Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.12.1970, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 01.12.1970, Blaðsíða 22
Politisk dynamit i proteinjagten Videnskabsmand forudser en hungerrevolution. Af Jens Jorgen Kjærgaard. København (RB-special) Den tredje verdenskrig kan kun forhindres ved at give de fattige folkeslag deres rimelige andel af jordens rigdomme, erklærer professor Georg Borgstrom, en kendt svensk videnskabsmand, der underviser i levnedsmiddelforskning og økonomisk geografi ved Michigan State University i USA. Meget tyder ifølge Borgstrom på, at de to foregående verdenskrige kunne have været undgået, hvis kampen mod sult og sygdom var kommet i første række. Og nu er vi godt på vej mod en ny kata- strofe. Verdens nødlidende men- neskemasser er ved at miste tål- modigheden med os, de privilege- rede i de rige lande. Elendighe- den har nået et omfang der kræ- ver drastiske modforanstaltnin- ger, ja, en total omlægning af de livsvaner, som danskerne og an- dre rige folk har lagt sig til. Vi vil opleve en hunger-revolu- tion, hvis konsekvenser bliver mere verdensomspændende end virkningerne af den franske, ame- rikanske og russiske omvæltning, spår professor Borgstrom i sin nye bog „Grænser for vor tilvæ- relse". Den hvide race vil miste sin monopolstilling. Den kommer- cielle kolonialismes tid er ved at være forbi. En tredjedel af klo- dens befolkning kan ikke ved- blivende få lov til at spise to tredjedele af al maden. GYLDEN REGEL Hovedtemaet i Borgstrdms bog er, at der er sat snævre grænser for vor tilværelse. Jordklodens rig- domme er ikke uudtømmelige, og det er en kendsgerning, at der allerede er for mange munde at mætte. Vi er vokset fra universet og kan kun redde vort liv og vor civilisation gennem fælles an- strengelser, en gigantisk omsko- lingsproces, der lærer os at se virkeligheden i øjnene, siger han. Mange mennesker har den over- tro, at videnskab og teknik vil gøre det muligt at trodse de grundlæggende naturlove, således at den ansvarsløse leg med de hastigt svindende ressourcer kan fortsætte. Højdepunktet af gal- skab nås, når man taler om at befolkningsoverskuddet til andre planeter. — Den febrilske og ho- vedløse syslen med rumfærd og månefyrværkerier er i virkelighe- den en storstilet sabotage mod det fremskridtsarbejde, som trods alt må være målet for al menneske- lig stræben, siger Borgstrom. Lad os ikke ødsle med viden og kapi- tal, som var bedre anvendt i kamp mod sulten. Vi har brug for en fredens ge- neralstab, der kan bremse vor vilde fart ned ad bakke. Et reali- stisk handlingsprogram findes i kristendommens gyldne regel: „Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod Jer, det samme skal I gøre mod dem". Professor Borgstrom går ind for en helt ny samfundsøkonomi, hvor man ikke tænker i skin- symboler som penge, men i jord, vand og skov. Hver eneste ver- densborger må kende de virkelige udgifter til fornødenheder som avisen og et glas mælk. Først da kan man fatte de problemer, som truer i Kongo, Indien og Etiopien. USUND ØKONOMI Den globale sult synes ikke at blive taget med i beregningerne, når der tales om fremskridt i et lands produktion og økonomi. Det var ikke et sundhedstegn, at Rhodesia solgte kød på luksus- markeder i London og Madrid, samtidig med, at 95 pct. af landets sorte befolkning led af alvorlig underernæring. Der er politisk dynamit i den kendsgerning, at det europæiske landbrug, som generes af smør- pukler og andre overskudspro- duktions-fænomener, er helt af- hængig af tilførsler af foderstof- fer fra Latinamerika og tropisk Afrika. Disse kontinenter har selv et skrigende behov for proteiner og kunne anvende det eksporte- rede kreaturfoder til menneske- føde. Smørpukler er altså i høj grad udtryk for fejldispositioner i verdenshusholdningen, og natio- naløkonomisk set en bizar fore- teelse. siger Borgstrom. Danmark har verdensrekord i indførsel af proteiner, påviser professoren. Der importeres årligt godt 110 kg pr. indbygger, mere end fire gange så meget, som gen- nemsnitsdanskeren selv spiser. Verdensproduktionen af oliefrø indeholder omtrent lige så meget protein som alt det dyriske ægge- hvidestof, der produceres. Brugt direkte til menneskeføde ville det være et kæmpebidrag i kampen mod sulten, men en sådan politik vil få vidtrækkende konsekvenser for de velnærede, rige lande, der i øjeblikket lever en snyltertil- værelse på de sultende landes be- kostning. Det er tåbeligt, at et få- tal af lande, bl. a. de skandina- viske, USA og Australien, kan tillade sig den luksus at give deres grise skummetmælk. Grisen er f. eks. i den kinesiske l'olke- husholdning et dagrenovations- dyr, en køkkenkværn. Men i Dan- mark er den en konkurrent til mennesket, og vi har råd til at give den af vor egen værdifulde mad, ikke blot korn og kartofler, men også mælk. VERDENSREGERINGEN PÅ VEJ? Indtil for ganske nylig blev skum- metmælk nærmest betragtet som et besværligt affaldsprodukt fra mejeribruget. Man betragtede vallen på samme måde. Det er endnu et eksempel på den ejen- dommelige afsporing i økonomien med levnedsmidler, siger Borg- strom. Man udnyttede som med oliefrøene kun en af bestandde- lene og betragtede alt andet som affald, selvom det er mere værdi- fuldt som næringsstof betragtet. Den mængde protein, der er i Skandinavien gives til grise og andre husdyr, eller løber ud af mejeriernes afløb, overstiger fak- tisk, hvad befolkningen fortærer. En sådan ødselhed kan ikke til- lades i en verden, der skriger efter mad. Professor Borgstrom erklærer, at et verdens ernæringsråd ville være et betydeligt fornuftigere bidrag i fredens tjeneste end nyt- teløse nedrustningskongresser. Mange regeringer træffer i denne tid beslutninger om at ud- nytte floder til vandkraftværker' og overrislinger, selvom disse di- spositioner vil gå ud over nabo- lande. Flodsystemer respekterer ikke landegrænser. — Storfloderne bør lægges ind under et internationalt overherre- dømme så de kan udnyttes til menneskehedens fælles gavn, si- ger Borgstrom og påkalder for- nuften. Måske kan vi heri se kon- turerne til en verdensregering, til en ny tidsalder, hvor jorden betragtes som vort fælles for- rådskammer, som vi må økonomi- sere med. Den nuværende rov- drift i nationalismens tegn fører kun til krig og undergang. Butik købes Bestående butik, centralt beliggende i grønlandsk by, ønskes. Stor udbetaling kan påregnes. Oplysning om butiksareal, eventuelt foto af bygningen samt be- liggenhed, oplysning om varelagerets størrelse og beskaffenhed samt prisforlangende bedes snarest sendt til billet mrk. 7093, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godthåb. Forskallingstømrere JORD- OG BETONARBEJDE Er De på vej hjem efter en sæson i Grønland? H. HOFFMANN & SØNNER A/S har store hus- og brobyg- ningsarbejder igang i Københavns-området og kan tilbyde Dem beskæftigelse straks efter Deres hjemkomst. Så vidt muligt er vi behjælpelige med indkvarteringsspørgs- mål. Er De interesseret skriv da venligst til: H. HOFFMANN & SØNNER A/S Entreprenører — Civilingeniører Maltegårdsvej 24, 2820 Gentofte, tlf. (0133) GE 5601 Oplæring i vodbinderi Til oplæring på Handelens Vodbinderier søges ansat dreng eller ung mand. Oplæringstiden vil være tre år, begyndende 1. januar 1971. Aflønningen i oplæringstiden vil være i henhold til GAS- overenskomsten. Ansøgning skal tilstilles Handelschefen, Godt- håb, hvor det også vil være muligt at få eventuel yderligere oplysninger om ansættelsen. Kalorssualerivfingme iliniartugssaK handelip ualorssualerivfiane nukagpiarKamik inusugtumigdlunit iliniartugssarsiorpugut. iliniarneK ukiut pingasut sivisussuseKar- tugssaK 1. januar 1971 autdlartisaoK. iliniartunerme akigssar- siagssat GAS-ip isumaKatigissutå maligdlugo amerdlåssuseKåså- put. iliniartungorniat Nungme niuvertumut nalunaerutigineicå- såput. tåssanilo iliniartungornerme KanoK iliusigssat pineKar- sinéuputaoK. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL Godthåb. Dette mærke betyder skjortekvalitet i topklasse... ! angliQ mærke tåuna isumanarpoK ilugdleK pitsåussutsimigut nuimanerpåK... ! De store afstande gør det i højere grad til en 1 tillidssag at handle bil... flest køber FORD Udvalget og betjeningen gør, at flest handler person-, vare- og lastvogne hos os. hos Skriv efter brochurer og priser på de FORD-modeller, ScaKiiadam Vor Grønlands-repræsentant, Kurt Molge, sørger for, at De får omgående svar. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og resten over 18 måneder. Bestil Deres nye Ford i god tid, så den holder H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V-Telex6363 klar i København når De kommer hjem på ferie. Telegramadr.: Scaniadam 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.