Atuagagdliutit - 11.11.1971, Blaðsíða 25

MMMT
Skal det åbne hav »lukkes«?
Udnyttelsen af oceanbunden har aktualiseret behovet for en inddeling
af verdenshavene. — Stor uenighed om udstrækningen af soterritorierne.
— Kan FN skabe enighed?
AF HENRIK DØCKER.
København (RB-Special).
Grundsætningen om havets frihed, udkastet af den hollandske rets-
lærde Hugo Grotius for over 350 år siden — står i fare for at blive
stærkt devalueret som følge af den stadig større interesse for udnyt-
telse af havbunden, eller rettere oceanbunden, dvs. det åbne havs
undergrund.
De supplerende folkeretlige reg-
ler om kontinentalsoklerne har
under indtryk af teknikkens ud-
vikling vist sig utilstrækkelige,
og FN har derfor sat sig for at få
udarbejdet en egentlig havret,
som knæsætter folkeretlige prin-
cipper for udnyttelsen af ocean-
bunden.
Op mod to tredjedele af jordklo-
den er dækket af havene, men
først inden for den seneste halve
snes år er det blevet muligt at
udnytte dem. Da Groteius i 1604
udsendte sin lille bog „Mare Libe-
rum“ — „om det frie hav“ —
gjorde han sig ingen som helst
tanker om stridigheder om hav-
undergrunden.
Dengang var det hollandske
koffardiskibes evindelige fejder
med britiske, spanske og portu-
giske fartøjer om markederne i
det fjerne østen, der optog sinde-
ne. Mange andre jurister havde
skrevet herom, men deres ud-
gangspunkt var altid, at deres
hjemland alene havde ret til fri
sejlads. Grotius derimod argu-
menterede helt revolutionerende

Spil selv på 6-7 min.
uden undervisning
Model 535
Indbygget i smukt
salonmobel, der er
udfort i træ
beklædt med
træfarvet vinyl
træimitation af
vfnylplast.
37 diskant-
tangenter
12 basakkorder,
Hojde 80 cm,
dybde 33 cm,
længde 76 cm.
Model 401 MB
(med aftagelige
ben)
Som Magnus 535.
Hojde 83 cm,
dybde 28 cm,
længde 72 cm.
Ja efter Magnus sensatio-
nelle nye system kan De
uden undervisning og uden
at kende noderne efter kun
6-7 min. spille Deres første
melodi på Magnus el-har-
moniorgel.
De fleste af os drømmer om at kunne
spille på instrument - ikke sandt?
Nu kan De realisere drømmen! Efter
Magnus spillesystem kan De allerede
første dag beherske hele melodier. Det
er så letfatteligt, at selv mindre børn
kan spille på kort tid. Systemet er pæ-
dagogisk rigtigt opbygget og fører hele
familien ind i musikkens verden langt
hurtigere end ad konventionel vej.
Hvordan er det muligt?
Jo Magnus spillesystem er ligeså en-
kelt som revolutionerende.
Tangenter og basakkorder er numme-
rerede med henholdsvis tal og bog-
staver.
I det medfølgende nodehæfte er boder-
ne nummereret. Står der f. eks. 9, tryk-
ker De på tangent nr. 9. Når noderne
viser basakkord »D« trykker De »D«-
knappen ned.
©
»®-

Oi Top of Old Smo - Iqr
Til Magnus-systemet findes over 1800
melodier for enhver smag.
Med hvert orgel følger gratis node-
hæfte, med 20-30 melodier.
Undertegnede onsker Iragttrit, pr. efterkrav tilsendt:
□ Model 401 MB kon-
tant kr. 685
□ 325,- ved modtagel-
sen og 65,- i 6 mdr.
□ 325,- ved modtagel-
sen og 35,- i 12 mdr.
□ Yderligere oplysninger om Magnus gratis
og u forbindende
Ved køb af Magnus-orgel
på afbetaling skal De være
fyldt 20 år eller have værges
underskrift. Ejendomsretten
forbeholdes indtil hele be-
løbet er indbetalt.
□ Model 535 Kontant
kr. 1190
□ 595,- ved modtagel-
sen og 109,50 i 6 mdr.
□ 595,- ved modtagel-
sen og 59,50 i 12 mdr.
Kuponen indsendes til:
O & N eleclric a/s
Ellekær 3, 2730 Herlev
Tlf. (01) 94 43 22
Navn
Adresse
for, at havet var res nullius, in-
gens ejendom, hvorfor kaperiet
måtte ophøre.
Betydningen af at have et be-
grænset søterritorium blev dog
erkendt af alle, og ca. 100 år
senere fastsattes dettes udstræk-
ning i Europa af en anden hol-
lænder, Cornelius van Bynker-
shoek, til „kanonskudsvidden",
eller så langt kanonerne strakte
i 1703: 3 sømil.
INTERNATIONAL UENIGHED
Siden den anden verdenskrig er
grænsedragning til søs blevet
nærmest kaotisk — og det af flere
grunde. Udvindelse af olie ud for
kysterne var begyndt allerede i
1899, men først i betydeligt om-
fang efter krigen.
USA var det første land i ver-
den, der erkendte betydningen af
søterritoriernes tilgrænsede zoner.
Det skete, da præsident Harry S.
Truman i 1945 proklamerede
USA’s eneret til rigdommene på
kontinentalsoklen omkring USA,
dvs. fastlandets undersøiske for-
længelse, der strækker sig mel-
lem 50 og 150 miles ud for USA’s
østkyst. Ud for vestkysten eksi-
sterer der slet ikke nogen sokkel.
For at forvirre begreberne be-
gyndte Ecuador og Peru i 1952 at
hævde et søterritorium på 200
sømil — med henvisning til Tru-
man-erklæringen, der vedrørte
søbunden. De to lande, der siden
fik følge af Brasilien og syv andre
lande, gjorde vel at mærke krav
på alle de rettigheder, der knyt-
ter sig til søterritoriet — det vil
sige fuld suverænitet, herunder
fiskerirettigheder.
Målet 200 sømil var lige nok til
at indkorporere Humboldt-strøm-
men — et af de fiskerigeste far-
vande i verden, som også USA
flittigt har gjort brug af. Talrige
konflikter er følgelig fulgt siden
da.
En række andre udviklings-
lande, deriblandt Sierra Leone og
Guinea i Vestafrika har stillet sig
solidariske med de latinamerikan-
ske stater og har krævet mellem
100 og 200 sømiles søterritorium
anerkendt.
Men hvad ville det betyde, hvis
man universelt anerkendte så
vidtstrakte søterritorier? Jo, for-
mentlig ville 25 pct., ja måske
endog 50 pct., af det åbne hav
falde ind under national jurisdik-
tion, og det ville betyde, at der
skulle indhentes tilladelser til
luftpassage af en lang række om-
råder, som i dag er res nullius,
men også passage ad søvejen af en
lang række stræder, som i dag
blot har et smalt internationalt
farvand.
Island har netop proklameret
50 sømiles grænse og har dermed
sørget for, at også nordatlantens
kyststater får deres at trækkes
med. USA har foreslået en 12
sømiles grænse, mens Fællesmar-
kedet er stemt for det halve.
FORÆLDET KONVENTION
OM FASTLANDSSOKLEN
I et forsøg på at skabe retsorden
på havet udformedes i 1958 den
internationale konvention om
fastlandssoklen, som trådte i kraft
i 1964. Den fastslår, at en kyststat
har suveræn ret til at udforske
og udnytte de naturlige ressour-
cer i dens fastlandssokkel, define-
ret som „havbunden og under-
grunden for de havområder, der
støder op til kysten, men ligger
uden for territorialfarvandet ind-
til en dybde af 200 meter — eller
ud over denne grænse til det sted,
hvor dybden af det tilstødende
hav tillader udnyttelse af de na-
turlige ressourcer i de nævnte
områder".
Allerede på det tidspunkt, hvor
konventionen blev til, var de 200
meter et beskedent mål — og i
det kommende år skulle det, taget
som udtryk for den almindelige
udstrækning af fastlandssoklen,
hurtigt tabe sin mening. Med de
stormskridt, som teknologien tog
i disse år var udstrækningen af
visse fastlandssokler i konstant
vækst, da definitionen jo delvis
beroede på en udnyttelsesmulig-
hed — som altså forberedes.
USA gav således lov til borin-
Kontorassistent
søger stilling i Holsteinsborg pr. 1. januar evt. 1. februar. Løn
ønskes efter udsendt status. Oplysninger om boligforhold ud-
bedes.
Henvendelse til: Billet mærke 7177, Grønlandsposten.
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
---------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorsutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
ger i en afstand af 150 km fra
kysten og i op til 1800 meters
dybde. Australien udstedte en
forskningstilladelse til et område
320 km fra dets kyst, Honduras og
Nicaragua gav licens til boringer
i 360 km’s afstand fra kysten. Med
teknologiens rivende udvikling så
det ud til, at oceanbunden hurtigt
kunne blive opdelt mellem alver-
dens kyststater.
De forskellige skøn, der er
gjort over havets rigdomme er
steget som årene er gået og har
derfor øget nationalstaternes ap-
petit på at udnytte dem — i 1950
vurderedes USA’s naturgasreser-
ver under fastlandssoklen eksem-
pelvis til 1,5 billioner kubikme-
ter, men i 1956 regnede man lage-
ret til 4 billioner kubikmeter.
Verdens olieforekomster i havet
sattes i 1947 til 150 billioner liter,
men i 1956 skønnede man det
til 350 billioner liter.
ENORME RIGDOMSKILDER
UNDER HAVBUNDEN
Ud over de mere kendte energi-
kilder, så som gas og olie aflejres
på oceanbunden skønsmæssigt
100.000 billioner tons kalkslam,
der kan bruges til cementfrem-
stilling, og omkring 100 billioner
tons kiselslam, der kan bruges til
fremstilling af isolationssten, som
fyld og slibemiddel. Marganknol-
de på havbunden var indtil for
få år siden kun noget, naturvi-
denskabsmændene interesserede
sig for. Siden er boringer på mel-
lem 1200 og 7000 meter under
havbunden blevet mulige, således
at man kan få metallet op. Kon-
centrationen og fordelingen af
knoldene varierer stærkt — ofte
er der store mængder jern og
kobber foruden mangan til ste-
de i dem.
Disse ganske enorme rigdoms-
kilder tilfalder efter de hidtil eksi-
sterende fragmenter af retsregler
kun kyststaterne, men egentlig er
områderne uden for de 200 meter
fælleseje — jus somonium om-
nium, som de gamle romere kaldte
det.
På foranledning af Malta ned-
satte FN’s generalforsamling et
Ad Hoc udvalg vedrørende den
fredelige udnyttelse af havbun-
den uden for den nationale ju-
risdiktion — et udvalg, der efter-
hånden har fået 86 medlemmer,
deriblandt Danmark.
De folkeretslærde og embeds-
mændene har netop været sam-
let til et møde i Geneve, hvor de
forberedte en FN-havretskonfe-
rence i 1973. Der arbejdes hen
mod oprettelse af et regulært FN-
hav-organ. Dersom staterne kan
blive enige, skal det administrere
oceanundergrunden og i øvrigt og-
så beskæftige sig med havforure-
ning. Og dette sidste kan der jo
meget vel blive mere af, hvis
udnyttelsen sættes virkeligt i
system. USA har foreslået, at der
udover et 12 sømiles søterritorium
fastsættes et 200 sømiles bælte,
i hvilket kyststaten skal have for-
rettigheder til udnyttelse af un-
dergrunden indtil kontinentalsok-
len slutter.
Fiskerirettigheder forestiller
man sig reguleret af regionale
fiskerikommissioner (hvoraf der
allerede eksisterer nogle, f. eks.
er der en for nordatlanten), såle-
des at kyststaterne får forrettig-
heder på licensbasis til farvandet
grænsende op til søterritoriet. Kan
Island for eksempel ikke reelt ud-
nytte fiskerirettighederne inden
for den 50 sømiles grænse, bør
andre landes fiskere have licens
til at fiske resten uden for det
(til den tid internationalt aner-
kendte islandske fiskeriterrito-
rium).
Hvad angår oceanbunden er det
tanken, at den skal styres af et
18 nationers råd under FN, såle-
des at 50 pct. af udbyttet gives til
udviklingslandene.
26