Atuagagdliutit - 14.07.1970, Page 4

Vi har brug for
»Gertrud Rasks Minde«
Børnehjemmet „Gertrud Rasks
Minde" i Lichtenau var uløseligt
knyttet til min far, pastor Jens
A. L. Ohemnitz, så længe han
levede. Han har sammen med min
mor og hjemmets plejemoder Kir-
sten Kristensen på beundrings-
værdig måde ofret så at sige al
sin kraft og tid på at drive dette
arbejde til gavn for grønlandske
børn og gjort det ud fra et kri-
stent livssyn. Det var min fars
store ønske, at børnehjemmet
måtte komme til at stå som et
synligt udtryk for Guds kærlige
omsorg og menighedernes an-
svarsfølelse overfor de svage i
samfundet. Ved personlig kontakt
oprettedes i årenes løb adskillige
støttekredse både i Danmark og
Grønland og nye føjes Stadig til.
— Børnehjemmet har ikke haft
status som selvejende institution
— skønt det reelt altid har været
drevet som sådan — og var derfor
at betragte som fars private ejen-
dom ved hans død.
Det er derfor — og af mange
andre grunde — naturligt, at det
spørgsmål meldte sig efter fars
død, om børnehjemmet var så
knyttet til fars person, at dets
eksistent stod og faldt med ham,
og at børnehjemmets ophør derfor
eventuelt måtte ses i øjnene.
For mig er der ingen tvivl om,
at „Gertrud Rasks Minde" bør
sikres en fortsat plads i det grøn-
landske samfund. For det første
en rent personlig grund: Det bed-
ste mindesmærke, der kan sættes
for fars banebrydende og utræt-
telige arbejde for børneforsorgen
i Grønland, er, at sikre „Gertrud
Rasks Minde“s fortsatte beståen.
Tillad mig dette personlige, men
i mine øjne rimelige ønske. — For
det andet: Vi har i disse år og så
langt vi kan se fremover ikke råd
til at opløse et eksisterende bør-
nehjem i Grønland. Ikke blot for-
ældreløse børn har brug for hjem-
-----------------------------—
Af pastor
JENS-CHR. CHEMNITZ
Scoresbysund
______________
met, men de sociale og familie-
mæssige vanskeligheder, som
disse års omlægning af vort sam-
fund uundgåeligt medfører, ram-
mer også et stort antal børn. Det
er en kendt sag, at belastningen
kan blive for stor at bære for
mange børn, så anbringelse uden-
for hjemmet bliver nødvendigt.
For sådanne børn er det godt at
kunne henvise til et børnehjem,
hvor tryghed, varme og kærlig-
hed er drivende kræfter i hver-
dagen. At dette er tilfældet for
„Gertrud Rasks Minde" under
den nuværende plejemoders le-
delse er godtgjort for enhver, der
kender og har set hjemmet.
For min mor, der i dag står som
ejer af børnehjemmet og for Kir-
sten Kristensen og mig selv, der
tetamentarisk står som arvinger
dertil, blev den første opgave
efter fars død at søge børnehjem-
met omdannet til en selvejende
institution. Forslag til en vedtægt
og sammensætning af en besty-
relse for institutionen er udarbej-
det og ligger nu til godkendelse
i Arbejds- og socialdirektoratet.
De økonomiske midler til børne-
hjemmets drift tænkes fortsat at
indgå fra støtte fra privat side
samt ved de tilskud fra det of-
fentlige, som børnehjemmet i lig-
hed med andre børneinstitutioner
vil være berettiget til at modtage.
Vi oplever i disse år, hvordan
det ene område efter det andet i
vort samfund overdrages os selv.
Det er en udvikling vi selv har
ønsket og som er sund for ethvert
folk i udvikling. Vi må selv tage
ansvar og gå aktivt ind i et posi-
tivt arbejde for vort lands frem-
tid. Jeg mener, som et eksempel,
at „Gertrud Rasks Minde" er en
oplagt opgave for menighedsre-
præsentationerne at samles om.
Der er menighedsrepræsentatio-
ner rundt om i Grønland, der
støtter børnehjemmet, men jeg vil
gerne bede alle medlemmer af
menighedsrepræsentationerne om
at overveje, om ikke netop „Ger-
trud Rasks Minde" er en god op-
gave at tage ansvaret for. Det be-
løb, der ad privat vej skal skaffes
til børnehjemmets årlige drift, vil
være overkommeligt at skaffe for
de grønlandske menighedsrepræ-
sentationer og de eksisterende
støttekredse.
Et andet aktuelt problem, som
kræver en afgørelse er børne-
hjemmets fremtidige placering.
Det er ingen hemmelighed, at min
far havde låst sig fast i en fortsat
placering af børnehjemmet i
Lichtenau. Udviklingen i Grøn-
land har om ikke før, så i de se-
neste år vist, at tiden er løbet fra
•en sådan løsning. Man kan be-
klage det eller lade være — jeg
selv holder meget af Lichtenau,
som er en af de yndigste pletter i
Grønland — virkeligheden er ikke
til at komme udenom. Lichtenau
har i generationer været et lille
sted, men det betød mindre den-
gang. I det gamle Grønland var
udstederne som bekendt ofte
centrer for livlig aktivitet og fore-
tagsomhed. — Men i dag øver
byerne deres tilstrækning — på
godt og ondt — og i disse byer
kommer en stor del af de børn,
der vokser op på „Gertrud Rasks
Minde", uvilkårligt til at færdes
og leve deres liv. Det er til en
positiv livsholdning i disse store
samfund vore børn skal forbere-
des. Formålet med vores opdra-
gelse af vore børn må være —
med udgangspunkt i udvikling af
barnets egne muligheder under
trygge og kærlige forhold — på
så mange områder som muligt at
gøre barnet egnet til at leve i den
nu engang givne verden, som det
selv skal klare sig i, når det for-
lader bardomshjemmet. Det lyk-
kes ikke, ved med ydre midler,
at udelukke barnet fra verden
udenfor, ved at beskytte det og
sætte skærme op omkring det.
Den bedste hjælp man kan give
sit barn, så det senere kan klare
sig alene, hentes i den åndelige og
legemlige udvikling og ballast,
man efter bedste evne prøver at
give barnet og lader dette modnes
gennem erfaring på et plan, som
det efter sin alder er i stand til
at opfatte. — Lichtenau kan ikke
indfri de krav om gradvis tilpas-
ning i barneårene til det moderne
samfundsliv og har heller ikke
tilstrækkelige muligheder for at
udvide børnenes horisont — der-
for må børnehjemmet flyttes til
en by. Blandt andet byskolen kan
give en langt mere alsidig under-
visning og det differentierede by-
samfund giver barnet en bredere
positiv berøringsflade med om-
verdenen end det lille isolerede
samfund kan give, også med hen-
syn til senere valg af uddannelse
og erhverv.
Der er og vil blive problemer
nok, som skal løses i forbindelse
med en flytning, men jeg mener
ikke, at man har noget valg, hvis
børnehjemmet fortsat skal bestå.
Jeg har første gang ved præste-
konventet i Holsteinsborg i 1968
fremsat den idé, at flytte „Ger-
trud Rasks Minde" til Holsteins-
borg. Familien Ohemnitz har si-
den 1885 på forskellig vis haft
tilknytning til byen og min far er
født og delvis opvokset dér. Hol-
steinsborg (Grønlands spisekam-
mer!) vil rigeligt kunne erstatte,
hvad der mistes ved det nuvæ-
rende fårehold og havebrug i
Lichtenau. Byen har gode skole-
forhold, og mange muligheder for
senere uddannelse. Byen har intet
børnehjem og kommunalbestyrel-
sen er positivt indstillet overfor
tanken, ligesom der på anlægs-
planen er medtaget opførelse af et
børnehjem i byen, så det offent-
liges del af anlægsudgifterne vil
kunne skaffes til opførelse af
hjemmet. Meget tyder på, at det
private indskud vil kunne skaffes
gennem donationer. Et forslag om
kombination af børnehjem og
hjem for evnesvage unge piger er
skrinlagt.
Uafklarede problemer i forbin-
delse med „Gertrud Rasks Min-
de1^ fremtid er der foreløbig nok
af. Jeg har forsøgt at trække ho-
vedlinierne for de tanker om bør-
nehjemmets fremtid, som jeg gør
mig, frem, og jeg føler mig over-
bevist om, at de fører frem ad den
rette vej, hvis endemål er et ar-
bejde til gavn for vort lands børn,
til berigelse fqp menighederne ved
at tage en opgave og et ansvar op
og rriin far til et værdigt minde.
Scoresbysund, den 15. april 1970.
Jens-Chr. Chemnitz.
P. S. Hermed har jeg samtidig
kommenteret og her og der kor-
rigeret artiklen „Bygdep Lichte-
nau i Sydgrønland" af Ove Bak
i Grønlandsposten nr. 6 fra 20.
marts 1970.
Udenlandske
ekspeditioner
Ministeriet for Grønland har
meddelt University of Sheffield
tilladelse til at gennemføre en vi-
denskabelig ekspedition til Øst-
grønland i sommeren 1971.
Det videnskabelige undersøgel-
sesprogram omfatter geologisk
forskning i Lilloise Bjerge. Ek-
speditionen består af 6 medlem-
mer under ledelse af professor
W. A. Deer fra Cambridge Uni-
versitet.
Godkendelse er meddelt på be-
tingelse af, at ministeriet modta-
ger en udførlig rapport vedrø-
rende det af ekspeditionen gen-
nemførte geologiske undersøgel-
sesarbejde, samt at Grønlands
Geologiske Undersøgelse modta-
ger duplikater af alt i området
indsamlet studiemateriale.
Pierre Robbe, Musée de l’Homme,
Paris, har fået tilladelse til at
gennemføre etnografisk/linguistd-
ske undersøgelser i Angmagssalik
distrikt i sommeren 1970.
Joélle Robert, Centre de Re-
cherches Antropologiques, Paris,
har fået tilladelse til at gennem-
føre socialøkologiske studier i
Scoresbysund i sommeren 1970.
Mr. Claude Rey, 38-Provey-
sieux, Frankrig, har fået tilladelse
til at gennemføre to bjergbestig-
ningsekspeditioner til Staunings
Alper i Østgrønland i perioderne
5. juli — 25. juli og 25. juli —
25. august 1970. De to ekspeditio-
ner består hver af 18 deltagere,
og lederen vil være mr. Claude
Rey samt 4 andre professionelle
ledere.
Spørgsmål
til ministeren
Under .sit ophold i Godthåb, som
medlem af Grønlandsrådet, stil-
lede folketingsmand Knud Hert-
ling telegrafisk grønlandsminister
A. C. Normann følgende spørgs-
mål til skriftlig besvarelse:
„ Vil ministeren motivere, hvor-
for han har set helt bort fra et
enigt styrelsesråds indstilling mod
udflytning af KGH".
Da spørgsmålet er stillet i fol-
ketingets sommerferie og således
ikke kan besvares i tinget, skal
det efter reglerne besvares skrift-
ligt af ministeren! nden 6 dage.
Knud Hertling har motiveret sit
spørgsmål med følgende:
— Regeringen har nu godkendt
planen om en udflytning af KGH,
og jeg mener derfor, det er på
tide at ministeren offentliggør,
hvad der har motiveret ham for
at tilsidesætte et enigt styrelses-
råds indstilling. Ikke mindst, når
der i dette styrelsesråd sidder re-
præsentanter for så store danske
præsentanber for så store dan-
ske erhvervsorganisationer som:
Håndværkerrådet, Industrirådet,
Grosserer-Societetet, Provinshan-
delskammeret og Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd m. v.
-rg.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne.
Skriv efter brochure!
Ballin & Co.
FIRMAET ER GENÅBNET!!!
niuvertarfik angmarKigpoKi
Vi kan levere alt til:
„FORENINGSFESTER".
De kan købe næsten, hvad
De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til
TOMBOLA. — Der kan bestilles
efter vore specielle tombolalister.
Varer til: LYKKEHJUL — SKY-
DEBANE — RINGSPIL — PILE-
KAST og FISKEDAM.
Endvidere kan vi levere ANDE-
SPIL samt LEGETØJ til juletræs-
fester.
Skal De have bazar i vinter?
Bestil varerne til bazaren i god tid.
For foreninger afregning efter festen
BADSTUESTRÆDE 15
1209 KØBENHAVN K.
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimemit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noKiv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineKar-
nerisut sananeicåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
F. C. GAMST & SØN S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cial-opgaver løses efter
Deres ønske, i vort smedie-
og maskinværksted.
4