Atuagagdliutit - 11.11.1971, Blaðsíða 11

Rejefiskeriet i Alaska
Ingen grund til frygt for det grønlandske rejefiskeri. — Forkortet udgave
af rejerapport vedr. Alaska, ved fuldmægtig Paul Jensen.
I den seneste tid er der fra forskellig side blevet givet udtryk for
ængstelse med hensyn til det grønlandske rejefiskeris og rejeindustris
fremtid på grund af forlydender om voldsom stigning i rejefiskeriet
i Alaska. Ængstelsen har dels været begrundet i mængderne, dels i
den lave indhandlingspris. Det er rigtigt, at indhandlingen af rejer
i Alaska er steget kraftigt de seneste år, f. eks. fra 21.700 t til 33.800 t
fra 1969 til 1970. Indhandlingsprisen var de to år i gennemsnit 66 øre
pr. kg.
Lad os derfor se, hvorledes reje-
fiskeriet og rejeindustrien ser ud
i Alaska:
REJEFISKERIETS UDVIKLING
Rejefiskeriet startede for godt 50
år siden; men indtil slutningen
af 1950’erne var det begrænset
til den sydøstlige del af landet,
d.v.s., den kyststrimmel, der lig-
ger ud for British Columbia.
På intet tidspunkt før midten
af 50’erne nåede Alaskas reje-
fiskeri over 1500 t om året. Her-
efter indtraf en kraftig stigning:
3.500 t i 1958, 7.500 t i 1962, 18.500
t i 1967, 21,700 t i 1969 og 33.800 t
i 1970.
De anvendte fartøjer er såkald-
te „beam-trawlers“. Antallet af
disse fartøjer i rejefiskeriet var
30 i 1970.
Indhandlingsværdien er steget i
takt med væksten i den landede
mængde. Indtil midten af halv-
tredserne var den ikke over 3—3,5
miil. kr. Derefter 14 miil. kr. i
1959, 60 mili. kr. i 1969 og 98 miil.
kr. i 1970.
Det har kun været muligt at
forøge fangsterne i forbindelse
med udnyttelsen af nye rejefel-
ter, og 85 fl/o af alle rejer, der ind-
handles i Alaska, landes nu på
Kodiak øen.
RESSOURCERNE
Biologer har forsøgt at vurdere,
hvor meget der vil kunne fiskes
omkring Alaska, uden at bestan-
den ødelægges, og det anslås, at
80—120.000 t rejer om året vil
kunne fiskes uden formindskelse
af ressourcerne, altså en fangst
ca. 3 gange så stor som den i 1970.
De rejer, der findes omkring
Alaska, tilhører samme familie
som de rejer, der fiskes i alle
subpolare områder på den nord-
lige halvkugle, således også i Da-
visstrædet og ved Norge.
FISKERIET
Af de 30 rejetrawlere, som del-
tog i fiskeriet i 1970, indhandlede
de 23 til Kodiak øen i alt 28.000 t,
svarende til ca. 1.300 t pr. fartøj.
Bådene er ikke særligt store —
har som regel en besætning på
3 mand — undtagelsesvis 4 mand.
Indhandlingsprisen er 66 øre pr.
kg, men sættes dog lidt lavere
for ringere kvaliteter. De 15 ^/o af
Alaskas rejefangster, der indbrin-
ges andre steder i staten end på
Kodiak øen, indhandles til en pris
ca. 10 % under, f. eks. i det tradi-
tionelle rejefiskeriområde i Syd-
østalaska og på Shumagin øen
mod vest.
Priserne for rejer på indhand-
lingsstadiet er således betydeligt
under det grønlandske niveau. På
den anden side er der også om-
råder i USA, hvor der betales
mere for rejerne. Ved Den Mexi-
canske Havbugt indhandles såle-
des til priser på op til 11,50 kr.
pr. kg, men det er for en ganske
anden — og meget stor — reje-
art, som til dels sælges direkte
til konsum.
Rejefiskeriet ved Alaska har i
de seneste år lidt af mangel på
fabrikskapacitet på grund af den
kraftige stigning i fangsterne.
Fabrikkerne har derfor fastlagt
ret stramme regler for indhand-
lingen fra fiskernes side, f. eks.
kvoteringer og andre mængdebe-
grænsninger. — Fiskerne har al-
tid kontrakt med landanlæggene
om levering.
DET TOTALE REJEFISKERI
VED ALASKA
Også andre nationer driver reje-
fiskeri ved Alaska; siden 1961
Japan og 1963 Sovjetunionen. Ne-
denfor er anført de totale fang-
ster ved Alaska fordelt på frem-
mede og Alaska-fiskere i mili. Ib.
(fangsten er vægten med hoved):
Uden- landsk fangst Alask. fangst Total fangst
1961 22,8 16,0 38,8
1962 46,8 16,9 63,7
1963 70,2 15,1 85,3
1964 54,1 7,7 61,8
1965 30,7 16,8 47,5
1966 30,6 28,2 58,8
1967 34,6 41,8 76,4
1968 9,2 42,1 51,3
1969 7,0 47,9 54,9
1970 6,0 74,3 80,3
Man ser, at der ikke har været
tale om nogen særlig bemærkel-
sesværdig stigning i de totale reje-
fangster ved Alaska i de sidste
10 år. Fangsten i 1963 var endog
større end i 1970. Den stigende
alaskanske fangst er fuldt ud ble-
vet modsvaret af et fald i Sovjet-
unionens og Japans fangster ved
Alaska.
Andre steder i Nordamerika er
der forekommet betydeligt større
stigninger i rejefangsterne i de
senere år. Ved USA’s Stillehavs-
kyst indbragtes i slutningen af
halvtredserne ca. 2.500 t rejer, i
1970 ca. 8.000 t. I det nordøstlige
USA indhandledes indtil midten
af 1960’erne kun op til 1.000 t
rejer, men i 1968 var landingerne
steget til 6.500 t og i 1969 til
13.000 t.
REJEINDUSTRIANLÆG
På Kodiak øen findes 6 større
rejefabrikker, som til dels er fi-
lialer af virksomheder med ho-
vedsæde andre steder i USA. En
enkelt af fabrikkerne ejes delvis
af japansk kapital (Taiyo Interna-
tional of Tokyo).
I det vestlige Alaska og i den
sydøstlige del af staten findes der-
udover i hvert område 4 større
rejefabrikker, der alle er ameri-
kansk ejede.
LØN- OG ARBEJDSFORHOLD
Generelt er indkomsterne i Alaska
meget høje. I gennemsnit tjener
hver beskæftiget 75.000 kr. om
året. Arbejderne på rejefabrik-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
kerne i Alaska tjener mellem 750
og 1.200 kr. om ugen.
Antallet af beskæftigede i
rejefiskeri og -industri er efter
grønlandske forhold meget beske-
dent. Selve rejefiskeriet beskæf-
tigede i 1970 ca. 100 personer og
rejefabrikkerne mellem 250 og
275.
I 1970 var den totale indhandling
i hele USA af rejer på 100.000 t
(uden hoved), hvortil kommer en
import på 90.000 t. Alaska leve-
rede som nævnt 33.800 t, sva-
rende til ca. 17.000 t uden hoved.
REJEINDUSTRIENS PROBLEMER
Til trods for de øjensynligt store
resultater, som rejeindustrien i
Alaska kan opvise, er den dog
ikke uden problemer. Der er tale
om forurenings- og strukturpro-
blemer. På grund af det japanske
og sovjetiske rejefiskeris stærke
tilbagegang de sidste par år un-
dersøges, hvorvidt der har været
tale om en overbeskatning af fel-
terne. Videnskabsmænd, der har
undersøgt disse forhold, mener at
kunne fastslå, at nævnte fald
skyldes et sammentræf af for-
skellige omstændigheder og ikke
et for stort fiskeri.
Man forsøger desuden at ud-
nytte de fangne rejer bedre. For
tiden er udnyttelsesprocenten af
fangster kun 16 pct., men man
håber at kunne nå op på 20—25
pct.
KONKLUSION
Konklusionen for så vidt angår
Grønland er, at der næppe er
fare på færde.
For det første, fordi de alas-
kanske fangster kun udgør en ret
beskeden del af det amerikanske
forbrug af rejer, ca. 8fl/o, bl. a.
fordi afsætningsmulighederne på
det amerikanske marked åbenbart
er kraftigt stigende (14 pct. fra
1969 til 1970).
For det andet, fordi det øgede
Alaska-fiskeri indtil nu er blevet
opvejet af et mindre fiskeri af
russiske og japanske fartøjer i
området, selv om det selvfølgelig
må vække en vis ængstelse, så-
fremt det alaskanske fiskeri kan
tredobles med ca. 60.000—70.000
tons yderligere om året, men selv
dette vil formentlig kun svare til
et års øget forbrug i USA.
For det tredie må man gøre op-
mærksom på, at rejer åbenbart
er et meget uensartet produkt, jf.
de meget varierende priser på
indhandlingsstadiet, f. eks. de 66
øre pr. kg i Alaska mod 11,50 kr.
pr. kg ved den Mexicanske Hav-
bugt.
For det fjerde må man være op-
mærksom på, at Grønland, for-
mentlig da, i løbet af godt 1 år
bliver medlem af EF, hvilket
vil øge mulighederne for afsæt-
ning på det europæiske marked,
samtidig med at dette bliver be-
skyttet for import fra Alaska og
andre ikke-medlemslande. Der er
således næppe grund til ængstel-
se for det grønlandske rejefiskeris
vedkommende.
Det eneste problem er, om
Alaska-rejerne i det kommende
år forsøges afsat i større udstræk-
ning på andre markeder end dem,
hvorpå de russiske og japanske
fangster ved Alaska afsættes,
hvilket vist nok er tilfældet. —
Men på grund af det amerikanske
markeds vækst er der ikke grund
til at frygte, at det skulle gå ud
over de grønlandske rejer.
VANDDET
Dette ur har været en tur i
vaskemaskinen. Een gang vask og
flere gange skylning. Så nu er
det i hvert fald rent. Udvendig.
Indeni er det også i orden, som det
hele tiden har været. Det er nemlig
et vandtæt Timex ur. Garanteret vandtæt.
Der er vandtætte Timex modeller i
både dame-, herre- og borneure. Alle
med skriftlig garanti og Timex service-ordning.
Fås i almindelige detailbutikker.
verdens mest solgte ur
(18 millioner ure om året!)
Herreur
Damcur Chromst&l
Gulddoublé Vandtæt
Forgyldte tal kr. 76,00
kr. 94,00
Der er over 70 forskellige
Timex-modellcr i armbåndsure:
•Damcure. Herreure. Juniorurc.
Uni-urc. Modeure. Sportsure.
El-ure.
Alle leveres med 1 års skriftlig
Timex garanti.
Og Timex direkte
service-system
garanterer hurtig
og billig betjening.
Se det store udvalg bos den
nærmeste Timcx-forhandler.
Han bor lige i nærheden.
11