Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 9

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 9
iliniartitsissungortut Kulit ajoKitut soraerumertarnerup atorungnaerneranit Nungme seminariame inertut aitsåt taima amerdlatigissut illniartitsissungordlåt. såmerdlernit, de nye lærere fra venstre: Elisabeth Sørensen, Poul Absalonsen, Mikol Møller, Lars Emil Johansen, Emma Balslev, Knud Brandt, Annelise Thorning, Hans Lynge, Hans Egede Heskiassen. sisamångornerme junip sisamåne ili'niartitsissungordlat uulit Nung- me seminariame inernersiorne- Karput, tåssa ajoKitut soraeru- mértarnerup atorungnaerneranit inertut aitsåt taima amerdlatiga- lutik. sujuligtaissoK Stærmose ilåtigut OKauseKarpoK iliniartitsissungor- dlånut: — månåkutut OKalugsinaugåine pissortat avisitdlo akerdliunertik nivtåsavdlugo periarfigssaKarti- nagit, ussernartorsiornarsinauvoK seminariame pissutsit såkortumik nåmagigtaitdliutigisavdlugit. tå- ssame inusugtut pikorigsut semi- nariamut kajungilersineKarnigssåt erKartorneKartåinaraluartOK tai- måitOK issertortumik akerdliuvfi- gineKartutut ipoK inusugtut ilini- arnermingne nåmaginartunik atu- gagssaKarnigssaK isumagalugo år- KigssussivfigineKarnigssåt. ukiune sulivfigisimassavne seminaria ill- niartitsivingortiniardlugo ingmi- nut isumagissoK iliniartitaunikut nalerKutumik pissusilik iliniartu- nutdlo aningaussat tungaisigut artorssIngitsoK, atausiåinardlunga sujumugaKarsimavunga iliniartit- sineK avdlångortikumavdlugo so- Kutigingningnermik, tåssa suju- nersutigineKarmat kalåtdlisut atuartitsissugssat ingmikut, ang- nikitsumik sivikitsumigdlo iliniar- tineKartarnigssåt. pilerssårut ta- måna sukutdlunit mianerssorKU- ssutigiumavara, Kularingilaralo iliniartitsissungorniat amerdla- nerpårtaisa tamatumuna isuma- Katigigånga. illniartitsissungordlåt Kulit tå- ssa Poul Absalonsen, Emma Bal- slev, Knud Brandt, Hans Egede Heskiassen, Lars Emil Johansen, Daniel Lukassen, Hans Lynge, Mi- kol Møller, Elisabeth Sørensen åma Annelise Thorning. —■ uvdlumikut inertut 12-iusa- galuarpuse, sujuligtaissoK Stær- mose nangigpoK, tåssame Arna- luk Abeisen åma Lise Skifte ili- niarnertik nångitsoK Danmark- ime seminarianut nusimangmata, Kåumåmilo uvane åma iliniartit- sissungortugssauvdlutik. åipågumut nåmik ajoKitut soraerumértarnerup ato- rungnaernerata kingorna aitsåt taima amerdlatigissunik iliniartit- sissungortoKarpoK. måssalo åipå- gumut iliniartitsissunik nutånik inertugssaKångikaluartOK, isuma- Karpunga måne iliniartitsissu- ngornianik atuartitsissarnerput soKutigineKaleralugtuinartoK. isu- maKarpunga ilivse takutitsinerse kajungilersitsisimassoK inusugtu- nik iliniartitsissungornigssaK so- KutigineKalersimavdlune, Stær- mose OKarpoK. sujuligtaissoK Stærmosip OKa- lungnine naggaserpå illniartitsi- ssungordlåt erKaisitdlugit inutit- dlune iliniartitsissutut iliniartuar- tariaKartOK. landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh åma naitsumik OKalugdlu- r.e iliniartitsissungordlånik piv- dluarKussivoK. landsrådip suju- ligtaissuata erKartorpå iliniartit- sissugssat atuartineKarnerat OKar- dlune tamåna landsrådip tungånit soicutigineKardluardlune maligta- rineKartoK. Erling Høeghilo na- ngigpoK: — måssa uvdlut nutåt erKar- sautitdlo nutåt iserfigigaluarise taimåitOK sule kingumut Kiviarto- KarsinauvoK. akissugssauvfeKar- puse nutångorsåisavdlusilo, pui- gornasiugdle suliap avdlat inger- dlåsimassåta kingumut Kiviarnig- sså. iliniarneK kipitinago illniartitsissungordlåt sivnerdlugit Lars Emil Johansen OKauseKar- poK, erssersipåle OKautsine nang- mineK isumaginerugine arajutsi- simångikinile iliniaKatime ardlag- dlit isumaKatigigåne. Lars Emil Johansen ilåtigut OKarpoK: — uvaguvtinut inusugtunut uv- dlOK angeKaoK påsivdlugo uvdlu- nitdlusoK nangminérdlune tingi- sinaulerneK. nuånårnerdle ima agtigisinauvoK taima nagdliutor- siorpalårtunik pissoKartitdlugo kivdligtianarsisinauvdlune, tai- mailivdlunilo iliniartunerup nalå- ne pisimassut nuåninginerussut puigorKajånarsissardlutik. manåkutdle uvavtinut tamanut nagdliutorsiornartume erKartulå- riardlara iliniartitsissungornianik atuartitsissarneK, ukiut ingerdla- neråne måne OKatdlisaussarsima- KiSSOK. tamåna pivdlugo OKausigssar- pagssusinåuput månalo tikitdlugo Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissug- ssanik atuartitsissarneK ajornar- torsiutilik OKauseKarfigineKartar- simaKaoK. måna inertut isumåt seminariap pissariaKåssusianik, iliniartitsinerup årKigssuneKarne- ranik il. il. naluneKångilaK, måna inertugut tamåko pivdlugit pi- ssortanut agdlagarissartagkavut tutsiutarsimangmata radiukut a- visitigutdlo, tåssa taimane kalåt- dlit iliniartitsissungorniartut atu- artineKartarnerat pivdlugo OKat- dlineK sukagterugtormat. tai- maingmat mauna tamåna nav- suiauteKarfigerKisavdlugo pissa- riaKartingilara, taimågdlåtdle o- Kautigerusugpara måne iliniarug- tulernerme ukioK atauseK Dan- markime seminariamitarnigssa- mik piumassarissaK Kularnarto- Kartikiga. isumaga påsissåkalo nåpertordlugit taimailiorneK iluå- ngilaK. måne seminariånguarput atuar- tukeKingmat pissariaKarpoK atua- Katigit ataKatigigdluarnigssåt, a- tuarneK iluamérsumik ingerdlå- sagpat. taménalo akornuserneKar- tarpoK atuarneK perugtulinartoK kipitineKartarmat Danmarkimut atuariartornikut, sordlume tamå- na inatsisit piumassarigåt. tama- tumungalo tungatitdlugo taine- KarsinauvoK iliniartut sume atu- artariaKarnermingnik pingårtitsi- nginerussut ussernartorisinau- ssarmåssuk Danmarkimiginarnig- ssaK, imaKa sujunertaralugo ili- niartitsissutut Kavdlunåtut pine- Kardlune kingorna utersinaunig- ssaK. seminariame iliniartungorniat ikigpatdlårnerånik målåruteKar- tarneK erKaivdlugutaoK iluångi- laK taimatut atuarnerup akornu- serneKartarnera. Lars Emil Jo- hansen nangigpoK: — avdla OKau- seKarfigilårniagara tåssa Kanos pingårtigissoK iliniartitsissungor- nianut påsisavdlugo atorfigssaK KanoK pingåruteKartigissoK ilini- arfigigigtik. iliniartut påsissaria- Karpåt inerunik iliniartitsissutut sulinigssåinaK isumagissagssari- nginamiko åmale inuiaKatigissut- sikut sulinigssåkut atorfigssaKar- tineKaKigamik. taimatut OKarpu- nga perrumåtårniarnanga ilisima- titsissutiginiardlugule uvanga på- sissåka maligdlugit autdlarKåu- mut ajornakusortarmat påsisav- dlugo iliniartitauneK tåuna su- liagssanik KanoK itunik nagsata- KarumårtoK sunalo tamatumane sujunertarineKartoK. tamåna pit- saunerpåmik anguniarneKarsinau- vok iliniartitsissut iliniartutdlo suleKatigigdluarneratigut påsing- ningneratigutdlo issornartorsioKa- tigingnerup isumanigdlo taortige- Katigingnerup KanoK pissariaKar- tigissusianik. Lars Emil Johansenip OKautsine naggaserpai: naggatåtigut issuåsavåka Dan- markime atuagkiortorssuit ilåta I. P. Jacobsenip Edvard Brand- senimut agdlagarisimassai: „Ka- nordlunit ikaluatdlarpat Kungu- jusaugut takorKigkuvta". skoledirektør Chr. Berthelsen åma OKauseKarpoK. iliniartitsissu- ngordlåt atuarfeKarfingme su- liagssanut tikitdluarKuvai nuånå- rutiginerardlugulo måna inerner- siornerme OKaloKatigingneKarmat sujornatigut taimåitarsimångika- luardlune. SØGES Til omgående tiltrædelse søges 2 chauffører, 1 maskinfører og 1 smed. God løn. Værelse kan anvises. Helårsarbejde kan påregnes. Henvendelse til GODTHÅB TRANSPORTSERVICE Postboks 78 . Godthåb Telefon 1033 eller 1387 GRØNLAND Ugift, mandlig eller kvindlig medarbejder. På børnehjemmet i Godthåb skal en assistentstilling besættes snarest. En fuldt uddannet forsorgspædagog, der udsendes til stillingen, kan forvente aflønning i 5. lkl. i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Der ydes fri oprejse samt fri hjemrejse efter 2 års ansættelse. Udstyrsgodtgørelse kr. 400,— udbetales inden afrejsen. Såfremt stillingen besættes med en ansøger hjemme- hørende i Grønland, vil aflønning ske efter de der gældende regler. Hjemmehørende ansøgere bedes indsende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse til Dansk Røde Kors. Telegrafisk ansøgning accepteres. For ikke hjemmehørende ansøgere kan ansøgningsskema rekvireres på telefon (01) 14 20 22 lokal 31. DANSK RØDE KORS Ny Vestergade 14 . 1471 København K. rg. mmmmm motorit - pumpit generatoritdlo m MOTORER-PUMPER GENERATORANLÆG dieselmotor« silainarmik nig- dlusagan Lister ingerdlavdlu- arnikårujug- ssuaK pitsag- ssuardlo. a- nglss.1 'li hk- nit. 102 hk- nut. Lister luftkelet dieselmotor Enestående driftssikker- hed og kvali- tet. Str. fra 1 '/s -102 hk. centrifugal- pumpe nangmi- nérdlune mitdlu- aissartOK 1 */»"- 4" Ber- nardimiksilåi- narmik nigdlu- sagkamik benzinmotfl- riligtut - 8"-t tikitdlugit si- léin. nigdlus. diesel imalG- nit el-mot6ri- ligtut. Selvansugende centrifugal- pumpe 1*/i"-4" med luftkelet Ber- nard benzin- motor - indtil 8" med luftk. diesel- ell. el- motor. 3" Membran- pumpe type E atautsimik mardloxius- samigdlunit suninigdlit benzin-, die- sel- imalunit el-motorilig- tut. 3" Membran- pumpe type E Enkelt eller dobbelt vir- kende med benzin-, die- sel- eller el- motor. PM Generator- anlæg agssangnik påssutagaK automatiski- uvdluinartu- migdlunit in- gerdlatltagaK. anglss 2 KVA -nit1460 KVA -nut. PM Generator- anlæg Manuel betje- J ; ning eller hel- p|| autom. drift, Str. fra 2 KVA 1 til 1460 KVA. DK 9700 BRØNDERSLEV. TLF. (08) 82 02 55-TELEX 9749 TELEGRAMADRESSE: CEMENTINDUSTRI »

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.