Atuagagdliutit - 11.11.1971, Blaðsíða 15

NÆSTEN ENIGT LANDSRAD ANBEFALER:
Indkomstbeskatning så
snart som muligt
— Indkomstbeskatningen vil betyde storre selvstændighed og større
forpligtelser, sagde formanden i sin afsluttende bemærkning.
Efter en længere debat vedtog landsrådet et forslag til lov om ind-
komstbeskatning i Grønland. Ved håndsoprækning stemte 13 for og
een imod forslaget. Et medlem undlod at stemme. Inden afstemningen
præciserede formanden, at landsrådet henstiller, at indkomstbeskat-
ningen bliver indført så hurtigt som muligt, at uddannelsen af grøn-
landsk personale bliver startet omgående, og at landsrådets økono-
miske planlægningsudvalg får tilsendt de faldne udtalelser om sagen.
Lars Emil Johansen understrege-
de, at så godt som alle medlem-
mer havde diskuteret sagen med
vælgerne under valgkampen i år.
Derfor kender de vælgernes ind-
stilling. — Det emne, som blev
forelagt i dag, kommer uden tvivl
til at præge hele det grønlandske
samfundsliv. Emnet er et af de
vigtigste lovforslag, der hidtil er
blevet behandlet af landsrådet,
sagde han.
GRØNLANDSK PERSONALE
— Det er almindelig kendt, at vi
nye landsrådsmedlemmer gang på
gang har understreget, at vi ikke
vil „sparke" indkomstbeskatnin-
gen ind i Grønland, fordi vi sæt-
ter pris på, at de fornødne for-
beredelser først foretages grun-
digt, fortsatte Lars Emil Johan-
sen. — Vi må igen understrege,
at vi ikke er og aldrig har været
imod indførelse af indkomstbe-
skatningen. Men i modsætning til
den hidtidige praksis, når noget
nyt bliver indført til Grønland,
har vi krævet, at der fra starten
findes i det mindste nogle grøn-
lændere blandt administrations-
personalet. Vi må ikke påny op-
give det hele og blive nødt til at
erkende, at vi udelukkende må
benytte udsendt personale. Vi øn-
sker at medvirke til at undgå de
fallitsituationer, vi grønlændere
oplever gang på gang ved ikke
at kunne honorere udviklingens
krav i form af faglig kunnen.
Lars Emil Johansen kom ind
på grønlandsministerens udtalelse
om uddannelsesmulighederne af
grønlandsk personale i skattead-
ministrationen ved den danske
forvaltningshøjskole og nævnte, at
han har bedt Arbejds- og Social-
direktoratet om at undersøge mu-
lighederne for at uddanne dob-
beltsproget personale i den kom-
mende skatteadministration.
Arbejds- og Socialdirektoratet
har i sit svar nævnt, at skolegan-
gen bør være afsluttet med en
realeksamen, hvis grønlændere
skal gennemføre en egentlig elev-
uddannelse i den danske skatte-
administration. Denne uddannel-
se skal sikre, at også grønlandsk-
fødte kan avancere til ledende
stillinger. Det må formodes, at
der i den eksisterende forvalt-
ning i Grønland findes et tilstræk-
keligt antal grønlandskfødte per-
soner, der kan uddannes til at
varetage den lokale skatteadmini-
stration, mente Lars Emil Johan-
sen.
EFTERLIGNING
Ole Berglund indrømmede, at han
har fået en anden opfattelse end
den, han gav udtryk for ved fore-
læggelsen af forslaget. Han støt-
tede forslaget, fordi landskassen
mangler penge og foreslog, at
selvangivelsesblanketterne bliver
udarbejdet så hurtigt som muligt.
Han ønskede at vide, hvorfor der
kun skal være halvandet person-
fradrag for et ægtepar.
Otto Steenholdt sagde, at han
er meget imod det nuværende for-
slag. Han spurgte om, hvor mange
personaleboliger og kontorer, der
bliver brug for. Personalet i skat-
teadministrationen bør have et
godt kendskab til beboerne i de
byer, de skal virke i, og de kom-
mende skatteydere i Grønland
kan ikke som i Danmark hen-
vende sig bl. a. til revisorer og
andre eksperter, når de er i tvivl,
medens de udfylder selvangivel-
serne.
Steenholdt pegede på, at alle
ønsker, at kommunerne og lands-
rådet får større beløb til rådig-
hed og spurgte, om indkomstbe-
skatningen ikke kan indføres
uden alt for store omkostninger.
Han foreslog, at man forhandler
med staten om, at det offentlige
tilbageholder en del af lønnen for
de ansatte i de offentlige hverv,
da 2/3 af lønningerne bliver be-
talt af staten.
Folk, der ikke er ramt af føde-
stedskriteriet, bør blive beskattet
med 20 procent. Resten kan be-
tale 5 eller 10 procents skat. Må-
let må være, at så mange grøn-
lændere som muligt er med til at
betale skat, mente Steenholdt.
Han var bange for, at halvandet
personfradrag for ægtepar resul-
terer i en stor forøgelse af papir-
løse ægteskaber. Han kritiserede
efterligningen af det danske skat-
tesystem og foreslog, at vi i Grøn-
land bør starte i det små — uden
alt for store omkostninger — og
gradvist øge arbejdet.
STORT PERSONFRADRAG —
NYE AFGIFTER
Ole Berglund oplæste en udtalel-
se af Johan Knudsen, Niels Carlo
Heilmann, K’issunguaK Kristian-
sen, Alibak Josefsen, David Bro-
berg og ham selv. — Det er vel-
kendt, at regeringen ønsker at
indføre indkomstbeskatningen i
Grønland så hurtigt som muligt.
Et fåtal af grønlændere og ud-
sendte har en løn, der er meget
højere end den almindelige løn
i Danmark, sagde han.
De nævnte medlemmer fore-
slog 20.000 kr. personfradrag for
at administrationen kan gennem-
føres uden alt for stort arbejds-
pres og med forholdsvis få med-
arbejdere. Indkomstbeskatningen
bør indføres så hurtigt som mu-
ligt, efter at det grønlandske per-
sonale er uddannet. Når perso-
nalet er øget og er blevet for-
trolig med arbejdet, kan man
mindske skattefradraget.
Når fradraget er 20.000 kr., er
der mange, der ikke kommer til
at betale skat. Derfor foreslog de
seks medlemmer, at der bliver
indført afgifter på 1) kød og fisk
— og varer, forarbejdet af kød
og fisk — der indføres til Grøn-
land (forslagsstillerne ønsker stør-
re salg af grønlandsk proviant i
Grønland), 2) spilleautomater, 3)
restauranter, 4) snescootere, 5)
traktorer (som benyttes mere og
mere i byerne i stedet for last-
biler) og 6) påhængsmotorer med
over 20 hestekræfter, fordi de
benyttes mest af lystsejlere.
FORMANDENS BEMÆRK-
NINGER
Formanden sagde bl. a., at af-
skrivningsreglerne er blevet sløj-
fet fra forslaget for at gøre ad-
ministrationen af loven lettere. —
Vi kan bede ministeriet om at ud-
tidligt, at de ikke sinker ind-
førelsen af indkomstbeskatningen,
sagde han.
Til Otto Steenholdt sagde for-
manden, at det har været meget
vanskeligt at lave en forenklet
skattelovgivning og pegede på, at
mange danskere har svært ved at
udfylde deres selvangivelser, men
det lykkes som regel hver gang
for dem.
Som kommentar til forslaget
om 20.000 kr. personfradrag
nævnte formanden, at personfra-
draget kan variere fra år til år.
I lovforslaget er 24.000 kr. nævnt
som det højeste og 12.000 kr. som
det laveste personfradrag. Per-
sonfradragets størrelse og pro-
centsatserne skal meddeles inden
15. august, før skatteårets begyn-
delse. Han foreslog, at afgiftsfor-
slagene bliver behandlet i lands-
rådets økonomiske planlægnings-
udvalg.
15.000 KR. PERSONFRADRAG?
L ars Emil Johansen sagde, at
Jonathan Motzfeldt og han er
imod det foreslåede personfra-
drag. Hvis forslaget bliver fulgt,
er de bange for, at der bliver
skabt noget, der afstedkommer
en endnu større uoverensstem-
melse blandt borgerne i Grøn-
land end fødestedskriteriet. —
Under lønforhandlingerne opnår
de lavestlønnede ikke tilfredsstil-
lende resultater, fordi de ikke be-
taler indkomstskat, sagde han og
foreslog højst 15.000 kr. person-
fradrag, der bliver mindre og
mindre i løbet af årene.
Han slog til lyd for, at man ar-
bejder for, at reallønindkomster-
ne i Grønland bliver lige så høje
som i Danmark. — Opnår vi ikke
dette, kan de store lønforskelle
mellem danskere og grønlændere
blive en belastning mellem de to
befolkningsgrupper.
Formanden sagde, at de nævnte
spørgsmål kan tages op igen i
forårssamlingen og understregede,
at det var en principbeslutning,
landsrådet skulle tage.
Otto Steenholdt mente, at kom-
munerne vil begynde at „ham-
stre" udsendt personale, for de
vil være gode skatteydere. Han
spurgte, hvor pengene — 20 pro-
cent af lønnen — er blevet af,
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
som folk, der blev ramt af føde-
stedskriteriet, har betalt, siden
ordningen blev indført. Han men-
te, at disse penge burde tilfalde
landskassen.
Formanden mente ikke, at kom-
munerne ville ansætte flere ud-
sendte. Normeringsloven sætter
en grænse for, hvor mange per-
soner man må ansætte i de offent-
lige hverv.
FØDESTEDSKRITERIET?
Jørgen Olsen understregede, at
landsrådet hele tiden har sat pris
på, at indkomstbeskatningen gli-
der ind i Grønland så smertefrit
som muligt. Han foreslog, at
landsrådet foretog en afstemning
efter at have læst Otto Steen-
holdts første indlæg.
Jonathan Motzfeldt var imod
indkomstskat på 20 procent af
lønnen, dikteret af fødestedskri-
teriet. — En sådan ordning kan
blot forlænge tilstedeværelsen af
fødestedskriteriet. Jeg ønsker, at
fødestedskriteriet bliver hængt op
i den nærmeste lygtepæl, når
indkomstskatten bliver indført,
og at vi får samme løn og for-
pligtelser som danskerne, når vi
er lige så kvalificerede som dem,
sagde han.
Formanden understregede, at
landsrådets tidligere planlæg-
ningsudvalg ikke kunne gå ind
for Otto Steenholdts forslag og
anbefalede det nuværende for-
slag.
Ole Berglund: — Hvordan skal
vi give dispensation til de lavest-
lønnede uden børn? Otto Steen-
holdt foreslog, at de lavestlønne-
de får dispensation i form af høj-
ere børnetilskud, hvis skattepro-
centen for alle borgere skal være
5 eller 10 procent.
Otto Steenholdt: — Jeg ønsker
ikke at bevare fødestedskriteriet.
Jeg vil have det afskaffet, sagde
han, og han gentog, at folk, der
er ramt af dette kriterium, er de
eneste, der har betalt 20 procents
skat af deres løn.
Lars Emil Johansen under-
stregede, at formålet må være, at
de lavestlønnede bærer de mind-
ste byrder. Efter deres betragt-
ning vil folk med en årlig ind-
komst på 20.000 kr. betale 5 pro-
cent og med en årlig indkomst
på 85.000 kr. 16 procent i skat,
hvis deres forslag om personfra-
dragets størrelse bliver fulgt.
Marius Abeisen var imod, at der
bliver påført afgifter på impor-
teret kød og fisk.
Under debatten henviste for-
manden tre gange til lovforsla-
gets paragraf 3, stykke 2 og un-
derstregede hver gang, at lands-
rådet skulle tage en princippiel
beslutning om indkomstbeskat-
ningens indførelse. Senere kan
man beskæftige sig med detalje-
rede spørgsmål.
Efter afstemningen udtrykte
formanden sin glæde over, at
landsrådet anbefalede forslaget,
der kommer til at betyde både
større selvstændighed og forplig-
telser for beboerne i Grønland.
TIL SALG
Autoværksted til salg, bygningen på ca. 200 m2. Opført i beton
og gasbeton. Stor udenomsplads. Alt i moderne maskiner og
værktøj. God omsætning. Værkstedet kan overtages med lille
udbetaling og resten på fine vilkår.
Billet mrk. 7178 til Grønlandsposten.
en herli:
mixture
den irske tobakstype
tilsat irsk whiskey
tupat irlandimiusortut
irsk whiskeymik akussat
portamik uvdlume pisigit
15