Atuagagdliutit - 01.12.1970, Blaðsíða 13

I----------------------------------
Koncessionsforhandlinger
om Sorte Engel ved Umånaic
---------- ------------------------>
Minedriften i Sorte Engel kommer tidligst i gang i slutningen af 1970’erne
Det dansk-canadiske selskab
Greenex’ ønsker om koncession
til udvinding af bly og zink ved
„Sorte Engel" i CfmånaK-distrik-
tet er efter forhandlinger i Kø-
benhavn mellem repræsentanter
for selskabet og Grønlandsmini-
steriet endt med en indstilling til
folketinget og landsrådet om, at
mineselskabets ansøgning imøde-
kommes.
Hvorvidt de to forsamlinger
kan godkende den foreløbige af-
tale, man er nået til enighed om,
er endnu uvist, idet Landsrådet
tidligst kan behandle sagen i for-
året. Spørgsmålet er endnu ikke
sat på folketingets dagsorden.
En koncession om minedrift til
Greenex vil være den første til
et rent privat selskab i Grønland,
og koncessionen vil være ret-
ningsgivende for de forhandlin-
ger, der kan ventes indledt i de
kommende år med andre mine-
selskaber.
Forhandlingerne mellem Gree-
nex og Grønlandsministeriet be-
gyndte onsdag den 21. oktober i
Grønlandsministeriet i Køben-
havn. Fra dansk side deltog i for-
handlingerne departementchef
Erik Hesselbjerg og kontorchef
Otto Jensen, Grønlandsministe-
riet, og kammeradvokat, høje-
steretssagfører Mogens Schmidt.
For Greenex forhandlede vice-
præsident Armstrong fra det ca-
nadiske selskab Cominco, der har
den overvejende del af aktierne i
Greenex, to økonomer fra Co-
minco og landsretssagfører Esben
Dragsted.
Koncessionsudvalget, der dan-
nede forhandlingsgrundlaget, var
udarbejdet i samråd med en ca-
nadisk ekspert på området.
KONCESSIONENS VARIGHED
Der viste sig hurtigt under for-
handlingerne at være forskellige
meninger om koncessionens va-
righed. Mineloven for Grønland
fra 1965 giver mulighed for ud-
vindingskoncessioner på op til 50
år, men staten har vist sig util-
bøjelig til at strække sig så langt,
men hvordan ordlyden af det af-
taleudkast, der skal forelægges
folketinget og landsrådet, er, vi-
des ikke. Den holdes, indtil for-
samlingerne har taget stilling til
den, i det store og hele hemmelig.
Også spørgsmålet om afgiften
til det offentlige har været et vig-
tigt punkt i forhandlingerne. Der
har været talt om en afgift på
Import: Tage Schjøtt, NarssaK
Telegramadr.: Schjøtt, NarssaK
Stort lager i NarssaK af forskel-
lige With modeller, — joller
såvel som speedbåde. Bemærk:
fri levering Grønlands vestkyst.
Stort lager i Penta og Johnson
påhængsmotorer. Skriv efter
specialbrochure og pristilbud.
Teleflex fjernstyring og -betje-
ning lagervare.
IMPORT
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 NiruiK
TaUgramadr. SCHJØTT, NarssaK
omkring 50 pct., men hvilken pro-
centstørrelse, forhandlingerne er
standset ved, vides ikke ,og den-
ne kan også ændres af folketing
og landsråd. Der har også været
forskellige meninger om, hvilken
beregningsmetode, der skal danne
grundlag for afgiftsberegninger-
ne.
STARTER I SLUTNINGEN AF
1970’ERNE
Mineloven for Grønland er fem år
gammel, og en koncession til
Greenex vil som nævnt være den
første efter loven til et rent privat
selskab. Der var derfor under for-
handlingerne hos begge parter
ønsker om resultater.
Selvom folketing og landsråd i
løbet af de første måneder af 1971
kan godkende koncessionsaftalen,
vil den endelige beslutning om
koncessionstilladelsen efter alt at
dømme først kunne træffes i 1972,
og derefter vil der gå fra tre til
fem år med opbygning af virk-
somheden ved „Sorte Engel" i
XJmånaK distrikt.
3000 TONS MALM DAGLIG
For et års tid siden udsendte
Greenex en større publikation om
de planer, selskabet har for mine-
drift ved „Sorte Engel".
Selvom en del af planerne si-
den er ændret og en del vil blive
ændret i de kommende år, giver
publikationen alligevel et indtryk
af de store investeringer på ste-
det, når og hvis man kommer
igang.
Greenex regner med, forudsat
selskabets planlagte efterforsk-
ning i området i 1971—72 be-
kræfter de nuværende oplysnin-
ger, at komme op på en daglig
produktion på 2700 tons malm el-
ler een million tons om året med
en forventet lødighed på godt 18
pct. zink pr. ton og 4,3 pct. bly.
Der vil således efter selskabets
beregninger kunne udvindes
25.000 tons zink og 55.000 tons bly
om året.
65 MAND TIL OPBYGNING OG
200 TIL DRIFT
Under opbygningen af minedrif-
ten ved „Sorte Engel" er der be-
hov for 65 mand og senere ialt
200 mand. Der skal blandt andet
anlægges en havn med plads til
skibe på op til 30.000 tons død-
vægt samt måske opføres en by
til 1000 mennesker.
Opbygningen vil vare omkring
tre år, og der vil gå fem-seks
år, inden minedriften etableres,
forudsat at efterforskningen fort-
sætter uden afbrydelser.
Alene i efterforskningen, der
forventes igangsat næste år, skal
der investeres store summer.
Greenex forudser i sin publika-
tion en samlet kapitaloverførsel
på 415 mili. kr. i canadisk valuta,
dels under opbygningen, dels un-
der selve minedriften. Der regnes
med et årligt driftsbudget på om-
kring 25 miil. kr. Disse penge skal
i stort omfang gå til brændstof
og indkøb af materiel, specielt
minebrydningsmateriel.
En mineindustri med en kapa-
citet på een million tons om året
vil kræve en samlet stab på om-
kring 400 mand. Der forventes
ved minebruddet beskægtiget
mellem 65 og 80 ingeniører, for-
mænd og administrationsfolk. An-
tallet af minearbejdere forventes
at blive 135—170 personer, og der
er desuden behov for 30—40
værkstedsfolk og mekanikere.
En stor del af arbejdskraften
mener Greenex i første række at
måtte hente fra Danmark, men
selskabet har under forhandlin-
gerne med Grønlandsministeriet
lovet i størst mulig udstrækning
at gå ind for grønlandsk arbejds-
kraft.
Minedriften vil ved „Sorte En-
gel" naturligt føre andre virk-
somheder med sig, dels i forbin-
delse med selve minebruddet, dels
i forbindelse med den formodede
nye by.
Lønnen til minearbejderne ven-
tes både under opbygningen og
selve minedriften at blive dels
almindelig løn, dels bonus for de
opnåede resultater.
Greenex har under forhandlin-
gerne fremhævet, at tilstedevæ-
relsen af en mineindustri i Umå-
naK distrikt vil betyde meget for
balancen i den grønlandske im-
port — eksport.
I første række vil indkøb af
materiel ske uden for Danmark,
men senere regner man dog med
at kunne koncentrere indkøbene
her.
VALUTABESPARELSER
Den danske import af zink, kob-
ber og andre metaller ligger på
ca. 519 millioner kroner om året.
Dette mener Greenex indicerer,
at Danmark vil kunne spare en
del i valuta ved at få disse me-
taller direkte fra Nordgrønland.
Også fordelene for den danske
skibsfart ved en minedrift i Nord-
grønland er blevet fremhævet,
idet Greenex mener, at dansk
skibsfart, som har været tonean-
givende, da de nordcanadiske
havne blev gjort helårstilgænge-
lige, ville have en stor mulighed
for at komme ind i billedet ved
„Sorte Engel" projektet.
De økonomiske vilkår for Gree-
nex bliver canadiske, således at
afgifterne til det offentlige bliver
skattefri de første tre år og at
der derefter betales 33% pct. i af-
gift for tiet vigtigste metal, der
udvindes. Grønlandsministeriet
menes i dette spørgsmål at have
taget hensyn til, at det var et ca-
nadisk moderselskab, der søgte
koncession.
LANDSKASSEINDTÆGTER
Landsrådsformand Erling Høegh
har til flere danske dagblade
kommenteret Greenex-forhand-
lingerne, som afsluttedes ved ud-
gangen af oktober måned. Han
ønsker spørgsmålet om, i hvilket
forhold, afgifterne fra selskabet
til staten skal fordeles mellem
stat og landskasse.
Til dagbladet, B. T. har Erling
Høegh udtalt, at han finder det
oplagt, at den grønlandske lands-
kasse skal have indtægter i væ-
sentlig grad fra den grønlandske
undergrund. Det er bl. a. af hen-
syn til, at vi foreslår indkomst-
skat i Grønland, så ingen kan
komme og sige, at danskerne ale-
ne betaler for Grønland. Jeg tror,
det vil betyde meget, at grønlæn-
derne får at se, at der kommer
indtægter til Grønlands landskas-
se fra Grønland selv, sagde lands-
formanden i B.T. interviewet.
Til „Ekstrabladet" udtalte Er-
ling Høegh under sit ophold i Kø-
benhavn, at han fandt det nød-
vendigt, at mindst een grøn-
landsk repræsentant får sæde i
koncessionsforhandlinger, og han
understregede, at det har skuffet
mange grønlændere, at forhand-
lingerne er blevet holdt på em-
bedsmandsplan.
„Berlingske Tidende" har kom-
menteret planerne om minedrift
i tJmånaK distrikt med, at en mi-
neindustri dér vil kunne vende
strømmen i koncentrationspoli-
tikken. „Kan mineplanerne reali-
seres, vil strømmen komme til at
gå den modsatte vej til gavn for
ikke blot Omånaic, men også fol-
de overfyldte fiskerbyer med af-
tagende fiskerimuligheder.
Axialventilatorer
Centrifugalventilatorer
Varmeventilatorer
Tagventilatorer
Klimacentraler
Varmeflader
Filtre
UNI-PRES klimaanlæg til skoler,
sygehuse, kontorbygninger o. I.
HI-PRES klimaanlæg til skibe.
VARIAX axialventilatorer med
regulerbare skovle.
Fabrikker og hovedkontor.
4700 Næstved, Danmark
Telf. (03) 72 42 22
Telex: 2311 Novenco Nae
r. —.—^
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akOKångitsoic sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt ...
L— ------i
13