlig torskeårgang
Hvis man kan finde store krabbefelter, kan de grønlandske fiskere sup-
plere deres indtægter ved at fange de velsmagende krabber.
pigssarsiviuvdluarsinaussunik agssagiarssoKarfeKarpat kalåtdlit aulisartut
aningaussarsiarissartagkamingnut tamåko tapertarillsagaluarpait.
i de næste 10-20 år. Hvis forud-
sigelsen holder stik, må vi regne
med, at vi også får sløje torske-
årgange i de kommende år. Vi
må hele tiden tænke på, at tor-
sken kan forsvinde fra de grøn-
landske farvande, og denne „spø-
gelse" er ikke ubegrundet. Så må
grønlandske fiskere ty til rejer
og laks. Derfor må vi kigge mere
på udenskærs rejefelter, og i det
hele taget at se efter, om vi kan
udnytte andre fiskearter f. eks.
hellefisk, tobis og angmagssat
samt krabber — hvis der findes
større krabbefelter. Hidtil kender
vi kun få forekomster, siger E.
Smidt til slut.
De sidste gode torskeårgange ved Grønland er fra 1960 og 1961. —
Siden har der været nedadgående årgange.
Tekst og foto: Hans Janussen
1970 bliver en dårlig torskeår-
gang. Det skyldes det kolde tem-
peratur i havet. 8. juni blev der
på Fyllas Banke målt 0,2 grader
Celsius i 40 meters dybde. — Det
var lige så koldt som det kolde
år 1949. I 1968 var det også koldt,
noget lignende som nu. Sidste år
så det bedre ud til at begynde
med, men så kom storisen og
ødelagde det hele. De sidste tre
år har været absolut dårlige tor-
skeårgange. De sidste gode tor-
skeårgange ved Grønland er fra
1960 og 1961. Siden har der væ-
ret nedadgående årgange — med
kun mellemgode årgange et par
gange. I de kommende år vil der
være en dårlig rekruttering af
torsk ved Grønland, og vi må se
i øjnene, at det er dårlige år, vi
kommer i møde, siger dr. phil.
Erik Smidt, Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, efter at have fore-
taget en række undersøgelser i
maj og juni.
Der er blevet foretaget tempe-
raturmålinger udfor Holsteins-
borg, Sukkertoppen, Godthåb og
Frederikshåb og taget posetræk
efter fiskeæg, specielt torskeæg
og plankton. 1947 var vistnok
den største torskeårgang i de
senere år. Da var temperaturen
tre grader Celsius i 40-50 meters
dybde ved Fyllas Banke. Når
temperaturen er over to grader
ved den nævnte banke, bliver der
en god torskeårgang, men når
den er under 1 grad, bliver der
en dårlig torskeårgang, siger dr.
phil. E. Smidt og oplyser, at de
fleste gode torskeårgange stam-
mer fra Vestgrønland. Der er
også et yngleområde mellem
Grønland og Island, og engang
imellem optræder yngelen derfra
i Vestgrønland. Det eneste håb,
vi kan have i de magre år, er,
at torskeyngelen fra Østgrønland
overrasker os igen ved at vandre
til Vestgrønland.
— Man kan som bekendt aflæse
temperatursvingningerne igen-
nem tiderne ved dybdeboringer
af indlandsisen. Ved hjælp af
disse kerneprøver har man for-
udsagt, at det vil blive koldere
VW Folkevogns-
busser
8 personers, fin stand, sælges
for kr. 4.000,00 pr. stk. Fob
København.
Bukkehave Automobiler
Lærkevej 11, boks 140
Svendborg, telefon (09) 21 14 57