Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 2

O RØN LANDS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 56,90
Årsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
Boserup asulinangilaK
J. F. Sisimiune atautsimlneK l-
luaKutauvoK. Klmagsautitut eKér-
sautitutdlo sunivoK. pingåKaoK
kalåtdlit inoKatigit ingmikortui-
nit åssiglngitsorpagssuarnit pi-
ssut nåpeKatigigsinaungmata a-
jornartorsiutit KanoK iluarsine-
Karsinaunigssåt oKaluseralugo. i-
nåssutiginardluinarpoK akugtu-
ngitsumik taimatut atautsimito-
Kartarnigsså.
atautsiminerme isumavdluami-
ssårneKarpoK. tamånalo nuånåru-
tigssauvoK. nikatdlortoKångilaK,
silåinaK nigdlertikiartoraluartoK
sujunigssardlo nalorninartoKara-
luartoK. åmåtaordle inuiaKatigi-
ssutsikut Kimagtarnerujugssuar-
mik avigsårniarnermigdlunit sar-
KumersoKångilaK. påsineKarpor-
dle nunavta ajornartorsiutai ilu-
arsiniartariaKartut Danmark dan-
skitdlo suleKatigalugit. kalåtdlit-
dle tamatumane malungnauteKar-
nerussariaKarput nangminérdlu-
nilo suliniarnermik angnerussu-
mik takutitsissariaKardlutik.
danskit tungånit ikiorneKarneK
måna ima angnertutigilersimavoK
sule ilanigsså ajornakusulersi-
mavdlune. taimaingmat amerdla-
nerit kigsautigåt sule inungorsi-
manerup amerdlasorpagssuit åssi-
gingisitsinertut isumaKarfigissåta
atåinarnigsså. akerdlianigdle pi-
ssariaKartineKarpoK sume inu-
ngorsimanerup danskinut tunga-
tineKalernigsså, tåssa inutigssar-
siutitårnigssamut agdlagartartår-
nigssame kalåtdlit sagdliutine-
Kartalerdlutik. kalåtdlime sule
Kavdlunånut nagdlersusinaulersi-
mångitdlat.
Frankrigime atautsimérssuar-
Boserup var
J. F. Holsteinsborg-mødet var
nyttigt. Det virkede inspirerende
og opmuntrende. Det betød me-
get, at grønlændere fra mange
samfundsgrupper mødtes for at
drøfte problemerne og prøve på
at finde en løsning på dem. Det
er absolut anbefålelsesværdigt, at
sådanne konferencer sker med
mellemrum.
En behersket optimisme præ-
gede konferencen. Og det er glæ-
deligt. Man tabte ikke modet
trods klimaforværringen og den
uvisse fremtid. Det kom heller
ikke til udtryk for national be-
gejstring og løsrivelsestendenser.
Man erkendte derimod, at løsnin-
gen af Grønlands problemer må
ske i samarbejde med Danmark
og danskere. Men grønlænderne
må have større andel i dette
samarbejde, og de må udvise et
større initiativ.
Hjælpen fra dansk side har
efterhånden nået et sådant om-
nertut lsumaKatigissutigineKar-
Pok ingerdlatseKatigtngneK tå-
ssaussoK nunat issigtut ajornar-
torsiutåinik årKinigssamut avKU-
tigssaK. måna nunaKarfikutårtu-
mik inutigssarsiornikut sujuner-
suissartugssanik pilersitsissoKar-
niarpoK, periarfigssat nunap
nangmineK inuisa ingerdlatsenati-
gingnikut isumagisinaussait nav-
ssåriniarneKåsavdlutik. tamåna
tikuartussivoK kalåtdlit suniute-
Karnerulernigssånik peicatauneru-
lernigssånigdlo.
Mogens Boserup åma atautsi-
minerme angnertOKissumik pi-
ngåruteKarpoK. isumai ilalerne-
Kångikaluarput imaKa nangmineK
inugtåta erKarsautai nåpertor-
dlugit, kalåtdlitdle påsitipai må-
na OKausé kulturiatdlo navianar-
torsiortineKalersut. Boserupip i-
sumaminik imåinåungeKissunik
kalåtdlit sinikajårneranit iterti-
pai. kalåtdlit påsivåt ingmingnut
tatigilersariaKaramik Kavdlunå-
nut nagdlersusinaulisagunik. ing-
mivtinut ilisarerKårniarta tauva-
lo okautsivut kulturerputdlo pa-
ta jaitdlisaissoralugit pikorigsar-
niarta danskit OKausinik ilisima-
ssagssanigdlo pingitsorsinåungi-
savtinik, kitdlit sujumukartut uv-
dlumikut angusimassait patdli-
morsinaujumavdlugit.
tamåna kalåtdlit påsivåt. Mo-
gens Boserup asulinangilaK. isu-
maliorKutai akuerssorneKångit-
sungitdlat, tamånale pivoK Bose-
rupip nangmineK imaKa erKar-
sautigisimassaraluanit pendng-
narnerujugssuarmik tungaveKar-
tumik.
ikke forgæves
fang, at det vanskeligt kan blive
større. Derfor ønskede flertallet
at bibeholde det i manges øjne
diskriminerende fødestedskrite-
rium. Til gengæld fandt man det
påkrævet med et fødestedskrite-
rium med modsat fortegn, når
det gælder uddeling af nærings-
beviser. Grønlænderne er jo
endnu ikke konkurrencedygtige.
Ligesom på Frankrig-konferen-
cen var der enighed om, at koope-
rationen var løsningen på de ark-
tiske landes problemer. Man vil
nu etablere lokale erhvervsråd
for at finde frem til muligheder,
som den lokale befolkning kan
magte at udnytte på andelsbasis.
Dette peger mod større medleven
og mere aktiv deltagesle fra den
lokale befolknings side.
Mogens Boserup fik også en
stor betydning for konferencen.
Hans synspunkter fik ganske vist
ikke den tilslutning, som han
måske havde håbet på, men han
Mogens Boserup erKarsånguatsiaKissoK, KajåraK tunissutisiane tigu-
miardlugo. Boserup ajungitsumik isumaKardlune kalåtdlit OKausinik tu-
nugdliusserKussigaluarpoK erKarsautaile eKérsaeKaut påsisitsivdlutik ka-
låliussuts'ip pingårtftariaKalerneranik.
Mogens Boserup i dybe tanker og med en kajakmodel, som han fik for-
ærende af konference-deltagerne. Boserup var i den bedste mening, da
han sagde, at man skal forsømme grønlandsk til fordel for dansk, men
hans synspunkter fik den modsatte virkning på deltagerne. Det gik op
for grønlænderne, at deres sprog og kult'ur nu var truet.
Holsteinsborg -
(Fortsat fra forsiden)
uddelingen af næringsbreve. Man
har således ikke fulgt anbefalin-
ger fra kommunalbestyrelserne
angående tildeling af nærings-
breve. Der må derfor indføres en
ny lov for at give kommunalbe-
styrelserne større bemyndigelse
på dette område — ikke for at
diskriminere mod danskerne,
men for at beskytte grønlænder-
nes interesser.
Mange gik ind for tanken om
at benytte mere grønlandsk ar-
bejdskraft, og der blev nævnt, at
udsendte firmaer burde forplig-
tes til at antage grønlændere til
at dække mindst en tredjedel af
arbejdskraften.
DET GRØNLANDSKE SPROG
Sprogdiskussionen var det mest
interessante punkt på konferen-
cen. Mogens Boserup indledte og
gentog sine efterhånden vel-
kendte synspunkter om, at det
grønlandske sprog er en hindring
for opnåelse af ligestillingen. Der
er kun en vej frem, og det er,
at grønlænderne fra den tidlige
barnealder bliver helt fortrolig
med det danske sprog. — Det
grønlandske skriftsprog har in-
gen fremtid, men for talesproget
ligger det anderledes, sagde Mo-
gens Boserup.
Så godt som alle gik imod Bo-
serup. De gik ind for undervis-
ning i grønlandsk allerede fra
første klasse. Det var hæmmende
for børns udvikling at blive un-
dervist i et sprog, de ikke forstår.
Der blev foreslået, at der ska-
bes bedre rammer for de grøn-
landske lærestuderendes vilkår.
Man må overveje en mere for-
målstjenlig . uddannelsesordning
end den nuværende kopiering af
den danske læreruddannelse. Ka-
teketer og andre undervisere,
som af forskellige grunde har
trukket sig tilbage, skal opfordres
til at genindtræde på deres poster
og grønlandske forfattere skal
opmuntres.
Der var enighed om, at man
må uddanne grønlandsk-sprogede
TV-folk før der indføres TV i
hjemmene. Dansk-sproget TV vil
knuse det grønlandske sprog og
den grønlandske levevis.
LØNSPØRGSMÅLET
OG SKATTER
Under behandlingen af lønspørgs-
målet fremkom landsrådsmedlem
Jørgen Olsen med en redegørelse
om, hvorfor det er nødvendigt
med et fødestedskriterium i Grøn-
land. Det var en blændende god
redegørelse, som kunne have spa-
ret den megen diskussion om-
kring fødestedskriteriet, hvis re-
fik grønlænderne til at indse,
at deres sprog og kultur var
truet. Boserup fik med sine ra-
dikale synspunkter grønlænder-
ne til at vågne op af deres
søde slummer. Grønlænderne er-
kendte, at de må genvinde deres
selvtillid for at kunne tage kon-
kurrencen op med danskerne.
Lad os først finde os selv og med
vort sprog og kultur som balast
dygtiggøre os i dansk og de kund-
skaber, vi ikke kan være foruden
for at nå op til det stade, som
den vestlige civilisation i dag
kan fremvise.
Dette har grønlænderne er-
kendt. Mogens Boserup var ikke
forgæves. Hans synspunkter
vandt trods alt tilslutning, men
det skete på et langt sundere
grundlag, end Mogens Boserup
selv måske havde tænkt sig.
degørelsen var kommet allerede
i 1964.
Efter en sådan argumentation
havde mødedeltagerne svært ved
at gå imod fødestedskriteriet og
med afstemningen gik flertallet
ind for bevarelsen af det. Men
man ønskede, at dispensations-
reglen skulle ophæves, hvorimod
de dansk-fødte bibeholder de go-
der, de har under grønlandstje-
nesten.
Deltagerne fandt det ønskeligt,
at fremtidige lønforbedringer sker
gennem organisationerne, som i
denne forbindelse bør oprette ef-
fektive sekretariater. Desuden
understregede man kraftigt, at
der snarest muligt indføres tids-
svarende løn- og prisordninger
for de lavestlønnede og frierhver-
vere, som efterhånden sakker
bagud i lønpolitisk henseende.
Endelig blev det foreslået, at
den danske ferielovs bestemmel-
ser indføres i Grønland, og at de
nuværende sprogtillæg forhøjes.
Regnskabschef Hans Gabrielsen
gjorde rede for skattespørgsmå-
let. 1 sin indledning slog han til
lyd for nødvendigheden af, at
uddanne grønlændere i skattead-
ministrationen inden man ind-
førte skatter. Han sagde, at der
ved indførelsen af kæmnerinsti-
tutionerne for 20 år siden blev
forsikret om, at danske kæmnere
skulle arbejde midlertidigt i
Grønland indtil der blev uddan-
net grønlandske kæmnere. Men i
dag er der kun een grønlandsk
kæmner. Det må ikke gentage
sig med hensyn til skatteadmini-
strationen, sagde Hans Gabriel-
sen.
Flertallet gik ind for dette
synspunkt, ligesom alle gik ind
for kildeskat i Grønland som
kommuneskat med 15.000 kr. som
bundgrænse, hvoraf kommunerne
selv skal bestemme skatteprocen-
ten mellem 10 og 20 procent.
Repræsentanter for SukaK-par-
tiet anbefalede, at indførelse af
skat først sker efter en grundig
orientering til befolkningen samt
indførelse af priskontrol.
Søren Johnsen fra Inuit-partiet
spurgte om traktorer fortsat skal
være fri for motorafgiften. Flere
firmaer har taget sådanne køre-
tøjer i anvendelse. Landsråds-
formanden lovede at tage sig af
dette spørgsmål, og han sagde,
at landsrådet vil fremsætte en
indstilling om indførelse af kom-
muneskat efter samlingen i efter-
året.
SELVSTYRE — FOR TIDLIGT
Landsrdsformand Erling Høegh
var indleder ved drøftelsen af J
politik i Grønland. Han gik ind
for rådmandsordning og foreslog,
at formandens suppleant indtræ-
der i landsrådet som fuldgyldigt
medlem. Ved afstemningen gik
11 ind for, at den valgte lands-
rådsformands suppleant automa-
tisk indtræder i landsrådet, mens
18 stemte for, at den kandidat,
som har opnået det næststørste
antal stemmer i formandens valg-
kreds indtræder i landsrådet. Kun
5 stemte for, at der foretages nyt
valg i formandens valgkreds.
Flertallet (27) ønskede, at an-
tallet af landsrådets medlemmer
reduceres, mens 6 stemte for den
nuværende ordning med 16 valg-
kredse. Mange fandt Jørgen Ol-
sens forslag om at gøre Grønland
til een valgkreds tiltalende, men
mente, at det var for tidligt at
realisere forslaget.
Man anbefalede en udbygning
af landsrådets sekretariat. En
gruppe foreslog, at landsrådet
bemyndiges ved lov til selv at
administrere statens bevillinger
for Grønland, og flertallet anbe-
falede større selvstændighed for
landsråd og kommunalbestyrel-
ser. I den forbindelse anbefalede
man ansættelse af kommunale
teknikere og oprettelsen af effek-
tive sekretariater, så kommuner-
ne med tiden får mulighed til at
overtage større og større opgaver.
(Fortsættes side 26)
,*
2