Atuagagdliutit - 01.12.1970, Blaðsíða 30

biskorpitut atorfingnut
ivertitsissarnigssamik inatsit
7. august 1970-ime kungip perKU-
ssutågut inatsisenalerpoK biskor-
pisut atorfit inugtalerneKartar-
nigssånut biskorpeKarfigingisara-
luamutdlo atalersinaunigssamut
tungassunik, Kalåtdlit-nunane 1.
september 1970 atulisassumik pi-
ssariaKartitanik avdlånguteKar-
dlune.
tåssa tugdliane Københavnip
biskorpeKarfiane biskorpigssamik
KinersissoKasagpat ilagit kalåt-
dlit Kinersinermut suniuteKartug-
ssaujumårput. kigdlilinerdle pi-
lersineKarpoK ilagingnut sivni-
ssoKarfit tamarmik atautsimik
taisisineKåsangmata, Danmarki-
mile imaitdlune Kinersissugssau-
titaussut tamarmik ingmikut tai-
sisavdlutik. kalåtdlit siaruarsima-
vatdlåKigamik taima kigdlilingi-
kåine Kinersissugssautitaussut a-
merdlavatdlåsagaluarput Kalåt-
dlit-nunåta inuisa amerdlåssusiå-
nut nalerKiutdlugit. kigdlilineK
taimaingajagtoK Savalingmiunu-
taoK tungassumik pilersitauvoK.
KinersinigssaK suliarineKartit-
dlune ima pissåsaoK: ilagingne
sivnerseKarfit atausiåkårdlutik
atautsimlnerme ilisimatineKåså-
put Kinigagssautitunik, kingorna-
gutdlo KinersineKåsavdlune. Ki-
nigkat amerdlaKatigigpata tang-
nermorneKåsaoK (imeråuneKå-
saordlunit). sujuligtaissussuvdlo
imalunit tåuna sivnerdlugo a-
tautsiminermik sujulerssuissup
atautsimlnerme tåssane taisivig-
ssaK Kinigaussup arnanik agdlå-
savå, taisivigdlo agdlagkat pug-
ssanut ikivdlugo matorKassumik
palasimut palasenarfingme taisi-
viussume Kutdlersaussumut tåu-
ssumalunit kingorårtånut nagsiu-
tisavå.
taineKarérpoK åndgssuineK ta-
måna ilagingnut kalåtdlinut pi-
ngårutilerujugssunaviångitsoK tå-
ssa Kinigagssautiniat amerdlaner-
ssait ilagingnut kalåtdlinut ilisar-
nartunaviångingmata. taimåitu-
mik KinersinigssaK pissugssango-
rångat ilagit sapingisamik påsi-
ssutigssiniarneKartåsåput Kini-
gagssautiniat atausiåkåt pivdlu-
git. tamatumalo kingunerisagu-
narpå ilagit kalåtdlit sujunigssa-
me påsisimassaKartariaKarneru-
lernigssåt danskit folkekirkeata
iluane pissunik. sordlutaoK pi-
ssariaKarsinaujumårtoK suliag-
ssat sut biskorpit suliagssåinut
atanerånik OKalugtualåsavdlune.
Danmarke katuliugatdlarmat
biskorpit ingmikortuput nålag-
kersuinikut suniutigdlit nåla-
gauvfiup sujunersuissuinut ilau-
ssortaunermikut. danskit inger-
dlausiånik oKalugtuamit encai-
mavarput kungip Frederiup su-
jugdliup toKunerata kingornagut
kungigssamik KinersineKåsang-
mat ilagit atorfigdlit nangming-
neK KinigagssautitaKartut. iluar-
saerKingneK pilerame pingårtu-
mik biskorpit tungånit agssortor-
teKarneruvoK. taimåitumik iluar-
saerKingneK biskorpit pissaunera-
ta soraersitauneranik kingune-
KarpoK.
agdlåtdlunime taigut biskorpe
avdlamik taorsigaugaluarpoK tå-
ssa superintentant-imik biskor-
pimigdle taiguineK erninaK ki-
ngumut uterKigpoK. Christiåt tat-
dlimåta danskinut inatsisaisa
kap. 17-iat KuleKutaKarpoK: „su-
perintentantit ilagingne encortu-
mik biskorpiussusiånik". taima-
nime angutit pikorivit Jkatugdlit
biskorpisa inåinut inigssineKarsi-
måput sordlo Peder Palladius
Sjællandime Hans Tausenilo Ri-
beme.
Christiåt tatdlimåta danskinut
inatsisaine agdlagsimassoKarpoK
biskorpeKarfik sunalunit superin-
tentanteKåsassoK (biskorpeKåsa-
ssok) kungimit tamatumunga i-
vertitaussumik aulajangersardlu-
go provstit, palasit, iliniartitsi-
ssut, ajOKit (degnit), ikiortaussut-
dlo tamaisa atdleKutaralugit a-
torfingmingnilo suliagssåinik su-
Strar^SteeB stålbygninger
for fremtidens virksomheder . . .
Produktkatalog og brochure
fremsendes uforbindende
Stran Steel systemet sikrer kortest mulige
byggetid.
2500 komponenter giver størst flexibilitet.
Større spændv. giver max. udnyttelse pr. m:{.
Ændringer og tilbygninger foretages hurtigt og
billigt.
H.JHMTSE Itf
Vestergade 97-101, 500 Odense - Tlf. (09) 11 83 83
lisisavdlugit, nåkutigisavdlugulo
sut tamarmik kussanartumik er-
Kortumigdlo perKåssutigineKartu-
tut. ingerdlanigssåt.
aulajangersagkane tåukunane
kingorna biskorpip atorfianut tu-
ngaviulersune ukiut ingerdlaneri-
ne avdlångortitsinerit angnertut
pisimåput. amiåkuvordle biskor-
pip ilagingne sujulerssuissunera
biskorpeKarfiup iluane, biskor-
peKarfingmutdlo sivnissussar-
dlune. biskorpip suliagssåta ang-
nertussusianit måna avdlångu-
tauvoK atuarfiup nålagkersorne-
Karneranik sussagssaKarungnae-
rame. åmåtaoK kungip nålagker-
suissutdlunit biskorpigssanik a-
torfinigtitsisinaunerat 1922-me i-
natsisingortukut agsut kigdliler-
neKarpoK, tåssona biskorpe bi-
skorpeKarfiup menighedsrådinit
KinerneKartugssångormat. Kini-
gagssautitup Kinersissugssautitat
amerdlåssusisa %-é angugpagit
atorfinigtugssatut kigsautigineKå-
saoK. taimåingigpatdle taissaussut
akornåne kirkeministere tonca-
gaKarsinauvoK. 1922-p kingoma-
gut biskorpigssanik KinersineKar-
nerit tamaisa kirkeministerip Ki-
nigagssautitoK amerdlanerpånik
taineKarsimassoK ivertitagssa-
ngorKuvdlugo Kinutiginartarsi-
mavå.
menighedsrådit KinerseKatau-
ssalernerånik inatsisip atulerne-
ragut biskorpip atorfia åmåtaoK
avåmut avdlånguteKarpoK. sujor-
nagut biskorpe issigineKartaralu-
arpoK nålagkersuissut ilagit tu-
ngånut sivnersåtut. månale tå-
ssaulerdlune ilagit nålagkersui-
ssut tungånut sivnissigssamigtut
Kinigåt.
biskorpeKarfingme ingmikortut
ikingnerussut iluångitsumik pi-
neKarsorinigssåt ingalagkumav-
dlugo biskorpigssanik Kinersiner-
mut inatsit aulajangersagartaKar-
poK ilagit palasertik peKatigalu-
go biskorpeKarfingmut ataner-
mingnit kangarsinaussut, nåla-
gauvfiuvdlo biskorpisa avdlat ar-
dlånit ingmingnik tigusiumassu-
mit misigssuissuvfigineKarsinauv-
dlutik. tamatumuna akuerinenar-
neK aitsåt atulerpoK arnat pala-
sigssat biskorpeKarfingne palasit
arnat KinerneKarnigssånik akåri-
ssaKångitsunik biskorpilingne Ki-
nerneKartalermata.
biskorpe pingårnertigut biskor-
peKarfingmut atautsimut tunga-
ssarpoK. 1885-ime OKåtårineKar-
poK ilagingne sujulerssuissoKar-
neK atulersiniardlugo ilaussorta-
KartoK biskorpinik atorfingming-
ne sulissunik tamanik åmalo ug-
perissarsiornerme universitetime
professorimik atautsimik inatsi-
silerinermilo professorimik ataut-
simik. årKigssuinerdle tamåna a-
torungnaersineKarKigpoK 1901-
ime. biskorpitdle pissariaKalerå-
ngat atautsimitarput akugtugalu-
amik peKatigigdlutik ajornartor-
siutitik OKaluseralugit. atautsimi-
neritdle tamåko avåmut angma-
ssungitdlat åmalo aulajangigka-
nik atortulersitsiviussugssatut i-
ssigineKarsinaunatik.
erKortusorinarpoK ilagit kalåt-
dlit sujunigssame biskorpigssanik
Kinersinerme peKatausinåussuse-
Kartitaunerat. tauvalo neriugta-
riaKåsaugut taimåitumik pissoKa-
lerfigssåne uvagutaoK påsisitsi-
niainermik pissariaKartumik pi-
lersitsisinåusassugut.
Kr. Lauritsen.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Lov om bispeembeders
besættelse
I anordning af 7. august 1970 sæt-
tes lov om bispeembeders besæt-
telse og om adgang til stiftsbånds-
løsning i kraft i Grønland den 1.
september 1970 med de ændrin-
ger, som må anses for nødven-
dige.
Det vil sige, at næste gang, der
skal vælges biskop over Køben-
havns stift, vil de grønlandske
menigheder have indflydelse på
valget. Der er dog indført en vis
begrænsning, idet hver menig-
hedsrepræsentation kun har een
stemme, mens det i Danmark er
sådan, at hvert stemmeberettiget
medlem har een stemme. Da den
grønlandske befolkning bor meget
spredt ville man uden denne be-
grænsning få alt for mange stem-
mer i forhold til befolkningstallet.
En lignende begrænsning er ind-
ført for færoernes vedkommende.
Afstemningen vil i praksis
komme til at foregå på den måde,
at hver enkelt menighedsrepræ-
sentation på et møde orienteres
om kandidaterne, hvorefter der
foretages afstemning. I tilfælde
af stemmelighed finder lodtræk-
ning sted. Formanden eller den,
der leder mødet på hans vegne,
udfylder derefter i samme møde
stemmesedlen med navnet på den
kandidat, som det er vedtaget at
stemme på, og sender derpå i luk-
ket konvolut stemmesedlen til
den præst i præstegældet, der
er institutionsleder eller dennes
stedfortræder.
Det er blevet nævnt, at denne
ordning ikke vil have særlig stor
praktisk betydning for den grøn-
landske menighed, idet i hvert
fald de fleste af kandidaterne vil
være menigheden ubekendte. Når
spørgsmålet bliver aktuelt, må
der derfor gives menigheden den
bedst mulige orientering om de
enkelte kandidater, og det inde-
bærer vel også, at den grønland-
ske menighed fremover må have
en bedre orientering om, hvad der
foregår inden for den danske fol-
kekirke, ligesom det også kan
være rimeligt at fortælle lidt om,
hvilke opgaver, der hører med til
biskoppens arbejdsområde.
I den katolske tid var biskop-
perne en særlig stand med poli-
tisk indflydelse som medlemmer
af rigets råd. Fra danmarkshisto-
rien husker vi, at ved kongeval-
get efter Frederik d. førstes død,
havde gejstligheden deres egen
kandidat. Da reformationen kom,
mødte den jo især modstand fra
biskoppernes side. Derfor kom
reformationen til at betyde et af-
gjort brud på biskoppernes magt.
Endogså navnet biskop blev er-
stattet med et andet, nemlig su-
perintendent, men biskebetegnel-
sen vendte dog snart tilbage igen.
Kap. 17 i Christian den Femtes
Danske Lov har til overskrift:
„Om superintendenterne, som ere
de rette biskopper i kirkerne".
Det var dengang dygtige mænd,
som blev sat på de katolske bi-
skoppers plads, Peter Palladius
på Sjælland og Hans Tavsen i
Ribe.
I Christian den Femtes danske
lov hedder det, at hvert stift skal
have en superintendant, som kon-
gen dertil beskikker og stadfæ-
ster, som skal have alle provster,
præster, skolelærere, degne og
substitutter under sig og holde
dem til at gøre deres embede og
se til, at alting går skikkelig og
ret til, som her befales.
I disse bestemmelser, som se-
nere kom til at danne fundamen-
tet for biskoppens stilling, er der
i årenes løb sket betydelige æn-
dringer, men tilbage står dog, at
biskoppen er kirkens leder inden
for det enkelte stift og stiftet re-
præsenteres som helhed af ham.
I omfanget af biskoppens arbejde
er der sket den forandring, at han
ikke mere har noget med skolens
administration at gøre. Endvi-
dere er kongens og regeringens
myndighed til at udnævne bi-
skopper blevet betydelig begræn-
set ved loven af 1922, hvorefter
biskoppen altså skal vælges af
stiftets menighedsrådsmedlem-
mer. Hvis en kandidat opnår 2/3
af stemmerne, skal han indstilles
til udnævnelse. Hvis dette ikke
er tilfældet, har kirkeministeren
valget mellem dem, der er stemt
på. Ved alle de bispevalg, der har
fundet sted siden 1922, har mi-
nisteren dog altid indstillet den
kandidat, som har fået de fleste
stemmer, til udnævnelse.
Ved indførelse af loven om me-
nighedsrådenes deltagelse er der
også sket en ændring i biskoppens
stilling udadtil. Tidligere var bi-
skoppen at betragte som myndig-
hedernes repræsentant over me-
nighederne, mens han nu er me-
nighedernes valgte repræsentant
overfor myndighederne.
For at undgå uret overfor min-
dretallet i et stift, træffer bi-
spevalgloven bestemmelse om, at
en menighed sammen med sin
præst kan løse stiftsbånd, således
at de undergives tilsyn af en an-
den af rigets biskopper, som er
villig til at modtage dem. Denne
tilladelse er der først gjort brug
af ved valg af kvindelige præster
i de stifter, hvor der var biskop-
per, som var imod valg af kvinde-
lige præster.
Biskoppen er væsentlig knyttet
til det enkelte stift. I 1885 blev
der gjort et forsøg på at indføre
kirkeråd bestående af alle bi-
skopper samt en teologisk og en
juridisk professor, men denne
ordning blev afskaffet igen i 1901.
Biskopperne holder møder med
visse mellemrum for at drøfte
fælles problemer, men disse mø-
der har ikke nogen officiel karak-
ter og kan ikke betragtes som
instrument for officielle beslut-
ninger.
Det må være rigtigt, at den
grønlandske menighed får mu-
lighed for at deltage i fremtidige
bispevalg. Vi må så håbe, at vi
også kan skaffe den nødvendige
orientering når det bliver aktuelt.
Kr. Lauritsen.
1. kl. urreparation. Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK . Kirkegade 18 . 6700 Esbjerg Danmark..
30