Atuagagdliutit - 01.12.1970, Blaðsíða 18

Grønland eksporterer
næsten alt sit lammekød
— og har købt lammekød fra udlandet — Under den første slagteperiode
blev der slagtet ca. 14.500 dyr, og 13.000 dyrekroppe var solgt på forhånd
til opkøbere, der bor uden for Grønland — Håb om, at der bliver slagtet
flere tusinde dyr i november — Alt kød fra denne slagtning fordeles til
Grønland — Fåreholderne agter at opføre eget slagteri.
Tekst og foto: Hans Janussen
Grønlands kødforsyning betegnes som at være i en nødsituation i år.
Det har været så godt som umuligt at købe f. eks. grønlandsk lamme-
kød i de grønlandske butikker. Fra 24. august til 26. oktober blev der
slagtet ca. 14.500 dyr (der var anmeldt 15.400 til slagtning), og 13.000
dyrekroppe var solgt på forhånd til opkøbere, der bor uden for Grøn-
land. På grund af et meget mildt efterår havde fåreholderne haft be-
svær med at samle alle slagtelam. Derfor er slagteriet i NarssaK og
fåreholderne blevet enige om, at slagtningen skulle begynde igen 16.
november. Hvis islægget i fjordene ikke har lagt alt for store hindrin-
ger i vejen, er der håb om, at der bliver slagtet flere tusinde dyr i den
sidste slagteperiode. Alt kød fra denne slagtning bliver fordelt til
Grønland.
r . , ! * ? !■%,,:
Der var masser af lammekød på fabrikkens fryselager, men så godt som
alt kød skulle eksporteres.
Narssammivtine sulivfigssup Keri ti tsi vi a savårKat neKåinik ulivkåjussavig-
poK, neKitdle tamåkiussavigdlutik nunavta avatåne tunineKartugssåuput.
Fabriksleder Bent Kræmmer,
NarssaK, siger til A/Gs udsendte
medarbejder, at der er købt lam-
mekød fra andre lande, for at for-
brugerne i Grønland ikke skulle
komme til at mangle lammekød.
Efter optællingen i foråret opgav
fåreholderne, at der var mellem
18.000 og 20.000 dyr til slagtning.
KGHs salgsorganisation i Dan-
mark solgte 13.000 dyrekroppe på
forhånd til opkøbere, der bor
udenfor Grønland. Da man sam-
lede fårene til klipning, kom an-
tallet af slagtedyrene ned til
16.500. På dette tidspunkt havde
KGH underskrevet salgskontrak-
terne, og da det er billigere at
overholde kontrakterne og købe
lamme- og fårekød fra andre
lande, holdt man fast ved, at lan-
dene udenfor Grønland skal af-
tage 13.000 dyrekroppe.
MANGLER SJÆLDENT
ARBEJDSKRAFT
— Det har været et dårligt forår
for lammene. For eksempel be-
gyndte fjeldene ved NarssaK først
at grønnes i begyndelsen af au-
gust. Derfor mødtes bestyrelsen
for De samvirkende fåreholder-
foreninger og KGHs direktør un-
der Finansudvalgets rejse. Man
blev enige om, at en del af slagte-
dyrene skulle slagtes på et sent
tidspunkt, sagde fabriksleder
Kræmmer og fortsatte: — Alle
dyrekroppe fra den sene slagtning
går til de grønlandske forbrugere.
Indtogtningen af dyrene kan bli-
ve vanskelig på et så sent tids-
punkt af året. I slutningen af ok-
tober var en del af fjordene i få-
reholderdistrikterne ved at lukke
til af vinteris.
— Når vi skal til at hente slag-
tedyr, får vi tit opgivet alt for
store tal. Vi fik for eksempel et
telegram fra Frederiksdal i år. I
telegrammet stod, at vi kunne
hente 200 dyr. Da båden nåede
frem, viste det sig, at der kun var
34 dyr. Sådan noget er lidt synd
for fåreholderne, fordi det kan
være med til at ødelægge et godt
samarbejde, som vi fra fabrik-
kens side stiler efter. Vi skal ger-
ne have det bedst mulige ud af
samarbejdet.
— Arbejdsmæssigt er NarssaK
ellers en dejlig by. Vi mangler
sjældent arbejdskraft selv under
højsæsonen — slagtetiden. Under
bundgarnssæsonen var det en
overgang galt med at skaffe til-
strækkelig arbejdskraft. Fiskerne
tilbød selv at hjælpe os, da vi var
ved at rationere indhandlingen.
Fiskere fra Frederikshåb distrikt
arbejdede om lørdagene og de lo-
kale fiskere om søndagene. De
hjalp os i et par uger.
— Siden tilflytningen til Nar-
ssaK tog fart, er vi holdt op med
at benytte udenbys sæsonarbejds-
kraft. I højsæsonen — under
slagtetiden — beskæftiger vi ca.
180 mennesker, ca. 10 pct. af by-
ens befolkning. Selv om der fin-
des en børneparkering med plads
til 40 børn, en børnehave og en
kommunal vuggestue, er der ef-
ter min mening brug for privat
dagpleje. KGH stiller bygninger
til børneparkeringen til rådighed
og sørger for vedligeholdelse af
bygningerne. KFUK betaler drif-
ten. Det drejer sig om et forsøg,
der startede sidste sommer. Bør-
neparkeringen mangler ganske
vist en del legetøj og bedre in-
ventar, men den er en gevinst for
fabrikken.
SKÆLLAKSINDHANDLINGhN
GÅET MEGET STÆRKT FREM
— Skællaksindhandlingen er gået
meget stærkt frem i forhold til
indhandlingen sidste år. Sidste år
indhandlede vi knap 100 — ét
hundrede — kg skællaks. Ved
slutningen af oktober i år kom
skællaksindhandlingen op på 115
tons! Sidste år lukkede storisen
hele området under laksefiske-
riet.
— Pr. 25. oktober nåede torske-
indhandlingen 1866 tons. Vi er be-
gyndt at lave pandeklare (raspe-
de) torskehaler til et dansk firma
og uraspede til USA. Resten af
filetterne bliver pakket som fiske-
stykker — panerede eller upane-
rede. Vi arbejder også med de så-
kaldte „Grønlandsruller" — også
til et dansk firma. „Grønlands-
I----------—--------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oKalugtartut angatdlétagkat
atornikut — oKalugtartuvdlo nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångut-
dlugo t«gunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput.
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
--------------------------------1
ruller“ne laves af runde dejge
med fiskekød indeni. De bliver
forstegt og frosset — skal blot
steges færdige, når de skal spises.
Det drejer sig om et forsøg. Jeg-
er optimist og tror, at de slår an.
Med det klima, NarssaK har, er
det nødvendigt for fabrikken at
have forædlingsarbejde for at
skabe beskæftigelse det meste af
året.
BEHOV FOR STØRRE
INDFRYSNINGSKAPACITET
— Vi laver også kaviar. Denne
produktion startede vi sidste år.
I vinteren 70/71 skal vi fremstille
mere end én million glas å 100
gram. Varen er blevet modtaget
fantastisk, selv af gastronomer.
Da Konrad (tidligere TV-kok,
red.) smagte på varen, skreg han:
— Hvorfor sælger I ikke denne
vare i Danmark? Han fik oplyst,
at han kan købe den i supermar-
keder.
— Vi laver fiskeensilage bl. a.
af torskehoveder. Fåreholderne
køber ensilagen for 15 øre pr. kg.
Transporten, der er gratis for få-
reholderne, koster fabrikken år-
ligt ca. 100.000 kr.
— Fabrikkens frysekapacitet
trænger snart til at blive udvidet.
Når vi slagter 450 dyr om dagen,
udnytter vi hele frysekapaciteten.
Vi har ganske vist et stort fryse-
lager, men i takt med stigningen
af fårebestanden får vi behov for
et større indfrysningskapacitet.
— Hvordan ser De på en even-
tuel opførelse af et slagteri i Na-
nortalik?
— Jeg tror, at det vil være godt
med et slagteri i Nanortalik. Dy-
rekroppene kan nedfryses i Na-
nortalik og transporteres til Nar-
ssaK. Her kan de blive tøet op,
parteret, pakket og nedfrosset
igen. Et slagteri i Nanortalik kan
betyde en kvalitetsforbedring for
lammekød fra det sydligste di-
strikt, fordi man undgår den lan-
ge og besværlige transport af
slagtedyr.
Fabriksleder Bent Kræmmer
oplyste til slut, at han regner
med, at fabrikkens underskud bli-
ver nedbragt til nul i løbet af 4—
5 år.
FÅREHOLDERNE AGTER AT
OPFØRE EGET SLAGTERI
Formanden for De samvirkende
fåreholderforeninger, Hanning
Høegh, benægtede påstanden om,
at det var fåreholderne, der i for-
året havde opgivet et alt for stort
antal af slagtedyr til fabrikken i
NarssaK. — Efteråret har været
så mildt, at vi ikke fik sne, der
plejer at jage får og lam fra store
højder til lavere områder. Og da
efterårsstormene, som også plejer
også udeblev, havde fåreholderne
at jage dyrene ned fra fjeldene,
store vanskeligheder med at sam-
le alle slagtedyr. Vi regner med,
at der bliver slagtet flere tusinde
dyr efter 16. november, sagde han
og fortsatte:
— Vi holder et møde i løbet af
november, og som det vigtigste
dagsordenspunkt skal vi behandle
en eventuel opførelse af fårehol-
dernes eget slagteri. Vi skal ger-
ne samle så mange fåreholdere
scm muligt sammen. Vi skal helst
benytte slagteriet allerede næste
år. Emnet skal drøftes igen på
næste møde i januar eller i fe-
bruar.
STIGENDE DRIFTSUDGIFTER
— Fåreholdernes driftsudgifter
bliver ved med at stige. Man kræ-
ver af dem, at de udvider både
deres hjemmemarker og stalde.
Følgen af alt dette er store inve-
steringer. Jeg tvivler ikke på, at
nogle fåreholdere går fallit. For
at undgå dette, prøver vi på at
forhøje vore indtægter ved at an-
skaffe os eget slagteri med eget
fryseri. Kan vi nå vort mål, kan
vi forsyne brugsforeninger, syge-
huse og andre institutioner med
lammekød. Det er meningen, at vi
sælger parteret og uparteret kød
—- selvfølgelig dyrlægekontrolle-
ret. Alle vore planer forelægges
de respektive myndigheder, og vi
det hidtidige samarbejde med
ønsker, at der ikke opstår skår i
KGH.
— Når fåreholderne køber
kunstgødning, såsæd og foder, er
der ingen, der spørger om, hvor
store, årlige udgifter fåreholder-
familierne har, heller ikke om,
hvor store, årlige indtægter de
har. Efter min mening er fåre-
avlen ved at gå i stå på grund af
fåreholdernes alt for store økono-
miske vanskeligheder i disse år.
— Vokser bestanden?
— Ja, bestanden vokser — end-
nu normalt. Men den dag, udvi-
delsen af hjemmemarkerne ikke
længere kan følge med, bremses
udviklingen automatisk. Det af-
gørende er priserne på fårehol-
dernes produkter. Bliver priserne
ved med at være lige så små, som
de er i dag, går der ikke mange
år, før fåreholderne kommer i
vanskeligheder. Hvis vi ikke skal
gå helt i stå, må vore årlige ind-
komster hæves, da leveomkost-
ningerne bliver ved med at stige.
— I år fik vi en prisforhøjelse
på indhandling af slagtelam for
de første tre perioder (fra 23. au-
gust til 26. september) med 10 øre
pr. kg — i forhold til sidste år.
Denne prisforhøjelse blev vedta-
get for længst, men i løbet af
sommeren opdagede vi, at KGH
kun ville udbetale de gamle pri-
ser. Under Finansudvalgets besøg
i Julianehåb havde vi et møde
med direktør Hans C. Christian-
sen og fik udvirket, at de tidligere
vedtagne prisforhøjelser kom til
at gælde, slutter Hanning Høegh.
OPLEV JAKOBSHAVN
Hold EFTERÅRSFERIE på Hotel Jakobshavn.
Hotellet kendt for den hjemlige hygge
og gode mad.
Oplev den fantastiske udsigt over Isfjorden
fra Hotel Jakobshavn.
BEMÆRK vore favorable vinterpriser:
Fuldpension pr. døgn pro persona kr. 90,00.
Vil De sikre Dem plads, reserver allerede nu.
VENLIG HILSEN
HOTEL JAKOBSHAVN JAKOBSHAVN
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
A&h Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GOTHA TÆPPER As “DE 43
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL „ , , „
Københ. K.
Tlf. By 5061
18