Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 4
Vi har brug for »Gertrud Rasks Minde« Børnehjemmet „Gertrud Rasks Minde" i Lichtenau var uløseligt knyttet til min far, pastor Jens A. L. Ohemnitz, så længe han levede. Han har sammen med min mor og hjemmets plejemoder Kir- sten Kristensen på beundrings- værdig måde ofret så at sige al sin kraft og tid på at drive dette arbejde til gavn for grønlandske børn og gjort det ud fra et kri- stent livssyn. Det var min fars store ønske, at børnehjemmet måtte komme til at stå som et synligt udtryk for Guds kærlige omsorg og menighedernes an- svarsfølelse overfor de svage i samfundet. Ved personlig kontakt oprettedes i årenes løb adskillige støttekredse både i Danmark og Grønland og nye føjes Stadig til. — Børnehjemmet har ikke haft status som selvejende institution — skønt det reelt altid har været drevet som sådan — og var derfor at betragte som fars private ejen- dom ved hans død. Det er derfor — og af mange andre grunde — naturligt, at det spørgsmål meldte sig efter fars død, om børnehjemmet var så knyttet til fars person, at dets eksistent stod og faldt med ham, og at børnehjemmets ophør derfor eventuelt måtte ses i øjnene. For mig er der ingen tvivl om, at „Gertrud Rasks Minde" bør sikres en fortsat plads i det grøn- landske samfund. For det første en rent personlig grund: Det bed- ste mindesmærke, der kan sættes for fars banebrydende og utræt- telige arbejde for børneforsorgen i Grønland, er, at sikre „Gertrud Rasks Minde“s fortsatte beståen. Tillad mig dette personlige, men i mine øjne rimelige ønske. — For det andet: Vi har i disse år og så langt vi kan se fremover ikke råd til at opløse et eksisterende bør- nehjem i Grønland. Ikke blot for- ældreløse børn har brug for hjem- -----------------------------— Af pastor JENS-CHR. CHEMNITZ Scoresbysund ______________ met, men de sociale og familie- mæssige vanskeligheder, som disse års omlægning af vort sam- fund uundgåeligt medfører, ram- mer også et stort antal børn. Det er en kendt sag, at belastningen kan blive for stor at bære for mange børn, så anbringelse uden- for hjemmet bliver nødvendigt. For sådanne børn er det godt at kunne henvise til et børnehjem, hvor tryghed, varme og kærlig- hed er drivende kræfter i hver- dagen. At dette er tilfældet for „Gertrud Rasks Minde" under den nuværende plejemoders le- delse er godtgjort for enhver, der kender og har set hjemmet. For min mor, der i dag står som ejer af børnehjemmet og for Kir- sten Kristensen og mig selv, der tetamentarisk står som arvinger dertil, blev den første opgave efter fars død at søge børnehjem- met omdannet til en selvejende institution. Forslag til en vedtægt og sammensætning af en besty- relse for institutionen er udarbej- det og ligger nu til godkendelse i Arbejds- og socialdirektoratet. De økonomiske midler til børne- hjemmets drift tænkes fortsat at indgå fra støtte fra privat side samt ved de tilskud fra det of- fentlige, som børnehjemmet i lig- hed med andre børneinstitutioner vil være berettiget til at modtage. Vi oplever i disse år, hvordan det ene område efter det andet i vort samfund overdrages os selv. Det er en udvikling vi selv har ønsket og som er sund for ethvert folk i udvikling. Vi må selv tage ansvar og gå aktivt ind i et posi- tivt arbejde for vort lands frem- tid. Jeg mener, som et eksempel, at „Gertrud Rasks Minde" er en oplagt opgave for menighedsre- præsentationerne at samles om. Der er menighedsrepræsentatio- ner rundt om i Grønland, der støtter børnehjemmet, men jeg vil gerne bede alle medlemmer af menighedsrepræsentationerne om at overveje, om ikke netop „Ger- trud Rasks Minde" er en god op- gave at tage ansvaret for. Det be- løb, der ad privat vej skal skaffes til børnehjemmets årlige drift, vil være overkommeligt at skaffe for de grønlandske menighedsrepræ- sentationer og de eksisterende støttekredse. Et andet aktuelt problem, som kræver en afgørelse er børne- hjemmets fremtidige placering. Det er ingen hemmelighed, at min far havde låst sig fast i en fortsat placering af børnehjemmet i Lichtenau. Udviklingen i Grøn- land har om ikke før, så i de se- neste år vist, at tiden er løbet fra •en sådan løsning. Man kan be- klage det eller lade være — jeg selv holder meget af Lichtenau, som er en af de yndigste pletter i Grønland — virkeligheden er ikke til at komme udenom. Lichtenau har i generationer været et lille sted, men det betød mindre den- gang. I det gamle Grønland var udstederne som bekendt ofte centrer for livlig aktivitet og fore- tagsomhed. — Men i dag øver byerne deres tilstrækning — på godt og ondt — og i disse byer kommer en stor del af de børn, der vokser op på „Gertrud Rasks Minde", uvilkårligt til at færdes og leve deres liv. Det er til en positiv livsholdning i disse store samfund vore børn skal forbere- des. Formålet med vores opdra- gelse af vore børn må være — med udgangspunkt i udvikling af barnets egne muligheder under trygge og kærlige forhold — på så mange områder som muligt at gøre barnet egnet til at leve i den nu engang givne verden, som det selv skal klare sig i, når det for- lader bardomshjemmet. Det lyk- kes ikke, ved med ydre midler, at udelukke barnet fra verden udenfor, ved at beskytte det og sætte skærme op omkring det. Den bedste hjælp man kan give sit barn, så det senere kan klare sig alene, hentes i den åndelige og legemlige udvikling og ballast, man efter bedste evne prøver at give barnet og lader dette modnes gennem erfaring på et plan, som det efter sin alder er i stand til at opfatte. — Lichtenau kan ikke indfri de krav om gradvis tilpas- ning i barneårene til det moderne samfundsliv og har heller ikke tilstrækkelige muligheder for at udvide børnenes horisont — der- for må børnehjemmet flyttes til en by. Blandt andet byskolen kan give en langt mere alsidig under- visning og det differentierede by- samfund giver barnet en bredere positiv berøringsflade med om- verdenen end det lille isolerede samfund kan give, også med hen- syn til senere valg af uddannelse og erhverv. Der er og vil blive problemer nok, som skal løses i forbindelse med en flytning, men jeg mener ikke, at man har noget valg, hvis børnehjemmet fortsat skal bestå. Jeg har første gang ved præste- konventet i Holsteinsborg i 1968 fremsat den idé, at flytte „Ger- trud Rasks Minde" til Holsteins- borg. Familien Ohemnitz har si- den 1885 på forskellig vis haft tilknytning til byen og min far er født og delvis opvokset dér. Hol- steinsborg (Grønlands spisekam- mer!) vil rigeligt kunne erstatte, hvad der mistes ved det nuvæ- rende fårehold og havebrug i Lichtenau. Byen har gode skole- forhold, og mange muligheder for senere uddannelse. Byen har intet børnehjem og kommunalbestyrel- sen er positivt indstillet overfor tanken, ligesom der på anlægs- planen er medtaget opførelse af et børnehjem i byen, så det offent- liges del af anlægsudgifterne vil kunne skaffes til opførelse af hjemmet. Meget tyder på, at det private indskud vil kunne skaffes gennem donationer. Et forslag om kombination af børnehjem og hjem for evnesvage unge piger er skrinlagt. Uafklarede problemer i forbin- delse med „Gertrud Rasks Min- de1^ fremtid er der foreløbig nok af. Jeg har forsøgt at trække ho- vedlinierne for de tanker om bør- nehjemmets fremtid, som jeg gør mig, frem, og jeg føler mig over- bevist om, at de fører frem ad den rette vej, hvis endemål er et ar- bejde til gavn for vort lands børn, til berigelse fqp menighederne ved at tage en opgave og et ansvar op og rriin far til et værdigt minde. Scoresbysund, den 15. april 1970. Jens-Chr. Chemnitz. P. S. Hermed har jeg samtidig kommenteret og her og der kor- rigeret artiklen „Bygdep Lichte- nau i Sydgrønland" af Ove Bak i Grønlandsposten nr. 6 fra 20. marts 1970. Udenlandske ekspeditioner Ministeriet for Grønland har meddelt University of Sheffield tilladelse til at gennemføre en vi- denskabelig ekspedition til Øst- grønland i sommeren 1971. Det videnskabelige undersøgel- sesprogram omfatter geologisk forskning i Lilloise Bjerge. Ek- speditionen består af 6 medlem- mer under ledelse af professor W. A. Deer fra Cambridge Uni- versitet. Godkendelse er meddelt på be- tingelse af, at ministeriet modta- ger en udførlig rapport vedrø- rende det af ekspeditionen gen- nemførte geologiske undersøgel- sesarbejde, samt at Grønlands Geologiske Undersøgelse modta- ger duplikater af alt i området indsamlet studiemateriale. Pierre Robbe, Musée de l’Homme, Paris, har fået tilladelse til at gennemføre etnografisk/linguistd- ske undersøgelser i Angmagssalik distrikt i sommeren 1970. Joélle Robert, Centre de Re- cherches Antropologiques, Paris, har fået tilladelse til at gennem- føre socialøkologiske studier i Scoresbysund i sommeren 1970. Mr. Claude Rey, 38-Provey- sieux, Frankrig, har fået tilladelse til at gennemføre to bjergbestig- ningsekspeditioner til Staunings Alper i Østgrønland i perioderne 5. juli — 25. juli og 25. juli — 25. august 1970. De to ekspeditio- ner består hver af 18 deltagere, og lederen vil være mr. Claude Rey samt 4 andre professionelle ledere. Spørgsmål til ministeren Under .sit ophold i Godthåb, som medlem af Grønlandsrådet, stil- lede folketingsmand Knud Hert- ling telegrafisk grønlandsminister A. C. Normann følgende spørgs- mål til skriftlig besvarelse: „ Vil ministeren motivere, hvor- for han har set helt bort fra et enigt styrelsesråds indstilling mod udflytning af KGH". Da spørgsmålet er stillet i fol- ketingets sommerferie og således ikke kan besvares i tinget, skal det efter reglerne besvares skrift- ligt af ministeren! nden 6 dage. Knud Hertling har motiveret sit spørgsmål med følgende: — Regeringen har nu godkendt planen om en udflytning af KGH, og jeg mener derfor, det er på tide at ministeren offentliggør, hvad der har motiveret ham for at tilsidesætte et enigt styrelses- råds indstilling. Ikke mindst, når der i dette styrelsesråd sidder re- præsentanter for så store danske præsentanber for så store dan- ske erhvervsorganisationer som: Håndværkerrådet, Industrirådet, Grosserer-Societetet, Provinshan- delskammeret og Arbejderbevæ- gelsens Erhvervsråd m. v. -rg. Jern- og metalaffald er penge værd... Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til højeste dagspriser. NORDISK JERN & METAL A'S Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark. Skal der være fest så skriv til os! Leverandør til Set. Georgs Gilderne. Skriv efter brochure! Ballin & Co. FIRMAET ER GENÅBNET!!! niuvertarfik angmarKigpoKi Vi kan levere alt til: „FORENINGSFESTER". De kan købe næsten, hvad De har lyst til. F. eks. har vi alle slags varer til TOMBOLA. — Der kan bestilles efter vore specielle tombolalister. Varer til: LYKKEHJUL — SKY- DEBANE — RINGSPIL — PILE- KAST og FISKEDAM. Endvidere kan vi levere ANDE- SPIL samt LEGETØJ til juletræs- fester. Skal De have bazar i vinter? Bestil varerne til bazaren i god tid. For foreninger afregning efter festen BADSTUESTRÆDE 15 1209 KØBENHAVN K. Alt i jern til byggeindustrien savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit savimemit katitigagssat — kuissanut atugagssat — gitterit (inisaussiat) — u- ngalussat — igdlup iluane atortugssat — boltit — ski- vit — tungavingne noKiv- figssiat ankerit angissutsit sutdlunit, suliagssat ingmi- kut itut piumassarineKar- nerisut sananeicåsåput sag- fiorfivtine maskinanigdlo sånavivtine. F. C. GAMST & SØN S EFTF. Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788 Jernkonstruktioner — be- slag for indstøbning og sammenspænding — git- terriste — gelændere — inventar — bolte — skiver — ankre i alle mål, spe- cial-opgaver løses efter Deres ønske, i vort smedie- og maskinværksted. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.