Atuagagdliutit - 11.11.1971, Blaðsíða 19

mérKat kikut pigait?
Danmarkime ukiup kingugdliup
ingerdlanerane atuarfiup pissusé
pivdlugit agsut agssortuneKartar-
POK. tamatumunga pissutit åssigl-
ngitsut taineKarsinåuput. atuarfe-
Karfiup åndgssussaunera pissusi-
lo ukiut nikititertut pissariaica-
gåinut nalerKutungorsagaussar-
put, tgmatumungalo atassumik
sujunersutit isumanik aulaterisso-
rujugssuit sarKumiussugaussar-
dlutik.
Jesper Jensenip atuagkiå taigu-
tilik: „atuartunut augpalårtumi-
ninguaK" (imalunit „atuartunut
kommunismimininguaK") ukiut
mardlugsunguit sujornagut naid-
simassoK agsut umitsautauvdluni-
lo narrutsautausimavoK, taimame
sujunertaxardlune naKitausima-
gunarame. atuagkap tåussuma
atuartunut pingårnertigut sågfi-
gingnissutå imaKarpoK KanoK ili-
ornigssanik atuartut iliniartitsi-
ssitik nåmagisinaujungnaerånga-
mikik akerdlilersuissutigissarta-
gagssåinik. atuarfiuvdlo perKii-
ssutigissainit nålagkumångissu-
tigissartagagssåinik.
åmåtaoK taineKarsinauvoK ar-
nåussutit angutåussutitdlo atoKa-
tigigtarnerånut tungassunik atu-
arfiup pingitsorane atuartitsiviu-
ssugssatut erKussivigineKarnig-
ssånik perKUSSUtigssaK akerdliuv-
figineKardlunilo alaitsinåuneKar-
simaKingmat. atuagkat tamatu-
munga iliniusiat ilai Kavsit pissu-
serigsumik unerKarigsumigdlo
atuagkiaussutut OKautigineKarsi-
nåuput. avisitdle agdlautigissait
nåpertordlugit måna iliniutit na-
KineKartugssångorsimåput måtå-
ngåtulianik imagdlit, OKautsinig-
dlo tamåkuninga takutitsissar-
fingninaK ilisimaneKarsinaussu-
nik tåssa mérKat angajoraåvisa
najuivfigingisåinaine tusarneKar-
sinaussartunik OKausertagdlit.
kommission pilersineKarsima-
vok atuarfiup sujunigssame kri-
stumiussutsimik iliniartitsinigsså-
nut isumaliOKatigissusiamik sulia-
KartugssaK. kommissionip suju-
nersutaisa ilait mardluk pingår-
tumik nåkutigineKarput uko: su-
junersutigineKarmat ukiune atua-
lerKårfiussune sujugdlerne mar-
dlungne klassine tåukunane kri-
stumiussutsimik atuartitsineK ato-
rungnåisassoK. sujunersutivdlo
åiparå kristumiussutsimik atuar-
titsinerme lutherikussutsip ivang-
kiliusiortup navsuerutai tungavi-
gineKarungnåisassut.
sule naluvarput tamåkua ilait
KanoK agtigissut piviussungorti-
neKarsimanersut. påsinarpordle
sujunersutit taimåitut angajontå-
Katigit iliniartitsissutdlo akornå-
ne soKutigingningneK angisoK pi-
lersisimangmåssuk, (pissariaKå-
sagpat akerdlilissutausinaussoK).
månisaoK Kalåtdlit-nunåne pi-
ssariaKartineKalersimavoK Kalåt-
dlit-nunåne atuarfit sujunigssåta
ei'Karsautigalugo auldlartineKar-
nigsså. nuånårutigissariaKarpor-
dle erKarsautigingningnerit tamå-
ko autdlartinermingne silatumik
piviorpalugtumigdlo ingerdlåne-
Karmata. nuånerpordlo isumerne-
Karsimangmat encarsautiging-
ningnerne tamåkunane sapingisa-
mik angnertumik angajorKåt pe-
Katautiniardlugit.
aussaK palasit atautsimineråne
Kalåtdlit-nunåne kristumiussutsi-
mik atuartitsineK pivdlugo issor-
nartorsiutit Kavsit sarKumiune-
Karput. issornartorsiuineruvdle
erKorneruvai atuartitsinermut så-
kugissat åmåtaoK nutartertaria-
KalersimaKissut. palasit atautsi-
mltut ilåinik udvalgiliortoKarpoK
misigssusavdlugo KanoK iliorto-
KarsinaunersoK atuartitsinermut
atortugssanik atuarfiup religioni-
mik atuartitsinermine atorsinau-
ssainik nalivtinut nalerKuneru-
ssunik pigssarsiniardlune.
måne pissusiussarpoK angajor-
Kåt atuarfingmut tåkutardlutik
agsut tatigingnigdlutik. tatiging-
nissutsimingnilo tamatumane atu-
arfik suliagssitarpåt mérKatik
ajOKersordlugitdlo sujulerssor-
Kuvdlugit. sujunigssamilo taimåi-
tuåinarKunarpoK.
mérKat angerdlarsimavfiup a-
ngajorKåtdlo pigait. taimåissuseK
ilumornerardlugo issuåsavåka pa-
lasip Rudolf Arendtip mérKanut
atuagagssiame „Børneblade“-me
taima imalingmik agdlautigissai:
„merdlertunguit uvavnut Kaigi-
nardlit" Jisuse taima OKarpoK
OKalugtuame tusåmassaussume
ajoKersugkat perKussinginerat
akornutiginago mérånguit piv-
dluarKuneKarnerånik imalingme.
OKautsitdlo tåuko kuisitoKarnerit
tamaisa tusartarpavut.
mérKanut OKångilaK: uvavnu-
karniarjtse. anånåinutdle atåtåi-
nutdlunit OKardlune: Kaiginardlit
(uvavnukartiniarsigik).
tåssanipoK méi'Kap pigingnigte-
Karnera. méråussutsimut ilauvoK
pigingnigteKarneK. avatånitunit
méraK nangminerissarpiatut ilior-
figiniarneKarångat méråussuser-
mik akornusineKartarpoK. ussate-
KarpoK: mérKamik tasissiussissup
angajorKåve umataisigut tigussar-
pai. aperKutauvordle kia méraK
tasissiukå. imåisinaungmat anga-
jorKåt kigsautigingisåta méraK ta-
sissiukå.
mérKanik ingminut KaerKUSsi-
ssup imalunit angajorKåt kigsau-
tigingisånik tasiuiniartup angu-
tauserneK pissuserå. angajorKåt
tungånuinåungitsoK mérKavtaor-
dle tungånut, mérKap méi’Katut
issusia atarKinginamiuk. méråu-
ssutsimut ilaungmat angajoncå-
nik pigissaKarneK, tåukunungalu-
nit sivnissunik pigisseKarneK. ag-
dlåt Nålagkavta inuit tamarmik
pigingnigtåta arKane OKalugka-
luardlune mérKat pigingnigteKar-
nerat atandvå.
OKartoKartarpordle: „pingårner-
påmik mérKat ingmingnut pigi-
put“. taima oKartoKarångat siu-
ssarigsartariaKartarpoK, tåssame
mérKanik autdlarussiniamik Ka-
nigtumitoKarsimangmat. tåuna o-
Kausingnåjuvok ersserKigsardlugo
nugtertarialik. KanoK isumaKara-
me mérKat pingårnerpåmik ing-
mingnut piginerat? påsinartu-
ngordlugo nugterdlugo isumaKar-
Pok: mérKat angajorKånit pigine-
Kartutut issigissariaKångitsut, pi-
ngårnerpåmigdle inuiaKatigingnit
pigineKartutut issigissariaKardlu-
tik. imaKalunit atuarfingmit, ima-
Kalunit perorsainermik iliniarsi-
massunit, imalunit påsisimassa-
lingnit, tamåkulo nalungitdlåråt
avdlat mérait KanoK iliordlutik
perorsartariaKaritik.
mérKat kikut pigait? tåussuma
akinigssånit aulajangerneKartug-
ssauvoK nuname tåssane sule
inuiaKarnersoK inuiaKartuaru-
mårnersordlo nålagauvfiungitsu-
mik inuiagtut issikunigtitamik.
angajorKåt mérKat pigigpatigik
tauva igdlume inoKutiglssuseK pi-
gingnigtutitauvoK nålagauvfiup
akueralugulo atarKissariaKagå.
taimaigpat sule inuiangnik peKar-
pugut. „mérKatdle ingmingnut pi-
gigpata" tamåna ima navsuiarta-
riaKarpOK: nålagauvfiup atuar-
fiup påsisimassagdlitdlo pigigait.
taimaigpat inuiaujungnaersimå-
saugut. tåssaulersimåsavdlutale
Der har i Danmark i det sidste
års tid været en heftig diskus-
sion om folkeskolens forhold. Der
kan nævnes flere årsager hertil.
Skolens struktur og forhold skal
jo hele tiden lægges tilrette efter
de skiftende tiders behov, og der
er i den forbindelse fremsat for-
slag, som har sat sindene i vold-
som bevægelse.
Jesper Jensens bog: „Den lille
røde for skoleelever", som udkom
for et par år siden, vakte vold-
som forargelse og vrede, hvilket
vist også var tilsigtet. Denne bog
henvender sig til skoleeleverne og
indeholder i store træk anvisning
på, hvordan eleverne skal sætte
sig op imod deres lærere, når de
finder dem utålelige, og ikke uden
videre skal finde sig i skolens an-
visninger.
Det kan også nævnes, at ind-
førelse af tvungen sexualunder-
visning i skolerne har vakt me-
gen opmærksomhed og modstand.
Mange af de lærebøger, som ud-
gives til dette fag, må siges at
være sobre og redelige, men efter
avisartikler at dømme, begynder
der nu også at udkomme lærebø-
ger, som må siges at være porno-
grafiske i deres indhold, og som
benytter sig af et sprog, som bør-
nene hidtil kun har kunnet lære
sig i portene og der, hvor for-
ældrene ikke er tilstede.
Der har været nedsat en kom-
mission med det formål at udar-
bejde en betænkning om den
fremtidige kristendomsundervis-
ning i folkeskolen. To af kommi-
sionens forslag har man især hef-
tet sig ved. Det foreslås, at der
ikke mere skal undervises i kri-
stendom i de to første skoleår.
Samtidig foreslås det, at kristen-
domsundervisningen ikke mere
skal bygge på det evangelisk-
lutherske bekendelsesgrundlag.
Vi ved endnu ikke, hvor me-
get af dette, der bliver ført ud i
livet, men det er forståeligt nok,
at disse forslag har påkaldt sig
stor opmærksomhed både i for-
ældrekredse og blandt lærere.
Her i Grønland indser man og-
så nødvendigheden af, at man går
igang med at overveje den grøn-
landske skoles fremtid, men det
er glædeligt, at disse overvejelser
på begynderstadiet er ført frem
på en besindig og realistisk måde,
og det er glædeligt, at man er
sindet i videst muligt omfang at
inddrage forældrene i disse over-
vejelser.
I forbindelse med sommerens
præstekonvent blev der fremsat
mange kritiske bemærkninger om
kristendomsundervisningen i det-
te land. Kritikken heftede sig især
ved undervisningsmaterialet, som
da også i høj grad trænger til
fornyelse. Der blev på konventet
nedsat et udvalg, som har til op-
gave at undersøge, hvad der kan
gøres for at fremskaffe mere tids-
svarende undervisningsmateriale
til brug for skolens religionsun-
dervisning.
Det har altid været sådan her,
at forældrene har mødt skolen
med stor tillid, og i denne tillid
har de betroet skolen at under-
vise og vejlede børnene, og sådan
nålagauvfik kisermåussivdluinar-
dlune nålagkersuissoK." (taima
Rudolf Arendt agdlagpoK).
inuiait sujunigssånut pingåru-
teKarpoK angajorKåt angerdlarsi-
mavfiuvdlo mérKanut pigingnig-
tujuarnigssåt, tamatumuna pi-
ngitsorneKarsinaungmat „mérKat
påsisimassalingnut" OKåtårivfinå-
ngornigssåt. taimåiportaoK tamå-
ne. aperKut tåuna pingårutileru-
jugssuvoK sujunigssaK erxarsau-
tigisagéine.
Kr. L.
skulle det også gerne være i frem-
tiden.
Børnene tilhører hjemmet og
forældrene. Til underbygning af
denne påstand tillader jeg mig
at citere, hvad pastor Rudolf
Arendt har skrevet om dette emne
i „Børnebladet":
„Lad de små børn komme til
mig", siger Jesus i den bekendte
fortælling om, hvordan han vel-
signer de små børn trods disciple-
nes modvilje. Ordene lyder ved
enhver barnedåb.
Han siger ikke til børnene: Kom
til mig, men han siger til deres
mødre eller forældre: Lad dem
komme til mig.
Deri ligger, at barnet hører
nogen til. Det hører med til at
være barn at høre nogen til. At
behandle et barn, som om det var
sin egen, er at forhindre det i at
være barn.
Den, der tager barnet ved hån-
den, tager dets forældre ved hjer-
tet, hedder det. Det kommer nu
an på, hvem det er, der tager
barnet ved hånden. Det kunne jo
være én, som forældrene ikke
ønskede skulle tage barnet ved
hånden.
Den, der kalder barnet til sig
eller tager det ved hånden uden
forældrenes ønske, begår over-
greb, ikke alene over for for-
ældrene, men også overfor bar-
net. Han respekterer ikke barnet
som barn. For det hører med til
at være barn at høre forældrene
til, eller nogen, som er i deres
sted. Endog vor Herre selv re-
spekterer den regel, skønt han
taler i hans navn, som alle men-
nesker hører til.
„Men børnene hører da først
og fremmest sig selv til", vil no-
gen sige. Når den sætning lyder,
skal man spidse ører. For så er
der barnerøvere i nærheden. Det
er nemlig en sætning, som træn-
ger til oversættelse. Hvad bety-
der det: at børnene først og frem-
mest hører sig selv til? Det bety-
der oversat til forståeligt sprog,
at de ikke uden videre hører for-
ældrene til, men de hører først
og fremmest samfundet til, eller
skolen, eller de hører pædagoger-
ne eller eksperterne til. De, der
ved så god besked. Og som be-
kendt ved man altid bedst be-
sked om, hvordan andres børn
skal opdrages.
Hvis er børnene? af svaret på
det spørgsmål afhænger det, om
der endnu er og skal blive ved
at være et folk i dette land, og
ikke kun en stat, der giver det
udseende af at være et folk. Hvis
børnene tilhører forældrene, så
er familien et tilhørsforhold, som
staten anerkender og bøjer sig
for. Så har vi endnu et folk. Er
børnene „deres egne", det er ud-
lagt: statens skolens eksperter-
nes, så har vi ikke mere et folk.
så har vi den totalitære stat".
Et folks fremtid afhænger af,
om forældrene og hjemmene fort-
sat får lov til at beholde bør-
nene, så de undgår at blive redu-
ceret til forsøgsmateriale for eks-
perterne. Det gælder også her.
Det er et afgørende spørgsmål,
når fremtiden skal overvejes.
Kr. L.
Tortfr
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
Hvem tilhører børnene?
20