Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 9

iliniartitsissungortut Kulit
ajoKitut soraerumertarnerup atorungnaerneranit Nungme
seminariame inertut aitsåt taima amerdlatigissut
illniartitsissungordlåt. såmerdlernit, de nye lærere fra venstre: Elisabeth
Sørensen, Poul Absalonsen, Mikol Møller, Lars Emil Johansen, Emma
Balslev, Knud Brandt, Annelise Thorning, Hans Lynge, Hans Egede
Heskiassen.
sisamångornerme junip sisamåne
ili'niartitsissungordlat uulit Nung-
me seminariame inernersiorne-
Karput, tåssa ajoKitut soraeru-
mértarnerup atorungnaerneranit
inertut aitsåt taima amerdlatiga-
lutik.
sujuligtaissoK Stærmose ilåtigut
OKauseKarpoK iliniartitsissungor-
dlånut:
— månåkutut OKalugsinaugåine
pissortat avisitdlo akerdliunertik
nivtåsavdlugo periarfigssaKarti-
nagit, ussernartorsiornarsinauvoK
seminariame pissutsit såkortumik
nåmagigtaitdliutigisavdlugit. tå-
ssame inusugtut pikorigsut semi-
nariamut kajungilersineKarnigssåt
erKartorneKartåinaraluartOK tai-
måitOK issertortumik akerdliuvfi-
gineKartutut ipoK inusugtut ilini-
arnermingne nåmaginartunik atu-
gagssaKarnigssaK isumagalugo år-
KigssussivfigineKarnigssåt. ukiune
sulivfigisimassavne seminaria ill-
niartitsivingortiniardlugo ingmi-
nut isumagissoK iliniartitaunikut
nalerKutumik pissusilik iliniartu-
nutdlo aningaussat tungaisigut
artorssIngitsoK, atausiåinardlunga
sujumugaKarsimavunga iliniartit-
sineK avdlångortikumavdlugo so-
Kutigingningnermik, tåssa suju-
nersutigineKarmat kalåtdlisut
atuartitsissugssat ingmikut, ang-
nikitsumik sivikitsumigdlo iliniar-
tineKartarnigssåt. pilerssårut ta-
måna sukutdlunit mianerssorKU-
ssutigiumavara, Kularingilaralo
iliniartitsissungorniat amerdla-
nerpårtaisa tamatumuna isuma-
Katigigånga.
illniartitsissungordlåt Kulit tå-
ssa Poul Absalonsen, Emma Bal-
slev, Knud Brandt, Hans Egede
Heskiassen, Lars Emil Johansen,
Daniel Lukassen, Hans Lynge, Mi-
kol Møller, Elisabeth Sørensen
åma Annelise Thorning.
—■ uvdlumikut inertut 12-iusa-
galuarpuse, sujuligtaissoK Stær-
mose nangigpoK, tåssame Arna-
luk Abeisen åma Lise Skifte ili-
niarnertik nångitsoK Danmark-
ime seminarianut nusimangmata,
Kåumåmilo uvane åma iliniartit-
sissungortugssauvdlutik.
åipågumut nåmik
ajoKitut soraerumértarnerup ato-
rungnaernerata kingorna aitsåt
taima amerdlatigissunik iliniartit-
sissungortoKarpoK. måssalo åipå-
gumut iliniartitsissunik nutånik
inertugssaKångikaluartOK, isuma-
Karpunga måne iliniartitsissu-
ngornianik atuartitsissarnerput
soKutigineKaleralugtuinartoK. isu-
maKarpunga ilivse takutitsinerse
kajungilersitsisimassoK inusugtu-
nik iliniartitsissungornigssaK so-
KutigineKalersimavdlune, Stær-
mose OKarpoK.
sujuligtaissoK Stærmosip OKa-
lungnine naggaserpå illniartitsi-
ssungordlåt erKaisitdlugit inutit-
dlune iliniartitsissutut iliniartuar-
tariaKartOK.
landsrådip sujuligtaissua Erling
Høegh åma naitsumik OKalugdlu-
r.e iliniartitsissungordlånik piv-
dluarKussivoK. landsrådip suju-
ligtaissuata erKartorpå iliniartit-
sissugssat atuartineKarnerat OKar-
dlune tamåna landsrådip tungånit
soicutigineKardluardlune maligta-
rineKartoK. Erling Høeghilo na-
ngigpoK:
— måssa uvdlut nutåt erKar-
sautitdlo nutåt iserfigigaluarise
taimåitOK sule kingumut Kiviarto-
KarsinauvoK. akissugssauvfeKar-
puse nutångorsåisavdlusilo, pui-
gornasiugdle suliap avdlat inger-
dlåsimassåta kingumut Kiviarnig-
sså.
iliniarneK kipitinago
illniartitsissungordlåt sivnerdlugit
Lars Emil Johansen OKauseKar-
poK, erssersipåle OKautsine nang-
mineK isumaginerugine arajutsi-
simångikinile iliniaKatime ardlag-
dlit isumaKatigigåne. Lars Emil
Johansen ilåtigut OKarpoK:
— uvaguvtinut inusugtunut uv-
dlOK angeKaoK påsivdlugo uvdlu-
nitdlusoK nangminérdlune tingi-
sinaulerneK. nuånårnerdle ima
agtigisinauvoK taima nagdliutor-
siorpalårtunik pissoKartitdlugo
kivdligtianarsisinauvdlune, tai-
mailivdlunilo iliniartunerup nalå-
ne pisimassut nuåninginerussut
puigorKajånarsissardlutik.
manåkutdle uvavtinut tamanut
nagdliutorsiornartume erKartulå-
riardlara iliniartitsissungornianik
atuartitsissarneK, ukiut ingerdla-
neråne måne OKatdlisaussarsima-
KiSSOK.
tamåna pivdlugo OKausigssar-
pagssusinåuput månalo tikitdlugo
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissug-
ssanik atuartitsissarneK ajornar-
torsiutilik OKauseKarfigineKartar-
simaKaoK. måna inertut isumåt
seminariap pissariaKåssusianik,
iliniartitsinerup årKigssuneKarne-
ranik il. il. naluneKångilaK, måna
inertugut tamåko pivdlugit pi-
ssortanut agdlagarissartagkavut
tutsiutarsimangmata radiukut a-
visitigutdlo, tåssa taimane kalåt-
dlit iliniartitsissungorniartut atu-
artineKartarnerat pivdlugo OKat-
dlineK sukagterugtormat. tai-
maingmat mauna tamåna nav-
suiauteKarfigerKisavdlugo pissa-
riaKartingilara, taimågdlåtdle o-
Kautigerusugpara måne iliniarug-
tulernerme ukioK atauseK Dan-
markime seminariamitarnigssa-
mik piumassarissaK Kularnarto-
Kartikiga. isumaga påsissåkalo
nåpertordlugit taimailiorneK iluå-
ngilaK.
måne seminariånguarput atuar-
tukeKingmat pissariaKarpoK atua-
Katigit ataKatigigdluarnigssåt, a-
tuarneK iluamérsumik ingerdlå-
sagpat. taménalo akornuserneKar-
tarpoK atuarneK perugtulinartoK
kipitineKartarmat Danmarkimut
atuariartornikut, sordlume tamå-
na inatsisit piumassarigåt. tama-
tumungalo tungatitdlugo taine-
KarsinauvoK iliniartut sume atu-
artariaKarnermingnik pingårtitsi-
nginerussut ussernartorisinau-
ssarmåssuk Danmarkimiginarnig-
ssaK, imaKa sujunertaralugo ili-
niartitsissutut Kavdlunåtut pine-
Kardlune kingorna utersinaunig-
ssaK.
seminariame iliniartungorniat
ikigpatdlårnerånik målåruteKar-
tarneK erKaivdlugutaoK iluångi-
laK taimatut atuarnerup akornu-
serneKartarnera. Lars Emil Jo-
hansen nangigpoK: — avdla OKau-
seKarfigilårniagara tåssa Kanos
pingårtigissoK iliniartitsissungor-
nianut påsisavdlugo atorfigssaK
KanoK pingåruteKartigissoK ilini-
arfigigigtik. iliniartut påsissaria-
Karpåt inerunik iliniartitsissutut
sulinigssåinaK isumagissagssari-
nginamiko åmale inuiaKatigissut-
sikut sulinigssåkut atorfigssaKar-
tineKaKigamik. taimatut OKarpu-
nga perrumåtårniarnanga ilisima-
titsissutiginiardlugule uvanga på-
sissåka maligdlugit autdlarKåu-
mut ajornakusortarmat påsisav-
dlugo iliniartitauneK tåuna su-
liagssanik KanoK itunik nagsata-
KarumårtoK sunalo tamatumane
sujunertarineKartoK. tamåna pit-
saunerpåmik anguniarneKarsinau-
vok iliniartitsissut iliniartutdlo
suleKatigigdluarneratigut påsing-
ningneratigutdlo issornartorsioKa-
tigingnerup isumanigdlo taortige-
Katigingnerup KanoK pissariaKar-
tigissusianik.
Lars Emil Johansenip OKautsine
naggaserpai:
naggatåtigut issuåsavåka Dan-
markime atuagkiortorssuit ilåta
I. P. Jacobsenip Edvard Brand-
senimut agdlagarisimassai: „Ka-
nordlunit ikaluatdlarpat Kungu-
jusaugut takorKigkuvta".
skoledirektør Chr. Berthelsen
åma OKauseKarpoK. iliniartitsissu-
ngordlåt atuarfeKarfingme su-
liagssanut tikitdluarKuvai nuånå-
rutiginerardlugulo måna inerner-
siornerme OKaloKatigingneKarmat
sujornatigut taimåitarsimångika-
luardlune.
SØGES
Til omgående tiltrædelse søges 2 chauffører, 1 maskinfører og 1 smed. God løn.
Værelse kan anvises. Helårsarbejde kan påregnes. Henvendelse til
GODTHÅB TRANSPORTSERVICE
Postboks 78 . Godthåb
Telefon 1033 eller 1387
GRØNLAND
Ugift, mandlig eller kvindlig medarbejder.
På børnehjemmet i Godthåb skal en assistentstilling besættes
snarest. En fuldt uddannet forsorgspædagog, der udsendes
til stillingen, kan forvente aflønning i 5. lkl. i lov om statens
tjenestemænd i Grønland. Der ydes fri oprejse samt fri
hjemrejse efter 2 års ansættelse. Udstyrsgodtgørelse kr.
400,— udbetales inden afrejsen.
Såfremt stillingen besættes med en ansøger hjemme-
hørende i Grønland, vil aflønning ske efter de der gældende
regler. Hjemmehørende ansøgere bedes indsende oplysninger
om uddannelse og tidligere beskæftigelse til Dansk Røde
Kors. Telegrafisk ansøgning accepteres.
For ikke hjemmehørende ansøgere kan ansøgningsskema
rekvireres på telefon (01) 14 20 22 lokal 31.
DANSK RØDE KORS
Ny Vestergade 14 . 1471 København K.
rg.
mmmmm
motorit - pumpit
generatoritdlo
m
MOTORER-PUMPER
GENERATORANLÆG
dieselmotor«
silainarmik nig-
dlusagan Lister
ingerdlavdlu-
arnikårujug-
ssuaK pitsag-
ssuardlo. a-
nglss.1 'li hk-
nit. 102 hk-
nut.
Lister
luftkelet
dieselmotor
Enestående
driftssikker-
hed og kvali-
tet. Str. fra
1 '/s -102 hk.
centrifugal-
pumpe nangmi-
nérdlune mitdlu-
aissartOK
1 */»"- 4" Ber-
nardimiksilåi-
narmik nigdlu-
sagkamik
benzinmotfl-
riligtut - 8"-t
tikitdlugit si-
léin. nigdlus.
diesel imalG-
nit el-mot6ri-
ligtut.
Selvansugende
centrifugal-
pumpe
1*/i"-4" med
luftkelet Ber-
nard benzin-
motor - indtil
8" med luftk.
diesel- ell. el-
motor.
3" Membran-
pumpe
type E
atautsimik
mardloxius-
samigdlunit
suninigdlit
benzin-, die-
sel- imalunit
el-motorilig-
tut.
3" Membran-
pumpe
type E
Enkelt eller
dobbelt vir-
kende med
benzin-, die-
sel- eller el-
motor.

PM Generator-
anlæg
agssangnik
påssutagaK
automatiski-
uvdluinartu-
migdlunit in-
gerdlatltagaK.
anglss 2 KVA
-nit1460 KVA
-nut.
PM Generator-
anlæg
Manuel betje- J ;
ning eller hel- p||
autom. drift,
Str. fra 2 KVA 1
til 1460 KVA.
DK 9700 BRØNDERSLEV. TLF. (08) 82 02 55-TELEX 9749
TELEGRAMADRESSE: CEMENTINDUSTRI
»