Atuagagdliutit - 16.02.1972, Blaðsíða 12

Samarbejde
blandt
individualister
LÆSERREAKTION PÅ A/G NR. 3:
I ovennævnte artikel er nævnt,
at fåreholdernes forsøg på at op-
rette et andelsfryseri i Julianehåb
er mislykket. Mon ikke det er en
lidt for forhastet konklusion? For
det første var det ikke fårehpl-
derne som helhed, men en kreds
af fåreholdere der indledte under-
søgelser om, hvor vidt det ville
være rentabelt med et andelsfry-
seri til indfrysning af hjemme-
slagtede lam. Der er sammen med
andelskonsulenten indhentet til-
bud, udarbejdet budget, samt ud-
arbejdet forslag til vedtægter. Der
har været holdt to møder i ud-
valget, som undertegnede er se-
kretær for.
Det viste sig at investeringerne
i anlægget — og dermed også
driftsudgifter — blev større end
man forud havde regnet med,
men dog ikke så meget, at man
havde opgivet.
Imidlertid kom på dette tids-
punkt meddelelsen om, at land-
brugsstationen skulle nedlægges i
statens regi og dermed spørgs-
målet om fåreholdernes evt. over-
tagelse af stationen. Derved gled
fryseriet i baggrunden. For det
første, fordi her var en opgave,
hvor alle fåreholdere kunne være
med, for det andet fordi opgaven
fandtes vigtigere end fryseriet,
men også fordi der måske med
fåreholdernes overtagelse af sta-
tionen kunne blive tale om at
kombinere de to opgaver så man
efter overtagelsen af , stationen
kunne udnytte de på stationen
værende faciliteter med hensyn
til bygninger og personale så fry-
seriet kunne placeres i Uperna-
viarssuk.
Hvad der senere kan komme
ud af dette er ikke muligt at spå
om, men selv om det skulle vise
sig at et sådant fryseri i den form,
det var tænkt, ikke vil være ren-
tabelt og derfor ikke gennem-
føres, kan dette vel ikke beteg-
nes som et mislykket forsøg på
andelssamarbejde. Det kan vel
ikke være meningen at man for
andelstankens skyld skal starte et
andelsselskab, der ikke har mu-
lighed for en fornuftig økonomi.
Et andet sted skrives at fåre-
holderne har vanskeligt ved at
finde til enighed om et fælles-
anliggende, fordi alle gerne vil
have fordel af resultatet. Ja, det
er da klart. Der er vel aldrig no-
gen, hverken her eller andet steds
i verden, der er gået med i et
andelssamarbejde eller andet
samarbejde undtagen de har følt
sig overbevist om at de ville få
fordel af det økonomisk eller på
anden måde. Eks. med brugsfor-
eningen, hvor de få gør det for-
beredende arbejde, og de mange
medlemmer først kommer, når
det hele er startet, og de kan se
den økonomiske fordel, er den
måde samtlige andelsselskaber er
startet på over hele verden.
Er der samarbejdsproblemer
blandt fåreavlerne mere end an-
dre steder i Grønland skyldes det
nok at fåreavlerne er tvunget til
at samarbejde og gør det i stor
udstrækning, dels i de lokale for-
eninger med fåresamlingerne,
klipning, opsætning af folde m.
m., dels gennem De samvirkende
fåreholderforeninger, der blandt
mange andre opgaver også vare-
tager medlemmernes interesser
overfor KGH, hvilket synes at
være en vigtig opgave og samti-
dig en god træning til en evt.
fremtidig opgave med at over-
tage produktionsanlæggene på an-
delsbasis.
Fåreholderne er ikke individua-
lister, som jeg mener er noget
negativt, men de er selvstændige
mennesker, der har en mening
og derfor ikke altid er enige, men
i de utallige møder, jeg har del-
taget i, gennem de sidste fem
år vil jeg sige at jeg ikke min-
des et tilfælde, hvor man ikke
har kunnet snakke sig frem til et
arbejdsgrundlag eller kompromis,
eller hvad man nu vil kalde det.
Det er sundt demokrati og giver
mulighed for et andelssamarbej-
de, når tiden er moden, og man
finder en opgave, man kan få
fordel af.
Nu ser det ud til, at man fra
statens side vil til at støtte an-
delsbevægelsen i Grønland, men
hvordan vil man motivere folk
til at danne andelsselskaber?
Hvis man ser på de hidtil dan-
nede, er motiverne, så vidt jeg
kan se, forskellige. Motiveringen
for brugsforeningerne er nok ikke
utilfredshed med KGH, men mere
at man har set de private hand-
lende tjene store penge og så har
sagt til sig selv: De penge kan
vi ligesågodt tjene, når vi danner
en brugsforening.
Motiveringen for fryseriet i Ju-
lianehåb var, at KGH nægtede at
modtage ufrosset kød til forsen-
delse langs kysten. For SipineKS
vedkommende var det et behov
for afsætning af fangernes pro-
dukter. Altså har der været et
almindeligt økonomisk behov for
at danne andelsforetagender. Det
har været nødvendigt for at løse
opgaven. Vil KGH have deres
små butikker på udstederne over
på andelsbasis, bliver det uden
eatvivl på den måde, at man
meddeler befolkningen, at om tre
år nedlægger man butikker. —
Vil i have en butik må I selv
overtage den.
tier findes ingen andelsselska-
Officielt
Under 8. februar 1972 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændring vedrørende
„Administrationsaktleselskabet
„Igdlo" a£ Godthåb:
Arne Østergaard Hansen er ud-
trådt af, og landsretssagfører Per
Rønnow Kønig, advokat Ib Nit-
schke, begge af Ny Østergade 7,
København, er indtrådt i besty-
relsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 14. februar 1972.
Jørgen F. Beckett,
cst.
GRØNLANDS-SPECI ALISTEN
Alt Indenfor trælast
og bygningsmaterialer
Kom med Deres tegninger -
Vi hjælper gerne med materia-
leberegning.
Ringvejens Tømmerhandel
(Em. Z. Svitzers Eftf.)
Vallensbækvej 25
2600 Glostrup
Telegramadr.: RINGTIMBER
ber, der er dannet, uden at der
har været et regulært behov af
een eller anden art og oftest øko-
nomisk.
At et andelssamarbejde så kan
medføre noget menneskeligt, po-
litisk og kulturelt værdifuldt er
en anden sag, men jeg tror, man
skal være forsigtig med at lave
andelssamarbejde til ea religion,
der kræver en speciel ånd blandt
mennesker.
Med venlig hilsen.
Holger S. Bjerre,
landbrugskonsulent.
Kære Holger Bjerre.
Tak for reaktionen.
Når jeg i nævnte artikel om
samarbejde blandt individualister
nævnte det mislykkede forsøg på
etablering af et andelsfryseri for
hjemmeslagtning, var det et refe-
rat af mine indtryk efter en sam-
tale med formanden for de sam-
virkende fåreholderforeninger,
Hanning Høegh. Det var mit ab-
solutte indtryk, at fåreholderne
ikke kunne blive enige, og at
resultatet måtte blive, at enkelte
fåreholdere måtte starte, og at an-
dre forhåbentlig kom med senere.
Samtalen med Hanning Høegh
vil blive refereret i Grønlandspo-
sten, dog — efter Deres brev —
med noget forbehold vedrørende
To laksefiskere mener, at de fleste
kan klare deres forpligtelser.
-■—■ Aftalen mellem USA og Dan-
mark om begrænsning af lakse-
fiskeriet i de grønlandske farvan-
de kommer til at skade de grøn-
landske fiskere og dermed hele
Grønland, siger Arne Jensen,
„Kirsten Hansératc“, og Jens Pe-
dersen, „Ena West". —- Resultatet
må uvægerligt blive, at mange fi-
skere — især fiskere med store
både — bliver frataget deres far-
tøjer.
De to skippere siger videre til
Grønlandsposten: — Kuttere på
ca. 100 tons er urentable i reje-
fiskeriet. KGHs hæktrawlere har
førsteret til at lande fangster af
torsk, og vores muligheder inden-
for denne form for fiskeri — der
i øvrigt er gået stærkt tilbage de
senere år — er illusoriske. Netop
fordi torskefiskeriet er blevet så
risikabelt har Arne Jensen for
halvandet år siden investeret ca.
400.000 kroner bl. a. i installation
af fryseri om bord. Det skulle
bruges til de laks, der fangedes
ude til have. Arne Jensen tilføjer,
at en del af investeringen blev
brugt til indkøb af laksegarn.
BEGRÆNSNINGERNE
De to fiskere fortæller: — Sidste
år blev der udstedt 105 grønland-
ske licenser, der gav adgang til
laksefisken udenfor tre-sømile-
grænsen. Der var ingen fangst-
begrænsninger indenfor tre-sø-
milegrænsen. I tillid til, at fiske-
riet fortsatte uden restriktioner,
var der mange, der købte flere
redskaber sidste år.
Nu kommer der en meddelelse
om, at totalindhandlingen af laks
fra fastboende fiskere i Grønland
er fastsat til ca. 1100 tons i år.
Hvor meget må hver enkelt lak-
sefisker så fange? Vi vil gerne
vide besked snarest muligt; og
når vi kun kan fiske indenfor
fiskerigrænsen, kan vi ikke læn-
gere udnytte vor garnkapacitet.
Og vi får ikke brug for vore fry-
fryseriet. Jeg kan godt have mis-
forstået sagen.
I øvrigt er jeg enig med Dem i
en del af Deres betragtninger om
andelsbevægelse, allermest, når
De siger, man skal passe på ikke
at gøre andelssamarbejdet til en
religion, „der kræver en speciel
ånd blandt mennesker". Det er
efter min mening meget rigtig, og
det gør mig ondt, hvis jeg har
givet udtryk for noget andet.
Men jeg er uenig med Dem
om, at det overalt er noget nega-
tivt at være individualist.
Jeg mener fortsat, at man i et
andelssamarbejde høster naturlig-
vis fordele, men også ulemper.
Det er umuligt, at alle kun får
fordele, og det er umuligt, at alle
får lige store eller lige små for-
dele. Fordele og ulemper vil være
forskelligt fordelt på de forskel-
lige medlemmer af et andelssam-
arbejde.
Derfor skal andelsbevægelse
ikke blot bygges på kræmmer-
mentalitet, men også på diplomati
og samarbejdsånd. Jeg er villig
til at stryge samfundssindet, selv-
om det er en meget god egenskab.
Men jeg mener alligevel, der
var noget om snakken i det, jeg
skrev, og efter at have læst det
igennem endnu engang, er jeg
stort set enig med mig.
Venlig hilsen,
Jens Brønden.
ejere af store kuttere ikke længere
serier, når vi ikke længere behø-
ver fryse fangsterne.
Vi får med andre ord ikke glæ-
de af de investeringer, vi med
henblik på havgående laksefisken
har foretaget de sidste år.
I de senere år har vi satset på
at udbygge netop dette fiskeri,
men det er der nu sat en stopper
for. Det ser ud til, at alle vore
anstrengelser for at „overleve"
bliver standset, og når det eneste
overskudsgivende fiskeri bliver
behæftet med så voldsomme re-
striktioner, må enden blive, at vi
mister vore kuttere. I en ned-
gangsperiode har vi prøvet at
være med til at skaffe arbejde i
land — på samme måde, som de
nye hæktrawlere gør — men når
det drejer sig om private fiskere,
har de ikke muligheder for at få
samme tilskud, som statens traw-
lere får. Trawlerne får lov at
fortsætte, selvom de giver meget
stort underskud.
ERSTATNINGSKRAV?
— Har I planer om at rejse er-
statningskrav?
— Det har vi endnu ikke, mest
fordi vi hidtil ikke har kunnet
få ren besked om den nye aftale
mellem USA og Danmark. Men
når vi får at vide, hvor stor
kvota, vi får tildelt, vil vi over-
veje, om vi får erstatningskrav,
siger Arne Jensen og Jens Peder-
sen.
Fiskerne understregede til slut,
at lomvierne ganske vist bliver
fanget, men de bliver solgt til bil-
lige penge til befolkningen. De
bliver ikke smidt væk, som man-
ge tror, men udnyttet.
Vi har fået oplyst, at Lands-
høvdingembedet arbejder med
sagen. Embedet har overfor Mi-
nisteriet for Grønland understre-
get, at sagen haster meget. Nær-
mere redegørelse om aftalen mel-
lem USA og Danmark forventes
i nærmeste fremtid.
l
z
EVINRUDE
Leveres i flere
størrelser, 21 HK,
25 HK, 30 HK eller
32 HK med 15”
eller 20” traakbælte
Altid startsikker.
Skriv efter 4-farvet brochure.
tamatigut autdlartartoK, agdlagdlutit brochure 4-nik Kalipautilik
Kfnutigiuk.
Kuponen sendes til generalagenten — agdlagfigssa« general-
agentimut nagsiuneKasaoK:
KETNER MARINE . Fabriksparken 23 . 2600 Glostrup
Telegramadresse: MOTORKETNER
Send 4-farvet brochure EVINRUDE SKEETERit
på EVINRUDE SKEETER brochuriat 4-nik
Kalipautilik nagsiuguk
Navn/ateK .......................................................
Adresse/najugaK ................................................
By/igdloKarfik .................................................
LAKSE-AFTALEN MELLEM USA OG DANMARK:
Fastboende fiskere
kommer i knibe
12