Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 18

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 18
I—-------------------------------— sårugdligit suåinik tukertOKångingajandgtOK -----——~— ------------------------ Kalåtdlit-nunata imartaine sårugdligit suait kingugdlermik tukerardluarput 1960-ime 1961-imilo — tamatuma kingorna tukerartartut ikiliartuåginartut agdl., åssil.: Hans Janussen sårugdligit suåinik 1970-ime tu- kertOKångingajagpoK. imap nig- dlerpatdlårnera tamatumunga pi- ssutauvoK. junip arfineK-pinga- juåne ikånerssuarme Nup ava- tånitume meterinik 40-nik itissu- silingme imaK 0,2 grader Celsiu- sinik kissåssuseKarpoK. 1949-me puerKorneratutdle imaK nigdler- tigaoK. 1968-ime åma imaK nig- dlerpoK, månatut nigdlertiginga- jagdlune. sujorna autdlarKåumut isumavdluarnarnerugaluarpoK, si- korssuitdle tåkukamik ajutortit- siput. ukiune kingugdlerne pinga- sune sårugdligit suåinik tukerto- KångingajagdluinartarpoK. Ka- låtdlit-nunåta imartaine sårug- dligit suait kingugdlermik tuke- rardluarput 1960-ime 1961-imilo. tamatuma kingorna tukertartut ikiliartuåginarput — ukiut tåuko ingerdlaneråne taimågdlåt ukiu- ne mardlungne tukertoKangåtsi- åinartardlune. ukiune aggersune Kalåtdlit-nunåta erKåne sårug- dligit amerdliartungårnaviångit- dlat, ilimagissariaKarparputdlo ukiut aggersune ajornartorsior- fiujumårtut, dr. phil. Erik Smidt, Kalåtdlit-nunavtine aulisagkanik misigssuivfingmérsoK, majime ju- nimilo ardlalingnik misigssuiner- me kingorna OKarpoK. Sisimiut, Manitsup, Nup Påmi- utdlo avatåine imap kissåssusia misigssorneKartarsimavoK kalig- tardlunilo aulisagkat suåinik pi- ngårtumik sårugdligit suåinik u- massuarKanigdlo imap KanoK pe- Kartiginera påsiniarneKartarsi- mavdlune. ukiune kingugdliune- russune sårugdligit suait tukertut amerdlanerpaugunartut 1947-me tukerarput. taimanikut Fyllas Bankime (Nup avatåne ikåner- ssuarme) 40—50 meterinik itissu- silingme imaK Celsiusip gradinik pingasunik kissåssuseKarpoK. i- kangnerssuarme tåssane imaK mardluk sivnerdlugit kissåssuse- Karångat sårugdligit suait tuke- rardluartarput, gradile atauseK inordlugo kissåssusekarångat så- rugdligit suåinik tukertoKéngi- ngajagtarpoK, dr. phil E. Smidt OKarpoK taivdlugulo sårugdligit suait tukerardluartartut amerdla- nerpåtigut Kalåtdlit-nunavta ki- mut sineriåta avatåne pingortar- tut. Kalåtdlit-nunavta Islandiv- dlo akornénisaoK sårugdligit suv- fissarput, sårugdligitdlo tamåne pingortut ilait ilånériardlutik Ka- låtdlit-nunavta kimut sineriånut ångutarput. ukiune sårugdlisag- fiussune isumavdlutituarisinau- ssarput tåssa sårugdligit Tunup avatåne pingortut kingumut tu- påtdlagtitdluta Kitånut uiarnig- ssåt. — sermerssup samungarssuaK KivdlerivfigineKartarneragut på- sineKartalerpoK ukiut ingerdla- neråne silaK nigdlernerulertarne- ra kiangnerulertarneralo. sermi- mik Kivdlerinertigut påsissat na- jorKutaralugit sujuligtutigineKar- simavoK ukiune tugdlerne Kuline — 20-ne issingnerulerumårtOK. taimatut sujuligtuineK erKuti- sagpat nautsorssutigissariaKåsa- varput ukiune aggersune sårug- dligit suåinik tukertoKånginga- jagtåsassoK. erKaimajuartariaKar- parput Kalåtdlit-nunåta imartai- sa sårugdlérusinaunerat, taima- lume pissoKardluarsinauvoK. tau- va kalåtdlit aulisartut rejet ka- pisigdlitdlo kisisa isumavdlutigi- ssariaKalisavait. tamåna pissuti- galugo nunap avatåne rejeKar- fingnik ujardlernerussariaKarpu- gut. tamatumunga peKatigititdlu- go påsiniartariaKarparput auli- sagkat avdlat sordlo Kaleragdlit, putorutut angmagssatdlo kisalo agssagiarssuit iluaKutiginiarsi- naunerivut — pigssarsiviuvdluar- sinaussunik agssagiarssoKarfe- Karpat, månamume ilisimassa- vut amerdlångitsuinarnik pissa- KarfigineKartarput, E. Smidt naggatågut OKarpoK. EL-RADIATOR Med det mindst mulige strømforbrug sørger Adax for ideel varmekom- fort. Den indbyggede termostat regulerer selv radiatoren - den tænder og slukker automatisk - garanterer den ønskede stuetemperatur, når huset er i brug og holder det tørt og frostfrit. medens De er borte. De kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk. ADAX kan kombineres med den populære week-end-styring, der sør- ger for. at Deres fritidshus er opvarmet, når De ankommer. Kontakt Deres el-installatør. termostaten tænder og slukker automatisk radiatoren havemamns t: /. ot 4 i e ir r f. /. f: /v - c. « o s a/s aage havemanns eftf., mosedatvej 11,2500 valby ivnn x EL-RADIATOR holder hus med varme Udover skællaks er det rejer, den grønlandske fisker må sætte sin lid til. kapisigdlit erKåisångfkåine rejet kalåtdlit aulisartuisa isumavdlutigiligagssarait. Atter en dårlig torskeårgang Hvis man kan finde store krabbefelter, kan de grønlandske fiskere sup- plere deres indtægter ved at fange de velsmagende krabber. pigssarsiviuvdluarsinaussunik agssagiarssoKarfeKarpat kalåtdlit aulisartut aningaussarsiarissartagkamingnut tamåko tapertarillsagaluarpait. i de næste 10-20 år. Hvis forud- sigelsen holder stik, må vi regne med, at vi også får sløje torske- årgange i de kommende år. Vi må hele tiden tænke på, at tor- sken kan forsvinde fra de grøn- landske farvande, og denne „spø- gelse" er ikke ubegrundet. Så må grønlandske fiskere ty til rejer og laks. Derfor må vi kigge mere på udenskærs rejefelter, og i det hele taget at se efter, om vi kan udnytte andre fiskearter f. eks. hellefisk, tobis og angmagssat samt krabber — hvis der findes større krabbefelter. Hidtil kender vi kun få forekomster, siger E. Smidt til slut. De sidste gode torskeårgange ved Grønland er fra 1960 og 1961. — Siden har der været nedadgående årgange. Tekst og foto: Hans Janussen 1970 bliver en dårlig torskeår- gang. Det skyldes det kolde tem- peratur i havet. 8. juni blev der på Fyllas Banke målt 0,2 grader Celsius i 40 meters dybde. — Det var lige så koldt som det kolde år 1949. I 1968 var det også koldt, noget lignende som nu. Sidste år så det bedre ud til at begynde med, men så kom storisen og ødelagde det hele. De sidste tre år har været absolut dårlige tor- skeårgange. De sidste gode tor- skeårgange ved Grønland er fra 1960 og 1961. Siden har der væ- ret nedadgående årgange — med kun mellemgode årgange et par gange. I de kommende år vil der være en dårlig rekruttering af torsk ved Grønland, og vi må se i øjnene, at det er dårlige år, vi kommer i møde, siger dr. phil. Erik Smidt, Grønlands Fiskeri- undersøgelser, efter at have fore- taget en række undersøgelser i maj og juni. Der er blevet foretaget tempe- raturmålinger udfor Holsteins- borg, Sukkertoppen, Godthåb og Frederikshåb og taget posetræk efter fiskeæg, specielt torskeæg og plankton. 1947 var vistnok den største torskeårgang i de senere år. Da var temperaturen tre grader Celsius i 40-50 meters dybde ved Fyllas Banke. Når temperaturen er over to grader ved den nævnte banke, bliver der en god torskeårgang, men når den er under 1 grad, bliver der en dårlig torskeårgang, siger dr. phil. E. Smidt og oplyser, at de fleste gode torskeårgange stam- mer fra Vestgrønland. Der er også et yngleområde mellem Grønland og Island, og engang imellem optræder yngelen derfra i Vestgrønland. Det eneste håb, vi kan have i de magre år, er, at torskeyngelen fra Østgrønland overrasker os igen ved at vandre til Vestgrønland. — Man kan som bekendt aflæse temperatursvingningerne igen- nem tiderne ved dybdeboringer af indlandsisen. Ved hjælp af disse kerneprøver har man for- udsagt, at det vil blive koldere VW Folkevogns- busser 8 personers, fin stand, sælges for kr. 4.000,00 pr. stk. Fob København. Bukkehave Automobiler Lærkevej 11, boks 140 Svendborg, telefon (09) 21 14 57

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.