Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 2

Atuagagdliutit - 14.07.1970, Síða 2
O RØN LANDS POSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 56,90 Årsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80 Løssalgspris ..................................... kr. 2,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80 pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NOngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat Boserup asulinangilaK J. F. Sisimiune atautsimlneK l- luaKutauvoK. Klmagsautitut eKér- sautitutdlo sunivoK. pingåKaoK kalåtdlit inoKatigit ingmikortui- nit åssiglngitsorpagssuarnit pi- ssut nåpeKatigigsinaungmata a- jornartorsiutit KanoK iluarsine- Karsinaunigssåt oKaluseralugo. i- nåssutiginardluinarpoK akugtu- ngitsumik taimatut atautsimito- Kartarnigsså. atautsiminerme isumavdluami- ssårneKarpoK. tamånalo nuånåru- tigssauvoK. nikatdlortoKångilaK, silåinaK nigdlertikiartoraluartoK sujunigssardlo nalorninartoKara- luartoK. åmåtaordle inuiaKatigi- ssutsikut Kimagtarnerujugssuar- mik avigsårniarnermigdlunit sar- KumersoKångilaK. påsineKarpor- dle nunavta ajornartorsiutai ilu- arsiniartariaKartut Danmark dan- skitdlo suleKatigalugit. kalåtdlit- dle tamatumane malungnauteKar- nerussariaKarput nangminérdlu- nilo suliniarnermik angnerussu- mik takutitsissariaKardlutik. danskit tungånit ikiorneKarneK måna ima angnertutigilersimavoK sule ilanigsså ajornakusulersi- mavdlune. taimaingmat amerdla- nerit kigsautigåt sule inungorsi- manerup amerdlasorpagssuit åssi- gingisitsinertut isumaKarfigissåta atåinarnigsså. akerdlianigdle pi- ssariaKartineKarpoK sume inu- ngorsimanerup danskinut tunga- tineKalernigsså, tåssa inutigssar- siutitårnigssamut agdlagartartår- nigssame kalåtdlit sagdliutine- Kartalerdlutik. kalåtdlime sule Kavdlunånut nagdlersusinaulersi- mångitdlat. Frankrigime atautsimérssuar- Boserup var J. F. Holsteinsborg-mødet var nyttigt. Det virkede inspirerende og opmuntrende. Det betød me- get, at grønlændere fra mange samfundsgrupper mødtes for at drøfte problemerne og prøve på at finde en løsning på dem. Det er absolut anbefålelsesværdigt, at sådanne konferencer sker med mellemrum. En behersket optimisme præ- gede konferencen. Og det er glæ- deligt. Man tabte ikke modet trods klimaforværringen og den uvisse fremtid. Det kom heller ikke til udtryk for national be- gejstring og løsrivelsestendenser. Man erkendte derimod, at løsnin- gen af Grønlands problemer må ske i samarbejde med Danmark og danskere. Men grønlænderne må have større andel i dette samarbejde, og de må udvise et større initiativ. Hjælpen fra dansk side har efterhånden nået et sådant om- nertut lsumaKatigissutigineKar- Pok ingerdlatseKatigtngneK tå- ssaussoK nunat issigtut ajornar- torsiutåinik årKinigssamut avKU- tigssaK. måna nunaKarfikutårtu- mik inutigssarsiornikut sujuner- suissartugssanik pilersitsissoKar- niarpoK, periarfigssat nunap nangmineK inuisa ingerdlatsenati- gingnikut isumagisinaussait nav- ssåriniarneKåsavdlutik. tamåna tikuartussivoK kalåtdlit suniute- Karnerulernigssånik peicatauneru- lernigssånigdlo. Mogens Boserup åma atautsi- minerme angnertOKissumik pi- ngåruteKarpoK. isumai ilalerne- Kångikaluarput imaKa nangmineK inugtåta erKarsautai nåpertor- dlugit, kalåtdlitdle påsitipai må- na OKausé kulturiatdlo navianar- torsiortineKalersut. Boserupip i- sumaminik imåinåungeKissunik kalåtdlit sinikajårneranit iterti- pai. kalåtdlit påsivåt ingmingnut tatigilersariaKaramik Kavdlunå- nut nagdlersusinaulisagunik. ing- mivtinut ilisarerKårniarta tauva- lo okautsivut kulturerputdlo pa- ta jaitdlisaissoralugit pikorigsar- niarta danskit OKausinik ilisima- ssagssanigdlo pingitsorsinåungi- savtinik, kitdlit sujumukartut uv- dlumikut angusimassait patdli- morsinaujumavdlugit. tamåna kalåtdlit påsivåt. Mo- gens Boserup asulinangilaK. isu- maliorKutai akuerssorneKångit- sungitdlat, tamånale pivoK Bose- rupip nangmineK imaKa erKar- sautigisimassaraluanit pendng- narnerujugssuarmik tungaveKar- tumik. ikke forgæves fang, at det vanskeligt kan blive større. Derfor ønskede flertallet at bibeholde det i manges øjne diskriminerende fødestedskrite- rium. Til gengæld fandt man det påkrævet med et fødestedskrite- rium med modsat fortegn, når det gælder uddeling af nærings- beviser. Grønlænderne er jo endnu ikke konkurrencedygtige. Ligesom på Frankrig-konferen- cen var der enighed om, at koope- rationen var løsningen på de ark- tiske landes problemer. Man vil nu etablere lokale erhvervsråd for at finde frem til muligheder, som den lokale befolkning kan magte at udnytte på andelsbasis. Dette peger mod større medleven og mere aktiv deltagesle fra den lokale befolknings side. Mogens Boserup fik også en stor betydning for konferencen. Hans synspunkter fik ganske vist ikke den tilslutning, som han måske havde håbet på, men han Mogens Boserup erKarsånguatsiaKissoK, KajåraK tunissutisiane tigu- miardlugo. Boserup ajungitsumik isumaKardlune kalåtdlit OKausinik tu- nugdliusserKussigaluarpoK erKarsautaile eKérsaeKaut påsisitsivdlutik ka- låliussuts'ip pingårtftariaKalerneranik. Mogens Boserup i dybe tanker og med en kajakmodel, som han fik for- ærende af konference-deltagerne. Boserup var i den bedste mening, da han sagde, at man skal forsømme grønlandsk til fordel for dansk, men hans synspunkter fik den modsatte virkning på deltagerne. Det gik op for grønlænderne, at deres sprog og kult'ur nu var truet. Holsteinsborg - (Fortsat fra forsiden) uddelingen af næringsbreve. Man har således ikke fulgt anbefalin- ger fra kommunalbestyrelserne angående tildeling af nærings- breve. Der må derfor indføres en ny lov for at give kommunalbe- styrelserne større bemyndigelse på dette område — ikke for at diskriminere mod danskerne, men for at beskytte grønlænder- nes interesser. Mange gik ind for tanken om at benytte mere grønlandsk ar- bejdskraft, og der blev nævnt, at udsendte firmaer burde forplig- tes til at antage grønlændere til at dække mindst en tredjedel af arbejdskraften. DET GRØNLANDSKE SPROG Sprogdiskussionen var det mest interessante punkt på konferen- cen. Mogens Boserup indledte og gentog sine efterhånden vel- kendte synspunkter om, at det grønlandske sprog er en hindring for opnåelse af ligestillingen. Der er kun en vej frem, og det er, at grønlænderne fra den tidlige barnealder bliver helt fortrolig med det danske sprog. — Det grønlandske skriftsprog har in- gen fremtid, men for talesproget ligger det anderledes, sagde Mo- gens Boserup. Så godt som alle gik imod Bo- serup. De gik ind for undervis- ning i grønlandsk allerede fra første klasse. Det var hæmmende for børns udvikling at blive un- dervist i et sprog, de ikke forstår. Der blev foreslået, at der ska- bes bedre rammer for de grøn- landske lærestuderendes vilkår. Man må overveje en mere for- målstjenlig . uddannelsesordning end den nuværende kopiering af den danske læreruddannelse. Ka- teketer og andre undervisere, som af forskellige grunde har trukket sig tilbage, skal opfordres til at genindtræde på deres poster og grønlandske forfattere skal opmuntres. Der var enighed om, at man må uddanne grønlandsk-sprogede TV-folk før der indføres TV i hjemmene. Dansk-sproget TV vil knuse det grønlandske sprog og den grønlandske levevis. LØNSPØRGSMÅLET OG SKATTER Under behandlingen af lønspørgs- målet fremkom landsrådsmedlem Jørgen Olsen med en redegørelse om, hvorfor det er nødvendigt med et fødestedskriterium i Grøn- land. Det var en blændende god redegørelse, som kunne have spa- ret den megen diskussion om- kring fødestedskriteriet, hvis re- fik grønlænderne til at indse, at deres sprog og kultur var truet. Boserup fik med sine ra- dikale synspunkter grønlænder- ne til at vågne op af deres søde slummer. Grønlænderne er- kendte, at de må genvinde deres selvtillid for at kunne tage kon- kurrencen op med danskerne. Lad os først finde os selv og med vort sprog og kultur som balast dygtiggøre os i dansk og de kund- skaber, vi ikke kan være foruden for at nå op til det stade, som den vestlige civilisation i dag kan fremvise. Dette har grønlænderne er- kendt. Mogens Boserup var ikke forgæves. Hans synspunkter vandt trods alt tilslutning, men det skete på et langt sundere grundlag, end Mogens Boserup selv måske havde tænkt sig. degørelsen var kommet allerede i 1964. Efter en sådan argumentation havde mødedeltagerne svært ved at gå imod fødestedskriteriet og med afstemningen gik flertallet ind for bevarelsen af det. Men man ønskede, at dispensations- reglen skulle ophæves, hvorimod de dansk-fødte bibeholder de go- der, de har under grønlandstje- nesten. Deltagerne fandt det ønskeligt, at fremtidige lønforbedringer sker gennem organisationerne, som i denne forbindelse bør oprette ef- fektive sekretariater. Desuden understregede man kraftigt, at der snarest muligt indføres tids- svarende løn- og prisordninger for de lavestlønnede og frierhver- vere, som efterhånden sakker bagud i lønpolitisk henseende. Endelig blev det foreslået, at den danske ferielovs bestemmel- ser indføres i Grønland, og at de nuværende sprogtillæg forhøjes. Regnskabschef Hans Gabrielsen gjorde rede for skattespørgsmå- let. 1 sin indledning slog han til lyd for nødvendigheden af, at uddanne grønlændere i skattead- ministrationen inden man ind- førte skatter. Han sagde, at der ved indførelsen af kæmnerinsti- tutionerne for 20 år siden blev forsikret om, at danske kæmnere skulle arbejde midlertidigt i Grønland indtil der blev uddan- net grønlandske kæmnere. Men i dag er der kun een grønlandsk kæmner. Det må ikke gentage sig med hensyn til skatteadmini- strationen, sagde Hans Gabriel- sen. Flertallet gik ind for dette synspunkt, ligesom alle gik ind for kildeskat i Grønland som kommuneskat med 15.000 kr. som bundgrænse, hvoraf kommunerne selv skal bestemme skatteprocen- ten mellem 10 og 20 procent. Repræsentanter for SukaK-par- tiet anbefalede, at indførelse af skat først sker efter en grundig orientering til befolkningen samt indførelse af priskontrol. Søren Johnsen fra Inuit-partiet spurgte om traktorer fortsat skal være fri for motorafgiften. Flere firmaer har taget sådanne køre- tøjer i anvendelse. Landsråds- formanden lovede at tage sig af dette spørgsmål, og han sagde, at landsrådet vil fremsætte en indstilling om indførelse af kom- muneskat efter samlingen i efter- året. SELVSTYRE — FOR TIDLIGT Landsrdsformand Erling Høegh var indleder ved drøftelsen af J politik i Grønland. Han gik ind for rådmandsordning og foreslog, at formandens suppleant indtræ- der i landsrådet som fuldgyldigt medlem. Ved afstemningen gik 11 ind for, at den valgte lands- rådsformands suppleant automa- tisk indtræder i landsrådet, mens 18 stemte for, at den kandidat, som har opnået det næststørste antal stemmer i formandens valg- kreds indtræder i landsrådet. Kun 5 stemte for, at der foretages nyt valg i formandens valgkreds. Flertallet (27) ønskede, at an- tallet af landsrådets medlemmer reduceres, mens 6 stemte for den nuværende ordning med 16 valg- kredse. Mange fandt Jørgen Ol- sens forslag om at gøre Grønland til een valgkreds tiltalende, men mente, at det var for tidligt at realisere forslaget. Man anbefalede en udbygning af landsrådets sekretariat. En gruppe foreslog, at landsrådet bemyndiges ved lov til selv at administrere statens bevillinger for Grønland, og flertallet anbe- falede større selvstændighed for landsråd og kommunalbestyrel- ser. I den forbindelse anbefalede man ansættelse af kommunale teknikere og oprettelsen af effek- tive sekretariater, så kommuner- ne med tiden får mulighed til at overtage større og større opgaver. (Fortsættes side 26) ,* 2

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.