Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.12.1970, Page 30

Atuagagdliutit - 01.12.1970, Page 30
biskorpitut atorfingnut ivertitsissarnigssamik inatsit 7. august 1970-ime kungip perKU- ssutågut inatsisenalerpoK biskor- pisut atorfit inugtalerneKartar- nigssånut biskorpeKarfigingisara- luamutdlo atalersinaunigssamut tungassunik, Kalåtdlit-nunane 1. september 1970 atulisassumik pi- ssariaKartitanik avdlånguteKar- dlune. tåssa tugdliane Københavnip biskorpeKarfiane biskorpigssamik KinersissoKasagpat ilagit kalåt- dlit Kinersinermut suniuteKartug- ssaujumårput. kigdlilinerdle pi- lersineKarpoK ilagingnut sivni- ssoKarfit tamarmik atautsimik taisisineKåsangmata, Danmarki- mile imaitdlune Kinersissugssau- titaussut tamarmik ingmikut tai- sisavdlutik. kalåtdlit siaruarsima- vatdlåKigamik taima kigdlilingi- kåine Kinersissugssautitaussut a- merdlavatdlåsagaluarput Kalåt- dlit-nunåta inuisa amerdlåssusiå- nut nalerKiutdlugit. kigdlilineK taimaingajagtoK Savalingmiunu- taoK tungassumik pilersitauvoK. KinersinigssaK suliarineKartit- dlune ima pissåsaoK: ilagingne sivnerseKarfit atausiåkårdlutik atautsimlnerme ilisimatineKåså- put Kinigagssautitunik, kingorna- gutdlo KinersineKåsavdlune. Ki- nigkat amerdlaKatigigpata tang- nermorneKåsaoK (imeråuneKå- saordlunit). sujuligtaissussuvdlo imalunit tåuna sivnerdlugo a- tautsiminermik sujulerssuissup atautsimlnerme tåssane taisivig- ssaK Kinigaussup arnanik agdlå- savå, taisivigdlo agdlagkat pug- ssanut ikivdlugo matorKassumik palasimut palasenarfingme taisi- viussume Kutdlersaussumut tåu- ssumalunit kingorårtånut nagsiu- tisavå. taineKarérpoK åndgssuineK ta- måna ilagingnut kalåtdlinut pi- ngårutilerujugssunaviångitsoK tå- ssa Kinigagssautiniat amerdlaner- ssait ilagingnut kalåtdlinut ilisar- nartunaviångingmata. taimåitu- mik KinersinigssaK pissugssango- rångat ilagit sapingisamik påsi- ssutigssiniarneKartåsåput Kini- gagssautiniat atausiåkåt pivdlu- git. tamatumalo kingunerisagu- narpå ilagit kalåtdlit sujunigssa- me påsisimassaKartariaKarneru- lernigssåt danskit folkekirkeata iluane pissunik. sordlutaoK pi- ssariaKarsinaujumårtoK suliag- ssat sut biskorpit suliagssåinut atanerånik OKalugtualåsavdlune. Danmarke katuliugatdlarmat biskorpit ingmikortuput nålag- kersuinikut suniutigdlit nåla- gauvfiup sujunersuissuinut ilau- ssortaunermikut. danskit inger- dlausiånik oKalugtuamit encai- mavarput kungip Frederiup su- jugdliup toKunerata kingornagut kungigssamik KinersineKåsang- mat ilagit atorfigdlit nangming- neK KinigagssautitaKartut. iluar- saerKingneK pilerame pingårtu- mik biskorpit tungånit agssortor- teKarneruvoK. taimåitumik iluar- saerKingneK biskorpit pissaunera- ta soraersitauneranik kingune- KarpoK. agdlåtdlunime taigut biskorpe avdlamik taorsigaugaluarpoK tå- ssa superintentant-imik biskor- pimigdle taiguineK erninaK ki- ngumut uterKigpoK. Christiåt tat- dlimåta danskinut inatsisaisa kap. 17-iat KuleKutaKarpoK: „su- perintentantit ilagingne encortu- mik biskorpiussusiånik". taima- nime angutit pikorivit Jkatugdlit biskorpisa inåinut inigssineKarsi- måput sordlo Peder Palladius Sjællandime Hans Tausenilo Ri- beme. Christiåt tatdlimåta danskinut inatsisaine agdlagsimassoKarpoK biskorpeKarfik sunalunit superin- tentanteKåsassoK (biskorpeKåsa- ssok) kungimit tamatumunga i- vertitaussumik aulajangersardlu- go provstit, palasit, iliniartitsi- ssut, ajOKit (degnit), ikiortaussut- dlo tamaisa atdleKutaralugit a- torfingmingnilo suliagssåinik su- Strar^SteeB stålbygninger for fremtidens virksomheder . . . Produktkatalog og brochure fremsendes uforbindende Stran Steel systemet sikrer kortest mulige byggetid. 2500 komponenter giver størst flexibilitet. Større spændv. giver max. udnyttelse pr. m:{. Ændringer og tilbygninger foretages hurtigt og billigt. H.JHMTSE Itf Vestergade 97-101, 500 Odense - Tlf. (09) 11 83 83 lisisavdlugit, nåkutigisavdlugulo sut tamarmik kussanartumik er- Kortumigdlo perKåssutigineKartu- tut. ingerdlanigssåt. aulajangersagkane tåukunane kingorna biskorpip atorfianut tu- ngaviulersune ukiut ingerdlaneri- ne avdlångortitsinerit angnertut pisimåput. amiåkuvordle biskor- pip ilagingne sujulerssuissunera biskorpeKarfiup iluane, biskor- peKarfingmutdlo sivnissussar- dlune. biskorpip suliagssåta ang- nertussusianit måna avdlångu- tauvoK atuarfiup nålagkersorne- Karneranik sussagssaKarungnae- rame. åmåtaoK kungip nålagker- suissutdlunit biskorpigssanik a- torfinigtitsisinaunerat 1922-me i- natsisingortukut agsut kigdliler- neKarpoK, tåssona biskorpe bi- skorpeKarfiup menighedsrådinit KinerneKartugssångormat. Kini- gagssautitup Kinersissugssautitat amerdlåssusisa %-é angugpagit atorfinigtugssatut kigsautigineKå- saoK. taimåingigpatdle taissaussut akornåne kirkeministere tonca- gaKarsinauvoK. 1922-p kingoma- gut biskorpigssanik KinersineKar- nerit tamaisa kirkeministerip Ki- nigagssautitoK amerdlanerpånik taineKarsimassoK ivertitagssa- ngorKuvdlugo Kinutiginartarsi- mavå. menighedsrådit KinerseKatau- ssalernerånik inatsisip atulerne- ragut biskorpip atorfia åmåtaoK avåmut avdlånguteKarpoK. sujor- nagut biskorpe issigineKartaralu- arpoK nålagkersuissut ilagit tu- ngånut sivnersåtut. månale tå- ssaulerdlune ilagit nålagkersui- ssut tungånut sivnissigssamigtut Kinigåt. biskorpeKarfingme ingmikortut ikingnerussut iluångitsumik pi- neKarsorinigssåt ingalagkumav- dlugo biskorpigssanik Kinersiner- mut inatsit aulajangersagartaKar- poK ilagit palasertik peKatigalu- go biskorpeKarfingmut ataner- mingnit kangarsinaussut, nåla- gauvfiuvdlo biskorpisa avdlat ar- dlånit ingmingnik tigusiumassu- mit misigssuissuvfigineKarsinauv- dlutik. tamatumuna akuerinenar- neK aitsåt atulerpoK arnat pala- sigssat biskorpeKarfingne palasit arnat KinerneKarnigssånik akåri- ssaKångitsunik biskorpilingne Ki- nerneKartalermata. biskorpe pingårnertigut biskor- peKarfingmut atautsimut tunga- ssarpoK. 1885-ime OKåtårineKar- poK ilagingne sujulerssuissoKar- neK atulersiniardlugo ilaussorta- KartoK biskorpinik atorfingming- ne sulissunik tamanik åmalo ug- perissarsiornerme universitetime professorimik atautsimik inatsi- silerinermilo professorimik ataut- simik. årKigssuinerdle tamåna a- torungnaersineKarKigpoK 1901- ime. biskorpitdle pissariaKalerå- ngat atautsimitarput akugtugalu- amik peKatigigdlutik ajornartor- siutitik OKaluseralugit. atautsimi- neritdle tamåko avåmut angma- ssungitdlat åmalo aulajangigka- nik atortulersitsiviussugssatut i- ssigineKarsinaunatik. erKortusorinarpoK ilagit kalåt- dlit sujunigssame biskorpigssanik Kinersinerme peKatausinåussuse- Kartitaunerat. tauvalo neriugta- riaKåsaugut taimåitumik pissoKa- lerfigssåne uvagutaoK påsisitsi- niainermik pissariaKartumik pi- lersitsisinåusassugut. Kr. Lauritsen. V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. Lov om bispeembeders besættelse I anordning af 7. august 1970 sæt- tes lov om bispeembeders besæt- telse og om adgang til stiftsbånds- løsning i kraft i Grønland den 1. september 1970 med de ændrin- ger, som må anses for nødven- dige. Det vil sige, at næste gang, der skal vælges biskop over Køben- havns stift, vil de grønlandske menigheder have indflydelse på valget. Der er dog indført en vis begrænsning, idet hver menig- hedsrepræsentation kun har een stemme, mens det i Danmark er sådan, at hvert stemmeberettiget medlem har een stemme. Da den grønlandske befolkning bor meget spredt ville man uden denne be- grænsning få alt for mange stem- mer i forhold til befolkningstallet. En lignende begrænsning er ind- ført for færoernes vedkommende. Afstemningen vil i praksis komme til at foregå på den måde, at hver enkelt menighedsrepræ- sentation på et møde orienteres om kandidaterne, hvorefter der foretages afstemning. I tilfælde af stemmelighed finder lodtræk- ning sted. Formanden eller den, der leder mødet på hans vegne, udfylder derefter i samme møde stemmesedlen med navnet på den kandidat, som det er vedtaget at stemme på, og sender derpå i luk- ket konvolut stemmesedlen til den præst i præstegældet, der er institutionsleder eller dennes stedfortræder. Det er blevet nævnt, at denne ordning ikke vil have særlig stor praktisk betydning for den grøn- landske menighed, idet i hvert fald de fleste af kandidaterne vil være menigheden ubekendte. Når spørgsmålet bliver aktuelt, må der derfor gives menigheden den bedst mulige orientering om de enkelte kandidater, og det inde- bærer vel også, at den grønland- ske menighed fremover må have en bedre orientering om, hvad der foregår inden for den danske fol- kekirke, ligesom det også kan være rimeligt at fortælle lidt om, hvilke opgaver, der hører med til biskoppens arbejdsområde. I den katolske tid var biskop- perne en særlig stand med poli- tisk indflydelse som medlemmer af rigets råd. Fra danmarkshisto- rien husker vi, at ved kongeval- get efter Frederik d. førstes død, havde gejstligheden deres egen kandidat. Da reformationen kom, mødte den jo især modstand fra biskoppernes side. Derfor kom reformationen til at betyde et af- gjort brud på biskoppernes magt. Endogså navnet biskop blev er- stattet med et andet, nemlig su- perintendent, men biskebetegnel- sen vendte dog snart tilbage igen. Kap. 17 i Christian den Femtes Danske Lov har til overskrift: „Om superintendenterne, som ere de rette biskopper i kirkerne". Det var dengang dygtige mænd, som blev sat på de katolske bi- skoppers plads, Peter Palladius på Sjælland og Hans Tavsen i Ribe. I Christian den Femtes danske lov hedder det, at hvert stift skal have en superintendant, som kon- gen dertil beskikker og stadfæ- ster, som skal have alle provster, præster, skolelærere, degne og substitutter under sig og holde dem til at gøre deres embede og se til, at alting går skikkelig og ret til, som her befales. I disse bestemmelser, som se- nere kom til at danne fundamen- tet for biskoppens stilling, er der i årenes løb sket betydelige æn- dringer, men tilbage står dog, at biskoppen er kirkens leder inden for det enkelte stift og stiftet re- præsenteres som helhed af ham. I omfanget af biskoppens arbejde er der sket den forandring, at han ikke mere har noget med skolens administration at gøre. Endvi- dere er kongens og regeringens myndighed til at udnævne bi- skopper blevet betydelig begræn- set ved loven af 1922, hvorefter biskoppen altså skal vælges af stiftets menighedsrådsmedlem- mer. Hvis en kandidat opnår 2/3 af stemmerne, skal han indstilles til udnævnelse. Hvis dette ikke er tilfældet, har kirkeministeren valget mellem dem, der er stemt på. Ved alle de bispevalg, der har fundet sted siden 1922, har mi- nisteren dog altid indstillet den kandidat, som har fået de fleste stemmer, til udnævnelse. Ved indførelse af loven om me- nighedsrådenes deltagelse er der også sket en ændring i biskoppens stilling udadtil. Tidligere var bi- skoppen at betragte som myndig- hedernes repræsentant over me- nighederne, mens han nu er me- nighedernes valgte repræsentant overfor myndighederne. For at undgå uret overfor min- dretallet i et stift, træffer bi- spevalgloven bestemmelse om, at en menighed sammen med sin præst kan løse stiftsbånd, således at de undergives tilsyn af en an- den af rigets biskopper, som er villig til at modtage dem. Denne tilladelse er der først gjort brug af ved valg af kvindelige præster i de stifter, hvor der var biskop- per, som var imod valg af kvinde- lige præster. Biskoppen er væsentlig knyttet til det enkelte stift. I 1885 blev der gjort et forsøg på at indføre kirkeråd bestående af alle bi- skopper samt en teologisk og en juridisk professor, men denne ordning blev afskaffet igen i 1901. Biskopperne holder møder med visse mellemrum for at drøfte fælles problemer, men disse mø- der har ikke nogen officiel karak- ter og kan ikke betragtes som instrument for officielle beslut- ninger. Det må være rigtigt, at den grønlandske menighed får mu- lighed for at deltage i fremtidige bispevalg. Vi må så håbe, at vi også kan skaffe den nødvendige orientering når det bliver aktuelt. Kr. Lauritsen. 1. kl. urreparation. Ekspres levering. Garanti på alle reparationer. TIK-TAK . Kirkegade 18 . 6700 Esbjerg Danmark.. 30

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.