Atuagagdliutit - 01.12.1970, Blaðsíða 5

praktisk oplysning kan nævnes,
at kommunernes udgift for sne-
kastning er lig 2/7 dele af Grøn-
lands udgift til snekastning, idet
resten afholdes af staten.
Drift af kommunale virksom-
heder 1,9 miil. Heri er vandfor-
syningen langt den største ud-
giftspost, idet kommunernes sam-
lede udgift for vandforsyningen
har været på 1,4 miil.
Anlægsudgifter og vedligehol-
delser af anlæg 6,7 mili. I denne
gruppe er udgiften på anlægsar-
bejder på 5,4 mili., heri inklude-
ret vej- og broarbejder på 0,4
mili. Kommunernes forskellige
andre udgifter 1,2 mili., som om-
fatter mange forskellige under-
konti, skal ikke nærmere specifi-
ceres her. Køb af obligationer for
renteindægter 0,1 mili. I alt som
før nævnt 6,7 mili.
Bådebyggeriet og A/G 0,3 mili.
Underskuddene er henholdsvis på
kr. 259.246,81 og 78.341,46. Gan-
ske kortfattet kan der lige næv-
nes visse af bådebyggeriets regn-
skabs hovedposter, nemlig om-
sætning 778.055,58 kr. Direkte
produktionsomkostninger er på
498.314,84, således at dækningsbi-
draget for fællesomkostninger
bliver 279.740,74 kr. Og eftersom
fællesomkostninger, d. v. s. ad-
ministrationsomkostninger, kon-
torholdsudgifter og andre indi-
rekte omkostninger er 550.327,44
kr., driftsresultatet på -f- 270.586,70
kr. Dette nævnte underskud for-
mindskes ved sekundære indtæg-
ter, netto 11.339,89 kr., således at
driftsresultatet uden forrentning
er på minus 259.246,81 kr.
Udover driften har landskassen
gennem tiderne investeret over
5,5 miil. kr. i bådebyggeriet.
Vedrørende A/G’s underskud
på kr. 78.341,46 kan der oplyses,
at dette underskud fordeles mel-
lem ministeriet og landskassen,
og at landskassens andel af un-
derskuddet er på 39.770,73 kr. Jeg
skal måske lige citere, hvad jeg
sagde under min forelæggelses-
tale i Grønlands landsråd: „Ved-
rørende A/G kan oplyses, at to-
tale udgifter er på 812.000 mod
734.000 i indtægter. Tilsvarende
tal for 1968 var på 659.000 kr. og
358.000 kr. Den tilsyneladende
store indtægtsfremgang skyldes
dels inddrivelse af gamle tilgode-
havender og en aktivering af til-
godehavender pr. 31. december
1969 på kr. 154.748,79.
Der er i øvrigt sket støt sti-
gende oplagsfremgang for A/G.
Hertil kan oplyses, at oplaget i
1960 var på ca. 2500 og i dag ca.
6400.
Underskuddet kunne i 1969
have været undgået, såfremt sta-
tens kalkulationer med trykke-
riets arbejdskraft havde været
anderledes. Det har nemlig vist
sig, at samtlige medarbejdere ved
trykkeriet uanset om det er GAS-
lønnede eller grønlandske lær-
linge, kalkuleres som udsendte.
Efter meget løselige beregninger
var der en sandsynlighed for, at
A/G første gang havde kunnet
give et overskud, hvis de før-
nævnte kalkulationer var foréta-
get efter almindelige kalkula-
tionsprincipper".
Herefter er andre udgifter, som
jeg i foredragets begyndelse
nævnte med en sum på 17,4 miil.
kr. opsummeret som førnævnte,
således at vi i store grove træk
har gennemgået samtlige udgifts-
områder på ialt 64,4 mili.
Dette driftsregnskab for 1969
blev af Grønlands landsråd god-
kendt ved fornylig afsluttede
samling. Men før man nåede så
vidt, er samtlige udgiftsposter
godkendt ved landsrådssamlingen
i efteråret 1968. Det skal her lige
tilføjes, at før landsrådet god-
kendte budgettet, blev samtlige
landskassens, kommunernes og
andre institutioners mangeartede
konti gennemgået konto for kon-
to af landsrådets budgetudvalg,
bestående af landsrådets forret-
ningsudvalg, næstformanden og
formanden, Erling Høegh i spid-
sen. Herefter blev det af før-
nævnte budgetudvalg gennem-
gåede materiale, forelagt lands-
rådets økonomiske planlægnings-
udvalg. Dette udvalg består af
førnævnte budgetudvalg supple-
ret med to andre landsrådsmed-
lemmer.
Og først da blev budgetmate-
rialet forelagt det samlede lands-
råd. Det skal for en ordens skyld
lige siges, at forinden havde hver
enkelt landsrådsmedlem haft lej-
lighed til at gennemgå materialet
med landsrådets budgetudvalg.
Jeg har med vilje ikke omtalt
landskassens status pr. 31. de-
cember 1969, idet jeg vil henvise
eventuelle interesserede til lands-
rådsforhandlingerne, der udkom-
mer formentlig i løbet af efter-
året. Men jeg skal dog lige nævne
landskassens kapitalkonto på 30,4
miil. kr. Kontoen er i realiteten
6,7 miil. kr. mindre, idet lands-
kassens obligationsbeholdning på
kr. 18,7 miil. har, efter det af
skattevæsenet anerkendte kurser
pr. 31. december 1969, en salgs-
værdi på kr. 12 mili.
Som før nævnt har landskassen
i 1969 haft overskud på 362.000 kr.
Dette overskud er fremkommet
til trods for overskridelser ved
visse anlæg. Til gengæld er der
sket visse besparelser i driften.
Efter 1. januar 1971 indføres de
nye kasse- og regnskabslov for
landskassen og kommunerne. Den
vil medføre visse væsentlige æn-
dringer, men på grund af den til-
delte taletid kunne jeg ikke nå
at komme nærmere ind på den,
og eventuelt interesserede kan
henvises til landsrådets forhand-
linger.
KGH-P NIUVERTARFINUT A#JL
JUTDLERPALÅRTUNUT TIKITDLUARIT
mérKissardlutit • Velkommen i KGH-julebutikker *Tag børnene med
inoKutigit tamarmik jutdlip Kåumatisiutånik akeKångitsumik pisåput
måna niuvertarfit
jutdlerpalårtumik
pinersarsimåput.
niorKutigssat jutdli-
siutigssat sarKume-
rérput. niuvertitsissut
jutdlerpalårtitsiput.
KGH-p niuvertarfia-
nukarit. tumssutig-
ssanik isumagssar-
siagssarpagssuit
pigssarsiarisavatit.
»PisiniartoK« jutdli-
siut aperKutigiuk.
Nu er butikkerne
julepyntede. Jule-
varerne er fremme.
Personalet i jule-
stemning. Kom hen i
KGH-butikken. Få
gaveideer i massevis.
Spørg efter jule-
FORBRUGEREN.
Gratis julekalender
til hver familie.
5