Atuagagdliutit - 14.07.1970, Blaðsíða 22

Jorden rundt 40 gange
på jagt efter miner
Kommandørkaptajn P. Wessel-Tolvig, Somirtevæsenet, fortæller om
arven fra krigens tid, det umulige i at rense de danske farvande, og pro-
blemerne med regnskabet over minerne.
Af John Ekelund
København (RB-special)
Da anden verdenskrig sluttede, lå der over 25.000 miner af forskellig
slags i de danske farvande. I de første efterkrigsm&neder hældte man
yderligere tusinder af tons ammunition og sprængstof i vandet på
„lossepladser". Det var den nemmeste og sikreste måde at komme af
med de tyske efterladendskaber på.
X dag — 25 år efter — dukker
stadig minder op fra krigens tid.
Det sker oftest, når fiskerne får
en tilgroet mine, dybdebombe
eller artillerigranat i deres garn.
I Søværnets Minesektion på
Holmen i København holder man
regnskab med de miner, der er
tilbage fra krigens tid. Her ud-
dannes endvidere de folk, der
deltager i minestrygningen og i
uskadeliggørelsen af miner.
HAVNENE MÅ TØMMES
— Man diskuterer undertiden, om
vi skal rense vore farvande to-
talt for miner og sprængstof, men
det er en umulig opgave. Den
eneste helt effektive metode vil
være at tømme Kattegat, Øresund
og bælterne for vand og derefter
pløje havbunden, siger minesek-
tionens leder, kommandørkaptajn
P. Wessel-Tolvig.
Kommandørkaptajneh fortæl-
ler, at Søværnets minestrygere si-
den krigen har sejlet ialt 700.000
sømil i jagten efter miner. Det
svarer til 40 gange Jorden rundt
ved Ækvator.
Det var dog hovedsagelig i de
første efterkrigsår, at de store
minestrygninger fandt sted. Mi-
nestrygningen i vore farvande
blev koordineret af det britiske
admiralitet i London, og foruden
danske fartøjer deltog engelske,
norske, svenske og tyske mine-
strygere.
I 1940 lagde tyskerne en bar-
riere af 13.000 forankrede miner
og minestrygningsforhindringer
fra Hanstholm til Norges' sydkyst.
LISTER BLACKST0IME
HJÆLPEAGGREGATER
Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammenbygget med
jævnstrømsdynamoer eller vekselsu ømsgeneratorer, ballastpumper,
siartluftkompressorer, reservesmøreoliepumper etc.
Forlang nærmara oplysninger og prospekt.
PEDERSHAA& MASKINFABRIK A/S
Telegramadresse: Marinediesel
97 0 n Brønderslev:Teif.(08) 82 02 55-Telex: 9749
Ksbenhavn. 2 73 0 Herlev: Vesterlundvej 18 - Telf. (01) 94 70 66 - Telex: 5565
De er alle fjernet i dag. Mere
besværligt har det været at
rydde op i vore indre farvande.
Mellem Skagen og Gedser blev
der udlagt 10.800 miner. Tyskerne
lagde 6.800 miner, mens englæn-
derne kastede 4.100 ned fra flyve-
maskiner.
— Vi mangler endnu sikre op-
lysninger om 104 af de tyske og
1732 af de engelske. Der er større
usikkerhed om de engelske, fordi
minerne ikke altid blev kastet,
hvor de skulle. Det skyldes bl. a.
navigationsvanskeligheder, eller
at piloterne kastede minerne før
tiden af frygt for nedskydning,
fortæller kommandørkaptajn
Wessel-Tolvig.
Tyskerne lagde desuden et
bælte af 15.000 anti-invasions-
miner fra Esbjerg rundt om Ska-
gen til Grenå. Her mangler Sø-
minevæsenet sikre oplysninger
om 1729. Det skyldes bl. a., at
modstandsfolk flyttede tyskernes
afmærkninger under udlægnin-
gen, så tyskerne ikke vidste,
hvor langt de var kommet.
— At der mangler sikre oplys-
ninger, betyder imidlertid ikke,
at flere tusinde miner ligger i
havet klar til at eksplodere. Men
inden vi erklærer et område for
risikofrit, må vi være absolut
sikre på, hvilke slags miner der
er tilbage, og hvor de er henne,
siger Wessel-Tolvig.
570 SKIBE MINESPRÆNGT
Der findes flere hundrede mine-
typer, forklarer Wessel-Tolvig.
Nogle uskadeliggør sig selv efter
en tid i vandet, mens andre hol-
der sig intakt i op til 50 år. Andre
igen eksploderer ved en enkelt
påvirkning, mens nogle typer
skal påvirkes gentagne gange.
Under krigen og i de første
efterkrigsår skete det tit, at et
skib løb på en mine og sank eller
beskadiges. Siden 1940 er ialt
570 skibe løbet på miner i danske
farvande.
Den alvorligste mineulykke
herhjemme indtraf, da D. F. D. S.’
rutebåd „Kjøbenhavn" stødte på
en mine ved Hals Barre natten
til den 11. juni 1948. Trods en
intensiv redningsindsats omkom
48 af skibets 304 passagerer.
Sidste gang et skib mine-
sprængtes, var da det finske far-
tøj „Lise“ af Aabo løb på en
mine syd for Læsø den 3. marts
1955. Det sker også, at fiskere
får en mine, dybdebombe eller
torpedo i nettet. Den seneste
eksplosion i et fiskertrawl skete
den 20. august 1969 ved Rødby,
da en torpedo eksploderede og
dræbte 2 fiskere.
— Vi får gennemsnitlig 4-5
henvendelser om dagen fra fi-
skere, søfolk, lystsejlere og bade-
gæster, der finder mistænkelige
tingester i vandet eller ved stran-
den. Selv om det sjældent viser
sig at være miner, behandler vi
alle henvendelser seriøst. Folk
har jo i almindelighed ringe for-
udsætninger for at bedømme et
fund. Mange miner er desuden
næsten ukendelige efter et kvart
århundrede i vandet, siger Wes-
sel-Tolvig.
FAREFRI KORRIDORER
Da det ikke kan lade sig gøre at
rense alle farvandene for miner,
har Søværnets minestrygere ba-
net en række korridorer — sejl-
ruter — hvor det er helt farefrit
at sejle.
Dette sejlrutesystem er fuldt
udbygget, og nu stryges normalt
kun miner, når der skal oprettes
ny færgeruter eller ved udlæg-
ning af kabler.
— Minestrygning er en overor-
dentlig kostbar og langsommelig
affære, fortæller kommandørkap-
tajnen. Hver eneste sejlrute er
minestrøget 14 plus 1 gang, før
den erklæres risikofri. Det skyl-
des, at nogle miner først eksplo-
derer efter gentagne påvirknin-
ger.
— Vi har fået at vide af eng-
lænderne, at de aldrig har kastet
miner, der er indstillet til over
14 påvirkninger. Derfor stryger
vi 14 plus en ekstra gang, siger
han.
Minestrygning er desuden kost-
bar, fordi minestrygningsfartøjer-
ne bygges af specielle materialer
for ikke selv at blive sprængt
under strygningen.
— Skibene er bygget umagne-
tiske. Der er f. eks. anvendt alu-
minium og træ i stor udstræk-
ning, mens værktøj og tromler til
minetrawlet er af bronze. End-
videre er der installeret elektrisk
udstyr, der modvirker eventuelle
magnetfelter ombord.
— Skibene er faktisk så nøje
afstemt, at man skal sætte kon-
servesdåserne tilbage på plads
efter brugen for ikke at skabe
magnetisme, siger Wessel-Tolvig.
Søværnet har otte store og
fire mindre, moderne minestry-
gere, hver med en besætning på
ca. 30 mand. Ved strygning af
forankrede miner, trækkes Wirer
som et trawl gennem vandet i en
bestemt dybde, og nogle kraftige
sakse kapper minernes anker-
kæder.
Ved strygning af magnetiske
miner anvendes et langt kabel
med en stor strømførende „løk-
ke". I denne løkke skabes et mag-
netisk felt, der udløser minernes
tændsatser. Samtidig larmer en
elektrisk „klokke" nede i van-
det, og lydbølgerne udløser de
akustiske miner.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN

-
-
i-
22