Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 22
Jorden rundt 40 gange på jagt efter miner Kommandørkaptajn P. Wessel-Tolvig, Somirtevæsenet, fortæller om arven fra krigens tid, det umulige i at rense de danske farvande, og pro- blemerne med regnskabet over minerne. Af John Ekelund København (RB-special) Da anden verdenskrig sluttede, lå der over 25.000 miner af forskellig slags i de danske farvande. I de første efterkrigsm&neder hældte man yderligere tusinder af tons ammunition og sprængstof i vandet på „lossepladser". Det var den nemmeste og sikreste måde at komme af med de tyske efterladendskaber på. X dag — 25 år efter — dukker stadig minder op fra krigens tid. Det sker oftest, når fiskerne får en tilgroet mine, dybdebombe eller artillerigranat i deres garn. I Søværnets Minesektion på Holmen i København holder man regnskab med de miner, der er tilbage fra krigens tid. Her ud- dannes endvidere de folk, der deltager i minestrygningen og i uskadeliggørelsen af miner. HAVNENE MÅ TØMMES — Man diskuterer undertiden, om vi skal rense vore farvande to- talt for miner og sprængstof, men det er en umulig opgave. Den eneste helt effektive metode vil være at tømme Kattegat, Øresund og bælterne for vand og derefter pløje havbunden, siger minesek- tionens leder, kommandørkaptajn P. Wessel-Tolvig. Kommandørkaptajneh fortæl- ler, at Søværnets minestrygere si- den krigen har sejlet ialt 700.000 sømil i jagten efter miner. Det svarer til 40 gange Jorden rundt ved Ækvator. Det var dog hovedsagelig i de første efterkrigsår, at de store minestrygninger fandt sted. Mi- nestrygningen i vore farvande blev koordineret af det britiske admiralitet i London, og foruden danske fartøjer deltog engelske, norske, svenske og tyske mine- strygere. I 1940 lagde tyskerne en bar- riere af 13.000 forankrede miner og minestrygningsforhindringer fra Hanstholm til Norges' sydkyst. LISTER BLACKST0IME HJÆLPEAGGREGATER Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammenbygget med jævnstrømsdynamoer eller vekselsu ømsgeneratorer, ballastpumper, siartluftkompressorer, reservesmøreoliepumper etc. Forlang nærmara oplysninger og prospekt. PEDERSHAA& MASKINFABRIK A/S Telegramadresse: Marinediesel 97 0 n Brønderslev:Teif.(08) 82 02 55-Telex: 9749 Ksbenhavn. 2 73 0 Herlev: Vesterlundvej 18 - Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 5565 De er alle fjernet i dag. Mere besværligt har det været at rydde op i vore indre farvande. Mellem Skagen og Gedser blev der udlagt 10.800 miner. Tyskerne lagde 6.800 miner, mens englæn- derne kastede 4.100 ned fra flyve- maskiner. — Vi mangler endnu sikre op- lysninger om 104 af de tyske og 1732 af de engelske. Der er større usikkerhed om de engelske, fordi minerne ikke altid blev kastet, hvor de skulle. Det skyldes bl. a. navigationsvanskeligheder, eller at piloterne kastede minerne før tiden af frygt for nedskydning, fortæller kommandørkaptajn Wessel-Tolvig. Tyskerne lagde desuden et bælte af 15.000 anti-invasions- miner fra Esbjerg rundt om Ska- gen til Grenå. Her mangler Sø- minevæsenet sikre oplysninger om 1729. Det skyldes bl. a., at modstandsfolk flyttede tyskernes afmærkninger under udlægnin- gen, så tyskerne ikke vidste, hvor langt de var kommet. — At der mangler sikre oplys- ninger, betyder imidlertid ikke, at flere tusinde miner ligger i havet klar til at eksplodere. Men inden vi erklærer et område for risikofrit, må vi være absolut sikre på, hvilke slags miner der er tilbage, og hvor de er henne, siger Wessel-Tolvig. 570 SKIBE MINESPRÆNGT Der findes flere hundrede mine- typer, forklarer Wessel-Tolvig. Nogle uskadeliggør sig selv efter en tid i vandet, mens andre hol- der sig intakt i op til 50 år. Andre igen eksploderer ved en enkelt påvirkning, mens nogle typer skal påvirkes gentagne gange. Under krigen og i de første efterkrigsår skete det tit, at et skib løb på en mine og sank eller beskadiges. Siden 1940 er ialt 570 skibe løbet på miner i danske farvande. Den alvorligste mineulykke herhjemme indtraf, da D. F. D. S.’ rutebåd „Kjøbenhavn" stødte på en mine ved Hals Barre natten til den 11. juni 1948. Trods en intensiv redningsindsats omkom 48 af skibets 304 passagerer. Sidste gang et skib mine- sprængtes, var da det finske far- tøj „Lise“ af Aabo løb på en mine syd for Læsø den 3. marts 1955. Det sker også, at fiskere får en mine, dybdebombe eller torpedo i nettet. Den seneste eksplosion i et fiskertrawl skete den 20. august 1969 ved Rødby, da en torpedo eksploderede og dræbte 2 fiskere. — Vi får gennemsnitlig 4-5 henvendelser om dagen fra fi- skere, søfolk, lystsejlere og bade- gæster, der finder mistænkelige tingester i vandet eller ved stran- den. Selv om det sjældent viser sig at være miner, behandler vi alle henvendelser seriøst. Folk har jo i almindelighed ringe for- udsætninger for at bedømme et fund. Mange miner er desuden næsten ukendelige efter et kvart århundrede i vandet, siger Wes- sel-Tolvig. FAREFRI KORRIDORER Da det ikke kan lade sig gøre at rense alle farvandene for miner, har Søværnets minestrygere ba- net en række korridorer — sejl- ruter — hvor det er helt farefrit at sejle. Dette sejlrutesystem er fuldt udbygget, og nu stryges normalt kun miner, når der skal oprettes ny færgeruter eller ved udlæg- ning af kabler. — Minestrygning er en overor- dentlig kostbar og langsommelig affære, fortæller kommandørkap- tajnen. Hver eneste sejlrute er minestrøget 14 plus 1 gang, før den erklæres risikofri. Det skyl- des, at nogle miner først eksplo- derer efter gentagne påvirknin- ger. — Vi har fået at vide af eng- lænderne, at de aldrig har kastet miner, der er indstillet til over 14 påvirkninger. Derfor stryger vi 14 plus en ekstra gang, siger han. Minestrygning er desuden kost- bar, fordi minestrygningsfartøjer- ne bygges af specielle materialer for ikke selv at blive sprængt under strygningen. — Skibene er bygget umagne- tiske. Der er f. eks. anvendt alu- minium og træ i stor udstræk- ning, mens værktøj og tromler til minetrawlet er af bronze. End- videre er der installeret elektrisk udstyr, der modvirker eventuelle magnetfelter ombord. — Skibene er faktisk så nøje afstemt, at man skal sætte kon- servesdåserne tilbage på plads efter brugen for ikke at skabe magnetisme, siger Wessel-Tolvig. Søværnet har otte store og fire mindre, moderne minestry- gere, hver med en besætning på ca. 30 mand. Ved strygning af forankrede miner, trækkes Wirer som et trawl gennem vandet i en bestemt dybde, og nogle kraftige sakse kapper minernes anker- kæder. Ved strygning af magnetiske miner anvendes et langt kabel med en stor strømførende „løk- ke". I denne løkke skabes et mag- netisk felt, der udløser minernes tændsatser. Samtidig larmer en elektrisk „klokke" nede i van- det, og lydbølgerne udløser de akustiske miner. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN - - i- 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.