Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 20

Sovjetiske kvinder gør det halve arbejde
i industrien, men alt arbejdet i hjemmet
Også i verdens første socialiststat findes adskillige kønsfordomme. —
De nordiske telegrambureauers korrespondent i Moskva, Sture Stiernlof,
skildrer i denne artikel sovjetiske kvinders hverdag i erhverv og hjem.
Af Sture Stiernlof
Moskva i maj (RB-special)
Revolutionen gav den sovjetiske kvinde fuld ligestilling med manden
på alle livets områder, hedder det jævnligt i officiel sammenhæng i
Sovjetunionen. Og det er rigtigt, at sovjetiske kvinder i enestående
grad har etableret sig i erhvervslivet, og at kvinder findes på frem-
trædende poster selv i normalt mandsdominerende fag. Men også i
verdens første socialiststat findes adskillige kønsfordomme.
FORTJENER MANDEN RESPEKT?
— Hvorfor skulle jeg betragte
min mand som familiens overho-
vede? Vi tjener lige meget, men
han drikker de fleste af sine
penge op. Familien lever af, hvad
jeg tjener, og det er mig, der be-
stemmer hjemme. Vi gik i samme
skole som unge, og jeg havde
bedre karakterer end han. Nu
om stunder læser han næsten
aldrig en bog, men interesserer
sig kun for fodbold og ishockey.
Hvorfor skulle han fortjene mere
respekt end jeg?
Sådan skrev en harmfuld læ-
serinde til et sovjetisk dagblad
i et af de yderst få forsøg på at
få en kønsrolledebat i gang i
pressen. Indlægget giver en ide
om mange sovjetiske kvinders si-
tuation: De har opnået så godt
som ligestilling med manden på
arbejdsmarkedet, men i hjemmet
eksisterer kønsrollerne endnu.
Erhvervsmæssigt er de sovjeti-
ske kvinder nået længere end
deres medsøstre noget sted i ver-
den: De udgør 50 procent af den
totale arbejdsstyrke i landet. Den
hjemmearbejdende husmor er ved
at blive en kuriositet.
Min mand ordner verdensproble-
merne, spørgsmålet om der eksi-
sterer liv på Mars, hvem der
vinder verdensmesterskabet i fod-
bold og den slags. Jeg selv gør
det huslige.
Alle hidtil foretagne sociologi-
ske undersøgelser i Sovjetunionen
viser det samme: At den sovje-
tiske mand ligesom den skandi-
naviske er indstillet på at give
sin trætte kone en håndsrækning
fra tid til anden, men at han i
princippet er fast overbevist om,
at husholdningsarbejde ikke er
noget for mandfolk. Derfor fører
han f. eks. hvad angår køkkenet
en konsekvent „ikke-indblan-
dingspolitik".
KVINDER I ALLE ERHVERV
Statistikken er imponerende: 74
procent af Sovjetunionens læger
er kvinder, 69 procent af lærerne
og 35 procent af advokaterne er
kvinder. I byggefaget er hver
fjerde arbejder kvinde. Indenfor
statsadministrationen er 58 pro-
cent af de ansatte kvinder. 45
procent af videnskabsmændene
svarer dårligt til dette ord, fordi
de er kvinder, og 30 procent af
landets ingeniører er kvinder.
Men for de fleste kvinder er de
otte timers arbejdsdag kun det
halve af deres arbejde. Hjemme
venter mand og børn på at mor
skal komme og udføre kvindens
urgamle service-funktioner i fa-
milien, lave mad, dække bord,
vaske, gøre rent, sy og stoppe.
Eller som det hed i et ikke helt
humoristisk ment læserbrev i et
ugeblad:
— Hjemme hos os har vi en
meget klar opdeling af arbejdet.
MASKINER SKAL OVERTAGE
Hvordan tænker man sig da i
Sovjetunionen, at kvinderne i
fremtiden skal kunne befris for
deres hårde dobbeltarbejde? Soja
Jankova, sociolog og en af de få
specialister i kvinders liv, ar-
bejde, ægteskabelige forhold og
kønsrolle, hævder, at manden
godt nok skal opdrages til at
hjælpe til i hjemmet, men at
dette nærmest gælder for en
overgangsperiode.
Hun udmaler derefter et marxi-
stisk-leninistisk fremtidsbillede,
hvor hverken mand eller kvinde
længere behøver beskæftige sig
med kedsommelige, rutinemæs-
sige ting i hjemmet eller i er-
hvervet.
— Maskiner skal overtage hus-
holdningsarbejdet, således at både
mand og kvinde kan bruge deres
tid til skabende virksomhed, si-
ger Soja Jankova.
Presset indrømmer hun dog, at
der altid vil findes visse kedsom-
melige funktioner i hjemmet
Soja Jankova, sociolog og kønsrollespecialist: Hos os skal staten og
maskinerne gøre det huslige arbejde.
Soja Jankova, inugtaussutut inoKatigingnerup KanoK ingerdlatitaune-
ranik ilisimatoK arnatdlo angutinut naligititaulernigssånik ilungersQte-
KartoK: igdlume suliagssat uvavtlne nålagauvfiup maskinatdlo isu-
maglsavait.
selv i hvad den sovjetiske presse
ynder at kalde „den lyse kom-
munistiske fremtid". Og hvad
dette angår, er der kun een løs-
ning, nemlig en retfærdig forde-
ling af arbejdet. Hun fastholder
imidlertid, at hovedprincippet
skal være mekanisering af hus-
holdningen samt samfundsser-
vice. I Skandinavien er man f.
eks. inde på et galt spor:
— I tror, at problemet er løst,
bare man kan få manden til at
gøre det halve af arbejdet med
husholdningen. Her i Sovjetunio-
nen mener vi, at mekanisk ar-
bejde er sjælsdræbende og ud-
viklingshæmmende for både
kvinder og mænd.
ivn,.
OIGAR NR. 23 gengivet i naturlig størrelse. NR. 23 angissusigssamisortoK.
CIGAREN-IKKE DYRERE END EN CERUT
CIGÅK’- CERUTIMIT AKISUNERUNGITSOK’
... i dag koster det ikke mere at nyde en
god cigar. Derfor vælger stadig flere ci-
garrygere NR 23!
pitsaussumik cigåtomigssaK måna akisu-
nerujungnaerpoK ... taimåitumik amerd-
liartumartut NR. 23 Kinertarpåt!
Fås i 10 stk.-pakninger eller i kas-
ser med 50, 100 eller 200 stk.
pårtugkatut i o-nik imaligtut ima-
lunit karsitut 50-nik, 100-nik 200-
nigdlunlt imaligtut pineitarsmau-
VOK.
-
OPVASKEMASKINE ET NÆSTEN
UKENDT FÆNOMEN
I praksis er der langt igen inden
Sovjetunionen bliver det ideelle
servicesamfund i mekanikkens
tegn. Støvsugere er således stadig
noget af et statussymbol, opva-
skemaskiner er næsten et ukendt
fænomen, og samfundets hjælp
til familierne er ikke en gang
tilstrækkelig i det for udearbej-
dende mødre så væsentlige pro-
blem at få børnene passet om da-
gen.
Desuden er det endnu ikke
lykkedes for nogen sovjetisk ideo-
log at klarlægge, hvordan man
skal få familierne til fuldt ud at
udnytte service. Der findes un-
dersøgelser, der viser, at kvin-
derne selv i dag, hvor der mang-
ler servicemuligheder på alle om-
råder, end ikke udnytter de ek-
sisterende muligheder ordentligt:
Kun omkring 50 procent sender
regelmæssigt tøj ud til vask, og
på andre områder er gør-det-selv
mentaliteten endnu mere ind-
groet — 8 procent køber færdig-
lavet mad, mens kun 3 procent
benytter sig af de offentlige køk-
kener.
— Desværre er det ikke kun
mændene, der er fulde af for-
domme, siger Soja Jankova. —
Vi foretog en undersøgelse, hvor
vi bad kvinderne udtale sig om,
hvad der gav en husmor prestige.
Særlig de ældre midaldrende
mente, at en kvinde vinder mest
agtelse ved at klare hele sin hus-
holdning selv. En rigtig dygtig
husmor har altid tid til at vaske
og gøre rent, og hun bliver aldrig
træt eller sjusket, selvom hun
også har udearbejde, mente fler-
tallet af disse kvinder.
Blandt de yngre er indstillingen
imidlertid ved at ændre sig, og
især blandt intellektuelle deler
man i flertallet af familierne ar-
bejdet i husholdningen.
— Og da fremtiden tilhører de
unge og veluddannede, anser vi
denne indstilling for typisk, siger
Soja Jankova.
20