Atuagagdliutit - 11.11.1971, Blaðsíða 23

TEKNIK

mm
HDENSKAB ZJ n. LE d) mD
MODERNE SØFART NØDVENDIGGØR
100 sømiles forureningsgrænse
For Danmark melder problemet sig først for Grønland — det kolde
vand og permafrosten hindrer nedbrydning af forureningsemner.
AF TORBEN ØSTERBY.
Ottawa (RB-Special).
Danmark vil formentlig i løbet af en overskuelig årrække meddele
omverdenen, at vi fremtidig må håndhæve en ny form for territorial
afgrænsning — en 100 sømiles forureningsgrænse, inden for hvilken
vi vil gøre eventuelle skadevoldere ansvarlige.
Nødvendigheden af en 100 sømiles
forureningsgrænse melder sig i
første omgang ved Grønland. I et
arktisk klima foregår nedbryd-
ningen langsomt eller udebliver
måske endog, og derfor kan en
forurening medføre uoprettelige
skader.
Den nye islandske udenrigs-
minister Ejgil Agustsson kom bag
på sine nordiske ministerkolleger,
da han på det nordiske udenrigs-
ministermøde den 6. september
rejste ønsket om en 100 sømiles
forureningsgrænse omkring Is-
land. Den norske udenrigsminister
Andreas Cappelen var utilfreds
med initiativet, fordi vitale norske
fiskeriinteresser i farvandet mel-
lem Norge og Island berøres.
Ideen med 100 sømiles forure-
ningsgrænse er imidlertid ikke
Junckers Bøgeparket
Bøgen — det danske nationaltrae —
skaber også hygge og skønhed in-
dendøre, når det ligger i hjemmet
som Junckers Bøgeparket. Der er fire
typer Junckers Bøgeparket — alle i
det stilrene langstavsmønster. Rum-
mets funktion og Deres personlige
smag er afgørende for hvilken sorte-
ring De skal vælge: Prima, Standard,
Flammet og Extra flammet. Gulvene er
lakeret med ISOBLITSA, når de læg-
ges, og uhyre nemme at holde.
Junckers 8øgeparket er det ideelle
gulv I alle danske hjem.
KissugssiagssaK — Danmarkip orpi-
viatut issigineKartartoK — igdlut ilui-
ne ilorrisimårnermik kussanåssutsi-
migdlo pilersitsissarportaoK Junckers
Bøgeparket-isut atorneKarångame.
Junckers Bøgeparket åssigmgitsutut
sisamatut pinexarsjnauvoK, tamar-
migdlo tangnerinut sangmissunik ipa-
gigsuput. inip sumut atorneKarnigsså-
ta ivdlitdlo kajungerissaKarnerit ing-
mlkortitigkanik sordlernik Kinigaxar-
nigssangnut aulajangissusåput: Pri-
ma, Standard, Flammet åma Extra
flammet, natigssat Ikussornexarunik
Blitsa-mik påssuneKarérsimåsåput,
agsutdlo påriuminartuput. Junckers
Bøgeparket danskit inåinut sunutdlu-
nit nalerKutdluinartuput.
islandsk, selv om det var Island,
der for første gang bragte den
frem i et nordisk forum. Den
stammer fra Canada, og uden-
rigsminister Agustsson siger da
også til Ritzaus Bureau, at is-
lændingene havde hentet inspira-
tion i Ottawa.
ANDRE STATER MÅ MED
Straks da jeg tiltrådte som mini-
ster for indianske anliggender og
udvikling af det nordlige Canada,
var jeg klar over nødvendigheden
af at bringe udviklingen i harmo-
ni med de vilkår og behov, der
byder sig i den arktiske del af
verden, siger minister Jean Cre-
tien.
Et led heri er det forslag om
stop for forurening i de arktiske
områder af Canada, som jeg frem-
lagde i det canadiske parlament
i forsommeren 1970. Forslaget er
fortsat til behandling og gælder
udstrækning af Canadas jurisdik-
tion til at regulere skibsfarten i
zoner op til 100 sømil fra den ca-
nadiske kyst for at hindre for-
urening til skade såvel for kyst-
strækningerne som for havet,
fortsætter ministeren.
Vi tror i Canada på, at en ud-
vikling af de arktiske områder
ikke behøver at være uforenelig
med sunde omgivelser, og at er-
hvervsmæssige aktiviteter i de
samme områder ikke nødvendig-
vis indebærer ødelæggelse af luft,
land og vand, føjer Jean Cretien
til.
— Canada er indstillet på at
fremme tanken om en arktisk
forureningsgrænse på 100 sømil i
fuld forståelse med andre natio-
ner, fremhæver statssekretær A.
Digby Hunt, ministeriet for indi-
anske anliggender og udvikling af
det nordlige Canada.
Vor interesse er fælles med
andre nationer, som har besid-
delser i den arktiske del af ver-
den — og det gælder i første ræk-
ke Danmark, fordi Grønland og
de grønlandske farvande grænser
op til store canadiske områder.
Det gælder også Sovjetunionen,
Norge og Island.
Denne kreds af nationer har et
særligt ansvar for at sikre, at
forureningen i de arktiske områ-
der holdes nede på et absolut mi-
nimum.
Forholdene er meget ugunstige
nordpå. Forureningsemner kon-
serveres i det kolde vand, og i
land hindrer permafrosten ned-
brydning.
DANSK ADVARSEL MOD
ARKTISK FORURENING
De canadiske advarsler om ark-
tisk forurening står ikke alene. I
Danmark har bl. a. grønlandsbio-
logen, dr. phil. Ulrik Røen peget
på, at der må stilles strenge krav,
før en udvinding af eventuelle
mineralrigdomme i Grønland på-
begyndes, så der ikke sker større
ødelæggelser end strengt påkræ-
vet.
Ulrik Røen har gjort opmærk-
som på, hvor sart den arktiske
natur er. Køres plantevæksten op
med en bulldozer eller en traktor,
vil hjulsporene stå i måske 100
år, og en intensiv trafik med ter-
rængående køretøjer vil nemt
kunne forvandle områder til gold,
ufrugtbar arktisk ørken.
Således har grønlandsbiologen
peget på, at forskeren Hall —
som Hall Beach i Canada og Hall
Land i det nordvestlige Grøn-
land er opkaldt efter — beskrev
Hall Land som en grøn og frodig
plet med en god bestand af vildt.
I dag er området nøgent og øde.
Flyvestationen i NarssarssuaK
og loranstationen ved Frederiks-
dal ligger i dag i nøgne områder.
Tidligere var de grønne og fro-
dige.
ESKIMOERNES LIVS-
BETINGELSER
— Overstiger forureningen et be-
stemt niveau, kan den få yderst
alvorlige følger for menneskets
aktiviteter i de arktiske områder
og for dyre -og plantelivet, siger
statssekretær A. Digby Hunt
videre.
Vi er i Ministeriet for indian-
ske anliggender og udvikling af
det nordlige Canada opmærksom-
me på, at forureningen meget hur-
tigt kan få indflydelse på den
eskimoiske befolknings evne til at
opretholde tilværelsen.
Det går ud over jagt og fangst.
Det er meget nemt at forstyrre
Spar 20 - 50 °/o på splinternyt foto/kino-
udstyr og få effektiv vejledning og 1. kl.
service „oven i købet”.
Mange års erfaring i handel med
Grønland er Deres garanti for sikker og
omhyggelig ekspedition.
TA’ ALLE
FORDELENE MED
- rekvirer katalog
og prisliste fra...
naturens balance, så hval, sæl og
det arktiske rensdyr, caribou’en
forsvinder, og som et eksempel
kan jeg nævne, at oprettelsen af
udstedet Pangnirtung — det be-
tyder mødestedet for rentyrene —
indebar, at caribou’en forsvandt
fra området.
Forureningen fører til nye per-
spektiver, og skal der kun ganske
lidt til at ændre vilkårene i de
arktiske områder, må vi være
yderst påpasselige og overveje
alle skridt, tilføjer A. Digby Hunt.
„MANHATTAN" GAV STØDET
Opmærksomheden på det arktiske
forureningsproblem blev henledt,
da USA-tankskibet „Manhattan"
brød gennem isen i Nordvestpas-
sagen i sommeren 1969.
Sejladsen skulle demonstrere,
hvorledes isbrydende supertan-
kere kunne sættes ind på en om-
fattende transport af råolie fra
de nye store oliefelter i det arkti-
ske område til de store bysam-
fund sydpå.
„Manhattan" betød faktisk en
advarsel til de canadiske myn-
digheder om, at kyststrækninger-
ne i Canadas arktiske områder er
udsat for den samme trussel, som
andre kyster ved meget befærde-
de farvande. En katastrofe som
supertankeren „Torrey Canyon“s
forlis ved Lands End i Storbri-
tannien kunne også tænkes i
f. eks. Prince of Wales Sound.
Professor Richard B. Bilder,
Det juridiske Fakultet ved Wis-
consins universitet, har peget på,
hvorledes det nordlige Canada og
specielt Canadas arktiske besid-
delser har en væsentlig betyd-
ning for det begreb, som kaldes
Canadas nationale identitet.
Områderne betragtes af mange
canadiere som nogle af de få til-
bageværende uberørte dele af na-
turen i hele verden og som en
del af Canadas nationale arv, og
de omtales ofte som „Canadas
last frontier", Canadas sidste
grænser.
IKKE HAVENES, MEN
KYSTERNES FRIHED
Canada håndhæver i dag en tolv-
sømilegrænse som så mange an-
dre lande, siger statssekretær
A. Digby Hunt, og en 100-sømiles
forureningsgrænse må ikke tages
som udtryk for, at vi vil udvide
Canadas suverænitet over uhyre
vandområder.
Et skib, som befinder sig inden
for 100 sømil fra vore arktiske
kysts strækninger, udgør imidler-
tid en potentiel trussel, som vi
må beskytte os imod — uden at
stille urimelige krav til skibs-
trafikken.
Vi forestiller os, at den canadi-
ske kystinspektion skal have ad-
gang til at kontrollere, at der ikke
foretages udtømninger af olie
eller udkastning af affald inden
for de 100 sømil, siger A. Digby
Hunt videre.
Derved kommer vi ind på et
helt nyt aspekt i forhold til den
gamle regel om havenes frihed,
som de søfarende nationer har
håndhævet i århundreder. Vi er
nået ind i en tidsperiode, hvor
denne frihed kan være en trus-
sel mod udenforstående, og vi må
kunne gøre ejerne af skibene og
lasterne ansvarlige, hvilket set i
forhold til den maritime historie
er noget helt nyt.
Hidtil er de maritime regler
blevet udformet ud fra de sø-
farende nationers krav. I dag er
det kyststaternes interesser, som
melder sig med kravet om sikker-
hed mod forurening i farvandet
inden for de første 100 sømil.
Canada har allerede modtaget
protester mod 100 sømiles forure-
ningsgrænsen fra USA.
Vi er imidlertid indstillet på at
fremme vor interesse inden for en
fælles international aktion, slut-
ter statssekretær A. Digby Hunt.
24